I dag vifter vi med flaget for, at vi er nået op på to nye unicorns i året: Pleo og Lunar. Ikke så meget fordi selve målstregen er passeret (for Pleo i juni og nu by far med en vel næsten 100X værdisætning), men fordi det stimulerer et økosystem af kompetente medarbejdere, der kan starte nye fintechs op, ligesom founders senere typisk bliver mini-ventures. Det skaber med andre ord en frodig økologi. Så stort tillykke med året til Jeppe Rindom & Niccolo Pera samt Ken Villum Klausen & Peter Andreasen.

Stadig er der selvfølgelig et stykke op til decacorns (over $10 mia.) som Klarna i toppen af svensk og europæisk tech. Derfor fik vi en ny forening i ugen, Foreningen af Børsnoterede Vækstvirksomheder, for netop at stimulere børskapital til vækst. Så er jeg inde på én af ugens debatter om valueaktier overfor vækstaktier, som jeg samler grundigt op på. Ligesom virakken om skattekreditordningen. Vi skal også omkring grøn omstilling og blåskjorte sexisme. Og andre varme emner i decemberkulden, før det kan blive 3. weekend i advent. Så er forventningerne vist på plads, og jeg kan starte med perspektivet i de to nye unicorns.

 

Vildt! To nye danske enhjørninger

Vi har fået to nye danske unicorns i året (vækstvirksomheder med en værdisætning fra risikovillig kapital på over $1 mia.). Lunar har med dagens dollarkurs nået en værdisætning på $1.104.936 (6,9 mio. DKK). Og Pleo har en værdi på hele $4,7 mia. eller 28,5 mia. DKK efter ugens supplerede serie C runde på i alt $350 mio. Altså 4 gange over unicorn-målstregen. Det var forventet, især Pleo, fordi Jeppe Rindom har forudsagt det fra starten af året. Men 28,5 mia. kr. for det lille sølvkort, der vel omsætter for lidt over 100 mio. kr. er godt nok, så jeg tænker: Hold da fest, der er noget at leve op til! Der skal vækstes og lægges på for at regne den hjem en dag i fremtiden.

Sidste fredag skrev jeg, hvor meget det betyder for Estland at have syv unicorns og dermed højeste snit pr. indbygger i EU. Jeg kunne onsdag skrive, at Sverige ifølge Atomicos ny rapport for 2021 har haft flest venture-investeringer pr. indbygger i EU. Ikke mærkelig, for i Sverige støttes det skattemæssigt. Folkeaktier er en sport. Og børsnotering tales op af fx Børsens søstermedie Dagens Industri. Klimaet er altså for. Modsat i Danmark. I Danmark har de fem virksomheder på C25 med størst markedsværdi en gennemsnitsalder på 80 år. I USA er det de yngre techfirmaer fra Apple til Amazon, der er top 10 mest værdifulde. Så ikke mærkeligt, at Børsens aktiepanel – hvis Jeppe Rindoms Pleo i sin tid havde gået First North børsvejen i stedet for venturevejen – have tabt kæben og meldt oppustet værdisætning Det er vigtigt, for det kan godt være, Lunar og Pleo ikke kan aflæses i Danmarks BNP i dag. Men det kan ændre sig. Det er ikke tilfældigt, at Margrethe Vestager har et mål om 250 unicorns i EU i 2030. De trækker en underskov af vækst, talent og nye startup virksomheder efter sig. Ligesom stifterne af Pleo selv i 2015 var et produkt af Tradeshift som unicorn. I 2013 var der i den ganske verden 40 unicorns. I dag er der 850 unicorns med en samlet værdisætning på $3.000 mia. Og nu to nye danske, der tegner kulminationen på et vildt år med 10 mia. kr. investeret i venturekapital.

 

Er det vigtigt, Pleo og Lunar bliver? Hvad stopper Udvandringens Dal?

Vi plejer at sige, at 1. generation med Unity, Zendesk, Tradeshift m.fl. udvandrede eller blev solgt unødigt hurtigt, da der dengang ingen vækstkapital var. Så det var i USA, de tidligt skabte mange arbejdspladser. Men founders som David Helgason, Morten Primdahl og mange flere er tilbage i Danmark og skaber her som mini-VC’er stor værdi. Kan og skal vi så holde på Pleo- og Lunar generationen bedre og længere?

Ja, absolut – og det gør vi allerede. Men da der stort set er et lille dusin internationale hedge- og venturefonde, der nu ejer majoriteten af Pleo, kan det en dag blive svært. Og det uanset Jeppe Rindoms ofte udtalte prisværdige intentioner om at holde hovedkvarteret i Danmark. I al fald efter at Europa er dækket med betalingsløsningen. For Lunar rummer de 1,5 mia. kr., der er investeret til nu, investorer fra svenskere til kinesere, men også alle de store danske fonde som Novo Holding, Augustinus og Vækstfonden og helt ned til os større business angels. Det gør det lettere at blive længere i Danmark og opbygge det nordiske bankmarked, samtidig med at ekspertisen og mulighederne for at komme til nye markeder via de udenlandske fonde er enormt positiv.

Som Sine Linderstrøm, fagleder for startups i DI, skrev i Altinget i ugen: ”Udenlandske investorers kapitalmængde og ekspertise i forhold til international skalering gør, at vi ikke kan holde på alle vækstkometerne i Danmark.” Det har hun ret i, men så langt og så længe, vi kan få internationale investorer til at komme til Danmark og agere med ”Feet on the Ground” her, får vi allerbedst deres kompetencer multipliceret. Og som beskrevet i artiklen Venturefonde kommer væltende er det, hvad der sker. Men det er vigtigt, vi selv har fonde, der kan tiltrække dem i syndikering og følge med i investeringsrunder med billetter over 100 mio. kr. til danske scaleups. Og sådanne runder har vi ifølge Vækstfonden haft hele seks af bare her i 3. kvartal. Det bliver endda lettere med de nye fire milliarder fra regeringen til accelerationskapital til fonde, som kan spænde ud over det, jeg har forsøgt at døbe den sene Udvandringens Dal. Vi vil meget hellere have udenlandsk ekspertise og kapital til Danmark og holde på danske scaleups, indtil de er nødt til – for deres vækst – at flytte helt til udlandet.

Hovedproblemet i det er ikke manglen på kapital. Hver gang Jeppe taler om Pleo’s rammebetingelser i Danmark, er det manglen på kvalificeret arbejdskraft, han betoner. Som også Sine skriver i ovennævnte artikel: ”Vi har brug for mindre bureaukrati, kortere sagsbehandlingstider og bredere mulighed for at ansætte udlændinge. Talenterne skal føle sig velkomne i Danmark, ellers bosætter de sig andre steder.”

 

Børsen og vækstbørsen. Deres eller vores blinde øje?

Vi har i First North Øst-vest: Hvad siger de seneste analyser af vækstbørsen? holdt alle analyser af First North op mod hinanden. De viser uanset målemetode en samlet retlinet udvikling i kvalitet. Men også, at alt afhænger af det snit, du lægger, og lige nu er alle vækstbørser i verden præget af globalt tilbageslag og volatilitet. Børsens analyse konkluderer ikke desto mindre, at der var ”massiv underperformance”. Jo, 2/3 af alle nynoterede på Wall Street er også under noteringskursen lige nu.

Børsens journalister Simon Kirketerp og Emil Stig Pedersen er selv meget stolte af deres dækning af Nasdaq First North. Og som jeg gennemgik i ugen, i artiklen 10 grunde til at Børsen en dag vil elske og forstå vækstaktier, skal ingen underkende dygtigheden på dagbladet Børsen. Du kan selv tjekke egen glæde over egen dækning på Simon Kirketerps LinkedIn-side. Blandt det fornuftige Simon skriver, er: ”Vi vil gerne bakke op om børsmarkedet og nye aktier med opmærksomhed. Samtidig er der brug for modspil til aggressive prissætninger og luftige forretningsmodeller”. Det, de to hedsporer måske glemmer lidt, er, at det modspil og den debat har kørt længe før, de selv startede. Du kan tjekke indlæg og kommentarer fra garvede investorer som Gregers Kronborg, Michael Moesgaard, Jesper Jarlbæk. Fra ordentlige certified advisors som Jesper Vestergaard, John Norden og Andreas Lauth Lauridsen. Fra erfarne institutionelle investorer som fx Anders Schelde, Akademikerpension og Daniel Petterson, SEB Management. Og fra en kollega som Morten W. Langer, Økonomisk Ugebrev til Michael Bak i Dansk Aktionærforening.

Der er én lang historik for kritik og drøftelse af forkert værdisætning, institutionel validering, uafhængig analyse, daytraders, for få fri aktier og deraf følgende store udsving. Alt har været endevendt de sidste par år. Alt. Og alle deltagere (deltagere, ikke bare iagttagere) er enige: Ikke bare en vækstbørs, men den Nasdaq First North vi har, er en vigtig finansieringskanal for det danske økosystem. Man hverken skal eller behøver søge til vækstbørser i Sverige eller USA. Punktum. Og vigtigere end ord: Kvaliteten er beviseligt steget markant fra 2017-19 til 2020-2021. Jo, det skaber usikkerhed, at ikke alle har substans, at der stadig har været outliers. Ud over at en vækstbørs nu engang er baseret på superhøj risiko for både fejl og succes. Så sandheden om Simon og Emils såkaldte ”opbakning” er, at den til nu altovervejende og som samlet udtryk har gået på at finde huller i en ost, der allerede er som en god emmentaler. 

Når Simon så fortsætter ovenstående sætning med ”Og alle nye selskaber fortjener samme konsistente dækning”, bliver det næsten komisk. For det konsistente er jo fint, men kun hvis målestokken er rigtigt. Som jeg skrev tidligere i ugen, foregår det lidt, som hvis dommere i kunstskøjteløb med deres skilte skal vurdere ishockey-præstationer. For du kan ikke bare tage et sæt briller fra value-aktier og bruge dem på vækstaktier. Jeg har simpelthen demonstreret det i detaljer i forskel i outcome på de to typer værdisætning på Re-Match. Du kan selv se i First North case. Hvordan værdisætte skalerbar vækst. Det er fra dengang i september, hvor Re-Match skulle på First North Premier. Noteringen blev så, som almindeligt er, udskudt, og nu kommer den i lidt tilpasset udgave og er allerede overtegnet i bogen af institutionelle. Men Børsens aktiepanel og de to journalister bliver bare ved med deres value-aktie-vurderinger om, at prisen er for høj. Tilsat snik-snak om, at den mest potente danske aktie for spredning af grøn omstilling, Green Hydrogen Systems, er faldet i kurs, og da bestyrelsen har overlap, så dur Re-Matchs ledelse nok heller ikke. Prisen er valideret af Daniel Pettersons team på kæmpe SEB, der har endevendt hver en kommunes kunststofgræs, hver en underleverandør til fabrikken osv. i en due dilligence af en grundighed, der sjældent ses.

Man kan kalde det kritisk journalistik, eller man kan kalde den lidt provinsiel, fordi den lader hånt om de internationale metrics og værdisætninger for vækstaktier. (Det er ikke det samme som, at SPACs og masser af noteringer i USA alle har været sunde). Det vigtige samlet er, at de value-aktie vurderingskriterier, Simon kalder konsekvente, nok nærmere set med vækstbriller er konsekvent forkerte. Og det er ikke uden konsekvens. For miljøet er i Danmark er stadig ungt og sårbart. Så det, Simon og Emil måske ser for sig som en lille intern cavlingstatuette, ser jeg som et langsigtet problem for dansk vækstkapital. Og måske også engang for et medie, der hedder Børsen – trods en af Danmarks klogeste ledelser.

 

Thomas ildsjæl og den nye FBV-forening for børsnoteret vækst

Thomas Black-Petersen er en iværksætter, der virkelig får ting til at ske. Han solgte sit it-firma Inspari i 2015. Sad så i det berømte tomrum efter en exit. Men i San Francisco, på race over Golden Gate, fik han den erkendelse, at han måtte springe ud. Ikke i vandet, men som business angel, lige som resten af turens DanBAN delegation. Siden har han ikke lavet andet nærmest i døgndrift. Thomas er lead i mange af 15 investeringer i startups, samt i bestyrelsen af Danish Business Angels og formand for Nordic Eyes investorboard. Nu er han standset op og har gjort sig følgende erkendelse: ”Det danske marked for ventureinvesteringer og business angel investeringer er velfungerende, ja blandt de bedste i Europa. (Mindst én mio. kr. om dagen fra BA’er til meget unge virksomheder. 10 mia. kr. i venturekapital til nu i året). Men på First North er der i år kun rejst 975 mio. kr. i 20 nye noteringer. Så alt for få vækstselskaber vælger notering frem for venturekapital, fx sammenlignet med Sverige. Det vil jeg gerne være med til at gøre bedre for Danmark.”

Så nu har FBV, den nye Foreningen af Børsnoterede Vækstvirksomheder, roligt og stille lagt fra land. Der er folk i bestyrelsen fra de 52 noterede virksomheder og med Thomas som direktør er der allerede en meget fyldig hjemmeside med analyser og aktiviteter. Fx gå hjem møder øst og vest om, hvordan en startup bliver børsnoteret. Der er også 4 mærkesager, hvor jeg vil fremhæve den at sikre højere standard og øge professionaliseringen på vækstbørser som First North. Thomas er en sand ildsjæl, når det gælder om at forbedre økosystemet af vækstvirksomheder og for kapitalrejsninger via angels, VC’ere og børsmarkedet. Så det er ikke en sovende forening. Vi kommer til at høre meget mere, sikkert også her i spalterne.

 

Steen Donners og Esben Gadsbølls grønne utålmodighed

Jeg sad i børsbygningen onsdag og hørte fremlæggelse af tredje udgave af Richard Engstrøms fyldige Impact Report for Norden i 2021 – den kan du finde på www.oneinitiative.org. Af business angels, venturefonde og family offices havde 28 % formelle nedskrevne impact-mål, og 64 % måler og beskriver bæredygtighed (social, klima) i deres portefølje. Nå, der er nok lidt positiv bias i de 85 besvarelser. Men med fælles EU-standarder vil metrics og målinger blive mere almindelige.

Jeg skulle også lige forberede mig til et for mig første møde i Det nye grønne iværksætterpanel, regeringen har nedsat med Esben Gadsbøll, BTS, som forperson. Jeg tjekkede fx det ud, jeg cirka vidste fra Danske Banks +impact, at vi kun har ca. 400 rene impact startups (1/3 af Nordens), altså startups, der i deres kerneforretning (ikke bare med en masse flag) tackler et eller flere af verdensmålene. Undervejs kom jeg forbi et LinkedIn post fra Steen Donner, DTU Science Park, med følgende udsagn: ”der er ingen grund – eller tid for den sags skyld – til at vente på, at endnu et panel kommer med en række anbefalinger engang i slutningen af 2022. Vi har travlt – både hvis vi skal gøre noget for klimaet og de grønne iværksættere.” Det er jo ret svært at være uenig med Steen i. Og det var formand Esben Gadsbøll da heller ikke. Men han forsvarede vores udvalg med, at vi faktisk fra start stimulerer ekstra grønne initiativer og har tænkt os at inddrage aktører, politikere osv. undervejs. Så slutstenen, afrapporteringen på de tre hovedområder, er faktisk det mindste af arbejdet.

Steen pegede på tre ting: CO2-afgift. Offentlige indkøb. Og eksportstøtte. CO2-afgift er vi alle enige om, for intet er bedre end markedet til at drive omstilling. Men det er jo desværre helt op til politikerne at omlægge afgifter. I forhold til offentlige indkøb kunne det fx være fedt, hvis udvalget kunne at få lov til at gennemføre det i et par prøvekommuner. Og med hensyn til eksportstøtte for SMV’er vil det forhåbentlig blive endnu lettere, når vi næste år får én fusioneret Danmarks Investeringsfond. Men jeg tror også, vi kan bruge arbejdet til at knytte de 400 impact startups sammen, som jeg omtalte ovenfor – kald det klynger eller netværk omkring energi, fødevarer, byggeri og hvad vi nu prioriterer. Så jeg ser det egentlig ikke som et udvalg, jeg er med i. Snarere at vi har fået midler til at være et agerende netværk. Men ok, vi skal nok også lave nogle politisk indstillinger. Det er ret let, som Steen siger, for de er der langt hen. I al fald de overordnede.

Hvor utålmodige skal vi være på klimaet vegne? I Føjeton læste jeg tidligere i ugen et referat af en bog af svenske Anders Malm ”Sådan sprænger man en rørledning i luften”. Titlen er faktisk ment bogstaveligt, ligesom han mener, man bare skal ridse i lakken på SUV’er. Ud over at jeg håber, han kan skelne min Tesla X, må jeg prøve at forstå den nye woke generation. Prøve at huske mig selv som efter ’68 (halv)revolutionær. Reelt er jeg bare meget mere imponeret over svenske Nortvold, der laver skalerbare elbils-batterier, end over svenskere, der skriver bøger om at springe rørledninger i luften.

 

Ja, hvad ved skatteministeren om software?

Det må Morten Bødskov selv svare på. Men cv’et peger ikke på, at indsigten er af dybere art. Det, jeg til gengæld ved, er, at ude i ministeriets styrelser ved de ikke noget. Det siger de selv frivilligt i samtaler med revisorer, når de bliver lidt presset på, hvorfor de så bare svarer nej i kontroller til at fremføre skattekredit for softwareudvikling. (I sig selv er kontrol rimeligt nok, jeg siger ikke, at der ikke også blandt startups er brådne kar og webkaruseller.) Men der er påfaldende, at Skattestyrelsen ved bedre, når mere fagvidende medarbejdere i Innovationsfonden, Vækstfonden og Markedsmodningsfonden har nikket til og udbetalt grants, lån og kapital til samme.

Jeg har i ugen fået at vide, at aktindsigt i hvor mange og hvor mange afslag, der er i kontrollen indtil nu på softwareudvikling, må vente lidt, da det er svært. Og jeg forstår godt, det ikke er letteste spørgsmål i et dataudtræk. Men de gør, hvad de kan. I virkeligheden har medarbejderne det jo også træls med den her sag. Det er dog værre at se julen i møde for de måske 10-20-50 startups, der ender med at dreje nøglen om. Læs cases med Søren og med Hans og se, om du synes, det ligefrem er en sjov situation. Ugens gode spørgsmål til Morten Bødskov i Folketinget er stillet af De radikales finansordfører Andreas Steenberg. Og jeg får lyst til at gentage det, fordi det siger det hele, mens vi venter på svar: ”Er det korrekt forstået, at på trods af en tabt afgørelse fra Landsskatteretten i maj 2021 omkring § 8 X om skattekreditordningen, så fortsætter Skattestyrelsen i flere enslydende sager med at kræve tilbagebetaling af flere års udbetalt skattekredit med den nok utilsigtede konsekvens, at mange af unge vækstvirksomheder måske unødvendigt går konkurs, da de ikke har likviditet til tilbagebetalingen og ikke har mulighed for at rejse ny investorkapital på grund af tilbagebetalingskravet fra Skattestyrelsen og som vækstvirksomhed heller ikke kan overleve i flere år uden mulighed for ny kapital?” 

 

Blåskjorternes julefrokost. Er dansk startupmiljø præget af sexisme?

Er startupmiljøet præget af sexisme, spurgte jeg i februar 2020, fordi en kilde til DJØF-bladet havde oplevet, at en investor bogstavelig pressede sig ind på hendes krop på et pitch-event. Jesper Jarlbæk, DanBANs formand, kommenterede, at ”I DanBAN vil vi aldrig acceptere åbenlys sexisme i en pitch-event. Aldrig”. I slut august 2002 drejede ’alting i danske medier (…) sig så om sex, altså undtagen sex, for sex drejer sig om magt’, for nu at parafrase Oscar Wilde. For da holdt modige Sofies Linde årets tale om DR-chefen, der sagde til hende som praktikant: Hvis du ikke går med ud og sutter min pik, så fucking ødelægger jeg din karriere! Og nu er samme debat om især mandligt magtmisbrug så tilbage, fordi blåskjorterne på TV 2 havde nogenlunde samme sprogbrug og samme magtteknikker. Mindst.

Jeg indbød dengang uden held alle til at komme med historier fra økosystemet. Måske forståeligt nok, bl.a. fordi det ikke er et permanent ansættelsesforhold, men enkeltstående matching-møder – der af nogle så gerne vil forlænges til one nights stands. Og fordi de få kvinder på startup-scenen bare er seje. Eller hårdhudede, hvis de endelig tør kaste sig ud i gamet med at være founders. Vi kan kun gætte. Jeg skrev dengang her, at ” vi går ud fra, at alle organisationer nu snart har en sexisme-politik, for det tjekker vi engang i det nye år.” Det kan vi lige akkurat stadig nå! Men da Bootstrapping hverken har graver- eller telemarketinghold, kun deltidsstudenter, er det nu op til jer. Så kom fx gerne med jeres politikker på feltet til inspiration fra andre. Og når jeg tænker på hvor mange vi er på events, der går med blå skjorte og er på Dyrby og Dorphs alder, så er det måske på tide!

 

Tips & Tricks

 

Diskotekerne lukker – så åbner First North igen!

En julegave til verdens vækstbørser og Nasdaq First North kunne være endnu flere langsigtede investorer, der sikrede en mere stille, rolig vækst. Men halvdelen af Nordnets nye brugere i 2021 var så vidt jeg ved under 30 år, så det er vist en lige så urealistisk en drøm som 100 deltagere til fredagens julefrokost. Det giver mening til en historie Frederik Ploug, frisk partner i Keystones, fortalte mig i ugen: Da alt lukkede ned, strømmede de unge og deres opsparingskroner væk fra de dyre borde på byens diskoteker og direkte ind i den yngste og hotteste ende af aktiemarkedet: First North. Men da diskoteksdørene atter åbnede op – ja så lukkede festen pudsigt nok ned på First North. Så hvad mon det sker nu i den fornyede nedlukning af diskoteker? Det kan selvfølgelig også bare være de unge ligger hjemme efter kl. 24 og læser Børsen! Nå, næsten ingen under 40 år læser avis, så…

 

Atomico og Decacorns. Det har aldrig været vildere og bedre

Over $ 100 mia. er der pumpet ud i det europæiske økosystem i år. Det er mere end en 3-dobling i forhold til 2020! Det fremgik til Niklas Zennströms årlige stort anlagte lancering i onsdags af ”The European State of tech” . Vores startup scene outperformer Silicon Valley, var det glade hovedbudskab. Der er i Europa skabt 98 unicorns i 2021 ifølge Atomico, så der nu er 321 i alt. Og nok så sjovt, for den term har jeg ikke hørt før: ”Europe also now has 26 so-called decacorns—tech companies worth more than $10 billion—including perhaps the best known, Spotify. Impact, deep tech, decentral fintech og sundhed samt fødevarer er toptemaerne for årets investeringer. Med Pleo’s 100X værdisætning in mente kan det ikke undre nogen, at et højdepunkt i dette års rapport er europæisk fintech med den største stigning i investeringerne. Kategorien er vokset fra $9,4 mia. i 2020 til $21,7 mia. i de første ni måneder af 2021. Men alt er ikke haleluja. Kun 11 % af kapitalen investeret i virksomhederne gik til founders og ledere fra etniske minoritetsgrupper.

 

USA’s insitutionelle kan, hvor vi er gået på pension

Når vi nu tænker på de ca. 3.800 mia. kr. almindelige danskere har i pensionskapital havde Atomico partner Tom Wehmeier også et interessant budskab i årets fremlæggelse, her citeret fra Fortune: ”While U.S. pension funds are active backers of venture capital, both in the U.S. and in Europe, their counterparts across the Atlantic have been reluctant to put much money into the asset class and, in some cases, are prohibited from doing so by their bylaws or by government regulations. European pension funds currently devote just .018% of their $3 trillion in total assets to venture capital.”Det ville have et “seismisk impact” på markedet, sagde Wehmeier, hvis bare de 0,18% blev til 1%. Jeg kender mine pensionskassedirektører. Det bliver næppe til meget på deres vagt.

 

IPO, SPACs, Secondaries og alle dine exit-muligheder

Nu tror du måske, det er en dansk First North fænomen, at IPO – modsat venture – har haft et halvsløjt efterår. Det er det ikke. Som jeg skrev i onsdags, handles, ifølge Dealogic, 2/3 alle alle tech startups noteret på Wall Street til under deres udbudskurs. Der er for mange og for mange mindre seriøse noteringer, bl.a via SPAC’s. Og især slår inflationsangst, forsyningsproblemer og den genkomne pandemi hårdest mod tech vækstaktier. Men tab ikke modet. Alting vender altid tilbage. Især på vækstbørser. Og imens kan du jo forberede dig lidt, hvis du er startup eller investor i pre-seed eller seed runder. Du an få lidt læring om IPO’s, SPAC’s, Direct listing, M&A, Secondaries m.m. med denne miniguide om exits for startups.

 

Er du AI-parat? Ja, det er du

For det sagde McKinsey allerede i 2019. Og uanset om du kan lide at høre det eller ej har McKinsey, de skarpeste knive i skuffen. Hele 75 % af store danske virksomheder eksperimenterede med AI, mens mere end 20 % af dem havde AI som en afgørende komponent i forretningsstrategien. Nu er en ny rapport, “Nordic State of AI” udkommet fra Silo AI Danmark og den når frem til det samme. 4.541 virksomheder nævner AI på deres hjemmeside, mens 849 anvender AI i kerneforretningen. Sundhedssektoren er en stærk bruger af kunstig intelligens, og af startups kan vi nikke til med Corti, Ward 24/7 m.fl. Men vi bruger AI-løsninger i alt fra markedsføring til kundeadministration, fra produktion til supply chain management. Ståle Husby, CEO i Silo AI Danmark udtaler, at ”morgendagens vindere er dem, der bygger virksomhedens R&D op omkring AI.” Det skal nok passe. I Danmark har vi 23 AI-specialiserede uddannelser med tre bachelor- og 19 kandidatgrader. Det lover da for fremtiden.

 

Dobbelt så mange akademikere starter ny virksomhed

Mange flere nyuddannede akademikere starter egen virksomhed sammenlignet med tidligere. Det viser nyt notat fra Tænketanken DEA. Iværksættervirksomheder med flere ejere, hvoraf mindst én har en akademisk baggrund, har den højeste overlevelsesgrad, nemlig 70%. 3 ud af 4 iværksættere starter deres virksomhed alene, men af dem er kun 54% aktive tre år efter. Nok derfor venturevirksomheder aldrig investerer i startups, der kun har en enkelt founder.

 

Innofounder. 100 startups kan nu få inkubator-forløb

Innovationsfonden lancerer en ny udgave af Innofounder, hvor intet mindre end 100 nystiftede startups om året kan få finansiering, vejledning og læring. Tidligere var der ét spor for nyligt uddannede (Graduate) og ét for tidligere startups med erhvervs- eller forskningserfaring (Experienced). De to spor er nu slået sammen, og det hele lyder lidt som paradis: Finansieringen er ca. mellem en halv og en hel mio. kr., du får fast mentor og et særligt advisory board.

Christoffer H. Malling har stået for mange af de her forløb på Dansk Designcenter. Det gør han stadig, men nu ikke lønnet, men pr. faktura i privat regi vil jeg tænke, da hans selv er startup med Second Foundation. Christian behøver dog næppe støtte eller vejledning. Hverken en inkubator til idéudvikling eller en accelerator til at fremme væksten.

 

Transaktioner

 

Der findes jo meget andet end Lunar og Pleo. Lad mig se, hvad der særligt poppede op for mig i ugen:

Tradeshift. En af Danmarks engang stolte unicorns, nu decacorn, blev stiftet i 2010 af Christian Lanng, Mikkel Hippe Brun og Gert Sylvest. Tradeshift har rejst 1,3 mia. kr. hos en række amerikanske fonde. Det pikante er, at en af de nye investorer er Koch Industries. De to brødre Charles og nu afdøde David er USA’s næstrigeste familie. De er så ultalibertære, at Alex Vanopslagh, Henrik Dahl og Ole Birk-Olesen ligner venstreorienterede. Og de bruger milliarder på at få indflydelse og bevare deres olieindustri. Især er de berygtede, hvis ikke forhadte, for at støtte klimabenægtere. Jeg besøgte engang deres tænketank Cato Institute. De var super skarpe, men der var ikke det, de ikke mente skulle være privat om det så var hæren. Nå, Tradeshift er god nok.

3Shape laver 3D-scannere til tandlæger. Og tænder er guld værd. Jeg skrev sidste fredag at værdisætning i den tender, der var for at eje bare 20 %, kunne nå op mod 30 mia. kr. Ok, 22 mia. danske kroner er godkendt. EQT, der vandt over Kirkbi og Novo Holding, har så lagt 4 mia. kr. for 20% ifølge Børsen. I hvert fald den ene stifter Tais Clausen var og er allerede godt i gang med at investere i nye startups.

Synthesia bruger AI til at lave syntetiske videoer med avatarer som spokespersons. Det lyder måske eksotisk, men reelt betyder det, at vi alle let kan lave videoer. Jeg bemærkede Syntesia på TechCrunch for deres serie B runde på ca. 300 mio. kr, fra en masse amerikanske venturefonde og BA’er som Rene Rechtman. Givet fordi den ene founder er danske Steffen Perrild.

Rehaler. Da min bedre halvdel lider af migræne, bemærkede jeg Rehaler, der kan afhjælpe det med kuldioxid. De må være tidligt på rejsen, når de kun har hentet 6,1 mio. kr. Men der er utrolig mange dygtige Med-Tech i de her år.

Startup Central. Jeg skrev for nogle fredage siden om brødrene Anders og Martin Bjergegaard, fra Rainmaking m.m. miljøet og deres nye venturevirksomhed. De ved i hvert fald hvad fællesskaber er for iværksættere, så de ved formentlig hvad de gør ved at investere i Startup Centrals digitale netværksplatform, der siden 2018 har hjulpet selvstændige og iværksættere.

Heyfunding. Jeg har altid elsket deres kort over økosystemet. Måske fordi vi startede Bootstrapping for at hjælpe med at binde alle de utallige aktører på kortet sammen. Nu er Hey opkøbt af Obsidian Group, der igen er ejet af kapitalfonden Capidea på Store Kongensgade.

 

Markedet er godt – men drop julemarkedet

Det er markedet, der især skal sikre klimaet, fx ved fortsat at billiggøre sol og vind. Men ikke alt på et marked er super bæredygtigt. Keramik fra Finland og grimme striksokker fra Polen, dakkedak-muzak og en Bratwurstgriller. Det er det ‘danske’ julemarked, ifølge Ditte Giese på Heartbeats. Så godt jeg droppede det, da jeg i ugen skulle rundt med en international bestyrelse. Dejligt med lys i mørket, men tyskinspirerede discount-julemarkeder fra Kongens Nytorv til Tivoli har intet med dansk eller nordisk jul at gøre, mener hun: ”De tyske alpehytte-papskure er bosat af polakker, rumænere, bulgarere og tyskere, som åbenbart føler, at intet siger jul som en friturestegt churro, snaskede donuts, klam sauerkraut eller tynd glühwein.”

Men jeg kan i al fald anbefale det tøj, jeg har på fra Shaping New Tomorrow, vinderen af E&Y Entrepreneur of Year. Samt Jul på Vesterbro og det særlige revival i igen at stå i kø til test og vaccine. Mens jeg glæder mig over mit 3. skud, må du have en herlig 3. weekend i advent og glæde dig over, hvor godt det går – sådan alt i alt.