En ny virkelighed

Der er nok ikke nogen tvivl om, at ESG-rapportering er kommet for at blive, men hvordan det kommer til at se ud, er der i disse dage ikke den store enighed om.

Nogen mener, at det primært bør være store virksomheder med over 3.000 ansatte der skal rapportere. Andre mener, at mange flere bør blive inkluderet, og at man bør gå endnu hårdere til de europæiske selskaber, for at få sat gang den omstilling der er nødvendig for at nå de klimamål, vi har sat for 2030 og efter.

Der er nu gået 6 måneder af 2025, og man kan vist roligt sige, at det er gruppen, som taler for simplificering og deregulering, der lige nu har overhånden. Som det ser ud lige nu, ligner det ikke blot, at reglerne for en meget stor pulje af virksomheder vil blive sat på pause indtil 2027, hvor de igen vil blive taget op til revision, men at der også er tale om en signifikant reduktion i antallet af selskaber, der vil skulle rapportere, og ligeledes omfanget at den rapport, der skal udarbejdes samt det revisionsarbejde, som var lagt op til af rapporterne.

Hvad er effekten af dette?

Ændringerne der sker lige nu, har den største effekt på de selskaber, der skal rapportere under CSRD. Dermed er tale om ca. 3.000 danske selskaber i det oprindelige scope, hvoraf 80% nu får “pause”. Det betyder også, at det er her der sker mest som følge af ændringerne, og det er her man ser medarbejdere og startups tage det største “hit”.

Præcis hvad der kommer til at ske, er svært at spå om, men det vi oplever er, at der overordnet set er 3 grupper af selskaber, der har hver sin tilgang:

• Store selskaber der fortsætter – disse selskaber har +1.000 ansatte, og har allerede udarbejdet og publiceret deres første ESG-rapport. Umiddelbart virker det til at de fleste af disse ønsker at fortsætte uændret, og fortsætter altså arbejdet med rapportering, og vil opdatere deres ESG-rapport årligt
• Mellemstore selskaber der fortsætter – mellemstore selskaber der er ambitiøse omkring bæredygtighed, og vælger at udarbejde en ESG-rapport også selvom de kunne vente et par år som følge af ændringerne i Omnibus.

• Mellemstore selskaber der udskyder – disse selskaber udskyder deres rapportering indtil de skal, og det er her hvor selskaberne virkelig siger farvel til medarbejdere, der har siddet med ESG- og bæredygtighedsrapportering.

Ud over de medarbejdere der sidder i selskaberne, har også konsulenthusene været nødt til at sige farvel til kolleger, eftersom op mod 80% af de selskaber der tidligere har været i scopet til at skulle have revideret deres ESG-nøgletal, nu har fået udsat deres deadline.

Hvordan påvirker det startups?

Startups indenfor ESG og bæredygtighed er et bredt spektrum, og der er ingen tvivl om, at ændringerne vil ramme startups forskelligt alt efter hvor deres fokus ligger. Hvis din startup er et lille konsulenthus med fokus på ESG compliance i mellemstore selskaber, vil du nok være hårdere ramt end tech-platforme, der hjælper startups og scaleups med trivsel.

Vi startede Wardn i 2024, og vi havde knap fået benene under os før de første udmeldinger om simplificering begyndte at melde sig. Eftersom 99% af alle SMV’er aldrig har været ramt direkte af lovgivningen – og det er netop disse selskaber vi hjælper – har vi endnu ikke oplevet den store effekt, og vores hypoteser forbliver de samme. Overordnet set tror vi på at;

1. Udfordringer med klima, natur, sociale forhold og ansvarlig ledelse forsvinder ikke af sig selv, og mange vil kun blive værre over de kommende år.
2. Selskaber (store som små) er nødt til at være en del af løsningen.
3. Du kan ikke gøre noget, hvis ikke du ved, hvor du står i dag, og rejsen starter derfor med en ESG rapporteingen for langt de fleste af disse.

Med det sagt, er det også en misforståelse, at den simplificering der er igang lige nu, fungerer som en tænd/sluk knap for ESG og bæredygtighedsrapportering generelt. Selvom der bliver skruet ned, er der over de seneste 5 år blevet sat så mange ting i gang, at bølgen stadig ruller, og alle vil blive påvirket før eller senere ligemeget hvad. Senest kan man læse, at bankerne nu skal inkludere ESG nøgletal i deres kreditvurderinger, og mange større kapitalfonde, banker og større selskaber fortsætter der arbejde ufortrødent.

Startups kan lige så godt forberede sig

For 9 ud af 10 SMV’er vi snakker med, er spørgsmålet ikke om bæredygtighed og ESG er noget, de bør forholde sig til, men hvornår.

Netop spørgsmålet om hvornår er centralt, for de startups der kommer til at vinde ESG markedet vil være dem, der både evner at påvise den store kommercielle værdi, der ligger i det, samt at gøre det så nemt at rapportere, at det bliver en no-brainer at komme igang.

Den største effekt på ESG-startups skal nok findes her, for man kan som ESG-startup ikke bare læne sig tilbage og forvente, at EU skaber et marked for en. Hvis man vil have kunder, må man vise hvordan man skaber kommerciel værdi i selskaberne, og man kan ikke gemme sig bagved “det siger EU i skal”, for det gør de ikke.

Der er heldigvis rigeligt med evidens for, at investeringer i bæredygtighed og rapportering kan fremme virksomheder. Et nyligt studie viser, at 83% af forbrugerne i Skandinavien går op i bæredygtighed, når de køber varer og services privat.

Listen over hvordan bæredygtighedsrapportering kan forbedre virksomheder er lang, og bliver kun længere. Flere og flere investeringsfonde og pensionselskaber kræver, at selskaber i deres portefølje har styr på deres ESG og herudover oplever mere end 75% af de virksomheder der udarbejder en ESG-rapport, besparelser ved operationel optimering.

Vi tror, at de startups, der kommer til at overleve, er dem, der formår at vise selskaberne, at ESG- og bæredygtighedsrapportering ikke er en checkbox, der skal klares, men noget der kan skabe reel værdi i selskaberne, hvis det bruger det rigtigt. Når alt kommer til alt vil de fleste mennesker hellere købe af, arbejde for og investere i selskaber, der kan vise, de bekymrer sig om andet dem selv. De skal bare finde ud af, hvordan de viser det til verden.

Hvordan ser fremtiden ud?

Hvis de sidste 6 måneder har vist noget, er det, at ingen kan spå om fremtiden, og listen af ting som selskaber nødt til at tage stilling til bliver længere og længere. Jeg mener dog, at der er grund til optimisme for ESG og bæredygtighedsrapportering, særligt i Norden. For på trods af at det lige nu ser ud til, at ESG-rapportering vil blive både mere simpelt og at færre selskaber vil være direkte omfattet, så er der en bevægelse i gang der ikke stopper, bare fordi EU beslutter at ændre lidt på tingene.

En undersøgelse af WeAreEurope viser at større selskaber overordnet set gerne vil rapportere på bæredygtighed, og at de ikke efterspørger deregulering, men robuste frameworks, gode vejledninger og meget mindre plads til fortolkning. Der er gode år i vente for startups indenfor ESG og bæredygtighed, man skal bare ikke lade sig slå ud af kurs.