Nej, hvor er der meget at forholde sig til og diskutere. I dag har jeg dog skåret det ned til fem temaer. Så synes jeg også, de nærmest er et must read for at følge med i økosystemets herligheder – og et par fortrædeligheder. Men døm nu selv:

• Først røg Warnøe, så gik Jeppe – travlhed ved håndvasken i Nordic Eye?
• 10 spørgsmål om Bellabeat til Travle-Jeppe 
• Skattekredit: Nu må den altså også laves om i iværksættereformen!
• Bedre kønsdiversitet år 3 – og et par vilde historier om bias
• Nu træder staten til. Er globalisering og liberalisme en død sild? 
• I Danmark venter vi på EIFO og Godot. Hvordan får vi dansk vækstkapital? 
• Miss AI-absurditet? Og er AI sin egen vertikal eller …

 

Først røg Warnøe, så gik Jeppe – travlhed ved håndvasken i Nordic Eye?

Peter Warnøe omtalte ofte Bellabeat som Nordic Eyes ”guldæg”. Men har de sidste 4,5 måned ikke efterhånden mere end antydet, at der snarere var tale om et forgyldt æg – hvor indholdet bag skallen var mere tvivlsomt? Nordic Eye mener vist, det er så lækkert som den gode forårsret ”skidne æg”. Seneste revne i guldægget blev afsløret i tirsdags, hvor Berlingske og kroatiske medier kunne berette, at en kroatisk (fodbold) -klan også er accepteret som Bellebeat-investor. 

Allerede onsdag, dagen efter, kunne næste kapitel så vendes i den sag, der har kørt fra november, og som vi dengang kaldte Bellebeat overfor Berlingske. Jeppe Christiansen skrev nemlig på LinkedIn, at han trak sig fra Bellabeats bestyrelse. Et opslag, der har kvalitet til at gå over i historien. Vel at mærke historien om erhvervslederes pinlige søforklaringer i pressen. For efter at Jeppe havde skamrost Bellabeat og de flittige founders og skoset Berlingske for deres dækning, kom forklaringen på hans udtræden til Børsen: “Jamen, jeg har travlt. Meget at lave.” Det har Jeppe da altid haft! Endda så meget, at Peter Warnøe engang fortalte, at han opererede som et slags arbejdende bestyrelsesmedlem i Bellabeat for Jeppe.

Spektakulær timing at gå to arbejdsdage før Nordic Eyes investormøde på Blox nu på mandag kl. 12, vel inklusive fremlæggelse af årsrapport revideret af Deloitte. Jeppe Christiansen er en super dygtig økonom og helt ok fyr. Om end evnen til at vurdere mennesker nok er omvendt proportional med den til tal. Ellers var han næppe gået så tæt på de to founders af kroatiske Bellabeat. Kunne forklaringen også være, at han nu har fået travlt ved håndvasken, fordi han selv har set risikoen? I årsberetninger for Lego-ejer Kirkbi og Novo Holding er Bellabeat nævnt under Jeppes profil. Har de måske vinket med en diskret vognstang om, at den relation, så de gerne forsvinde? I al fald: Først røg Warnøe, så gik Jeppe. Hvem er den næste, der trækker et nummer til håndvasken?

 

 

10 spørgsmål om Bellabeat til Travle-Jeppe 

“20 spørgsmål til professoren” hed en populær DR-udsendelse i min barndom – hvilket siger en del om datidens underholdning. Nu stiller jeg 10 spørgsmål til Jeppe Christiansen som ex-bestyrelsesmedlem for Bellabeat (Og jeg tror faktisk, svarene kunne være underholdende, måske som Otto Leisners ”Fup eller fakta” – et andet af min barndoms få highlights fra det daværende DR-monopol):

1. ”Lego and Novo Nordisk Board Member Jeppe Christiansen Joins Bellabeat” hed Bellabeats pressemeddelelse i december 2020 sendt ud fra San Francisco, hvor dine bestyrelsesposter i Novo Nordisk og Lego bruges til at blåstemple overfor investorer, at du kan tage Bellabeat til nye højder. Har du godkendt den brug af dig, Novo og Lego, som Peter Warnøe også massivt har udnyttet?
2. Når du nu forlader samme bestyrelse, er det så – ud over ”travlhed”- fordi du har fået et vink fra dine danske topbestyrelser om, at du må vælge mellem sædet hos dem eller det sæde i Bellabeat, der ligesom din post hos Nordic Waste’s ejer vel for tiden rummer en pænt høj omdømmerisiko?
3. Hvordan har du forholdt dig til Rasport Management AG som medinvestor, herunder – lige efter du kommer ind i 2021 – konverteringen af deres lån til ejerandele i Bellabeat? Har du spurgt, om de 225 mio. kr. SAFE-lån var en slags hvidvask? For som Berlingske lige har afdækket, var Rasport inden omtalt i hele den internationale presse for ejer-klanens relation til korruption og skattesvindel for over 100 mio. kr. mod deres egen fodboldklub Dinamo Zagreb.
4. Har du godkendt diverse investeringer? Fx på $50 mio. i apps for at booste brugertallet, mens det kun er betalte influencere, der reelt interagerer på sociale medier. Og fx investeringer i 6 kroatiske fonde og 20 startups fra juicefabrik til boutique hotel og palæ-villa til CEO Sandro Mur for dine og danske investorers midler?
5. Har du i bestyrelsen spurgt til, hvordan Bellabeat kan nøjes med 36 ansatte i 2021 og lidt flere løse medarbejdere til deres milliardomsætning og 4,5 mio. betalende brugere? Brugere primært på webapps som er så hemmelige, at selv ”medarbejderne ikke kender til dem”. Og synes du ikke, det er en ret god ide, at medarbejderne ved, hvad deres arbejdsplads laver? Bellebeat må også være en af verdens største, men mest usynlige og ukendte annoncører. Nogle af dine kolleger omkring Nordic Eye mener derfor alt i alt, at det er en helt, helt anden forretningsmodel, der styrer Bellabeat. Du er som fhv. medlem den med bedst indsigt. Kan du give os et hint om, hvor Bellabeats omsætning på 4,2 mia. kr. i virkeligheden kommer fra?
6. Kunne du som ansvarligt bestyrelsesmedlem stå inde for de Delaware-regnskaber i 2021-23, der er aflagt af et lille kroatisk revisionsfirma, som formel del af Crowe Global, til at revidere et amerikansk indregistreret firma med 4,2 mia. kr. i omsætning og en påstået værdi frem til for nylig på 26 mia. kr.?
7. Har du kendt og godkendt de salg af Bellabeat secondaries, der ifølge Vimeo-video med Peter Warnøe og anden partner er blevet tilbudt diverse private investorer med 80 % rabat eller mere?
8. Synes du, det er god governance på Novo-niveau, at alle selskabsoplysninger mørklægges;, og at CEO Sandro Mur fx. har deaktiveret alle sine profiler på sociale medier?
9. I sin tid hjalp du jo Peter Warnøe ud af hans daværende problemer og kunne måske så investere direkte i Bellabeat og få bestyrelsespost? Var det sådan en slags gensidig aftale mellem venner, og kom du evt. ind på bedre vilkår?
10. Med din dybe indsigt i Bellabeat og fri af dit bestyrelsesansvar, føler du så en forpligtelse over for de over 350 danske medinvestorer, der bl.a. i tillid til din ekspertise har troet på Bellabeat, til fx at informere dem om, hvilke svar du har fået på dine spørgsmål i bestyrelsen? Og kunne du forestille dig, at nogle ville anlægge erstatningssag?

Ja, du synes sikkert, det er dumme, hvis ikke fornærmende, spørgsmål. Det er kun nede i erhvervskredse i Zagreb, at folk går rundt og mener, selskabet er en joke. For vi ved jo fra dig Jeppe, og alle i toppen af Nordic Eye, at Bellabeat er et ”godt og veldrevet” selskab med ”hårdtarbejdende founders”. Men på Bootstrapping og andre medier kan vi bare ikke viderestille alle de opråb og spørgsmål, de danske investorer ringer til os med, til 20 professorer på Århus Universitet. Vi har kun jer som ansvarlige. Og sandt at sige: Jeg tror faktisk personligt på, at når ordentlige top-erhvervsfolk og top-advokater i bestyrelsen som dig og Anders Kaasgaard siger, at alt er i skønneste orden, så er det i jeres optik tilfældet. Men så er det vel også vigtigt at svare og at fremlægge primære data? Også selv om man har ”travlt, meget at lave”!

 

 

Skattekredit: Gennembrud, men nu må den med i iværksætterreformen!

Nu er der ikke længere ’no go’ for at bruge skattekreditordningen. Egenudviklet software, der er innovativ og fornyende – også udviklet på toppen af standardprogrammer – vil forventeligt blive godkendt. Men din dokumentation skal være skarp. Og hvis du er blandt den procentdel, der udtages til kontrol, må du regne med at skulle gennem en lang proces inklusive udlæg til syn & skøn. Det er sådan bundlinjen i de to skattesager for startups, der har vundet i Landsskatteretten, hvor Steffen Mandrup, founder af Vuuh for et år siden var den første. Og senest founder Jørgen Bødker, Eikonice. Vi har grundigt behandlet hans principielle sejr i ”Startup vinder i Landsskatteretten”, fordi den er så vigtig, som det fremgår af advokat Claus Pilgårds vurdering af dens perspektiv. Men måske allermest nyttigt for dig er Claus Pilgårds tre råd til, hvad du skal sikre dig, før du søger, og de fire for ikke at blive udtaget til kontrol i vores artikel: ”Hvad er nu op og ned i ordningen”. De råd kan du få brug for. Vi har så oveni bedt Skattestyrelsen kommentere på praksis efter Landsskatterettens domme. Det svar glæder vi os til at bringe inden længe.

Skatteministeriet har sagt, at de også gerne vil svare på mine spørgsmål, der går på, om de vil løfte forslag til bedre lovgivning på feltet ind i de politiske forhandlinger om iværksættereformen. For i en startup’s optik arbejder retssystemet i et håbløst middelaldertempo. Ingen vil investere i tidlige selskaber med en skattesag. Usikkerheden om udfaldet af fagpersonens skøn og líkviditetsdrænet i ventetiden kommer oveni. En 1 ½ – 2 årig klageproces er nærmest en nærdødsoplevelse for en startup. Men er juridisk en nødvendighed, fordi SKAT både skal tage hensyn til 1973-lovgivningen om forsøg og forskning og LL§8X fra 2012. Tænk, hvor meget lettere det ville være, hvis SKAT kun skulle forholde sig til en opdateret LL§8X. Og fx kunne bruge et fagudvalg ligesom Innovationsfonden gør i deres programmer. Vi venter spændt på svar på, om ministeriet ikke også synes, det lovsjusk bør fjernes nu. For det er virkelig et af de helt unødvendige benspænd, Danmark er suveræn til, når det gælder startup- og vækstvirksomheders behov for særlige rammevilkår. Og som regering og folketing nu kan gøre op med – om Gud og SKAT vil. Vi vender tilbage!

 

 

Bedre kønsdiversitet år 3 – og et par vilde historier om bias

Vi fik i forgårs lov til som første medie at breake The Diversity Commitments 3. rapport. Det bedste resultat her år 3 er, at nye investeringer i rene mandeteams nu er faldet fra 80 % til 64 %. Sådan! Mere diversitet er jo virkelig vigtigt, når vi, som Erik Balck-Sørensen, EIFO, sagde i sin intro, skal ”Unleash the power of the entire ecosystem”. Men alt går ikke lige godt, så tag med Stine Colding Alstrup, Zenia W. Francker og Camilla Gilbro et dyk ned i den suverænt flotte og omfattende rapport. Og hvis du ikke lige får arbejdet med de data denne weekend, så læs min medredaktør Nikolaj Andersens gode opsummering i Fremgang! Men de sene ventureinvesteringer blokerer for endnu bedre tal.

Efter lancerings-eventen kørte et par paradoksale historier om bias i mit hoved. Den ene handlede om, at Business Angels, der nu havde adgang til et meget mere diverst dealflow – ikke desto mindre stort set investerer som før, dvs. mest i ikke-diverse teams efter ellers at have været på vej i “år 2”. Den anden gik på, at Innovationsfondens panel af gamle professor-mænd var dem, der uddelte deres grants mest 50-50 kønsdiverst, mens fondens mest diverst sammensatte panel (Innofounder eller -booster) uddelte mest kønsskævt!

Første paradoks er klart nok. Når man løber risiko med egne BA-penge, spejler man let ubevidst sig selv. Omvendt i den anden historie kan det være, at professorerne bedre retter ind efter Innovationsfondens retningslinjer for diversitet og i øvrigt mest ser på forskernes ’karakterer’, mens Inno-udvalg måske ’slapper af’, for de ved jo, at alle køn og synspunkter er repræsenteret i udvalget. Og de slapper måske også ekstra af og falder tilbage på biases, når de ved, at de har gjort meget for diversiteten. Hovedtaler Sally Khallash kunne fortælle, hvordan det at arbejde meget med diversitet i sidste ende kan føre til magelighed i forhold til at vælge diverst, fordi man mener, man har “gjort sit for diversiteten”. Og så er der jo i tech bare markant flere mandlige founders, mens unge forskere flest er kvinder.

Pointen, jeg tog med hjem, er, at vores adfærd er kompleks – og der er langt mere, vi ikke ved, end vi ved. Der er nok at arbejde med, for som Sally Khallash også fastslog, vi kan ikke de-biase” mennesker, men vi kan ”de-biase” strukturer. Så det arbejder vi forhåbentlig alle på!

 

Nu træder staten til. Er globalisering og liberalisme en død sild?

Liberal markedsøkonomi er godt; for innovative vækstvirksomheder er statsstøtte bedre. Sådan kan man omkrive Lenins ord om at tillid er godt, kontrol bedre og dermed opsummere den realpolitiske situation. Det gælder fra Kinas massive statsstøtte, hvor fx billige elbiler oversvømmer os, og til Bidens handels- og sikkerhedspolitiske benspænd overfor samme herunder TikTok/Bytedance. Og da ikke mindst præsidentens 2500 mia. kr. Favorisering af grøn omstilling på amerikansk grund. Trenden er entydig, selvom vi selvsagt stadig har omfattende verdenshandel – og for Danmark heldigvis for det. Så der holdes liv i markedsøkonomien, men med massive statsøkonomiske tiltag.

I EU er Danmark ingen undtagelse. Når investeringer i ventures, som i et af de få lande i verden, voksede fra 2022 til 2023 herhjemme, var det så sket uden EIFO? Nej, EIFO fylder mere for startup-finansiering end Novo Nordisk gør for BNP. Hvortil så kommer den danske regerings særlige indsatser for forsvar, kvantecomputing, AI og BioTech. Politikere og opinionsdannere kan føre alle de ideologiske kampe, de vil. Ole Birk Olesen, LA kom for nylig fx med forslag om at nedlægge EIFO (uden han i øvrigt faktuelt vidste, hvad de laver ude i Haifagade, og hvor vigtige de er for, at sunde startups kan skalere). Jeg kan bare nævne artikler med scaleups som Labster, Corti og Cookie Information, hvor founders har fortalt deres cases. Uden EIFO var de ikke, hvor de nu er.

Uanset hvilket parti, der sidder med regeringsmagten, er globaliseringens lange åbne værdikæder ved at blive brudt op. Alle vil fx sikre sig deres egen Nvidia og dermed adgang til semiconductorer/chips samt kvantecomputing og andet avanceret sikkerhedspolitisk afgørende isenkram. Den engelske tory finansminister Jeremy Hunt udtrykte den tendens med kodeordet resiliens, da den engelske statsbank UKIP kom med en pose penge til en serie D-runde for den engelske chipproducent Pragmatic: “We are keen for the bank’s investments in supply chains to support the government’s ambition to achieve greater economic security and supply chain resilience.” England kan dog ikke følge med EU, hvor ikke bare den meget omtalte AI Act nu er vedtaget, men også en over 300 mia. kr. Stor vedtagelse om semiconductor-produktion, der skal fordoble EU’s andel af den globale chipmarked til 20 % i 2030. Ingen politikere tør se på, at næsten samtlige avancerede chips i dag produceres af TSCM i Taiwan og dermed med fare for at ryge til Kina.

Et andet nyligt eksempel på den geopolitiske styring af markedet er, at Microsoft ifølge New York Times har investeret 10,5 mia. kr. I G42, der er De Forenede Emiraters største AI-selskab. Et meget politisk opkøb bakket op af Biden-regeringen, fordi købsnotaen følger med et krav om at drosle ned i Kina. Microsoft er i forvejen 49 % ejer af Open AI.

I et globalt valgår er det bare med at håbe, at de liberale frihedsrettigheder ikke følger med ned i bølgen af statsstyring. Det er jo lidt af et paradoks, at for at holde de mange autokratier stangen, er vi nødt til at lave mere statsstyring.

 

 

I Danmark venter vi på EIFO og Godot. Hvordan får vi dansk vækstkapital?

Samuel Becketts absurde skuespil gælder ikke for den franske tech-scene. Macron regeringen har længe massivt støttet tech. Et godt eksempel er AI-raketten Mistral (der godt nok har taget massivt med amerikansk kapital ind; senest 3 mia. kr. Til en værdisætning på. 14 mia. kr.). Tyskland er bagud, men har for nylig lagt an til en 7 mia. kr. Stor growth fond, der skal booste deeptech og klimatech.

I Danmark går det i slæbefart, når det gælder vækstkapital, selv om vi har massivt med institutionel kapital i pensionskasser. Jo, der sker gode ting. Mark Jessen, ATP fortæller meget fint i ugens Bootstrapping podcast #14 om ATP-kapital til både venturefonde og vækstbørser. Men samlet set for sektoren er det småpenge ud af 4000 mia. kr.

DKV, Dansk Vækstkapital har haft en grum skæbne, hvor det ikke (i al fald ikke foreløbig) har været muligt at rejse nye fonde hos pensionskasserne trods IRR omkring 20 % og et skrigende behov. Det er jo stavepladet ud, så alle politikere, fagbevægelse og arbejdsgivere burde kunne se, at det er vældig svært at få lønmodtagernes opsparing ud til danske vækstvirksomheder. Hvad vil Erhvervsministeriet og EIFO nu gøre med de større muskler, de har, for at få vores fælles opsparing i spil? Som Erik Balck-Sørensen, EIFO fortalte i Bootstrapping podcast #11, arbejder han på at rejse for 10 mia. kr. vækstkapital. Godt. For det er så absurd som hos Beckett at se os tabe til udlandet, når vi har relativt bedre økonomi og opsparing end i de fleste andre vestlige lande.

 

Miss AI-absurditet? Og er AI sin egen vertikal eller …

Verdens første AI-skønhedskonkurrence, “Miss AI”, skal nu afholdes. AI-generede modeller skal dyste om at blive kåret som den smukkeste! Er det dårlig kønnet fiktion som virkelighed – eller bare virkelighed med virkelighed på? Hvad synes du? For mig er det i al fald absurd.

Et mere jordnært AI-spørgsmål kan du måske også hjælpe mig med. EIFO skriver i sin nye kvartalsrapport: ”Antallet af investeringer i AI-virksomheder er siden 2021 steget fra at udgøre 11 pct. af markedet til 17 pct. i årets første kvartal. Her blev der investeret godt 150 mio. kr. fordelt på seks investeringsrunder i virksomheder, der udvikler AI-baserede produkter eller services.” Det er rigtig fint, at nogle som Go Autonomous tiltrækker sig meget kapital (selv om ventureinvesteringerne i 1. kvartal også på AI faldt i omfang). Det kan give en vis mening at se separat på investeringer i AI-baserede startups, især da vi befinder os i lidt af et AI-kapløb, hvor et af udslagene er, at EIFO og Novo Nordisk Fonden har investeret hhv. 100 og 600 mio. kr. i et nyt AI-center i samarbejde med NVIDIA om supercomputeren Gefion. 

Men er AI sådan sin egen vertikal? Eller vil det blive gammeldags at tænke sådan, lidt ligesom virksomheder med ”online” eller ”.com” i deres navne. For bliver AI ikke en integreret del af stort set al softwareudvikling og for den sags skyld Life Science udvikling? Og bliver komponenterne ikke langt hen indbygget i big techs standarder, som startups så bygger specialiserede løsninger ovenpå, det være sig i horisontaler eller vertikaler, som jeg skrev i sidste Highlights?

Givet er, at AI vil kunne transformere og effektivisere rigtig meget, især af vores vidensarbejde. Så ’skønhedskonkurrencer’ – i AI-udvikling og træning – vil såmænd give mening. Især fordi AI som alle tidligere stærke teknologier tager tid at modne. Jeg læste i ugen i The Information, at mange virksomheder stadig bare eksperimenterer med AI, og de der reelt tager den til sig, gør det ved ret simple opgaver med at finde information i interne dokumenter eller opsummere sagsforløb. ”Increasingly aware of AI’s limitations – and high cost – many customers are moving cautiously.” Skønnere er det hele heller ikke.

 

Fra A til B, AI til Bellabeat

Så kom vi da et stykke. Og vi er langt inde i april, hvor jeg synes det har været så regnfuldt og hundekoldt som aldrig før i det tidlige forår. Men omvendt er det skønt at se træer og buske allerede er ved at springe ud. Det er måske lidt som forholdene på venturemarkedet. Er det hele ikke ved at blive lidt grønnere? Det vender vi tilbage til på mandag med Kort&Godt til vores PRO-medlemmer. Ha’ nu så fin en weekend!