Meget rykker. Og noget går ned. Herunder monopoler. Men næppe US big techs monopoler – om end de, der engang var transformative udfordrere – nu selv er udfordret. Men truslen fra Kinas big tech er med til at sætte grænser for hvor langt USA nedbryder Google, Apple osv.  Vi ser på verdens monopoler – men især de danske!

 

Gates-gate. Bills godhedsmonopol brudt

Hvorfor ville Melinda Gates skilles? Jeg troede, det var fordi, han (og hun) var arbejdsnarkomaner gledet fra hinanden. Men nej, nu rulles hans Microsoft-MeToo-sager samt mangeårige venskab med den nu afdøde pædofilianklagede milliardær og pegeafpresser Epstein ud i amerikanske medier. Vi ved ikke, om Bill var en del af sex-orgierne med for unge kvinder. Men Gates’ image som tech-iværksætter, klimakriger og helgenkåret filantrop slår selvsagt revner. ”Tilbage står den berømte milliardær fraskilt, halvt så rig og med et blakket ry”, som Timme B. Munk skriver i sin analyse af Gates-gate på Kforum. Det er ikke nok at være klog og god. Du skal også opføre dig ordentligt – og i modsat fald selv lægge sandheden frem.

 

Unicorns. Savner vi kursraketter på den danske fondsbørs?

Den danske fondsbørs havde monopol på de store danske selskaber fra A.P. Møller Maersk og Novo Nordisk og ned. Det har den mildest talt ikke længere. Simon Kirketerp, Børsen skrev på LinkedIn: ”Den her opgørelse fik mig til at spærre øjnene op: Kun én ud af ti af de største danske erhvervssucceser de seneste årtier er endt på børsen i Danmark. Selskaberne Unity Technologies, Zendesk, Just Eat Takeaway.com, og senest Trustpilot, som blev børsnoteret i London tidligere i år, er ellers braget ind på børsmarkedet. C25-indekset kunne dermed have set noget anderledes ud, hvis braget ikke var gået uden om den danske børs. ”

Du kan se en opgørelsen her:

De mistede C-25 kandidater summer op i 380 mia. kr. i markedsværdi, og opgørelsen er lavet af Simon Kollerups ministerium efter spørgsmål fra Alex Vanopslagh (LA). Kun Netcompany er gået på Nasdaq i København. På de sociale medier affødte det indlæg fra bl.a. Peter Warnøe, der ikke spærrede øjnene op, for han var mildest talt heller ikke var overrasket, til folk der så udflagningen som selvfølgelig med det danske erhvervsklima. ”Man afholder heller ikke bobslædeløb på Jamaica!”, som Nicolai Kirk fx skrev.

Reelt er diskussionen mere kompleks, som bl.a. Heini Zachariassen, Vivino og Christian Lanng, Tradeshift efterfølgende argumenterede. “Hver gang vi hyrer én person i USA, hyrer vi to personer i Danmark. Det har været ret lineært. Nu er vi 50 medarbejdere i USA og 100 i Danmark,” fortalte Heini. Hverken Tradeshift eller Vivino ville have haft samme succes, hvis de var blevet i Danmark. For hvis du vinder USA, vinder du verden. Og Christian Lanng undrede sig over, at ingen spørger Michael Laudrup, hvorfor han tog til Barcelona for at spille fodbold, mens alle spørger lovende startups, hvorfor de forlader Danmark. Parallellen er måske mere, at det ville være dejligt for os fodbold- og investortosser, hvis både scaleups og fodboldspillere blev bare lidt længere!

 

ATP – vores alles monopoltank som startup-investor?

Vores alles pengetank – kalder vores alles økonomiprofessor Jesper Rangvid – ATP. ATP’s opsparing er nu tæt på 1000 mia. kr.  Ikke desto mindre sakker indbetalingerne (og dermed senere udbetalinger) bagud af lønudviklingen. Bl.a. fordi kun 20 % af investeringerne giver mulighed for attraktive afkast. Så ATP skal kunne tage højere risiko, når folketinget snart justerer loven om ATP. Hvis nogle organisationer og partier var lidt på tæerne, foreslog de, at bare 5-10 % skulle øremærkes til investeringer i danske unoterede aktier for at understøtte fremtidens virksomheder og bæredygtige vækst.

Jeg ved godt at ATP er med i de første Vækstkapital-fonde og fx i PreSeeds Ventures seneste Tech01-fond. Men meget mere kunne stimulere vækstlaget. Ikke mindst kunne ATP med sin enorme pengetank være et grundlag for, at vi fik den vækstkapital, der skal til for at holde vores scaleups længere på danske hænder efter serie A, herunder med dansk hovedkvarter a la model Trustpilot. Bo Foged har i går i Børsen lanceret, at han vil være med til at investere 6 mia. kr. de næste 3 år i unoterede for at skabe de nye Coloplast, Novozymes og Chr. Hansen. Godt, men se nu også til tech-virksomhederne, for der et godt stykke til, at ATP er de bedstes start-up tank!

 

Udvandringen dal. Vi savner i hver fald vækstkapital!

Så hvis jeg lige skal slå de to betragtninger ovenfor sammen, så får du her min allervådeste drøm for tiden! De førende danske venturefirmaer skal have vækst- og accelerationskapital, så de kan følge længere med fx Christian Lanng og med Heini Zachariassen, når de rejser fra A til D-runder. Og ATP, Vækstfonden og pensionsselskaber burde en dag stå sammen om det og stå bag en egentlig vækstbørs med det sigte. For vi skal have lukket det, jeg for et par uger siden døbte Udvandringens dal.

Tommy Ahlers (V) har politisk set behovet, og Ulla Brockenhuus-Schack, Seed Capital og Jimmy Fussing fra Heartcore har efterlyst det samme. Og de og flere vil sikkert arbejde på at følge og accelerere deres bedste late stage scaleups længere efter A-runder, end de typisk har kunnet med deres 700-1.000 mio. kr. fonde. Det er, ud over Vivino, scaleups af typen Too Good To God, Simple Feast og Pleo, der kunne have behovet. Og det er – heldigvis – voksende.

Vi oplever flere og flere udenlandske venturefonde komme til Danmark, som fx ugens investor her på Bootstrapping, Antler. Men de går ind i vores økosystem i tidligere faser. Egentlig og varig growth kapital til de her sene runder tech scale-ups ser jeg ikke. Måske fordi selskaberne til nu allerede er taget til udlandet! Jeg har også hørt, at Christian Frigast, Axcel, Claus Gergersen Augustinus og flere toneangivende bestyrelsesmedlemmer Aktive Ejere (som selv har fondsmidler, der kunne lege med) vil se på sagen i et nyt tværgående kapitalmarkedsudvalg. Jo flere, der får fokus på kapital til tech startup-’økosystemet og vil bygge en dansk bro over Udvandringens dal, jo bedre.

 

Nasdaq First North. Debatten stopper aldrig

Debatten kørte intenst for et lille år siden her på Bootstapping for og imod lødigheden af Nasdaq First North, og hvad der skulle til for at udvikle den ene small cap vækstbørs, vi nu engang har. Og svaret var primært flere institutionelle investorer og mere kritiske rådgivere, der ikke bare sender startups på, før de er i en vækstfase eller uden at have det afspejlet i værdiansættelsen. Jeg ser siden mange gode tegn på, at det har rettet sig – i al fald i de større noteringer.

Men Børsen har selvfølgelig også taget debatten frem. Selvfølgelig, fordi alle medier ’ruller’ historier, det er nu engang det nemmeste. Men altså også lidt som hvis vi tager Superligaens bund og siger, at de dårligste (Horsens, Lyngby) fik pinligt få point i sæsonen og aldrig burde have deltaget. Erstat det så med Waturu og Conferize, og du har en god historie. DanBAN-investor og iagttager Søren Hougaard siger om de nævnte, at de ”markedsfører sig meget aggressivt som vækstselskaber, når de går på børsen, og det er de ikke. Det er startups, der slet ikke er kommet så langt. De er i en helt anden fase af deres livsrejse, end de præsenterer sig som at være”. At 9 (ud over nævnte bl.a. Happy Helper, Agillic, Odico, Hypefactors og Scape) af de udvalgte ældste fra 2017 nu handles til under udbudskursen er selvsagt skidt. Men det strækker i mine øjne ikke til at afskrive de overvejende gode noteringer i 2020-2021.

Samme synspunkt har Nicolai Højer Nielsen på LinkedIn, hvor han i går skrev: ”Langt hovedparten af de startups jeg investerer i som business angel, lever heller ikke op til deres egne budgetter. De selskaber, der lykkes, kompenserer så rigeligt for dem, som fejler. I min verden er det samme gældende på First North. Ja, der er mange, der har fejlet. Men jeg kan huske minimum et SaaS-selskab som blev noteret sidste år, som siden da har opjusteret forventningerne to gange og så sent som i dag har offentliggjort 52 % vækst i abonnements-forretningen.”

Nicolaj tænker nok på Penneo, han har været CEO for i perioden. Valuer har været gennem sin shitstorm, men der kom i ugen en mere nuanceret slutartikel gennem møllen i Finans. Der er investorkald her fredag formiddag i selskabet, så det hører jeg nok fra – for alle vi medier ruller! Børsen endnu engang i dag, og endnu engang er det traditionelle investorer der ikke har Penneo-agtige aktier og derfor undrer sig over multipler, de ikke er vant til. Men lige meget hvad: Vi kan have gavn af en tidlig vækstbørs – og Nasdaq burde i højere grad værne om sit brand også i denne nedre ende.

 

Negative renter. Hvem disrupter bankmonopolerne?

Omkring år 2000 deltog jeg i en del direktions- og ledermøder i en af landets større banker, og jeg undrede mig over, hvorfor tillidsrepræsentanterne skulle med. Men det var kutyme. Jeg forstod heller ikke, hvad det var for en ABC, de snakkede om. Det viste sig at være telefonbogs-tyk personalehåndbog med de fordele, medarbejderne havde. Det var ikke få. Meget har ændret sig siden, men dog mener en af vores førende bankeksperter Johannes Raaballe fra Århus Universitet, at der er 12.628 ansatte for mange målt i forhold til andre EU-lande. Omkostningerne er overnormale. En gennemsnitlig fuldtidsansat i banksektoren tjener stort set lige så meget som en universitetsprofessor, anførte han.

Jeg møder, fx i går da jeg underviste nogle herligt friske nye business angels i Danske Bank, mange dygtige bankfolk. Men det forhindrer jo ikke, at Økonomisk Ugebrev kan have fat i noget i sin bankanalyse, der konkluderede som følger: ”Minusrenter på indlån er større herhjemme end andre steder, udlånsrenterne er højere, og egenkapitalforrentningen er også højere. Og så er sektoren under ét ekstremt ineffektiv.” Det ligner en opskrift på disruption fra fintechs, herunder fra de nye banker fra Silicon Valley Bank til Lunar bank. De laver da heller ikke andet end at gnave af flødeskumskagen. Senest Lunar med kundetilbud om ikke at have minusrenter. “Det er væltet ind med nye kunder i løbet af de seneste par uger, og det er vi sindssygt glade for,” sagde bankdirektør Peter Smith til Berlingske.

Jeg kan huske, jeg for nogle år siden til min bog om digital transformation skrev om de 5 responsstrategier, hvor kun Nordea og Danske Bank reelt kan forblive store aggregator-banker. Men hvis de dygtige forretningsfolk i bankerne taber de interne kampe i et compliance-helvede, hvor kunderne dårligt kan få en konto eller et lån – ja, så må de også på den lange bane forny sig eller dø.

 

Fra Apples til Amazon. Tech-monopolernes ‘gaveboder’

Egentlig skulle det her tema om monopolernes fald handle om amerikansk big tech. Den amerikanske kongres kom jo i oktober med en 450-siders rapport over undersøgelserne af monopol-forretningsadfærd hos Google, Apple, Facebook and Amazon. Det har kun intensiveret de mange anlagte sager mod dem. Men lad os nøjes med de to sidste ugers headlines.

I USA har man moret sig meget over Apples CEO Tim Cooks og hans underløjtnant Phil Schillers mangel på hukommelse. De har ’en god fornemmelse’, men aner ikke hvad de tjener på forretningsbenet App Store. Det sagde de i al fald i en retssag anlagt af Epic, hvor App Store er anklaget for at udnytte sit monopol til tvinge udviklere væk fra tredjeparts værktøjer og tage overproportionale profitter. Iagttagere mener ifølge The Information at avancen ligger omkring 78 % på en omsætning på over 50 mia. kr. Men ledelsen aner åbenbart ikke hvad PNL er!

Amazon har selvsagt også en stribe af antitrustsager mod sig. Senest i tirsdags i Washington blev en ny anlagt med påstand om, at Amazon forhindrer tredjepartssælgere i at tage lavere priser på andre websites. De seneste uger har fokus ellers været på Amazons opkøb af det, vi alle i biograf-mørket kender som Den brølende Løve, altså Metro Goldwin Meyer. MGM er købt for i omegnen af 50 mia. kr., og man taler om en ”streamingkrig” mellem first mover Netflix og så Google med YouTube, Apple med AppleTV+ , Disney med deres i Danmark nye Disney+ samt altså Amazon med Amazon Prime. Sidste får så yderligere brølende løve-indhold, som Amazon bruger til at trække ind til deres abonnement, lidt som mælk var i danske supermarkeder. Se på din egen streaming, og se et lukrativt marked.

 

Uni-monopoler laver ikke unicorns. Gør udflytning det bedre?

Ud af 116 venture-finansierede europæiske unicorns er kun 4 spinouts fra universiteter, ifølge Sifted. I Danmark har vi samme problem: Supergode forskere, der bare hverken har kultur eller incitamenter til at kommercialisere deres viden. Men faktisk bedst som Aalborgs, hvor man fra starten havde vækst i regionen som opgave. Eller fra DTU og CBS, hvor kulturen har været mere orienteret mod det. Bliver det mon bedre, hvis regeringen som led i kommunalvalget til november kommer igennem med at flytte 10 % af de højere uddannelser ud?  Eller er det igen flytten på kasser i stedet for kvalitet?

Løsningen for dansk forskning er næppe at splitte den yderligere op. Tværtimod handler det, som jeg før har skrevet, om at bytte købmænd. At samle relevant forskning i centre tæt ved corporate- og tech-klynger, så vi får stærke miljøer á la forskere og forretningsfolk i Odenses robotklynge. Og det kan så fint være i Odense, men næppe i Assens, Bogense eller den nu ledige Holmegaard i Bagenkop.

 

 

Tips & tricks

 

Pitch!

Rasmus Madsens meget detaljeret instruktive bog Pitchdeck har vi nu bragt tredje og sidste uddrag fra. Vil du hellere se video, kan jeg anbefale Frederik Ploug fra Keystones’ seneste video om, hvordan man som startup får den første million.

 

Se en times status på impact investments i Norden

Green Hydrogen Systems kan få en afgørende rolle i fremtidens produktion af brint. Den går på børsen i København til en værdi på op til tre milliarder kroner, hedder det i intention-to-float-meddelelsen. Men vi er bagefter både Norge og især Sverige på impact. Jeg tror, omkring 1 ud af 5 danske investeringer i feltet er grønne, dvs. enten bidrager til den grønne omstilling eller mere generelt er bæredygtige efter FN’s verdensmål. Men tjek selv. +impact platformen fra Danske Bank har lanceret sin årlige rapport inklusive en webcast-diskussion med Michael Zöllner, Danmarks Grønne Fremtidsfond og Stefan Söderling fra Almi Invest GreenTech. Det er en behagelig måde at opleve en status. Men du kan jo også downloade rapporten her.

 

Meld ind på Tommys grønne forhindringsbane

Det er noget skønnere at være minister og kunne igangsætte noget og dele penge ud, end at være i oppositionens rolle og skulle kritisere og påpege huller i osten. Men Tommy Ahlers har fået en god idé. For der er huller i osten, forhindringer i den grønne omstilling. Så han har lavet hjemmesiden Den grønne forhindringsbane. Tommy skriver på LinkedIN: ”Her kan alle indsende regler, som står i vejen for den grønne omstilling, for vi skal bredere ud. Jeg har på fornemmelsen, at vi kun har set et hjørne af problemet. 
Igen jeg kan ikke love, jeg kan ændre/fjerne alle reglerne, men det bliver svært for regeringen ikke at forholde sig til dem, når de bliver præsenteret på et sølvfad.  Fyr løs her: https://lnkd.in/eWNhVFv”

Inspirationen fik Tommy efter et besøg på vertical farmen Nordic Harvest, der nu er den af alle startups, der besøges allermest fra regeringskontorerne. Og som også er en fantastisk case at se.

 

Venture cup kalder

Venture Cup stammer helt tilbage fra år 2000. Det opdagede jeg ved at læse Lars Stigels nye bog ”Investering i innovation og værksætteri”. Nu kan du tjekke shortlist for årets Venture Cup.

 

Slut med at investere i olie, gas og kul Ja, det melder pensionskasser ud hver anden dag. Meget mere overraskende er det, at det sorteste sorte, IEA, Det Internationale Energiagentur, grundlagt i 1974 for at sikre OECD-landenes adgang til olie, nu siger det samme i deres rapport. Verdens virksomheder bør fra lige nu afholde sig fra at åbne ny felter og investere flere penge i kul, olie og gas. Det er en ret så opsigtsvækkende pivotering eller piruet på en tallerken, skulle jeg mene.   Men også slut med selvkørende biler? Jeg har før skrevet at selvkørende biler som en teknologi gør, at mit første barnebarn Niels, nu 5 år, sandsynligvis aldrig vil vide, hvad et kørekort er. Dét gik jeg nok galt i byen. Uber, Lyft og flere andre bruger stadig milliarder, herunder i retssale, på udviklingen. Men forventningen du kan læse i New York Times er nu, at mit barnebarn nok skal nå at få et gammeldags, til den tid dog digitalt, kørekort.

 

200 europæiske kvinder er nu VC-partnere

Sifted tracker kvindelige ansatte i venture-virksomheder. Godt, flere som fx drengene i Bumble ventures gør nu det samme i Danmark i egne virksomheder og i deres investeringer, har de lovet. Tallet er nu oppe over 190, altså af kvindelige VC-partnere i Europa. Du kan læse oversigten inklusive nævnte danske: Helle Uth og Christel Piron, PreSeed Ventures, Thea Messel, Unconventional Ventures, Ulla Brockenhuus-Schack, Seed Capital, Vittoria Casanova og Liza Chong, The Index Project og Mette Agger, Lundbeck Ventures. 13 % var kvinder i England i 2019. Og England er foran de fleste. Så der er et stykke vej endnu.

 

Bitcoin-grafens op- og nedeture

Du kan se en sjov visualisering af bitcoins historie her fra 2012 og frem til Elon Musks tweet om, at du alligevel ikke kan købe en Tesla med kryptovaluta som betalingsmiddel. Og det tweet kostede bitcoin en korrektion på 51 %. Havde du købt et par bitcoins i 2012, har det været en investering, du aldrig ville glemme. Volatiliteten har blandt andet fået Den Europæiske Centralbank (ECB) til at sammenligne bitcoin med tulipanboblen i 1600-tallet, mens Lars Rohde, vores nationalbankdirektør, tager det meget afslappet i et Bloomberg-interview gengivet i Berlingske i dag.

 

Pejsevideoens comeback?

Amazon har indført små såkaldte zen-bokse, “ZenBooths” til deres stressede medarbejdere – det er telefonlignende bokse, hvor man kan se ind i en skærm og ‘forbedre’ mental health. Kunne man ikke også tænke ud af boksen og slippe for en skærm…

 

Løver har succes – eller går konkurs

Onsdag var jeg i en kommentar til Jørgen Stigels bog om de statslige innovationsmiljøer ret så kritisk overfor deres historiske indsats. Selv om der er mange gode undtagelser. Syddansk Innovation har fx været med på Aquaporins rejse det sidste tiår. Vandvirksomheden skrev i går, at den skal børsnoteres på Nasdaq Mid Cap og søger 250 mio kr.  Men for mig var det skræklæsning at investeringerne i 1400 startups havde en tilbagebetaling, der kunne være nede på 7% af investeringerne. 93 % tabt kan vel kaldes en omvendt hockeystick. Men konkurs er en del af gamet. ”I tidligere sæsoner af ‘Løvens hule’ har en lang række forskellige virksomheder været forbi Løverne. Nogle af firmaerne har stor succes i dag, men der er også flere, der er gået konkurs.” Well, den advarsel fra Ekstrabladet undrer næppe nogen læsere her.

 

Kom ud af Løvens Hule 2

Løvens Hule er faktisk så stor en succes, at andre kanaler vil lave en kopi af DR’s reality-format. DanBANs kvindelige bestyrelsesmedlemmer har takket nej til medvirken. Kritikken har da også længe været massiv. Ingen tech-innovation, men rent Hjallerup Marked. Og med ejerandele taget, der sikrer at startups aldrig vil komme ud i verden via ventures. Heartbeats har skrevet en fin artikel med Roccamore-founder Friederikke Schmith og investor og bestyrelsesmedlem i bl.a. Goodiebox og Son of a Tailor Christian Læsø, der mere raffineret giver Løve-formatet fingeren. ”Jeg synes desværre, DR har et forkert fokus, der giver løverne total rockstjernestatus. Stod det til mig, skulle det være iværksætterne, der var i centrum,” siger Friederikke. Efterhånden ligner det mest en gratis B2C-markedsføringsplatform. Så ok, er du i e-commerce, så brug dog muligheden – sig nej til de lamme løve-investeringer, men få den eksponering.

 

Transaktioner

 

Venture-investeringer rykker

Venturekapitalen frygtede selvsagt COVID-19. Men den har aldrig haft det bedre, kan du læse hos Axios. Danmark er ingen undtagelse. I årets første fire måneder har 24 virksomheder fået i alt 3,2 mia. kr. i venturekapital, hvilket er en klar rekord. Det viser friske tal fra Vækstfonden. Listen går fra Too Good To Go og Simple Feast til Eat Grim. Hvis det tempo fortsætter, vil 2021 mere end fordoble det rekordhøje investeringsniveau fra 2019 og 2020, hvor Danmark tiltrak omkring 4 mia. kr. årligt. Biotekselskabet IO Biotech, der hentede 944 mio. kr. i januar, trækker pænt op.

 

Udlandet rykker til Danmark

”Har I bemærket den vilde udvikling på den danske startup scene? Startups rejser i stadigt stigende omfang funding fra nogle af de største og mest anerkendte udenlandske VC fonde. I dag Pento og Forecast. For nylig en lang række startups som Contractbook, Cluedin, Capdesk” skrev Nicolaj Højer Nielsen på sin LinkedIn profil. Forecast med stifter Dennis Kayser, som har jeg allerede har nævnt som ugens investor og AI iværksætter, har en meget klar holdning til, hvordan de danske rammebetingelser så at sige tvang ham til London. Contractbook er et andet eksempel på udenlandske venturepenge med imponerende 185 mio. kr. fra Tiger Global, Bessemer Venture Partners, Gradient Ventures samt vores egen byFounders. Tommy Andersen fra sidstnævnte fortalte et sted om konsekvensen af konkurrence. Dansk venture skal nu rykke hurtigere med tilsagn, når de vil med. Tommy er i øvrigt ved at rejse 2. fond og var hurtigt frisk nok til at lade os nu 70 i Collective være ’automatisk’ med på enten 50, 100 eller 200.000 €. Men det vil mange af os sikkert også.

 

Unicorns vælter frem

Jeg har ikke lige sammenligningstal, men i år har vi allerede fået 8 nye europæiske unicorns (bl.a. insurtech Shift Technology samt Arrival, Darktrace og Cazoo med IPO’s) – ifølge Sifted.

 

Medtech rykker også

Jeg har nogle Medtech investeringer, så jeg bemærkede, at Martin Stenfeldt, CEO for Medtrace, har rejst 180 mio. kr. bl.a. fra ATP og Bankinvest. Medtrace-folkene har udviklet et apparat, der bedre diagnosticerer hjertepatienter. Og apropos så er Region Hovedstaden og Bioinnovation Institute (Novo Nordisk Fondens udviklingshub for life science) gået sammen om at give 18 millioner kroner – pr. projekt vel at mærke –  til et såkaldte BII Faculty Program. Hospitalslæger med lovende forskningsprogrammer skal kunne komme ind i inkubator-miljøet på BII. Og det er et miljø af superdygtige folk.

 

Selv det uoriginale rykker

Worksome freelance-portalen har for nylig rejst en serie A-runde på 80 mio. kr. Tommy Ahlers er blandt investorerne. COO Mathias Linnemann er i min VL-9-gruppe, (ja, så etablerede kan founders blive). Ideen med sådan en portal er jo ikke dybt original, men den beviser bare, at dansk købmandsstand med handelstalent (ud over os bondeknolde og søfarende) kan bringe det langt.

 

Ja, selv Århus rykker

Jeg var i Århus i pinsen, og der var nu ret dødt på torvene og ved åen i regnvejr. De får det endnu mere trist, når AaB kommer på besøg i aften og har slået de hvii AGF’ere ud af Europa. Men økosystemet er nu meget aktivt. Heartland Ventures har investeret i en ny såkaldt ”startup-fabrik” med navnet Founderment. I Børsen udtaler direktør Lise Kaae, Heartland, at ambitionen er at følge ”især startups inden for den såkaldte platformsøkonomi og abonnementsbaserede serviceydelser”. Det lyder ikke ligefrem dybt originalt, men Anders Holch Povelsens Bestseller er jo også en slags H&M kopi, der på jysk ikke er så dårlig en forretning endda.

Serieiværksætter Christian Schwarz Lausten fortæller purpose sådan her på LinkedIN: “Founderment is a boutique fund that backs founders of tech-driven startups with blue-sky ambitions. We invest small amounts of money and large amounts of time, attention, care, and empathy and serve as the founders’ fundament during the early phases of the startup life.” Det er det samme. Men sjovt som wording kan gøre en forskel. Christian og makker Anders Boelskifte solgte for et par år siden deres selskab gaest.com til Airbnb. De to iværksættere indskyder bl.a. sommerhusportalen Landfolk.com – ikke at forveksle med Land & Folk, kommunisternes hedengangne Moskva-støttede dagblad, der hver dag tordnede mod monopoler, men ikke mod etpartistaten Sovjetunionen.

 

Statsmonopoler og det der rykker… 

Statsmonopoler har det, når først de kører, med at bestå og med at udfolde deres egen bureaukratiske charme (ensartethed, forudsigelighed, retfærdighed som Max Weber beskrev det). Det mærker du, når du planmæssigt og i pæn rækkefølge, skal vaccineres. Jeg er såmænd selv færdigvaccineret på onsdag. Så det bliver herligt at kaste kroppen fri, frejdig og (næsten) fjerlet ud i økosystemet igen.

Ha’ en fin weekend til vi ses i næste uge.