---

 

Vi er nu for anden dag – måbende og fordømmende – vågnet op til krig i Europa. Og ingen ved, hvad det kommer til at betyde. ”Det är helt surrealistiskt” som Arvid Joelsson, chef i softwareudvikleren Beetroot sagde til Breikit i går. De har omkring 600 medarbejdere i Ukraine, og han fortsatte: ”När vi hade vårt första möte vid klockan 5 imorse så smällde det samtidigt som vi hade mötet”. Det kan ikke være let at udvikle ny software, når kanonslagene smælder. I dagens første e-mail skrev min bank i et lidt andet, men også lidt surrealistisk, sprog til mig: ”Der er panikagtige forhold på de globale aktiemarkeder, og risikopræmien (volatilitet) er ekstrem i de fleste aktivklasser.”

Skattekreditsagen om LL § 8X handler netop om at videreudvikle software. Og Skattestyrelsen er uden sammenligning også vældig forstyrrende for 1200 softwareudviklende startups i al sin usikkerhedsskaben og langsommelighed. Så vores pres mod styrelsen vil ikke blive lettet. Tværtimod. I forgårs kunne du på TV2 News se vores case med Sebastian Cadell fra Nosco køre over TV-skærmen og Jesper Jarlbæk, DanBAN i en slags debat med åleglatte skattedirektør Kenneth Joensen. Jeg tager tråden op nedenfor, og vi, der følger sagen tæt sammen med DI, DanBAN/Aktive Ejere, BTS og gode advokater og revisorer, kommer i næste uge med råd til dem, der ellers har glæde af ordningen.

Fra SKATs særlige bureaukratmaskine til den vilde mediemaskine, kvindelige founders i ugen befandt sig i. Jeg gennemgik i onsdags sagerne i Er det hetz, når Ekstra Bladet og Børsen kører kampagne på Mathilde og Sahra-Josephine? Mathilde fra Freshland kan ses som en Jean d’Arc, der udfordrer en hel industri. Børsen ser hende kun som en for hård personaleleder. Ekstra Bladets udstilling af Sahra-Josephine Hjorth i røde kjoler er nok endelig løbet tør i egen sexistiske trummerum og leden efter startup-kække overdrivelser og småfejl i et penalhus. Chefredaktør Henrik Qvortrup har nu mere end nok at gøre med selv at forsvare sig og sin linje mod overboerne i Politikens hus på Rådhuspladsen. Qvortrup, der brugte strategiudkast fra CanopyLAB til sin kampagne, kan nu se sine egne strategifloskler offentliggjort i Politiken. De kan kort siges at være en slags trumpistisk og sexistisk appel til den vrede mand i stedet for støtte til den lille mand. At startups skal vænne sig til offentlig bevågenhed kan ikke undre. At medier selv skal, er dejlig ironisk.

Nu op til 8. marts varmer jeg op i dag med fire små indslag om kønsdiversitet. Sahra-Josephines røde kjoler får mig til at tænke på mit 4-årige barnebarn Edith, der ofte glad bedyrer, at hendes yndlingsfarve er mørke-lyse-rød. Mette Frederiksen deler nok farvespektret, men har tilført en grøn palet. Men hvordan går det med grønne startups? Og er DI, grønne, som de siger? Det sidste mener Morten Primdahl, Zendesk founder, bestemt ikke. Der er meget vi skal rundt om denne fredag. Også ude fra den store tech verden.

 

Hvad gør 1200 startups med LL §8X? Vuuh Holding vandt i Landsskatteretten – gør vi andre?

10. februar kom Landsskatterettens dom i Vuuh Holdings sag (Sagsnr. 20-0090865). På side 40 siger den så stjerneklart, som nu jurister kan, at selvfølgelig er egenudviklet software udvikling. Hvad ellers? Ligesom Grundfos’ udvikling af pumper er udvikling. Hvad ellers? Altså selv om både software, pumper – og for den sags skyld hjulet – er opfundet! Så skulle sagen vel være klar. En lille startup har vundet klokkeklart over den tusindtallige Skattestyrelse. Så kan vi juble og stoppe kritikken? Nej, for nu kan hundred jurister og deres overjurist, skattedirektør Kenneth Joensen sidde i Skattestyrelsen og diskutere dommen i en tre måneder. Derefter kan de anke, som de plejer, fordi de jo er klogere end Landsskatteretten. Og så kan den konkrete startup og alle 1200 andre få lov at vente uendeligheders uendelighed uden sikkerhed, uden at kunne få adgang til kapital. Joensens figenblad er, at ”vi skal varetage skatteydernes interesser”. De interesser er vel ikke mindst at bevare vækst og arbejdspladser i Danmark? Tror skattefolkene, at staten og politikerne massivt bruge milliarder på erhvervsfremme og innovation i Danmark for at SKAT skal inddrive dem igen?

Når tonen bliver lidt krigerisk i den her sag, er det – ud over at vi er krigspåvirkede – ikke mindst, fordi founders lokalt mødes af idioti. Som en founder skrev til mig i går: ” Skattestyrelsen afviser sagerne, men deres argumenter er tåbelige og viser tydeligt, at der er tale om embedsmænd, der ingen kendskab har til IT og Tech.” Jeg har længe foreslået, at praktiske eksperter, ligesom ved Innobooster-vurderinger, ikke skatteadministratorer, burde vurdere software. Som i Holland. EU’s lovgivning er god nok. Vi skal bare have Skattestyrelsen til at følge Frascati-protokollen, som påpeget i alle de ti artikler med skatterevisorers støtte, vi har publiceret siden december. Og vi har hjælp af, at de store FoU- (eller R&D-) udviklende virksomheder også har problemet. Som Sine Linderstrøm og Sune Hein, DI, i går skrev på LinkedIn: ”Vi fortsætter arbejdet for permanent 130 pct. FoU-fradrag uden loft og med klare regler for hvad der er omfattet af fradraget, som også gælder skattekreditordningen.”

Ja, den her sag er lidt teknisk og svær at gøre folkelig. Men for en startup, der skal videre med sin software og skal opleve, at den ene del af landets offentlige myndigheder bare slår bak i forhold til tidligere praksis og lader en ligge og forbløde, er det alvor. Og det er kun at bore i såret at høre skattedirektør Kenneth Joensen som et talende jakkesæt på TV2 News fortælle at ”det går rigtig godt for dansk erhvervsliv” og det kun er enkelttilfælde, hvor pengene kræves retur. 1200 startups holdes som gidsel, fordi Skattestyrelsen modsat andre lande ikke tør beslutte, at egenudvikling af software alt andet lige er udvikling.

Skal de 1200 startups, der har søgt om skattekredit efter LL §8X sidste år, så søge igen i år? Du skal i al fald nok være sikker på din egenudvikling og dokumentation. For bliver du udtaget til kontrol, skal du op mod en overmagt. Hvad du derfor skal tænke over, uddyber vi i næste uge.

 

Kvotekonger og -dronninger. Vi varmer op til 8. marts (1)

Homogenitet i en startups ledelse og medarbejdergruppe er generelt noget skidt (selv om det kan være fedt i første fase at være en udviklergruppe, der straks forstår hinanden). Alle undersøgelser viser, at der er ’Return on Diversity’.

Det gælder også i bestyrelser. ”Nu-har-vi-ventet-længe-nok” er holdningen bag regeringens markering i Jyllands-Posten i mandags – med opbakning fra DI og Dansk Erhverv – af, at kønskvoter over tid skal sikre mindst 40 % af begge køn i landets største virksomhedsbestyrelser. Hvad med regeringen selv?, spurgte en lidt vrangvillig opposition. De Konservative mente i Berlingske, at ”kvoter er for fisk ikke kvinder” – vel især for kvotekonger, kunne man tilføje. Og Martin Thorborg mente at sidde på kvoter ”offergør kvinderne på en nedværdigende måde”.

Men hvordan kommer vi videre med startup ledelser? Hvad nu hvis fx 25 % eller 50 % af alle lån i en fond skulle gå til mixed teams? (De udgør 10 % i dag). Det ville gavne flere startups, så de fik tænkt på at sammensætte deres ledelse bredere fra start.

Man kunne selvfølgelig også have krav om puljer til minoriteter: Rene Female founder-teams, der i dag stadig er nede på 1-2 %, indvandrerkvoter osv. Jeg ville med håb og fortrøstning foreslå rene nordjyde- eller +50 mandeteams, helst kombineret, da vi begge er stærkt underrepræsenteret i tech startups. Nå, sagen er for alvorlig til at lave sjov med. Pointen er, at særpuljer til minoriteter af alle arter har den logiske brist, at de fremmer stammetænkning og inhomogenitet. Og hensigten er jo den modsatte: Vi skal have mangfoldighed for bedre forretning. Det er ’altså min mening’, som man siger – dvs. lige nu. For min har flyttet sig. Hvad med din?

 

15 skalerbare startups ledet af kvinder. Vi varmer op til 8. marts (2)

Men hvem er så de der lovende mixed og female teams? Jo, det er fx AdPlenty, Assarée, Boost Your Love, Comply, eVolt, Farmbrella, Finuprise, GenieWords, GoDogo, Hey Planet, Membantu, ParkBird, Play your Talent, PolyBot og We are Friends. De var i al fald med på første hold på InTech Founders‘ accelerator for “ambitious mixed teams and female founders that want to scale internationally”. Joo Runge og Ann-Christine Roope præsenterer næste hold på Matrikel 1 den 1. marts. Invitationen til kick off er her. Blandt de næste i mixed zone, der accelereres, er Skipit, Femilog, FuelVision, LegalUp, BoardPlace og SeeknSee.

Nu vi er ved navne, er det passende at nævne de 4 nye kvinder, der lige er udpeget til Innovationsfonden Innowomen gruppe, der siden 2018 har skullet inspirere talentfulde kvinder til at gå iværksætter- eller forskervejen. De nye er

• Natalie Schluter, Machine Learning Researcher hos Apple
• Solveig Berg Søndergaard, founder af den cirkulære designvirksomhed Sheworks Ateliér,
• Anne Lyck Smitshuysen, forsker i elektrolyseteknologi og del af PtX-startup DynElectro
• Cathrine K. Reimann, Co-founder hos Landfolk.com, platform for fritidshuse.

 

Mænd bliver selvstændige – fx VC-partnere. Vi varmer op til 8. marts (3)

Den gode nyhed er, at al den talen iværksætteri op, inkl. Løvens Hule, som vi ellers er efter på andre punkter, har virket. Vi får markant flere, der er iværksættere. 28.070 danskere startede i 2021 et såkaldt enkeltmandsselskab i Danmark, mod 12.853 i 2017. Men enkeltkvindeselskaber, for nu at omdøbe, kan relativt ikke følge med. Hvor kvinderne i 2017 tegnede sig for 37,5 pct., er tallet faldet til 34,8 pct. i 2021. Og de kvindelige iværksættere er massivt overrepræsenterede inden for ”sundhedsvæsen- og sociale foranstaltninger”. Alt ifølge data, Dun & Brandstreet sendte til mig i ugen. Træls nok tænkte jeg, og gik videre med at læse Sifted, der fortalte, at 1/3 af alle top 22 venturefonds selskaber ikke har nogen kvindelige partnere. Det gør nok kun ubevidst kønsbias i investeringerne des større. Julia Dous, talent advisor, udtrykker det nok desværre meget godt, når hun udtaler: “There seem to not be enough potential female candidates for senior roles that tick all the boxes — ie, having started at McKinsey or Goldman, then done a Harvard MBA, then two years at a startup before joining VC.” Adskillige af de 22 undersøgte VC’s opererer også i Danmark som Atomico, Balderton, Creandum, Index og Northzone.

 

Black women starter virksomhed. Vi varmer op til 8. marts (4)

Efter det må vi have en succeshistorie, og en fandt jeg langt nede i et langt, men spændende interview på Fortune med Melissa Bradley, der er managing partner i 1863 Ventures og adj. professor på Georgetown University. Over 4 millioner amerikanere er gået selvstændige under COVID, og 20 til 30% er black women. Mange selvsagt, jf også de danske tal ovenfor, i ”beauty, health & food businesses”. Melissa siger bl.a. “I’m excited that there’s more focus and interest in revenue-based financing and other no-diluted types of financing because I think those serve our entrepreneurs better.” Det er jo en interessant kobling til vores minitema i onsdags med artikler om de nye spændende finansieringsformer for startups med Kim Lundberg, ArK Kapital og ugens startup MXNEY.

 

Vækstaktier. Lad falde hvad ikke kan stå

Vi hoppede fra vores stole ind i 2022 – og tog aktiekursen med ned på gulvet. Og gulvet er bare blevet mere ustabilt i 2022. Det kan gå alle veje, og så længe der er krig, vil markedet være voldsomt volatilt. Som jeg har konstateret før, påvirker det ikke direkte startups. VC’er og andre fonde har rejst kapital i foregående års enorme kapitalinflow i markedet. Men en sur stemning med skyhøje energipriser, deraf følgende inflation og brudte supply chains, samt almen bekymring lyder ikke godt for meget, og det vil sætte sig i forsigtighed, især på den del af porteføljen med højest risiko. Opfølgningsinvesteringer via LP’s får det afgjort sværere dette forår. Og prissætningen i M&A transaktioner vil, som Jan Johan Kühl, Polaris, påpegede et sted i ugen, selvfølgelig blive påvirket.

Så jeg vil mene, at multipler alt andet lige vil flade ud eller måske falde. På MSCI-indekset er p/e værdierne faldet fra 46 til 31, siden vi fejrede nytår og inden Ukraine. 31 kr. er stadig meget for 1 kr. vækstaktier. Fra seneste uges debat sagde min gode, gamle nabo og ven Nina Movin, Otto Mønsted på Børsens forside, at markedet skal igennem en ‘reprising’ på vækstaktier, før udviklingen vil vende igen. I Fortune indhentede Jessica Mathews citater fra investorer, der sagde at “What goes up must come down” og “Valuations are too high – that will cool down.” SPAC børsnoteringer og det, der hedder ”illegitimate fake hacks”, vil stensikkert forsvinde. Og Tiger Global og andre venturefonde orienterer sig væk fra de sene dyre scaleups fx i de mange udbringningstjenester og ned mod mere early stage startups.

Det er fint for danske scaleups, og multiplerne er generelt ikke vanvittigt høje i Danmark, heller ikke på de fleste noterede på et nu stille Nasdaq First North. Vi har for stærke vækstvirksomheder med for stærke digitale forretningsmodeller. Vi mangler arbejdskraft og skal have grøn innovation. I særdeleshed Putin-fri grøn energi. Så den korte stemning går en vej, den lange trend en anden.

 

14 mia. kr. i 2021. Status på det danske venturemarked

Sådan hedder en publikation, der kom for nylig fra Vækstfonden. 2021 er et rekordår på antal investeringer: 1319 og beløb: 14 mia. kr. ”Disse ofte unge virksomheder modtager venturekapital, fordi de anses som potentielt revolutionerende inden for deres respektive felter.” Så der er – på lidt knirkende dansk – en anderledes underliggende optimisme her, end jeg lige istemmer ovenfor. Men vi må alle lette med hatten. Fra 4 mio. kr. i 2019 og 2020 til 14 mio. kr. i 2021 er ikke vækst; det er syvmilespring. Vi er dog langt efter Sverige (53 mia. kr.), der i alle henseender – også i forståelsen af vækstbørser – er 10 år foran os.

Vækstfonden forklarer stigningen således: ”Restriktioner og deslige har tvunget folk til at accelerere de i forvejen eksisterende tendenser i retning af eksempelvis online banking og shopping. De mange forandrede vaner har affødt et behov for innovation, som venturekapital fungerer som en katalysator for. Dette er sket på ryggen af et lavrentemiljø og en højkonjunktur, hvilket tilsammen udgør yderligere gunstige vækstbetingelser for venturemarkedet”. Vækstfonden nævner ikke de – nu ikke længere gældende – 3:1 matching-ordninger for kvalificeret venture- og BA-kapital. De har nemlig i min optik en kæmpe andel af æren.

Hvis regeringen vil have grøn omstilling, var der en mulighed her. Det, der i EU’s kommende taxonomi er bæredygtigt, skal – op til en vis grænse (fx 50 mio. kr.) – kunne matches af staten. Det er jo ikke sådan, at grønne investeringer ikke vokser. ”I 2021 blev der foretaget 19 venture investeringer i grønne virksomheder for et samlet beløb på 832 mio. kr. Til sammenligning modtog 11 grønne virksomheder venturefinansiering i 2020 for et samlet beløb på 234 mio. kr.”. Men under 1 mia. kr. ud af 14 mia. venturekroner i det grønne er jo ikke sådan vildt grønlangkål.

 

Crypto Bowl og Krypto-Seier

I min barndom, hvor vi kun havde én kanal og i sort/hvid, var Tipslørdag fra en regntung mudderbane i England et højdepunkt. Men amerikanernes Super-testosteron-Bowl har nu aldrig fanget mig rigtig. En underdisciplin her er reklamerne fra Budweiser til Apple, der vises og diskuteres. Og i år var der minsandten en sådan dominans af reklamefilm for kryptoinvesteringer, at kampen på nettet blev kaldt Crypto Bowl. Den ene reklame for kryptovaluta-firmaer som Crypto.com og FTX tog den anden, som Financial Times skrev morgenen derpå. Bitcoins skulle på vore alles læber. Måske også en politisk markering: Vi er her, og vi skal ikke lovgives og begrænses væk. For gad vide, om middle-class Joe (altså arbejderklasse i t-shirt og jeans) er på krypto endnu? Men hans børn er nok gamere. Og der er i dag et lille spring fra gaming underholdning til krypto-investering. Meget lille.

Nu klarer markeder jo selv det meste her i livet, og min næste krypto-oplevelse kom ugen efter med Lars Seier, der i min yngre dage var Sidegade-Seier, så Saxo-Seier og nu nok Krypto-Seier. Hans nye børsnoterede Concordium faldt på en uge fra 28,7 mia. kr. til 4 mia. kr. i værdi, og det er selvfølgelig ikke blevet bedre de seneste par dage. Men ”Trust in Tomorrow” som pay-off’en på hjemmesiden hedder.

Og jeg tror faktisk meget på blockchain som teknologi. Masser af fintech-folk fra Monzo, Revolut og Railsbank skifter ifølge Sifted i de her måneder til crypto startups. Og Concordium er da sikkert en professionel platform, ligesom jeg virkelig tiltror Lunar banks nye kryptoplatform at blive en ung kundesucces. Men markedet for kryptovaluta får os – der starter og investerer i højrisiko vækstvirksomheder og vækstbørser – til at ligne bangebukse og forsigtigpetere. Ja, vi er en slags pirouettedansende kunstskøjteløbere, hvor andre slås i amerikansk football. Sådan ser Seier os nok.

 

Grøn opsang. Jeff og Ag-Tech Agreena

Hvordan går det med Danmarks grønne omstilling? Det taler vi meget om, og Jeff Gravenhorst, tidligere mangeårig CEO i ISS, nu bl.a. formand for State of Green, der promoverer Danmarks grønne fremskridt, skrev som sin status i Børsen, at: ”Der er meget at glæde sig over. En ny strategi for CO2-fangst og -lagring landede kort før årsskiftet, og en plan for power-to-x er tegnet op. Inden for få år skal de første grønne fly lette fra danske lufthavne.” Jeff kunne også have skrevet, at han var glad for at statsministeren nu er grøn, ikke kun rød, for det med ét grønt indenrigsfly er jo fra hendes nygrønne nytårstale, senest fulgt op med en bekendelsesgrøn kronik i Politiken. Jeff fortsatte så med, at det er ”vores erhvervsflagskibe” – Danfoss, Grundfos, Vestas, Velux, Ørsted, Rambøll, Cowi og Rockwool – der ”i årevis har bevist, at den grønne omstilling er en unik åbning for at skabe vækst og nye job”.

Og så kommer logisk nok opsangen til det med, at alt for mange SMV’er enten ikke er med på det med klima eller ikke ser forretningsmuligheder i den grønne omstilling. Så for at forløse vores grønne eksportpotentiale skal der sættes ”ekstra ind hos de knap 300.000 SMV’er, som udgør 99 pct. af alle vores virksomheder.” Pointen om de fodslæbende SMV’er, og at de gamle, men unggrønne corporates, reelt er foran på især energiomstillingen, har jeg skrevet om adskillige fredage. Men lad os nu OGSÅ huske, at blandt de 300.000 SMV’er gemmer der sig skalerbare grønne tech startups, som faktisk arbejder på vigtige sider af den grønne omstilling. Jeg kan bare nævne nogle af de her ofte fremhævede startups-cases som Nordic Harvest, Normative, Agrointelli, FreshLand, Nabofarm, Claimaider. Få nævnt; mange af de måske 400 glemt.

En startup der virkelig burde gøre indtryk på Jeff Gravenhorst, via Sifted og Cruchbase til Børsen og AgriWatch i ugen, er Agreena. Nyheden var, at Kinnevik, Vækstfonden og bl.a. landmænd som Jytte Rosenmaj har investeret hele 150 mio. kr. i den ikke meget gamle virksomhed startet af Ida Boesen, Julie Koch Fahler og CEO Simon Haldrup. De er et meget stærkt team, når det gælder regenerativt landbrug. Der er allerede 150.000 ha i 8 lande, der så ikke er under (den traditionelle) plov. Og som i praksis kan finansiere omstillingen med CO2-certifikater. Så mens vi i uendelig mange år har snakket om CO2-afgifter, er omstillingen via en innovativ dansk startup allerede i gang i praksis. Den grønne H. C. Andersen historie tager vi nok op igen en anden dag.

 

Morten Primdahl & co i klimakamp mod DI

Det er ikke hver dag, en stærk startups founder som Morten Primdahl co-founder af Zendesk, indrykker helsidesannoncer i Berlingske og plaster sociale medier til. Jo, Jakob Jønck med Simple Feast og Frederikke Schmidt med Roccamore har gjort det. Men her er budskabet idealistisk eller politisk: Morten er del af et triumvirat af digitale reklamefolk kaldet ”Den åbne Lobby”, der er ude efter klimasyndere. DI var første mål for dem under rubrikken ”GRÅDIG”. De mener, DI ”favoriserer” forurenende virksomheder og presser den kommende CO2-afgift ned, for at medlemmer som Aalborg Portland, Arla og Nordic Sugar (Danisco) ikke presses ud af landet.

Der er en voldsom interessekamp omkring CO2-afgiften, som professor Michael Svarers komission har fremlagt tre modeller for. ”Den åbne Lobby” er så pudsigt nok lukket, da de ikke ellers vil oplyse, hvem der finansierer kampagnen. Men det er næppe uden effekt på DI’s medlemmer. DI’s dygtige klimadirektør Anne Højer Simonsen er ude i en balancegang, der nok er ret irriterende at få eksponeret. For der er et stykke fra Danfoss og Grundfos, der normalt bestemmer mest i DI, og så Aalborg Portland og Nordic Sugar, der også har meget at skulle have sagt. Jeg ville have spurgt Morten, hvem der er næste offer er. Men jeg har ikke nået det, og selv om det jo ville blive mellem jer læsere og mig, havde jeg nok heller ikke fået et svar fra ellers meget hjælpsomme Morten.

 

Tips, tricks & transaktioner

 

Lægger Borring vækstbørsen for startups i graven?

Penneo har hævet ARR med 50 % i året og stormer stadig fremad, hvad ’børsanalytikere’ så end siger om deres negative driftsresultat. Maps People opruster sin bemanding på det amerikanske marked. Novo Nordisk har købt sig ind i Bactiquants teknologi. Det er bare lidt nyheder fra First North noterede startups. Men det kan jo ikke forhindre, at verdens vækstbørser falder lige nu. Som sten. I Jyllands-Posten sagde Carsten Borring, at ”efter kursfald er First North markedet lukket for de mindste virksomheder.” For mig noget af et særsyn at opleve, at Carsten Borring, der er så meget verdensmester i at tale børsen op, at man må tro han får bonus efter antal noteringer, nu taler den ned. Men jo fornuftigt. De 22 noteringer sidste år er et antal, man kan se i vejviseren efter i år. Kvalitet frem for kvantitet må være et mantra.

 

Trumps ”Truth Social” hugger fra Tradeshift

Donald Trump har endelig fået skabt sit eget medie med det for os andre passende ironiske navn ”Truth Social”. Logoet er hugget fra Tradeshift, siger medstifter og CEO Christian Lanng, men Donald har så mange retssager, at han nok er ligeglad. Og det er nu nok heller ikke i samme mærkevarekategori. Trump har helt sikkert sin helt egen. Han er jo en smart fyr, ligesom hans gode ven Vladimir Putin.

 

Er Peter Sandberg ved at kvæle sig selv?

Sådan ser det ud her på hans profil på LinkedIn. Men det er jo nok i succes, at gode Peter kvæles. 500 mio. kr. er foreløbig samlet ind til 2. fond i N2F. 100 engle fra DanBAN er med. Om vi medlemmer er de klogeste, er flokdyr nede under vores anarkisme, eller Peter er en skattet fyr med Burberry-tørklæde. Det er i al fald ikke en rekord, der bliver slået foreløbig.

 

Danmarks største iværksætterfamilie

A.P. A.P. Møller-Mærsk havde en formand, Jim Hagemann Snabe, der taler og skriver bøger om digital transformation. Så meget, at der vist kom lidt af en intern kulturkamp. Hvilket i 2021 ikke har forhindret selskabet i at nå det største overskud i Danmarkshistorien med 117,5 mia. kr. efter skat. Nu er Jim så gået af til fordel for intet mindre end 4. eller 5. generation af Danmarks til nu største iværksætterfamilie med A.P. og Mærsk som karismatiske – og benhårde – forgængere. Om Robert Uggla når samme format, får tiden vise. Foreløbig har han i Financial Times sagt, at virksomheden stod stille i mange år. Det kan han nu nok mest takke egen familie for. Men så han vil givet fortsætte digitaliseringen og fokus på klima- og energiinvesteringer. Det er sjovt det med familier. Der er næppe så mange startups, der tænker deres virksomhed ud i 5. generation, nok højst i 5. fundingrunde! Selv forstår jeg godt charmen, men har altid undgået at inddrage familien i virksomhederne. Arven er også en byrde at lægge på sin børn, jf Per Flys film af samme navn.

 

Er det egentlig fedt at være CEO for en startup?

Det svarer Brett J. Fox absolut ja til i sin blog. Men det er så også, fordi han har det fint nok med de pinefulde ting, man også kommer ud for som CEO. Fra at ’du altid er på’ til at ’du skal fyre folk, der sådan set er gode’. Brett opregner 11 af de ubehagelige, man skal tackle som CEO. Det med at være i mediemøllen som Mathilde Jakobsen og Sahra-Josephine Hjorth oplever for tiden, er dog ikke med. Men personligt stærk ubehageligt er det. Også for familie og medarbejdere.

 

Guldfuglene flyver

Er CIP, Copenhagen Infrastructure Partners en startup? Nej, et investeringsselskab startet af Baryleren & gulddrengene ud af DONG og på ingen tid blevet en af landets største og rigeste på grøn energi worldwide. Men som jeg skrev forrige fredag god til at gå under radaren. Hvor stærk CIP er, viser at den i ugen kunne tiltrække CEO for landets, og en af Europas absolut største pensionstanke, ATP. Bo Foged bliver partner i CIP. Her kan man vist tale om både guld og grønne skove.

 

VC’er jagter 100X

En god forretning, vil en jyde sige, er 3X. Men sådan er det jo ikke for venturefonde. De skal i hver fond have 1-2, der er markant højere, ideelt en 100X unicorn á la Pleo. Det ved vi godt, men nu (gen)læste jeg emnet på Medium taget ud af Entrepreneurs Handbook, hvor du kan få portefølje-forklaringen. Mange andre investorer er i al fald jublende på 10X.

 

Den årlige e-handels bekræftelse

Ja, den årlige e-handelsanalyse kom i ugen fra Dansk Erhverv og viser – as usual – ny rekord. Danskerne brugte næsten 182 mia. kr. på e-handel i 2021. Væksten er størst i de danske netbutikker, men Zalando er absolut den største. Handel og betaling, ja, den bliver mobil.

 

Fyrtårne haves, flere søges

Vi – i hvert fald jeg – bruger tit ord som fyrtårne, styrkepositioner, klynger. Det er ikke helt det samme, men sådan i hele træskolængder. Det første, jeg nævner, er tit robotindustrien i Odense. og efter at have læst tre kg pressemateriale fra Odense Investor Summit om robotmessen i går i ”Europas robothovedstad” er det jo bare super. Men selv om Stockholm er langt større hovedstad for fintech end København, er vi godt med. Og et fyrtårn kan jo også være en person. Klaus Holse, ugens investor for en måned siden, bemærkede jeg fx flere gange i ugen. Han har selv investeret i den danske fintech AQRisk, og kapitalfonden Nordic Capital, har sat ham i bestyrelsen af Macrobond og Vizrt Group. Klogt vil jeg sige, ud fra mit kendskab til Klaus. Et andet personligt fyrtårn er så Lars Marcher, ugens investor, der er med i alle de vigtige medtech. Så mere af det.

 

En uherlig uge

Det kan nok være, at meget går godt i vores virksomheder, at corona er ovre (for denne gang), og at foråret så småt kan mærkes. Men Putin ødelagde humøret. Han besætter skamløst et helt land i Europa. Den skal vi lige have sunket og støtte de ukrainerne, inkl. dem der har vendt bil og skosnuder mod den polske grænse. Vi vil gerne skabe fremtiden. Men fortiden hviler som en tung gentagen skygge, når Putins kampvogne ruller frem.

Vi ses i næste uge.