”Hvis ikke vi fra dag ét havde favnet globalt, så var vi ikke kommet i dialog med de store aktører. Men nu begynder det at tage fart,” fortæller Bluetowns adm. direktør, Peter Ib.

Danske iværksættere hjælper verden online

Danske vækstvirksomheder er i fuld gang med at hjælpe de fire milliarder mennesker online, som i dag ikke har adgang til internettet, og dermed give flere mulighed for vækst, uddannelse og sundhed, hvilket adgang til internettet skaber grundlag for.

Danske Bluetown har netop indgået en aftale med Microsoft, der skal give 800.000 mennesker i det østlige Ghana i Afrika adgang til internettet via bredbånd. Aftalen giver mulighed for at løfte de mange ghaneseres levestandard inden for alt fra sundhedsbehandling til uddannelse, finansielle tjenester og handel.

Aftalen med Microsoft er den seneste i Bluetowns efterhånden 12-årige levetid, hvor det danske selskab har været på markedet med en prisbillig løsning, der kan connecte the unconnected, som selskabet selv beskriver missionen.

Målet er at nå 100 millioner brugere i løbet af fem år. Og med 46 pct. af Jordens befolkning, der stadig ikke har adgang til internettet, er der forretning til mange år.

Fra ambassadører til lokale døråbnere

Bluetown har været global spiller fra dag ét i virksomhedens levetid med en særlig lup på udviklingslandende og især Afrika, Indien, Mellemøsten og Asien.

”Hvis ikke vi fra dag ét havde favnet globalt, så var vi ikke kommet i dialog med de store aktører. Men nu begynder det at tage fart,” fortæller Bluetowns adm. direktør, Peter Ib.

I dag tæller Bluetown 90 ansatte, og især Indien er i kraftig vækst hos selskabet. Her har Bluetown netop afsluttet et stort projekt med at forsyne 800 landsbyer med internet-hotspots, og flere lignende projekter er i pipelinen.

Bluetown har flittigt brugt den danske udenrigstjeneste til at nå ud i de lande og regioner, hvor de i dag har store projekter.

De enkelte landes ambassadører har været døråbnere for, at den danske vækstvirksomhed har kunnet ramme plet og byde ind på netop de politiske drevne infrastrukturprojekter, som de enkelte lande eller regioner fra politisk side har haft fokus på, uanset om det har være sundhedsoplysning, telemedicin og lægehjælp, undervisning eller information om dyrkningsmetoder til lokale farmere, der har været målet.

I dag oplever Peter Ib, at Bluetown efterhånden er blevet et så veletableret brand, at selskabet nu selv kan skabe ny forretning uden at have behov for en minister eller en ambassadør som døråbner. Og brandet bliver også båret ud af de samarbejder, som Bluetown indgår med store selskaber som Microsoft.

”Vi bruger hele tiden vores netværk til at sikre en stor portefølje af projekter, og her har vi nu stor gavn af de regionale afdelinger, vi har sat op, hvor lokale medarbejdere holder gang i tingene,” siger Peter Ib.

Forretning i bureaukrati-land

Næste skridt er yderligere vækst. Bluetown ligger i konkrete forhandlinger med investorer, der sikrer, at Bluetown kan finansiere de næste skridt ud i verden, bekræfter Peter Ib uden at ville sætte navne på investorerne.

Nu skal der kapital til.

”Nu skal der kapital til. Vi har vist, at vi har produkter i et prisniveau, som vi kan levere til kunder, der efterspørger det, og at vi kan gøre det i samarbejde med stærke partnere som Microsoft. Nu skal virksomheden kapitaliseres, så vi kan komme i gang på flere markeder med projekter, der ligner dem, vi har nu. Vi skal kopiere og skalere. Med ny kapital kan vi geare organisationen til kraftig vækst,” siger Peter Ib.

Det hastige tempo i en agil dansk vækstvirksomhed er dog ikke altid kompatibelt med den virkelighed, Bluetown møder i de markeder, der udgør selskabets vigtigste.

Alt tager ofte meget lang tid, kræver kontant tilpasning til lokale markeder og en ukuelig optimisme, lyder Peter Ibs erfaring fra Bluetowns vækstrejse. Og det har trukket udsigten til pæne tal i regnskabet ud.

”Jeg er blevet meget overrasket over, hvor lang tid alting tager, og det er inklusive det at rejse penge. Der er meget bureaukrati og træge processer i de markeder, vi er i, som virkelig kræver de rigtige kontakter at komme omkring, og hvor vi er nødt til at bruge en top-down-tilgang for at få fodfæste fremfor, at vi kommer ind nedefra med løsningerne og fuld fart. Det kræver virkelig, at vi bruger vores netværk rigtigt,” fortæller Peter Ib.

Billigt fibernet fra DTU

På DTU i Kgs. Lyngby sidder teamet bag en anden dansk tech-virksomhed, der kan gøre det lettere og billigere for flere at komme på internettet.

Bifrost Communications har udviklet en teknologi, der gør det muligt for fibernetoperatører at nå længere ud og samtidig mindske klimabelastningen ved, at flere bruger internettets muligheder.

Modsat Bluetown, der har mere end ti år på bagen, så er Bifrost Communications stadig i sin spæde vorden med kun halvandet år som reel virksomhed.

Det var daværende lektor på DTU Fotonik Jesper Bevensee Jensen, der fik ideen til at forny en ellers kendt teknologi med billige komponenter.

I dag tæller ejerkredsen 12 personer. Bo Pedersen er adm. direktør i selskabet, som er det 6. startup, hvor han er med til at modne ny teknologi og få det ud i verden.

Dansk tech til resten af verden

De danske iværksætteres teknologi er så banebrydende, at Bifrost Communications trods sin unge alder allerede er eftertragtede partnere af verdens største operatører.

Lige nu overvejer amerikanske Verizon at anvende den danske teknologi som del af den nye standard i USA. Og Verizon er nu gået til deres underleverandører som Calix med et krav om, at de skal samarbejde med danske Bifrost Communications om at få teknologien på markedet.

”Det giver en pull-effekt gennem hele fødekæden ned til os,” siger Bo Pedersen.

Endnu har Bifrost Communications’ teknologi ikke haft den store impact for verdens fattigste. Men potentialet er der. For med den danske teknologi bliver det muligt at få flere på internettet via fiberforbindelser, som bliver billigere og samtidig sparer energi.

”Det her kan klart komme udviklingslande til gode. Fiberadgang er den billigste måde, så det skal nok komme,” siger Bo Pedersen.

Den danske startup har hidtil klaret sig med penge fra de ejere, der i dag har en aktiv andel i selskabets vækst – business angels, som ejer 85 pct. af selskabet. Derudover har Bifrost Communications fået penge fra Innovationsfondens InnoBooster, Markedsmodningsfonden, det europæiske innovationsprogram Climate-KIC og senest fra Borean Innovation. Startuppen vandt Danish Tech Challenge i 2016.

”Lige nu taler vi med nogle store selskaber, strategiske investorer, som kan hjælpe os med mere end penge, så vi kan udvikle forretningen videre,” fortæller Bo Pedersen.

Denne artikel er lavet i samarbejde med magasinet 360 grader.