Vi har tidligere stillet skarpt på nye trends på madmarkedet, hvor vi har set på, hvordan Nextfood og Fresh.Land forsøgte at gentænke fødevareforsyningskæden, ligesom at vi sidste år dækkede Nordic Harvests vækstrejse. Den grønne omstilling har ikke mindst holdt sit hastige indtog på madmarkedet, hvor nye startups melder sig på banen med innovative tech-løsninger, der skal ændre vores madvaner. Bootstrapping har i den seneste tid zoomet ind på bæredygtighed på kaffemarkedet og i rejsebranchen, hvor klimakompensation ofte mere fungerer som aflad for virksomheder end som motivation for at udvikle løsninger, der batter i klimakampen på den lange bane.

Men hvad kan vi som forbrugere gøre for klimaet? Det klogeste er nogle gange at starte i det små, og her vil FoodTech-startups hjælpe os til at tage det grønne valg. Madspild er en klimasynder, og det at flytte fødevarer mellem kontinenter har omkostninger, som vi bør indtænke i vores forbrugsvaner. Opgøret med den tankegang er blevet taget op af ugens to startups, der med hver deres koncept forsøger at stoppe madspild og skåne klimaet.

Eat Grim: Flere grimme afgrøder på tallerkenen

Slut med at smide friske grøntsager ud. Det er visionen hos fødevarevirksomheden Eat Grim. Siden 2018 har selskabet, der er stiftet af Petra Kaukua og Carolin Schiemer, arbejdet for at bekæmpe madspild og give grimme afgrøder et nyt liv på forbrugernes tallerkener. Med et lån fra Vækstfonden skal Eat Grim ud til endnu flere kunder.

En misformet agurk, et æble i en forkert farve eller en gulerod, der er for stor. Listen er lang, når det kommer til, hvorfor frugt og grønt fravælges af detailhandlen og går til spilde, før det overhovedet når ud på supermarkedernes hylder. Det var en af grundene til, at Eat Grim tilbage i 2018 blev stiftet. De to stiftere ville madspildet til livs, og det blev til idéen bag Eat Grim: At skabe en alternativ markedsplads, hvor der er plads til økologiske frugter og grøntsager i alle størrelser, farver og former. Det bringer de til forbrugeren i form af en grøntsagskasse på abonnement og til fødevarevirksomheder, der gerne vil inkludere bæredygtige afgrøder i deres produktion.

”Det er uhyggeligt, at så mange friske, økologiske grøntsager og frugter bliver kasseret, fordi de ikke lever op til de kriterier, vi er blevet vænnet til som forbrugere. Madspild er en kæmpe udfordring for klimaet, og samtidig opdagede vi, at forbrugere efterspørger bæredygtige produkter, men kan have svært ved at finde dem. Derfor startede vi Eat Grim – for at gøre det let for folk at leve og spise klimabevidst,” fortæller co-founder og CEO Petra Kaukua.

Med selskabets abonnementsløsning kan forbrugere enten vælge at få kassen leveret til døren eller at hente den selv. Det er forskelligt fra uge til uge, hvilke grøntsager og frugter kassen indeholder, men fælles for dem alle er, at de kommer direkte fra producenterne og er blevet fravalgt pga. kosmetiske fejl eller overproduktion. Og det vil Eat Grim gøre op med. Selskabets vision er at skabe et fødevaresystem, hvor vi producerer og konsumerer smartere og bæredygtigt og ikke nødvendigvis mere.

“Madspild er en kæmpe udfordring for klimaet, og samtidig opdagede vi, at forbrugere efterspørger bæredygtige produkter, men kan have svært ved at finde dem.”

”Manglen på fødevarer vil blive en udfordring i fremtiden, når vi bliver flere og flere mennesker, og samtidig er produktion af fødevarer meget omkostningstungt for klimaet. Derfor er det virkelig uforståeligt, at vi i dagens verden kasserer fødevarer alene af kosmetiske hensyn. Det er den tankegang, vi vil ændre,” siger Carolin Schiemer, co-founder og marketingansvarlig i Eat Grim.

”Det handler nemlig ikke blot om forretning, men om at få hænderne i de grimme grøntsager: At få fornemmelsen af, hvad denne type fødevare kan. Det tager tid at skifte folks opfattelse af, hvad en ’rigtig grøntsag’ er, og at en misfarvet agurk ikke er uspiselig,” fortæller Petra Kaukua.

Overgangen fra frivillige til ansatte

I opstartsfasen hos Eat Grim har de frivillige Grimlings, der pakkede grøntsagspakkerne, spillet en markant rolle i distributionen i startuppen. Et attraktivt og identificerbart formål hos E GRIM gjorde, at man kunne skabe et fællesskab af dedikerede frivillige.

”I den spæde opstart og et stykke undervejs på rejsen var vi bootstrapped. Hjælpen fra vores frivillige i vores netværk har været en afgørende faktor for at holde skruen oven vande.”

Eat Grim har lukreret på, at folk har kunnet spejle sig i konceptet, og netop det, lægger Carolin Schiemer vægt på, har været nøglen til at få konceptet ud over rampen. Som væksten i Eat Grim er taget til, er de såkaldte Grimlings dog blevet til betalte medarbejdere.

”Hvor vi på samme tidspunkt sidste år mestendels var drevet af frivillige, har vi i dag fået råd til at gøre de frivillige til betalte medarbejdere. Vi har stadig et par frivillige, der kommer ugentligt og hjælper til med småopgaver som at fylde varer op og gøre rent, som vi belønner med, at de kan tage al den friske frugt og grønt, de ønsker, med hjem. Målet er dog, at vi inden for den nærmeste fremtid kan betale samtlige i vores stab.”

Til spørgsmålet om, hvorvidt det er tilstrækkeligt for de frivillige at vide, at man støtter et bæredygtigt koncept, svarer Carolin Schiemer, at man foreløbig har forsøgt sig med initiativer, der udbygger fællesskabsånden hos de frivillige:

”Vi gør meget for at skabe et fællesskab for de frivillige, der rækker ud over opgaverne hos Eat Grim. Eksempelvis har vi onlinefællesskaber som Facebookgruppen ”Cooking Grim, hvor folk kan udveksle opskrifter ift. de grøntsager, de modtager fra os.”

Coronakrisen har givet medvind til forretningsmodel

Det seneste år har været særligt svært for mange virksomheder, og det er heller ingen undtagelse for Eat Grim. Men mens andre har måttet holde lukket og slukket, har Eat Grims forretningsmodel netop været attraktiv for forbrugerne.

”Vi kan levere friske og bæredygtige grøntsager direkte til hoveddøren. Det er der mange forbrugere, som har kunnet se fidusen i under coronakrisen. Men vi har også oplevet, at det kan være svært at vækste og igangsætte nye investeringsplaner under krisen, så vi har også haft behov for ekstra kapital til at nå ud til nye kunder. Derfor har vi fået et lån fra Vækstfonden,” fortæller Petra Kaukua.

Louise Flyger, kundeansvarlig i Vækstfonden, supplerer:
”Eat Grim leverer et bæredygtigt produkt, der er med til at bekæmpe madspild og samtidigt lette hverdagen for forbrugere. Nu skal virksomheden ud at have fat på endnu flere kunder, og derfor er vi glade for at kunne bidrage med et COVID-19-lån på 4 mio. kr., så vi kan være med til at sikre, at Eat Grim fortsat har kapital til at nå deres mål.”

Foruden Storkøbenhavn og Aarhus har Eat Grim netop lanceret deres abonnementsløsning i Odense og vil åbne for flere nye byer i Danmark og også Sverige i løbet 2021.

At det netop er blevet til et lån, skyldes bl.a., at man i opstartsfasen har villet beholde så meget ejerskab i virksomheden som muligt. Senere problemer med at rejse kapital er ikke noget, man hos Eat Grim frygter:

”Vi har hele tiden tænkt, at der nok skal komme investeringsrunder i fremtiden, hvilket er mere belejligt, når vi længere henne på vækstrejsen virkelig skal bruge det,” lyder det fra Petra Kaukua.

Kapital til skaleringsrejse

Foruden Vækstfondens lån i december har Eat Grim fået en investering på 800.000 kr. med Unconventional Ventures som lead investor.

Selvom Eat Grim har været påpasselige med at afgive procenter i virksomheden, anerkender de to founders, at det er afgørende for den videre udvikling af produktet og skaleringen, at man får kapital tilført. Derfor går Eat Grim i tredje kvartal af 2021 ud og laver en større kapitalrunde, hvor man ved hjælp af Business Angels og VC’er vil rejse 15 mio. kroner. Eat Grim tilsigter med investeringsrunden en omfattende digitalisering af abonnementsmodellen, hvor man vil gøre kundeoplevelsen bedre ved, at folk selv skal kunne udvælge og sammensætte grøntsagskasserne online.

”Vi står lige nu ved en crossroad, hvor vi skal træffe nogle afgørende beslutninger om, hvilken retning Eat Grim skal i. Først og fremmest vil vi gerne etablere os på B2B-markedet. Og herudover skal vi bruge kapital til udvikling af vores teknologiske platform, Det kræver et costumizability-setup, hvor vi skaber en database, der forbinder producenternes produkter tættere med kunderne.”

Lånet fra Vækstfonden og kapitaltilførslen fra Unconventional Ventures har været vigtigt i forhold til distributionen, hvor der skal hyres nye medarbejdere og åbnes et nyt lager. Men ambitionerne om at reducere forsyningskæden fra landmand til forbruger kalder på en endnu større kapitaltilførsel.

“Eat Grim går i tredje kvartal af 2021 ud og laver en større kapitalrunde, hvor man ved hjælp af Business Angels og VC’er vil rejse 15 mio. kroner”

Eat Grims løsning er centreret om den nære kontakt til landmændene, og Carolin Schiemer lægger vægt på, at de i den kontakt forsøger at holde mellemled ude, så problemet med, at grøntsagerne udløber, ikke opstår:

”Vores platform skal gøre, at vi kan distribuere varerne, så snart vi får dem fra landmændene. Den nære kontakt med landmændene skærer mellemmænd ud af ligningen, så alle på rejsen kan få en fair pris. På den måde afkorter vi forsyningskæden, så grøntsagerne får bedst mulige vilkår for at holde sig friske, og vi undgår mest muligt madspild.”

Nabo Farm: FoodTech-startup til kamp mod madspild

En anden tidlig startup, der arbejder på at komme madspildsproblematikken til livs, er danske Nabo Farm. Ligesom Eat Grim vil man modarbejde, at grøntsager havner i skraldespanden. Hos Nabo Farm er hensigten ligeledes, at det sker tidligt i forsyningskæden, hvor landbrug i urbane rammer skal få forbrugere og samarbejdspartnere tættere på producenten. Siden etableringen i 2018 har Nabo Farm på den led dels forsøgt at foregribe, at varer udløber, dels at aflaste miljøet ved at modarbejde de store flytninger af fødevarer. Konceptet vertical farming, hvor Nordic Harvest er den mest kendte startup, er nøglen til, at dyrkningen af grøntsager, urter og blomster kan ske i byomgivelser, så forbrugeren kan få varerne samme dag, som ”landmændene” dyrker dem.

Det er de to tidligere softwareudviklere Sebastian Dragelykke og Jens Juul Krogshede, som i 2018 var nogle af de første til at introducere vertical farming på dansk grund, der står bag projektet. CEO og co-founder Jens Krogshede er ikke i tvivl om, at founderparrets fælles tech-fortid har været afgørende for udviklingen af projektet:

”Plus 15 års erfaring fra tech-branchen har gjort, at vi har kunnet lave en software, der gør det muligt at drive landbrug i bymidten, tæt på hovedparten af landets forbrugere, supermarkeder og restauranter. Det er dem, vi betragter som vores naboer. Den korte afstand mellem os afkorter leveringstiden og forlænger afgrødernes levetid efter levering.”

Den vertikale farming sker ved hydroponics, som tillader dyrkning af afgrøder uden brug af jord. På den facon kan man dyrke afgrøderne vertikalt på ganske små arealer.

”Dyrkningen, der kan ske i klynger, giver mulighed for at have fleksible farme, som kan tilpasses et hav af konstellationer alt afhængig af, hvor vores kunder holder til. Vi plejer at sammenligne det med et IKEA-saml-selv-koncept, hvor dyrkningsmoduler kan opsættes ”hurtigt, effektivt og uafhængig af lokation”.

Centralt for Nabo Farms koncept er desuden brugen af LED-lys, der simulerer sollys, så dyrkningen kan ske i alt fra industrihuse til mørke kældre.

Konkurrent til konventionelt landbrug?

Nabo Farms vertical farming i indendørs omgivelser skærmer grøntsagerne mod de belastninger, som den frie natur forudsætter. Til spørgsmålet om, hvorvidt afskærmningen fra rigtig jord og natur tager noget fra kvaliteten, svarer Jens Krogshede:

”Tværtimod. Den indendørs dyrkning gør, at der ikke er behov for tilsætnings- og udefrakommende stoffer, som manipulerer med dyrkningen. Vi kan skabe næsten perfekte vækstvilkår ved at give afgrøderne præcist det, de har brug for, og ikke andet.”

I stedet lader der til at være udfordringer ved at få folk til at forstå konceptet og kvaliteten ved dyrkningsmetoden, da markedsføringen sker på andre præmisser end ved dyrkning af afgrøder i naturen.

“Vi kan skabe næsten perfekte vækstvilkår ved at give afgrøderne præcist det, de har brug for, og ikke andet”

”Selvom vi kan sætte flueben ved samtlige tjekmarks, man har for økologi – og vores metode er mindst lige så god, hvad det angår – så er økologimåling bygget op om jordkvalitet. Derfor er det jo f.eks. ikke et mærkat, vi kan bruge. Folk kan have nogle lidt rigide kvalitetsparametre bundet op på økologi. Men jeg tror, at den øgede bevidsthed om nye dyrkningsmetoder vil gøre, at økologi som kvalitetsstempel kan få mindre betydning,” siger Jens Krogshede.

En broken-fødevarekæde

Ideen til Nabo Farm kom med ønsket om at påvirke den grønne omstilling ved at få bugt med udfordringen ved madspild. Den lokale dyrkning er et vigtigt værktøj i den proces. Udover at den lokale produktion er tilpasset kundens præcise behov, så man forebygger fødevare- og emballagespild, lægger Jens Krogshede vægt på, at Nabo Farm skal påvirke vores dårlige vaner:

”Vi har en broken-fødevarekæde, der skriger på integrationen af et større bæredygtighedsaspekt. Vi har vænnet os til at bruge enorme ressourcer på at flytte basale fødevarer fra den ene ende af verden til den anden. Overflødig transport er en kæmpe klimasynder, som samtidig er roden til en stor del af madspildet. Derfor er der behov for at revolutionere fødevarekæden.”

Det er ifølge Jens Krogshede afgørende, at vertical farming som koncept er støt stigende. Rejsen med Nabo Farm peger i retning af, at fænomenet har fået større tag i danskerne. Hvor antallet af virksomheder, der benyttede sig af vertical farming, i 2018 kunne tælles på én hånd, er antallet, der producerer grøntsager efter samme formel i dag, vokset til det 3-4-dobbelte. Spørger man Jens Krogshede, skal forklaringen findes ved deres software, der muliggør en konsistent og præcis fødevareproduktion, hvor man kun behøver at dyrke det, der er brug for, og derved undgår overproduktion, som typisk er det, der resulterer i madspild.

”Vores systemer og software, der regulerer lyset, gør, at vi kan styre planternes dyrkningsomgivelser ned til mindste detalje, efter hvad den enkelte plante har behov for. På den måde skaber vi den perfekte sommerdag året rundt, hvor urter og grøntsager trives og vokser optimalt – og tilmed ikke skal slås med klimaets udfordringer.”

Vertical farming er designet til, at man producerer præcis det, man skal bruge. At man kan dyrke hvor som helst gør, at der produceres præcis den mængde, som restauranten eller supermarkedet har behov for.

”Fordi vi ligger så tæt på vores kunder, høster vi samme morgen, som kunden får produktet. Det gør samtidigt, at varerne er helt friske – på den måde kommer vi en stor del af madspildsproblematikken til livs,” fortæller Jens Krogshede.

AI i fremtidens landbrugssektor

Den stigende interesse for vertical farming har Jens Krogshede også kunnet mærke blandt investorer. En investeringsrunde på 3 mio. kr. fra ti DanBAN-business angels i to syndikater samt fra tre andre eksterne investorer skal understøtte fremtidsplanerne. Her er, som hos Eat Grim, den videre udvikling af startuppens software og AI højt på dagsordenen.

“Jeg tror samtidig, at vi vil se tendensen brede sig i forbindelse med, at man når længere i brugen af software og på sigt lærer at integrere AI optimalt“

Jens Krogshede beretter om et øget fokus på bæredygtighed i madmarkedet som et af de afgørende komponenter for interessen for vertical farming. Han mener dog, at den vertikale farming kan komme i endnu højere kurs hos forbrugerne i takt med, at man lærer at integrere AI bedre i dyrkningen.

”Der er ingen tvivl om, at en overordnet større samfundsmæssig klimabevidsthed har gjort rejsen nemmere for os. Men jeg tror samtidig, at vi vil se tendensen brede sig i forbindelse med, at man når længere i brugen af software og på sigt lærer at integrere AI optimalt. Mange store landbrug kigger meget på, hvordan man kan bruge robotter til at automatisere arbejds- og dyrkelsesprocesserne. Men AI kan også bruges til at give den de rette data til at tilpasse den bedste dyrkningsproces. Udviklingen i brugen af software vil give mere præcise målinger, hvilket vil skabe endnu bedre og mere tilpassede dyrkningsvilkår.”

Det tyder på, at softwareløsninger og AI bliver vigtige værktøjer i klimakampen. Vi har set, at folk ikke altid er motiverede af at betale for, at det bæredygtige aspekt følger med. Men løsninger som Nabo Farms, der tilsigter ressourceeffektiv produktion, mindre transport og minimal overproduktion, kan vise sig at gøre dyrkningen af afgrøder ved vertikal farming mindst lige så konkurrencedygtig på pris som almindeligt landbrug.

”Det vil skabe større efterspørgsel og dermed åbne op for flere fremtidige investeringer i en stadig ny industri,” siger Jens Krogshede, der ikke er i tvivl om, hvad det kræver:

”Hvis vi kombinerer vores skarpe og højtuddannede hoveder og vores lange danske tradition for landbrug, kan Danmark komme på verdenskortet som nogle af dem, der går forrest i kampen om en mere bæredygtig og forsvarlig fødevareproduktion.”