I løbet af de seneste tre år har det geopolitiske landskab ændret sig dramatisk i takt med, at krigsførelsen og bevidstheden om at vi skal kunne forsvare os udvikler sig. Ruslands invasion af Ukraine i 2022 udløste en hidtil uset stigning i forsvarsudgifterne, hvor NATO-landene har forpligtet sig til at afsætte 5 % af BNP inden 2035. De europæiske forsvarsbudgetter steg med 17 % fra 2023 til 2024 og nåede 693 mia. dollar.
Den voksende usikkerhed omkring USA’s engagement i NATO’s artikel 5 gør behovet for innovation og investering i europæisk forsvar større og mere presserende end på noget tidspunkt, siden der sidst var krig på kontinentet. I Danmark blev det for nylig offentliggjort, at der investeres 9,2 mia. dollar i europæisk producerede luftforsvarssystemer, herunder langtrækkende præcisionsvåben.
Hos Heartcore Capital er vi dedikerede til at støtte innovation, der styrker Europas modstandsdygtighed i de kommende årtier.
EU-midler og privat kapital skal bane vejen
Nye teknologier er en drivkraft for militær innovation, hvor kvanteteknologi, AI og robotteknologi alle er afgørende for at styrke Europas frihed og autonomi. Især AI-investeringer er markant underfinansierede i EU sammenlignet med USA og Kina. Ifølge Europa-Parlamentet lå AI-udgifterne i 2024 på under 0,5 % i EU mod cirka 4 % i USA og 3 % i Kina.
Det er ikke direkte sammenlignelige tal, da EU’s indsats er spredt på fragmenterede nationale initiativer, hvilket giver et endnu mere alvorligt billede af Europas AI-kapacitet på forsvarsområdet. Ligeledes har Kina siden 2016 været den ubestridte leder inden for kvantesatellitter og siden maj 2025 også inden for kvantesikrede kommunikationsnetværk.
Europa-Kommissionens ReArm Europe Plan har til formål at mobilisere op til 800 mia. euro til forsvarsberedskab inden 2030, hvor AI- og kvantekapaciteter prioriteres. Ved siden af EU’s midler bliver den private kapital en forudsætning for at lukke innovationsgabet.
Fremtidens krigsførelse handler om at finde billige, asymmetriske fordele
Billige angrebsdroner har ændret økonomien i luftkrig markant. Når man bevæger sig væk fra dyre missiler og bemandede fly, bliver forsvar dyrere og mindre effektivt, fordi modforanstaltningerne ikke kan følge med.
Forholdet mellem angreb og forsvar vurderes til at ligge mellem 10-40:1 til fordel for angriberen. Angrebsdroner er et godt eksempel på, hvordan nye teknologier former elektronisk krigsførelse. Disse robotsystemer er afhængige af edge-AI og sikker kvantesatellitforbindelse, hvilket gør dem modstandsdygtige bl.a. over for signalforstyrrelser. Tilsvarende anvendelser findes i maritime og landbaserede domæner samt inden for ISR, feltlogistik og avanceret produktion. Feltet er vidt åbent og skaber store muligheder for entreprenører.
Denne spænding afspejler kontrasten mellem “den mægtige krigsmaskine” (6-10 års tidslinjer, monolitiske programmer og hardware-first innovation) og “den agile innovator” (små aktører på tværs af domæner, der udvikler autonome systemer, elektronisk krigsførelse, cybersikkerhed, avanceret fremstilling m.m.).
I Europa vurderer vi, at det sidste perspektiv er det mest relevante, da vores konkurrencefordel næppe ligger i at matche USA’s eller Kinas skala. Ukraine har vist, at hurtig og pragmatisk anskaffelse i aktiv krig virker. Meget peger på, at europæiske forsvarsministerier accelererer deres processer og genvurderer behov for at tilpasse sig virkeligheden.
Hvordan skal private og venturefonde investere i forsvar
Vi anslår, at tidspunktet er det rigtige nu for private til at investere i fremtidens europæiske forsvar på tværs af domæner, og vi forventer en fremkomst af nye dual-use teknologier som fx AI-drevne softwaresystemer i det kommende årti.
I skæringspunktet mellem, hvad Europa har brug for, og hvad der egner sig til VC-investeringer, har vi formuleret en tommelfingerregel, der kan koges ned til fire interesseområder:
- Nødvendighed
- Klarhed i behov
- Strategisk værdi
- Skaleringspotentiale
Det er disse akser, vi vurderer startups ud fra. Vi tror, at vores investeringer kan være både tidlige forskningsprojekter med høj strategisk værdi (fx kvantesensor-løsninger, avancerede materialer, biobeskyttelse og rumteknologi) samt løsninger med akut operationelt behov (fx nye forsvarssystemer, maritim ISR, integrerede HW/SW-systemer, kommunikationssystemer m.m.).
Brugen af avancerede AI-systemer i disse nye teknologier er uundgåelige. Vi forventer desuden, at kvanteteknologi vil spille en særlig vigtig rolle på tværs af kategorier.
Aktører, der muliggør suverænitet på kvantefeltet, ser vi som værende blandt de største langsigtede investeringsmuligheder. Europæiske startups som Alice & Bob og IQM eller Isentroniq (der laver infrastruktur til skalérbare kvanteprocessorer og som er vores nyeste investering) er virksomheder med potentiale for systemisk indflydelse – også inden for forsvar.
Det er et stort felt, der nu åbner sig.
