Nu vil jeg mobilisere lidt fredagsoptimisme på trods. Aktiemarkeder og værdisætninger er lodret imod tech. Iværksætterpolitikken i Danmark står tilsyneladende i stampe. Og verdensøkonomien er, som New York Times sammenfatter det til morgen “heading into a potentially grim period as rising costs, shortages of food and other commodities and the war in Ukraine threaten to slow economic growth.” Alligevel og på trods: Går det ikke stadig ganske godt ud i startup-land? Lad os se på det hele.

 

Valuation-vinter. Hvor længe varer det?

Du kan givet huske foråret for 2 år siden, med corona-panik. Jeg kan huske, jeg dengang læste Sequoia’s Black Swan memo, og det var nærmest som at læse om jordens undergang. Vi diskuterede på Bootstrapping, om krisen ville følge en V-, U- eller L-formet kurve, altså vare kort, længere eller blive langvarig. Min gode DanBAN kollega Gregers Kronborg antog fx, den ville tage 1-2 år. Men den blev ekstremt V-formet, som at ligge med næsten samlede ben. For efter knap 2 mdr. var vi up and running det næste halvandet år. Ja, 2021 blev rekordåret over alle rekordår stimuleret af massiv pengeudpumpning og massiv digital efterspørgsel på grund af lock downs. Men nu i 2022 er situation en helt anden. Nu er det hele gået vintervejen, og vi prøver at orientere os på ny. Skal vi måske igen snakke V, U og L?

Vi håber snart krigen er slut, forsyningerne tilbage, inflationen under kontrol. Sandt at sige ved bare ingen, om det lykkes at bremse inflationen og holde renterne nogenlunde i ro. G7-finansministrene er lige nu på vej til weekendmøde i Bonn for at diskutere, hvordan de bremser inflationen uden for store skadevirkninger på vækst og beskæftigelse. For det her har konsekvenser.

De store tech-aktier som fx Tesla og Amazon er nede hhv. 33 og 36 % fra november, mens Musk og Bezos bare twitter videre om alt muligt andet. De nynoterede tech-aktier har det endnu værre, det er snarere det dobbelte, altså 60-70 % i kurstab. Den inflationsdrevne trend stopper ikke med Atlanterhavets dønninger. I Danmark er tech og især softwareaktier også nede med 30, 50 osv. procent for noterede. Også når de faktisk performer pænt.

Hvad så med det store flertal af unoterede startups? Jeg snakkede i forgårs med en founder, der lige havde rejst en pæn tocifret investering fra flere venturefonde og private, men til allersidst havde måttet tage et 20 % tryk nedad i værdisætning. Det er vel ikke så vigtigt, hvor høj ens værdisætning i pre seed og seed er. Langt vigtigere at have runway. Men det er ikke kun os født i Jylland, der nu ser mere på, om og hvornår man kan skimte en bundlinje. Vores normale næsten entydige startup fokus på toplinjen er nu ’so last year’.

Det vigtige er, at der er masser af dygtige og velperformende startups, og der trods alt er kapital til dem, hvad jeg vender tilbage til nedenfor. Så foreløbig og i det her økosystem synes jeg, det er mere rigtigt at kalde situationen en normalisering efter et ekstraordinært 2021. Og ikke en krise. Men som sagt, bølger fra USA, hvilken kurve de end har, har det med at nå os. Men som dønninger eller krusninger? Det er spørgsmålet.

 

Inflation og multipeldyk? I USA er det meget værre

Spotify’s founder Daniel Ek køber op i egne aktier nu, de er så billige. Jo, i november var kursen på Spotify omkring 300, nu 100. Men hvordan ved Daniel, om bunden er nået? Inflationen raser, og dele af tech markedet imploderer. Den mest spekulative kapital er tørret ud, de vildeste highflyer værdisatte startups bløder. Snowflake, Rivian og andre med nylige kæmpe IPO’s er mindst halveret i kurs.

Der er en stor forsinkelse mellem det børsnoterede og unoterede marked, bl.a. fordi venturefonde generelt aldrig har været så velpolsterede som efter 2021. Og de skal jo ud og placere deres nu rigelige midler til næste fond inden for 2-3 år. Men pensionskasser og andre LP’s, der finansierer venturemarkedet, er ramt på aktieporteføljen, og renten gør andre værdipapirer bedre og meget sikrere. Så bliver opfølgning sværere, og venturefonde bliver mere forsigtige og presser multipler ned. Svenske Klarna, Europas til nu højst værdisatte startup, skal ud og søge funding, og det sker ifølge Wall Street Journal i ugen med en 33 % rabat på 2021-kursen. Altså en down runde. Softbank, verdens største og måske mest aggressive venturefond, går ind og får deres selskaber til at omkostningsreducere og dermed fyre. Reef Technology er reduceret med 750 medarbejdere, Cameo med en fjerdedel af staben osv. ifølge The Information i torsdags. “From the smallest startups to industry icons like Facebook, tech companies are starting to cut staff, freeze their hiring and kill nonessential projects,” som Kate Clark skriver i sin blog “A Rough Year Ahead”

Vi ser globalt en moderat om end konstant nedgang måned for måned i ventureinvesteringer. 350 mia. kr. blev der globalt venture investeret for i april ifølge Crunchbase data. Der er 12 % lavere end sidste år og 10 % lavere end i marts måned. Nedgangen er dobbelt så stor i ’late stage funding’ som i ’early’, og det er vigtigt. Kapitalen søger fra de høje værdisætninger i de sene faser i USA nedad og udad mod de lavere, herunder de danske tidlige startups.

Det er én af forklaringerne på, at vi ser stadig flere udenlandske venturefonde i Danmark, og at vi holder vores lavere multipelniveau bedre oppe end i USA. Og så har vi jo statslige institutioner som Innovationsfonden og Vækstfonden, der er skabt til at være kontracykliske, hjælpe, hvor markedet har det svært. I første kvartal har vi i Danmark haft investeringer i ventures for 2 mia. kr. ifølge Vækstfonden, der opgjorde det onsdag. Det er under sidste år, men faktisk over de pæne år før corona. Så samlet tror jeg ikke, vi kommer til at opleve samme dyk for finansiering for – vel at mærke gode – startups i Danmark, som i USA. Og altså heler ikke samme vilde multipeldyk for det store flertal.

Jessica Mathews skriver i Fortune, at ingen ved, hvad der sker, men: ”Startups are reconsidering their cost structures and spending. After all, it helps to show up to a downturn prepared”. Jo, men derfor kan du jo godt i Danmark have fuld fart på og på et gloende arbejdsmarked forgæves efterlyse arbejdskraft. Verden er usamtidig. Den befinder sig på samme tid i forskellige rum og markedssituationer. Så det er ikke helt let at navigere og sætte kurs for forretningen på sommerens vande. Men sejl bare frem til næste havn og sælg, hvad du faldbyder.

 

Nasdaq rykker – gør First North selskaberne?

Vækstselskaber skal jo vokse. Så når de lige nu har meget svært ved at rejse kapital på Nasdaq First North med den sure stemning, der har ramt vækstbørsen, så sker det i lukkede kredse, ved bridgelån mm. Og nye selskaber på vej noterer sig på andre nordiske børser. Så vi har et problem, der er beskrevet af Søren Hougaard og i den hede debat af hans analyse. Der er fire tilgange i spil, der kan kombineres, for at løse op:

• Håndhævelse. Skrappere regler fra Nasdaq og strammere krav til rådgivere, straf til selskaber der ikke performer osv., som bl.a. foreslået af Søren Hougaard. (Problemet er at det sådan set er selskabernes ansvar).
• Udvikling af aktørerne, så der er flere institutionelle, uafhængig analysedækning m.m. (Problemet er at det bare kun kan komme på den længere bane).
• Rammevilkår. Lavere aktieavanceskat, afskaffelse af især lige nu håbløst hæmmende lagerbeskatning. (Problemet er at det kræver politisk forståelse og handling).
• Aktiekultur. En forståelse af vækstaktier i folkedyb og medier, og lettelse af direkte (ikke indirekte via pensionskasser) demokratisk ejerskab som i Sverige. (Problemet er at kulturændringer tager tid).

Nasdaq er så selv ved at gå de første skridt ad den første pind. 1. juli planlægger Nasdaq nemlig at udgive en opdateret Rulebook for startups og andre selskaber på Nasdaq First North. De skal inden noteringen

– have egenkapital til minimum 12 måneders drift

– have haft drift i minimum 6 måneder

– have en ledelse, der har siddet på posten i minimum 3 måneder.

Ikke for meget at forlange, tænker jeg! Så det er da et fremskridt og afspejler lidt det ene af Søren Hougaards to forslag om visse minimumskrav for notering.

Jeg har det fra et blogindlæg i ugen af Christian Tange ”HVORDAN ØGES KVALITETEN PÅ FIRST NORTH?” Og det er jo fint. Christian filosoferer så videre, at det er selskabernes ledelser, der må tage ansvaret. Og han opfordrer til, at virksomheden sikrer, at ”ledelsen og bestyrelsen har tilstrækkelige kompetencer og erfaring med at lede en noteret virksomhed”. Ellers må de sørge for det ved at tilknytte en erfaren CFO osv. Det er umuligt at være uenig. Ledelsen har ansvaret. Men forhåbninger og formaninger til den har det, som når jeg beder en uvoren teenager læse alle lektier eller min håndværker komme til aftalt tid og rydde op efter sig. Som hos advokater, revisorer osv. er det nødvendigt med en ongoing, åben kvalitetsdiskussion og en vis kvalitetskontrol. Det har været fraværende. Det må vi, herunder ikke mindst Foreningen af Børsnoterede Vækstvirksomheder, FBV ændre på.

 

Når Ulla og 1. generation siger tak for kaffe

Next generation er på banen. Vi snakker tit om Unity, Tradeshift, Zendesk m.fl., hvor founders kommer hjem fra USA og hjælper og investerer i de næste dygtige generationer. Eller som Sitecore-stifter Michael Seifert, ifølge Computerworld i ugen, vil starte et open source-selskab med ambition om at skabe et ‘bedre internet for alle’. Det er sådan, et økosystem skal udvikles.

Samme rotation skal selvfølgelig ske i venturefonde, hvor en cyklus er tiårig og vi dermed i 2030’erne må se typer som Peter Egehoved, ugens investor på Bootstrapping, være blandt de mest erfarne. Han er i dag den fjerde og markant yngste managing partner i SEED Capital. Har startet venturefond op i London, men er nu tilbage, for ”Jeg brænder mere for det danske økosystem og for at være helt tæt på de founders herhjemme, som netop nu bygger langt større og bedre virksomheder, end hvad vi tidligere har oplevet i vores dealflow.” Peter skal suppleres med en erfaren founder, der vil stå i spisen for fond V. For har man, som trekløveret Ulla Brockenhuus-Schack, Lars Andersen og Niels Vejrup Carlsen, været med siden 1. generation kunne stave til dot.com, er det ikke mærkeligt, at man planlægger at gå fra banen op på tilskuerpladserne og glæder sig over at multiplicere sig selv, som fik man børnebørn.

SEED er noget særligt i det danske økosystem, bag Trustpilot, Vivino, Templafy m.fl. og har dermed også en særlig arv af tech-succes at bære videre. I dag er der så en helt anden konkurrence med en anden modenhed, herunder mange specialiserede fonde. Ja, en anden modenhed hos alle markedsaktører, der rejser kapital. Engang kunne man da godt glemme at gå til Danske Bank eller Nordea for kredit som startup. Sådan er det ikke mere. Og der spirer andre små udfordrere frem som fx ArK Kapital samt Funderbeam, som vi ser på næste uge.

 

Nye danske venturefonde – er det nye småt godt?

Hvad gør man, hvis man godt vil investere mere end egne sparepenge? Så rejser man en fond sammen med andre tidligere founders og investorer, som fx Nordic Makers. Vi havde et godt nyt eksempel her med Patrick Theander og The Aventures som forrige uges investor fra frontier tech hub i Miami. Og ugen før det kom det også frem, at Tommy Ahlers og Nicolaj Reffstrup har et investeringsselskab, som fra nu skal opbygges til en egentlig venturefond – DLUV, Don’t Look Up Ventures – på grøn omstilling.

Klima- og bæredygtighedsfondene Climentum Capital og VÅR Ventures samt fintech-specialist Upfin, er godt i gang med at rejse deres første fonde. Upfin med fintech investor Johan Lorenzen har i ugen lukket 225 mio. kr. bakket op af Velliv, Vækstfonden samt Finansforbundet (ja, et fagforbund!) Og det er jo godt at være langt, når LP’s omallokerer fra deres mest risikofyldte assets., jf ovenfor.

Men hvad nu, hvis man ikke kan rejse de normale plus 400-800 mio. kr., og man ikke lige aktuelt kan få LP’s med på vognen? Så går man ned i skostørrelse! I denne uge fik Bjergegaard & co – brødrene Martin og Anders især kendt fra Startup Bootcamp og Rainmaking – 8 mio. friske kroner ind fra Keystones-investorer til deres nye mikroventurefond på 50 mio. kr. I den forbindelse skrev og spurgte Martin Bjergegaard så , om det her er en mikrofonds-trend? Han nævnte Planetary Impact Ventures , Hands on Mikrofonden , Propagator og DanBAN co-investment fond, som eksempler.

Martin Bjergegaard giver i sin artikel fire begrundelser for aktualiteten i det: Flere investorer vil give tilbage mere fælles og struktureret og har nu deres egne første erfaringer som forretningsengle. Fra advokater til Finanstilsyn er det blevet lettere at lave og administrere fonde. Der er en anden tæthed med nogle få investorer i en fond – end fx os mange i byFounders, 2150, Pre Seed Ventures. Og endelig og vigtigst er der et hul i markedet mellem business angels og venturefonde. Mener altså Martin. Det sidste har jeg svært ved at se. Business angels flest syndikerer, og et af de seneste syndikater, jeg er med i, investerede for over 20 mio. kr. Endda nord for Limfjorden. Der rækker Bjergegaard & co’s 50 mio. kr. fond jo ikke til mange investeringer, hvis brødrene går ind alene.

Men jeg vil nødig være spoiler og påstå, at småt-er-godt mikrofonde på fx 50 mio. kr., ikke har muskler nok til en diversificeret portefølje og især ikke til at følge op, til værdierne virkelig er der. For længere nede i nyhedsbrevet giver jeg et eksempel på en spændende Cocoa Ventures-model fra London. Og det er jo innovation, vi lever af, så hvorfor ikke forny venturebranchen!

 

Havet giver og havet tager. Og Esbjerg, vi elsker dig

Efb, Esbjergs fodboldhold – amerikansk ejet og tysk trænet, så Herlufsholm ligner en ren flinkeskole – rykkede ned i 2. division ugen. Men frem rykkede byen med Esbjergerklæringen, The Esbjerg Declaration. Havet giver og havet tager, som jeg måtte lære min dengang 3 årige datter, da en stor dønning tog hendes glasperledyr med ned i glemslen.

Esbjergerklæringen handler om en dybt ambitiøs 1.000 mia. kr. europæisk havvindsatsning i Nordsøen, hvor Danmark skal bygge vindmøller nok til at producere mindst 150 gigawatt havvind frem mod 2050, svarende til en tidobling af den nuværende kapacitet i EU. Torsdag blev det hele præsenteret på Nordsø-topmøde for kansler Olaf Scholz, Hollands og Belgiens statsministre samt Ursula von der Leyen. Det er givet svært at bygge de 10.000 havvindmøller på øerne. Men det store trick i det fælles er at etablere den nødvendige energiinfrastruktur, så el kan sendes rundt i og mellem landene. Og på rentabel vis at få lavet el om til brændstof (PtX). Det gode er, at der nu kan investeres i det hele med større sikkerhed for, at det faktisk bliver til noget. Om det så også i sidste ende er den mest effektive teknologi, fx i forhold til sol, atomkraft og de store bølger ud for Esbjerg, ja, det spørgsmål blæser unægtelig i vinden. Skatteyderne hænger på garantier til de ivrigt investerende pensionskasser. Foreløbig kan vi sige, at Esbjerg har politisk mere held i sprøjten, end Aalborg med den italienskejede cementfabrik Aalborg Portland, der også giver navn til byens stadion Portland Park. Den spredte ikke begejstring sidst, Mette Frederiksen lancerede grøn energi med sit valg af CO2-afgift. Men som sagt, havet tager og havet giver.

 

F*ck nej. Får vi en ny iværksætterpolitik?

I onsdags diskuterede jeg Esther Dora Rado’s kritik af dansk beskatning og regulering af iværksættere. Essensen af hendes synspunkt er, at iværksætteri i Danmark er ”f*cked.””Vi er ikke et land med fantastiske rammer for forretning, heller ikke iværksætteri, vi er et land med ekstreme skatter, fjollemoms, opkrævninger fra det offentlige til små erhvervsdrivende med regninger, der er så utydelige, at de kunne være ingrediensoverblikket på et påskeæg.” Helt så galt mener jeg så slet ikke, det er for vækstiværksættere. Men der er mange skævheder at rette op på, herunder reelt ekstreme skatter på initiativ og investering. Så jeg venter på regeringens udspil. Faktisk har jeg ventet over et år, herunder siden jeg i januar her skrev ”Hvis jeg var Simon Kollerup….” Eller rettere, vi venter på et forlig. Vi ved, hvilke 23 forslag Venstre møder op til forhandlingsbordet med. Og for økosystemet af vækstvirksomheder betyder det så i den sammenhæng reelt mindre, om det er Simon Kollerup, Mona Juul, Louise Schack Elholm/ Torsten Schack Pedersen eller en anden, der er erhvervsminister. Altså hvis vi får løst vitale problemer med skat, arbejdskraft, grøn omstilling, regulering m.m.

Nu er der jo så valgkamp om forsvarsforbeholdet, men snakken går mere på Claus Hjorts sag. I al fald da jeg havde frokost med Lasse Jensen, tidligere chef hos DR og senere TV2 nyheder. Vi var enige om, at et er den evige krig mellem de to efterretningstjenester, der løb løbsk i en indespærring af Lars Findsen. Det ærgrede Hjorten så meget, at han som tidligere minister bekræftede det rygte, mange godt ved. Men det må en tidligere minister ikke, og det vidste han. En trist skæbne for en respektabel MF at påtage sig. Og noget, der i ugen har optaget folk og fæ, herunder politikerne på Christiansborg, mere end valgkampen i lygtepælene. Herunder Søren Pape, der klædeligt valgte retten, indtil han mindre klædeligt bøjede sig for udsigten til magten. Bedste korte forståelse af den sag kunne du i går læse hos historiker Per Henrik Hansen i Berlingske.

Når det haster med et udspil fra Simon Kollerup, er det fordi, det bliver mere og mere op ad bakke. Bent Winther har i Berlingske i ugen opregnet alt det, regeringen har svært ved at komme igennem med af forslag. Sådan er det for en mindretalsregering op mod et valg. Set med erhvervsbriller burde valgperioden være 6 og ikke 4 år, for de sidste halvandet sker der for lidt. Flertalsregeringer går trætte op i limningen, fordi nogen skal op og ned i et træ. Og mindretalsregeringer kan ikke få flertal for det upopulære – højst forlænge verden med brædder og så sende lidt flere penge ud lokalt mod valgkredsene. Som fx i et muligt medieforlig, hvor de helt sikkert ingen forskel vil gøre på de gratisomdelte lokalaviser. (Mens det skriger til himlen, at trykte vi det, du nu læser på mere eller mindre klimavenligt papir, ville det være momsfritaget!). Valget afgøres jo ude på en vis Lars’s marker, mener politikerne vist stadig. Startups flest er så uheldige at starte ud i universitetsbyerne, for innovation stimuleres bedre af en tæt samling af 3 D’er: Dyb og divers viden og dynamik.

 

Tips, Tricks & Transaktioner

 

4 danske vindere af Nordic Startup Award

Sidste år sad vi i cirkusbygningen til Nordic Starup Award-showet, der unægtelig er et show. Så det passede til stedet. Harpa i Reykjavik kunne være et sjovt venue at opleve, men som jeg skrev sidste fredag, er Iceland Innovation Week også noget af et show. Onsdag var der Startup Award show med landevindere, der er gået videre. Og Danmark tog, som det hedder, 4 førstepladser:

• Mia Grosen blev Ecosystem Hero of the Year og det er meget fortjent, fordi Canute fører relevante startups ud til en række internationale hovedstæder. Vi vender tilbage til Mia en dag inden sommer.
• Cogo, Robin Erikssons Momondo for deletransport, blev Best Newcomer.
• Spirii, eMobility-platformen, der ruller ladestandere ud i EU, blev Best Green Tech Startup
• Cerebriu blev Best Health Tech Startup som god repræsentant på de styrker på health tech, jeg uddyber nedenfor.

 

E-handelseprisen gik ikke til Hermann og Boozt

Aftenen efter, dvs. i går aftes, holdt Dansk Erhverv E-handelsprisen 2022 for at fejre de dygtigste virksomheder inden for digital handel. Blandt vinderne var Lunar, Freetrailer´og  Miinto.

Ovre i Malmø sad founder og CEO for Boozt Hermann Haraldsson måske længe på sit kontor og tænkte på andet. Siden 2011, efter en karriere i mediebranchen og direktør for Brøndby, har han opbygget Boozt til 12 markeder med 3 mio. kunder og en børsværdi på 5 mia. kr. Men i Breikit i ugen er der interview og podcast med 19 af 1000 medarbejdere. De klager over mobning, gammeldags ledelse, sexisme og alt i alt et ”giftigt arbejdsmiljø”. Så har vi igen balladen med de nye e-handels arbejdspladser. Og de to synspunkter. For Hermann synes – foreløbig – alt er godt.

 

Hey Hey-funding

Hvordan få succes som startup founder?

Chainanalysis, CamerzClass og FullView

Af ugens transaktioner har jeg særlig bemærket tre meget forskellige:

Chainanalysis fordi vi ikke snakker så meget om Michael Grønagers maga-unicorn inden for blockchain.   For tredje gang på godt et år har han samlet et milliardbeløb fra investorerne. Senest 170 mio. dollar, altså langt over en milliard, i en serie F-runde.

Fullview, der arbejder med kundesupport for SaaS-startups, rejste i pre seed 12 mio. kr. ifølge EU Startups. Jeg bemærkede, at investorer ud over Cherry Ventures var “founders from Pleo, Dixa, Unity, Pitch and Juni.” Det kan man jo en slags kollega-blåstempling.

 

HealthTech i morgenrøde

Vi havde Marie Lommer Bagger med Measurelet som ugens startup, og Bettina Langemark med Ward 24/7 er en af de næste. Som du kan se, er begge founders kvinder, som majoriteten i sundhedssektoren. Men de er også fælles om at ville skabe et stærkt datagrundlag for diagnosticering og behandling. For at inddrage de sundhedsfaglige i udviklingen. Begge har lige fået næste runde investering i hus. Og med- og health tech er på vej frem. 50 mia. kr. er der investeret i den type startups i 2021 i EU. I ugen kom Dansk Erhverv med en rapport, nok snarere er et lille aktør-katalog ”Healttech for tomorrow”, med input fra Health Tech Hub Copenhagen og Nordic Health Lab, der begge fører health techs og de store corporate sundhedsaktører sammen.

 

Agrotech rykker

…og Proptech bygger

En venture fond der er designet som en business angel

Ja, du har hørt om venturefonde, der er designet som kapitalfonde, fx Nordic Alpha Partners, kåret til årets venturefond af branchen. Jeg har oplevet business angels, der ikke var engle. Men jeg har nu aldrig hørt om en VC-fond, der efterabede business angel-konceptet. Før Sifted i forgårs diskuterede, om Carmen Ricos, tidligere Blossom Capital er gal eller genial. Hun har sammen med Anthony Danon startet Cocoa Ventures, der er  “designed not lead rounds, not argue over stakes and not get in the way of other investors”. Og de tilføjer: By not being ownership sensitive we can act like an angel”

I UK kan de så ikke have TV-formatet Løvens Hule, for her er spillereglen, at busines angels rager maximalt ’ownership’ til sig. I praksis går Cocao kun efter en 1.5-2.5% andel! Med 60 % udvanding over fem runder bliver regnestykket alligevel acceptabelt. I al fald giver det da plads i captable. Cocoa Ventures har co-investeringer med Accel, Index, 20VC, Seedcamp, Frontline og Northzone.

 

28% af topledelsen i netbanker i EU er kvinder

Jeg havde nok forventet det lavere, da fintechs og især den traditionelle finansielle sektor kører med mere – eller efterhånden mindre – stramme slipseknuder i de øverste positioner. Sifted har lavet en liste over topplacerede kvinder i europæisk fintech.  

 

Lønninger i økosystemet?

Hvilken løn skal en founder have? Marie fra Measurelet sagde som ugens startup, at det er ret nemt, når man kommer som sygeplejerske. Og endnu nemmere, når man starter ud som studerende på SU, kan jeg tilføje. Men sværere, når tre personer fra konsulentbranchen synes de går pænt ned i løn til 130.000 kr. Altså om måneden pr. stk. Der stod vi investorer altså af, selv om arbejde ikke bærer lønnen i sig selv. Så løn er sikkert et godt emne for en debat. TechBBQ og Claus Zibrandtsens People Ventures holder en sådan debat på Matrikel 1 den 2. juni fra kl. 16: Mind the Gap: are salaries posing a problem for startups and the ecosystem?  Der står ikke noget om oplægsholdere, men du kan altid starte med at spørge naboen og derefter ordstyreren, om hun får løn.

 

Odense kalder, Allinge…

Nej, jeg kom hverken til Vejle eller Aalborg i ugen, og det var en skam, for der blev holdt Vækstdage med Vækstfonden. Alt kan ikke nås. Men den 25. maj må jeg se at komme til Odense, for der samles alle business angels, der vil noget, med DanBAN, Keystones og BA Syddanmark som arrangør. DanBAN har nu for 5. gang på 8 år i ugen vundet titlen som stærkeste Investor netværk i Europa. Medlemsundersøgelsen med 100% deltagelse af de 300 engle, der offentliggøres i Odense, viser hvorfor.

I juni skal nogle nok til Arctic15 i Helsinki. Det er 7. og 8. juni. Den 15. juni er der Nordea Startup Match-aften, og for startups er der ansøgning om at blive blandt de 7 udvalgte denne uge.

Dagene efter er vi mange, der skal til folkemødet #FM22. Iværksætterskibet i Allinge havn er et mødepunkt, og der er debat om alt fra First North til senior iværksætteri. Selv skal jeg opleve  “Har IværksætterDanmark den grønne førertrøje”, da jeg faciliterer det for DI. Dansk Crowdfunding Forening  står med hele 21 arrangementer for godt 1 % af alle 2500 folkemøde-arrangementer, har ildsjælen bag, Søren Stenderup, skrevet til mig.

 

Kort og godt

I nat drømte jeg, at der skete mindre i økosystemet! Så skulle du ikke læse så meget – eller have dårlig samvittighed over det du ikke når. Jeg kan selvfølgelig også redigere mere væk, men er glad for alle jeres mange input… Så jeg er i tænkeboks, mens du må nyde din weekend, til vi ses til en ny fantastisk uge.