Maraton efter kapital? – Mühlmanns stop – Mögers millioner – Top 3 diversitet – Unicorn-stop & rising unicorns! – Iværksætterfradrag, tak! – US IPO bølge? – Flygter Han-Løver? – TechBBQ IRL

Jesper Højberg Christensen jesper@bootstrapping.dk 22. september 2023, kl. 10:42
0 kommentarer

 

Nogle må have haft tømmermænd efter TechBBQ, fx pga. natteamok efter byFounders’ fest. Men ellers ingen åndelige tømmermænd, mest glæde hos Avnit & co i TechBBQ-organisationen, at næsten halvdelen af de 7500 gæster kom fra udlandet. De gæster finder vores økosystem bedre, end vi måske ofte selv synes. Især efter et første halvår af 2023, der har været noget af et maraton for overlevelse. Kan vi vente lidt mere sprint nu, spørger vi bl.a. i dag og ser på:

  • Er fundraising et evigt hækkeløb – og er forårets maraton ovre?
  • Hvorfor synes Peter Mühlmann måske ikke, det er så fedt at være CEO?
  • Hvad vil vi i økosystemet have ud af ”diversitetsreformen”?
  • Iværksætterfradrag i front. Men hvad kommer Bødskov med?
  • EIFO-formands 29 mio. kr. – og hans rejse som ’CEO-founder’
  • Hvad fik vi ud af et TechBBQ IRL?
  • Unicorn stop! Og de 38 rising unicorns
  • Tre Han-Løvers exit fra hulen
  • Et Kinderæg af IPO’s i USA – men Stadils guldæg afnoteres

 

Hvad skal Bødskov komme med? Iværksætterfradrag!

Intet tema har fyldt i september – takket være Thomas Black-Petersen, FBV – som den lagerbeskatning fra helvede, som gennem flere år har været både udstillet og udskældt i økosystemet. Jeg vil så også tilføje, at FBV og vækstbørserne nu senest har sat alt på ét bræt. For de advarer jo mod at lade startups og vækstvirksomheder børsnotere, så længe lagerskatten er der.

Intet er samtidig vigtigere for succes og fortsat etablering i Danmark end at kunne tiltrække og fastholde medarbejdere i startups med warrants og medarbejderaktier. Den kommende iværksætterstrategi vil næsten stensikkert tage fat om både lagerbeskatning og medarbejderaktier.

Men det er det defensive; det der skal væk. Hvad skal positivt stimulere til, at Danmark kan – med den kendte politikerfrase – blive verdens bedste iværksætternation? Helt grundlæggende, wc-koldt erhvervsøkonomisk handler det om beskatningen af kapital. Det kan objektivt set ikke betale sig for founders og minoritetsinvestorer at investere i startups, når vi kender den svimlende risiko, det er, at 50-70 % af alle startups er væk fra jordens overflade efter 3-5 år. Og de der overlever og en dag lykkes rammes af asymmetrisk skat, hvor gevinster beskattes rekordhøjt, og fradrag sjældent kan bruges. Ikke mærkeligt, at pensionsselskaber altid mumler om tabsgarantier, når de føler sig presset ud mod vores type investeringer!

Hverken store pensionsselskaber eller små VC’er og BA’er skal have tabsgaranti; vi skal selvsagt tage risiko! Men når en startup i porteføljen så går ned, ville det være et kæmpe incitament, hvis tabet kan fradrages i ens skat. Det kan det for tidlige investeringer i Englands EIS/SEIS-system – inden for visse grænser. Jeg vil kalde det for et iværksætterfradrag, for det er et fradrag for, at BA’er og VC’er tør investere i det innovative, berigende og dybt risikable projekt, en vækstiværksætter nu engang står med. Og for min skyld må mit pensionsselskab også meget gerne få det som fradrag i deres PAL-skat, hvis de derved kan lokkes til at investere i de danske fonde med de scaleups, de i dag for ofte holder sig langt væk fra, selv om det er dem, fremtidens pensionister skal leve af.

Jeg tror, det med et iværksætterfradrag er lettere at forstå og acceptere, end en almen sænkning af kapitalbeskatningen, der fejlagtigt kan lyde lidt som at hjælpe kapitalister. Regeringen lægger jo lige nu arm om, hvor meget af råderummet der skal gå til ekstra velfærd og offentlige lønninger, hvor meget til skattelettelser. Og Socialdemokratiet skal jo nu engang kunne sluge skattelettelserne.

Vi har nu i DanBAN lagt det ud til debat på Dealroom som vores vigtigste af i alt 12 forslag til, hvad den kommende reform kunne gøre for at Danmark – uden at det bliver lidt småpinligt og tåkrummende – kan kalde sig en vækstiværksætternation på linje med Israel, Estland m.fl. Og det vigtigste forslag – det, der vil rykke mest positivt stimulerende – er nu engang et iværksætterfradrag. Så gi’ det en tanke – og gi’ den gas!

 

Top 3. Økosystemets krav til ’diversitetsreformen’?

Erhvervsminister Morten Bødskov og alle partierne vil helt sikket også gøre noget for at ændre den håbløse kønsdiversitet i økosystemet. Men hvad ønsker vi selv? Vi tjekkede og spurgte op til TechBBQ 10 organisationer og netværk om deres forslag. Tak til DI, Dansk Erhverv, SMVDanmark, Dansk Iværksætterforening, ITB, Danske Tech Startups, Tech Nordic Advocates, Angella Invest, Aktive Ejere og DanBAN.

Svarene kan du selv se her. De varierer fra noget i retning af ’goddag mand økseskaft’ til flere gode forslag. Og ofte er de jo ikke så dyre, i hvert fald ikke, når der er 1,5 mia. kr. at tage af. Så der er ingen gode undskyldninger for Morten Bødskov, der selv har pustet forventningerne op, så man nærmest må tro, vi står med en ren ”diversitetsreform.” På Bootstrappings redaktion – og vi ved jo I læser med i Erhvervsministeriet 🙂 – tænker vi en top 3 fra regeringen så kunne være:

  1. Kapital. Diversitetsmåltal for EIFO’s låneforretning så kun max 80 % går til ét køn som mål. Og aftale med private fonde, at de forpligter sig på diversitetsmål samt sikre lettere adgang til aktiecrowdfunding, da bl.a. kvinder har lettere ved at få crowdfunding.
  2. Barsel. Der skal være markant mere fleksible vilkår for barselsfonden i forhold til iværksættere, især en bagatelgrænse, så founders fx kan sikre, at butikken kører et par timer om ugen under barsel.
  3. Fonden for Entreprenørskab skal permanent kunne sikre, at elever kan møde kvindelige iværksættere som rollemodeller.

 

Er fundraising et evigt hækkeløb – og er forårets maraton nu ovre?

Kapitalrejsning har altid været som et hækkeløb med for mange porte. Det tænkte jeg, da jeg i Fortune læste en anbefaling fra Eric Bahn, partner i Hustle Fund: ”founders should now aim to reach out to at least 100 VCs, which could include angel investors if they’re an early-stage company”. Send dit deck til 100 eller ej; hvis du har original AI-udvikling á la Abzu og Corti (der lige ifølge TechCrunch har rejst en serie B runde på 450 mio. kr.) eller skaber epokegørende tech á la Seaborg, kan du meget lettere få os ’fede damer til at synge’ som en founder udtrykte det en sen time på TechBBQ. Men mange tidlige startups har det seneste år følt det som et maratonløb at rejse næste runde og skabe finansiering. Og det er ikke lettere for scaleups, for her har det særlig ofte været down-runder – eller mellemfinansiering for at undgå samme.

Løbes skal der i al fald, men måske nu kun som sidste søndags halvmaraton i København? Hvor næsten alle etablerede aktører holdt på pengene i foråret, sidder de en anelse løsere nu. Kapital skal jo trods alt ud og spille de første 3-4 år i enhver venturefonds historik. Og heldigvis sidder business angels aldrig stille, men har ifølge EIFO opretholdt deres investeringsniveau. Jimmy Fussing Nielsen fortalte under TechBBQ dagbladet Børsen, at han, dvs. Heartcore, har lavet 4-5 investeringer senest og dermed flere end hele 2022, så Jimmy opfatter, at ”folk er kommet lidt mere ud af busken igen.” Samme melding fra Lyhne & Sandberg i N2F-standen på TechBBQ med nye investeringer ovenpå et break siden foråret. Der er ”spæde tegn på en lille optøning på venturemarkedet”, udtrykker EIFO’s gode investeringsdirektør Erik Black-Sørensen også situationen med en naturmetafor på baggrund af netop udkomne EIFO kvartalsrapport.

Det ’skrøbelige’ går dog igen. Det er klogt af flere grunde. Den almene fornemmelse i markederne og hos dem, der skal investere i vores tech, er ikke ligefrem super optimistisk med recession i industrilandene omkring os. Redaktøren på vores engelske søstermedie Sifted skrev fx i ugen: “It’s AGM season for VCs, who are dropping more money than most sane people spend on a wedding putting on lavish parties meetings for their investors, the LPs (..) There’s not an IPO in sight on the continent. Startups are getting sold — but for much less money. Even some of the neobanks are struggling to find new customers.” Og, tilføjede hun: “Sovereign Wealth Funds (Abu Dabi, Quatar m.m.-fonde, der ikke kun investerer I fodbold- og cykelhold) are on track to take part in 64% fewer deals into Europe’s startups this year, compared to 2022.” Og Sifted fulgte her fredag morgen op med en undersøgelse af 100 europæiske investorers mening om funding markedet der konkluderer, at “Founders who think the fundraising landscape will start looking sunnier soon might need a dose of reality”. De høje renter – der måske nok har toppet nu, hvor inflationen er under kontrol i USA – umuliggør en meget stejl optur og kalder fortsat på downrunder og oprydning i captables. Skal vi ikke bare kalde det hele meget behersket optimisme?

 

EIFO-formanden er ”founder-CEO”. Så fortjener han ikke bare alle 29 millioner?

De velaflagte formænd for det, der i gamle dage hed arbejdsmændene, i 3F har selvfølgelig svært ved at forsvare den pakke, deres endnu mere vellønnede pensionskasseformand (og formand hos EIFO, CBS m.m.) Torben Möger Pedersen får med sig ud af PensionDanmark. De tænkte næppe meget over det, der – helt mit gæt – for en snes år siden var 2 års løn ved fratrædelse plus 2 års stay-on bonus. Nu kalder de det i FinansWatch ”knald i låget”, og forargelsen er stor. Eller hykleriet. For hver og en af de 815.000 medlemmer kunne lige så vel have valgt at takke Möger personligt for hvad han har skabt for dem. Og det ved formændene i 3F godt.

Allerførst skal jeg lige gentage hvad jeg skrev i august, at det er svage bestyrelser og aktionærer på generalforsamlinger, der internationalt tillader absurde faldskærme. Hvorfor belønne så vildt for at blive smidt ud; det må være nok at belønne skabt værdi, mens de er i virksomheden? Når det så er sagt, så kunne fx de ledere i Nets, der tilfældigvis var på pinden, da storbankerne solgte selskabet, være nok så skamfulde. Men enkelte CEO’s er, hvad jeg vil kalde CEO-founders. De har reelt selv skabt selskabet og dets værdi. Og en sådan er, med den disclaimer, at jeg kender omtalte godt, Torben Möger:

  • Han har helt selv fra 1993 bygget alt op, fra de mindste detaljer til store systemer, i den pensionskasse, der er gået fra at investere 0 til 300 mia. kr.
  • Han har digitaliseret, hvis ikke disruptet, branchen radikalt – ikke tilfældigt, at pension.dk domænet er hans.
  • Fx kan et medlem lynhurtigt få hjælp og komme i behandling ved sygeforløb, så det ikke mister arbejdsevnen, medlemmet kan bruge uddannelsesfonde osv. Ingen har gjort mere end PensionDanmark for deres velfærd.
  • Han så CIP-guldfuglene og medskabte CIP-fondene og kan rejse verden rundt som den pensionskasse-direktør, der worldwide har investeret mest i grøn omstilling og fx i grønt, varigt og langsigtet byggeri i en innovativt håbløs byggebranche.
  • Og jeg kunne blive ved …

Torben er så ikke bare strategisk-forretningsfokuseret banebryder, men også en meget politisk person – og ikke bange for at bruge sin indflydelse. Hans magt er og bliver selvfølgelig også diskuteret, men manden fortjener i al fald bedre de ca. 4 års løn, end utallige søvnige, anti-innovative forsigtig-Peter-direktører i finansverdenen,der får tilsvarende beløb. At han så ikke vil kunne finde ud af at bruge penge på sig selv, er ligegyldigt i sammenhængen. Hovedpointen er, at nogen CEO’s reelt er founders. Og nogle founders burde, som vi ved, aldrig forblive CEO’s. Nu får Torben Möger når støjen har lagt sig i al fald bedre tid til at passe EIFO, CIP-fonden, CBS med flere vigtige institutioner.

 

Peter Mühlmann stop. Hvor fedt er det at være top CEO?

”Forskellige slags mennesker er gode i forskellige stadier af en virksomheds liv. Nogle er fantastiske til at skabe noget helt særligt ud af ingenting, mens andre er gode til at skalere den op”. Det sagde Peter Holten Mühlmann til Bootstrapping Pro i et populært interview i tirsdags. Få i Danmark har drevet en tech startup fra nul til 1.000 ansatte. I sidste uge trak han sig officielt efter 17 år i CEO-rollen for Trustpilot. Det stod i international presse, men ikke den danske. Stafetten er givet videre til Adrian Blair, der kender turen fra Just Eat og Dext.

I vores interview betonede Peter, at efter 17 år ”så ser jeg ser frem til at få mindre arbejdsbyrde og have mere tid”. Ja, ens job er meget forskelligt, fra at man udvikler tech og forretning, til at man drifter den med succes og så til, at man vel ret langt hen bliver styret ’all day’ af omverdens forventninger. Presset er jo i dag helt enormt fra aktionærer, bestyrelse, kunder, medarbejdere i mange lande osv. Og måske ikke mindst, når Trustpilot, som alt andet, har fået rundbarberet aktiekursen i forhold til dengang, vi sidst i Bootstrapping interviewede Peter om hans visioner for en (lidt) bedre verden med transparens mellem sælger og køber før børsnoteringen på London Stock Exchange. Hans flotte vision bærer han nu videre i ny rolle som ambassadør for Trustpilot.

Jeg synes, vi ikke bare ser mange af de første unicorn founders som fx David Helgason, Morten Primdahl, David Heinemeier, Heini Zachariassen m.fl. komme hjem med familie fra USA, UK osv. til det roligere danske klima – men også fordi næsten ingen kan modstå det pres, der 24/7 ligger på en top-tier CEO. Vi har før vendt det bl.a. med Tue Mantoni og med Christian Brøndum, der også kender mosten. En dag kigger man bare ind i skærmen og spørger sig selv: Er det her det liv, jeg ønskede? Og finder sig et nyt energifelt – til stor glæde for det lokale økosystem. Så Peter Mühlmann er en i rækken, og vi skal de kommende uger dele mere ud af hans spændende erfaringer.

 

USA finansierer halvdelen af al venture

Nu skal vi huske, at mange også rejser den anden vej over dammen. For intet marked er så stort og stærkt som det amerikanske. Og intet andet sted er finansieringen af venture- og IPO-vejen så professionel. USA er ikke en faldende stormagt – i al fald ikke i forhold til startups. Amerikanske startups modtog 245 mia. dollars sidste år i funding (og det var ikke noget stort år) – næsten lige så meget som resten af verden tilsammen. Ikke mærkeligt, at USA er en magnet for al innovation.

Figuren er lavet af professor Scott Galloway, og han er ellers som andre intellektuelle på østkysten ikke sen til at kritisere de åbenlyse problemer, USA står med. Men han må indrømme, at ”By nearly every measure, America is doing just fine. Better than fine. Our annual GDP is $26 trillion — 40% greater than China’s, whose population is four times larger. And, despite our enormous output, our economy is still growing, with 2.4% GDP growth last quarter.Upstream in the public markets, we remain dominant. Nine of the ten largest companies in the world are domained in America. Nvidia, the undisputed leader in AI, the next world-changing technology, is headquartered in Santa Clara. Investors have reaped the benefits, and continue to wager their money on America. In the past decade the U.S. stock market has returned 10% per year. Compare that to Europe (2%) or China (0.09%) or Australia (-0.2%). Og han fortsætter med kvaliteten af universiteter, militær, kultur og risikotagning. Han kunne fx tilføje IRA (inflation Reduction Act) på 2.700 mia. kr., som bekymrer EU og tiltrækker climatetechs som Northvolt.

Life is so rich, som han plejer at slutte sin nyhedsepistel. Selv om nogle founders ikke længere synes, livet er helt så rigt og fedt i Silicon Valley, som det var engang, har vi stadig mange medarbejdere på Innovation Centre Denmark Silicon Valley. Da jeg sidst snakkede med Daiana Fobian Nielsen, mærkede de ikke faldende interesse. USA er bare halvdelen af det hele.

 

Unicorn stop!? Fra 2 om dagen til 2 om måneden

Nu vi er ved Scott Galloway, har han lavet en anden interessant figur, der viser antal nye månedlige unicorns fra 2020 til juli i år. Og som han selv kommenterer den: ”A lot can happen in 18 months. Last January, the Nasdaq and venture funding were fresh off all-time highs. The market was birthing two unicorns (startups worth more than $1 billion) per day. Then the music stopped. Tech stocks led a market collapse with some shedding more than 90% of their value. Bitcoin fell from $60,000 to $16,000. The Iron Bank of Silicon Valley imploded.” Vi er gået fra 2 nye unicorns om dagen til 2 om måneden! 

I Danmark har vi bidraget fint med 13 unicorns de sidste 20 år, men som Jasmina Pless, Dansk Erhverv gentog i sin nylige rapport om Danmark som Unicorn-fabrik, så har 70 % eller 9 af de 13 flyttet deres hovedkvarter ud af Danmark. Største succes – eller værditab set med det danske samfund øjne – er vel Unity, der blev noteret i New York med en værdi på 97 mia. kr. og har 8.000 medarbejdere, heraf nu kun 286 i Danmark.

Det, vi så skal glæde os over, er det, Jasmina kalder de ’38 Rising Unicorns’ og opliste Monta, Veo, Dixa, Agreena, TGTG, Contractbook osv. Vi gengav den fulde liste på de 38 her. Et rising-titel sådan set enhver startup kan smykke sig med og typisk håber på, også hvor uhæmmet eksponentiel vækst virker som en illusion. De 38 fremkommer ved at tage alle med, der har fået over 375 mio. kr. i funding – og det helt siden år 2000. Så den skal tages med alle forbehold, og nogle virker allerede som fejlplacerede. Pointen var også mere fra Dansk Erhverv, at vi skal skabe de rette rammebetingelser for startups i forhold til adgang til talent, til mulighed for warrants og til bedre betingelser for børsnotering. Alt der gør, at vi bliver her lidt længere – og ikke skræmmes unødig tidligt væk.

Før eller siden skal alle skalerende startups ud på de store markeder. Men det, at hovedkvarteret bliver, betyder, at mange nye talenter udklækkes. I morgen lørdag er det fx præcis 20 år siden, at Skype blev sat i Østersøen af Janus Friis og Niklas Zennström. Et par sjove og øjenbrynsløftende kolde facts blev givet til et ’genforenings’møde i Tallin samlet af Sten Tamkivi. De kan minde os om, hvordan gode ’rising unicorns’ kan multiplicere på helt imponerende vis:

  • Tidligere Skype-medarbejdere har startet 910 virksomheder i 50 lande og skabt 65.000 job.
  • 15 af disse startups er blevet unicorns.
  • Tidligere ´Skypers´ har til nu oprettet 8 VC´s ud over Atomico, som i alt har medfinansieret 18.000 startups.

 

Alle mændene flygter fra Løvens Hule

Jesper Buch har i alle 8 sæsoners af Løvens Hule ladet os forstå, at det er +80 timers arbejdsuge eller ingenting – og helst i en mørk kulkælder. Den tid er nu ovre for ham selv, for nu skal der bl.a. være tid til padle. En modesport, han dyrkede med Simon Kollerup, og som måske også kvalificerede ham til EIFO-bestyrelsen. Slut er det i al fald med på TV at fortælle familien Danmark, hvordan man selv skaber en virksomhed, der omsætter for adskillige mia. Også selvom det nok også er folk som netop nyudpegede CEO i Trustpilot, Adrian Blair, der skal have credit som COO i Just Eat for, at selskabet gennem 10´erne gik fra en tabsgivende startup til en FTSE 100-virksomhed (de 100 virksomheder med den højeste markedsværdi noteret på London Stock Exchange) med over 170 mio. pund i EBITDA. Vi slipper så nu også for Jespers hanløve-brøl på TV, af især iværksættere, der er kvinder. Nogle forlod skafottet grædende. Christian Arnsted og Jacob Riisgaard flygter også fra hulen, dog næppe grædende og næppe direkte pga. Anne Stampe og Louise Herping, der ellers godt kan matche på pågåenhed. Måske er det ikke kun familien, der trækker hanløverne ned i hjemlige sofaer. Men også det dealflow, de møder, fordi det kræver en opmærksomhed, der er omvendt proportional med det reelle potentiale i den megen e-handel af diverse dimser. Vi har i Bootstrapping flere gange været efter det fiktive i den Hjallerup-marked-sjakren og tagen for store ejerandele for billigt fra iværksættere. Så var det ikke en idé, at DR gentænkte hele konceptet og viste, hvad der reelt foregår hos vækstiværksættere?

 

Og kvinder er bare bedre …

Det har jeg skrevet mange gange før, både her og i rapport om Return on Diversity. Men det kan ikke gentages nok. Diverse teams performer bedre. Og det gælder ikke bare i startups, også i VC’s i EU, hvor der i snit kun er 16 % partnere/senior level ledere, der er kvinder. Kinga Stanislawska og team har lavet en fin rapport, bl.a. med en graf side 14, der viser, at rene mandesenior-VC teams giver en IRR på 15 %, blandede 19 % og blandede med kvindelig majoritet 24 %. Så vil du have 15% IRR eller 24% IRR?

 

Tips & Tricks – Personer & Transaktioner

 

LinkedIn in Real Life – TechBBQ 23

Ud over at København altid er god for en fed fest, holdt de to dages event på Lokomotivværkstedet et niveau klart over 2022. Det vidner mange gensidige takker og smileys på LinkedIn også om. At TechBBQ så også frem for alt er, som en af de 7500 deltagere udtrykte det, ”LinkedIn, bare i real life”, ved vi alle. Er der forbedringspunkter i de evalueringsskemaer, Avnit & co får ind nu? Ja, det fremgår også af den friske diskussion af festen, Bootstrapping-redaktør Nikolaj Andersen har lagt op. Men generelt tror jeg, de over 3000 udenlandske deltagere var tilfredse. Og det er nok det vigtigste ved årets nu absolut største udstillingsvindue for vores danske økosystem.

 

Hallo Corydon & Lunde. Det er de samme vækstselskaber!

Nøglen til at forstå TechBBQ er, at ”når flere end 6000 holder deres kaotiske møde i Lokomotivværkstedet, så er traditionelle virksomheder som A.P. Møller-Mærsk, Danfoss, Pandora og Ørsted m.fl. aktivt til stede.” Det skrev gode Niels Lunde i Børsen. Jeg tror nu ikke, mange synes nøglen er, at corporates vil rekruttere talenter derude. Men godt, at corporates og corporate ventures gerne vil spille sammen med startups, fx om AI, som Niels pointerer. I al fald hvis der er substans begge veje. Startup founder Alan Holland fra Irland skrev i Sifted i ugen om generative AI-startups der lykkes med at rejse milliarder bl.a. fra corporate ventures “without any real idea of what problem they plan to solve. “

I al fald er det virkelig godt, at Børsen indimellem dækker startups. Det er så lidt pudsigt, at selv om over 9 af 10 i Danmark vælger venturevejen, så dækker Børsen de dybest set samme startups og vækstvirksomheder, der vælger børsvejen, ret så anderles. Niels Lunde skriver om AI og inspirerende forretningsmodeller, investorredaktionen om katastrofale underskud. Ok, virkeligheden er både kompleks og nuanceret. Jeg synes dog, I skulle tage en snak en dag på redaktionen. Jeg har faktisk før påstået, at det vil I en dag af 10 gode grunde blive tvunget til!

 

Stadils guldæg og IPO-Kinderæg i New York

For masser af år siden arbejdede jeg lidt for noget så umiddelbart simpelt som en æggepakkeproducent i Lyngby, Brd. Hartmann. Selskabet bliver nu nok – der er investormodstand – afnoteret af Christian Stadil & co med de sædvanlige begrundelser om for ringe likviditet, for høje omkostninger og hele det fjendtlige børsmiljø. Så glem de danske børsnoteringer, og vend blikket mod vest. Børsnoteringen af den engelske chipproducent ARM i New York har fyldt vildt meget. Aktien tog den sædvanlige bølgetur med 25 % op i debut og 10 gange overtegning. For så nu for hver dag at gå lidt ned under startkursen. De $84 mio., rådgiverne skovlede ind, fik også en del dækning, fx i Financial Times. Softbank, der var hovedaktionær, har i sin Vision Fund verdens største portefølje af ventureinvesteringer – og den har det selvsagt derefter. Så det at få sådan en kæmpe børsnotering er the shit. Lige i halen er udbringnings-supermarkedet Instacard og marketing-software Klaviyo noteret. Da alle tre har fulgt samme kurve, fables der i IPO-tørstende kredse, om ikke vi har set et Kinderæg, der varsler at IPO-vinteren er ovre? Altså i USA. For her i landet pakker vi alle æg ned – også guldæg.

 

Vrimmel af nye venturefonds-fonde

Især i USA er der venturefonde, der er ude og sælge hele porteføljer, også nogle gange lidt tidlige, så de kan sende kapital tilbage til deres LP-investorer og komme videre med næste fond – eller investere videre i deres bedste scaleups. Herhjemme hører vi mere om nye og næste fonde. Senest:

  • Stine Mølgaard Sørensen, nu Alliance VC, var ugens investor her, og Alliance vil så øge sin danske aktivitet.
  • Unconventional Venturesmed Thea Messel og Nora Bavey som partnere har haft first close på deres nordiske inclusion fond på 225 mio. kr.
  • Antler og Michael Wiatr har rejst 372 mio. kr. fra EIFO, Ferd m.fl til deres anden nordiske fond.
  • Dreamcraft med Daniel Mariussen & friends har endelig rejst 413 mio. kr. til næste fond. Endelig, for, ”Når du spørger, hvordan det har været, så tror jeg, at hårdt er ordet, der melder sig først,” sagde Daniel til Børsen.
  • NordicNinja er selvsagt en japansk fond, men med for mange såre kendte ClaesMikko som nordisk investment director. De har rejst deres anden fond på 1,5 mia. kr. En kapitel 8 fond for klima og deeptech rettet mod Nordeuropa og Danmark.
  • Verdana er en kæmpestor vækstfond, og næste fond er da også på hele 8 mia. kr. De kan være med der, hvor andre står af efter serie A. Tog bl.a. Re-Match af First North for at bære den ud i verden.
  • Glentra Capital ser jeg som en slags CIP-klon. Og CIP-fondene måtte næsten få konkurrence. Dels når man ser afkast, dels når man ved, at ledelsen er verdensmestre i alt andet end at uddele ansvar. ”Glentra” har ex-medarbejderne Henrik Tordrup og Lars Villadsen fra CIP og Vestas, altså kaldt deres 3,3 mia. kr. fond. Den skal også investere i offshore/onshore vind, solenergi, bæredygtige brændstoffer, energilagring, elektrisk mobilitet mm. Skostørrelsen på 3,3 kræver LP-investorer som Novo Holding og PKA.

 

De fyrer, vi hyrer – hvis vi kan få arbejdskraft!

Downtown USA står kontorerne stadig tomme og 10-15 % i tech er fyret. Mærker vi det i Norden? Nej, vi skaber stadig flere tech-job, end vi kan besætte. Især de tidlige startups er en motor i jobskabelse, fremgår det af den flotte rapport”Nordic startup Employment 2023”, som Klavs Hjort & team fra Danske Growth sammen med The Hub udsendte den anden dag. (Cirka samtidig udsendte kollega Kent Due-Frederiksen og Danske Growth i øvrigt ”The state of Nordic Impact startups” – 38 % går til impact i Norden ikke mindst ud af Stockholm).

En anden interessant rapport, der kortlægger vores digitale talentmasse, kom i ugen fra Digital Hub Denmark. Den viste, at halvdelen af de ca. 30.000 talenter, der kommer fra udlandet, har en partner med. Men næsten halvdelen rejser hjem igen, hvis partneren ikke får job inden for et år. Lige nu mangler der flere medarbejdere med it-kompetencer herhjemme, end der har gjort gennem de seneste otte år, ifølge DI. Det er ikke dokumentation, der mangler på den her udfordring med at få arbejdskraft! 

 

Når ’ja’ betyder ’nej’

I dag er et Nej mellem køn, som jeg hører det, ultimativt et NEJ. I Hollywood-film og for det, mine forældre uvenligt kaldte skørtejægere, var det i min ungdom omvendt: Et nej var bare optakt til jagten. Men et ja fra en VC er bare en optakt til ingenting og flere tidsspilde-samtaler! Det er I al fald essensen i de eksempler, Jacob Bartlett giver på Medium i “Yes” Actually Means “No”: The Curious Language of VCs. For VC’s ønsker ikke at lukke nogle døre, selv når de indvendig fx tænker, at den her startup får ikke traction hurtigt nok, eller at det her team endnu er for tamt. Derfor vil jeg gentage noget Teis Søndergaard, co-founder af Vivino engang sagde til North Star scaleup founders: Afkod lynhurtigt, om venturefonden investerer i feltet og er til noget.

 

X-factor i Aarhus

Som bekendt støtter Industriens Fond mere og mere fremtidens industrier. Godt. Senest hørte jeg fra aktive Mette Hoberg Tønnesen, CEO på The Link & Startup Aarhus, at de har modtaget 3 mio. kr. til vækstprojekter, der kobler startups med Ørsted, Cowi og lignende corporates. Mette kalder det en X-factor model.

 

Hvorfor elsker så mange Elon egetræ?

688 sider er for meget – men det er Elon Musk jo også. Jeg har i forrige nyhedsbrev op til lanceringen af Walter Isaacsons biografi, givet min mening om det sydafrikansk fødte egetræ (Elon betyder egetræ på hebraisk), hvis arbejdsmoral gør Jesper Buch til en padel-drivert. The Guardian finder bogen renset for nyheder, kedelig og skrevet af en human chatbot. Men den giver nu fint baggrunden i hans opdragelse for at være hensynsløst modig og brutal. Og i mindre grad for hans innovativ-forretningsmæssige styrke, der dog ikke er absolut. Som jeg tidligere skrev i Elon hykler, lyver og er på stoffer, var hans første X-virksomhed en katastrofe. Og hans senere politiske ageren er et demokratisk problem. Men skal vi anlægge en startup- og investor-vinkel, er alt det nok lige meget for mange. Dorte Toft citerer i gårsdagens Kforum en business angel for følgende sjove udlægning af, hvorfor mange i økosystemet elsker Musk: ”Venture- og seed investorer regner typisk med en succesrate på 1:10 i deres investeringer. Men med Musk, selv hvis han en gang måtte lave en hitrate så lav som 1:10, kan man være ret sikker på at få pengene hundrede gange igen på hans succeser. Det er et helt andet niveau end de iværksættere, vi ser i f.eks. “Løvens hule”, hvor visionerne er så små, at selv ikke en myre kan få højdeskræk.”

Jeg elsker det danske økosystem i myrehøjde mere, end jeg elsker Musk. Og det udvikler sig også konstant, som du kan se, hvis du downloader Niels Holst seneste Hey Funding kort. Men jeg elsker da især mine gode læsere og Pro-medlemmer nok til at stoppe nu – og ønske jer alle en super Indian Summer weekend, inden Thomas Krog Jensen inviterer på Nordic FinTech Week. Tak for at hænge på og tak for at holde hit- og klik-raterne oppe på det her forsøg på at få lidt overblik over, hvad der er op og ned i det herligste af alle økosystemer.

Niels Holsts Hey Funding kort