Sine Linderstrøm, chef for SMW og iværksætteri i Dansk Industri

Højbergs Highlights: Glem disruption! – Bellabeat luksus – Av Penneo – Sines skattefest – EU AI-lov – Spirii solgt, Veo bliver – Løvens Hule pivot?

Jesper Højberg Christensen jesper@bootstrapping.dk 1. marts 2024, kl. 09:47
0 kommentarer

 

Kan vi indsnuse lidt forår? Veo, Monta, Airhelp m.fl. kan selvsagt. Men der er ellers nok at tackle. Værdien af guldægget Bellabeat er lige nedskrevet med 69% hos Nordic Eye! Penneo er kommet ud af slagsmålet – men hvad har vi og founders lært? I dag giver jeg min personlige vinkel på nogle af de større temaer i økosystemet:

  • Tidens trend. Bootstrap – og glem al disruption snak!
  • 69% nedskrivning af founder-luksuslivet i Bellabeat-land? 
  • Penneo-sagen. Læren der gør ondt, før den kan gøre godt
  • Nina Movin: Big tech går mod himlen, tech venture derimod …
  • Sine vil fejre iværksættereformen. Men får vi sænket skatten?
  • Michael Svarer og agtech nødvendigheden
  • Natasha, Mona, Casper og EU’s AI-lov
  • Vækstkapital i EU. Spirii til Macron-land. Teisbæk og Veo bliver
  • Er Løvens Hule gået founder-amok?

På mandag får du så som Pro-medlem i Kort & Godt en update på personer & transaktioner m.m.

 

Tidens trend. Bootstrap – og glem al disruption snak!

 

Jeg hørte den anden dag, at mange startups nu slet ikke ønsker kapital til deres tidlige vækst. De er klar til at klare sig selv! Det er en interessant reaktion på, hvor svær funding har været – og sikkert på hvor store ejerandele, der måske nogle gange har skullet gives væk. Hører du om eksempler så send os dem. Det kan måske også indikere, at drømmen om den vilde eksponentielle vækst for mange nu er pist borte med blæsten. Vi orker ikke at høre mere på ordet ”disruption”. Og tror ikke på den gælder al tech innovation!

Det er så den stadig højaktuelle pointe i en bog, jeg aldrig fik læst ordentligt, da den kom i sommer: W. Chan Kims´ og Renée Mauborgne’s Non disruptive Creation: Rethinking Innovation and Growth. De to forfattere blev for et tiår siden verdensberømte – også i DK – på deres Blue Ocean Strategy. Nu er deres pointe, at alle eksemplerne med Uber i stedet taxi, Amazon for boghandlereog digitale kameraer for Kodak gav god mening. I dot.com perioden! Siden er big tech – og jo, de var ofte forretningsmæssigt disruptive som Amazon – blevet monopoler, der opsuger det meste. For tiden især AI. Der skabes selvfølgelig meget ny software, men der er langt mellem nye globalt disruptive forretningsmodeller.

“Nondisruptive creation” definerer de to forfattere så som “the creation of a brand-new market outside or beyond the boundaries of existing industries”. Her destrueres ikke tusindvis af butikker, sådan som Amazon, der nu står for 50 % af retail-salget i USA, gør i lokalsamfund. Her opstår et nyt marked ved siden af det eksisterende: “In contrast to disruptive creation, growth here is achieved without displacing existing industries or incumbent players. Here there is no evident loser. And precisely because of that, there are also minimal to no painful adjustment costs imposed on society.” Deres positive eksempler rækker fra særlige crowdfunding-platforme over diverse læringsapps til Viagra. Jeg skal nu ikke kunne afgøre, om det sidste kun supplerer eller også disrupter. Det må nok komme an på en prøve!

 

69% nedskrivning af founder-luksuslivet i Bellabeat-land? 

 

Min gode investor-kollega i DanBAN Jeppe Vestergaard Frandsen er tidligere Mærsk-mand og har ditto netværk af investorer. I al fald har han halvtreds investorer til hans serie af ferielejligheder langs Kroatiens kystlinje. Det kunne jeg konstatere sidste fredag, da han inviterede til Viking Invest frokost (ja, vikinge-frokost). Og der var også deltagere, der tillige var investorer i Nordic Eye og dermed deres kroatiske ”guldæg” Bellabeat. Mens mange havde været nede og se Jeppes byggerier, havde ingen set founders af Bellabeats boutique hotel eller deres privatbolig. Det er ellers nok så spektakulære kroatiske seværdigheder.

Privatboligen er bygget af tidligere kroatiske premierminister Sarinic, og ligger i et haveanlæg så lukket som Bellabeats regnskaber. Se&Hør vil bedre end mig udmale de herligheder, de mange sportsvogne osv. osv., som Bellabeat founder Sandro Mur omgiver sig med. Men du skal næsten unde dig selv at læse en kroatisk avisartikel om Bellebeat founderluksus, som du så skal køre gennem oversættelse.

Forretningsmoralen er anderledes på de kanter. Men er det alligevel ikke mærkeligt, hvis du er investor i Bellabeats fonde, at opdage, at dine penge er investeret videre i den slags? Jeg mener, hvordan founder-parret – der i øvrigt ifølge artiklen er skilt, men det overlader jeg også til Se&Hør afdelingen – selv investerer, må de om. Men det her er ifølge artiklen for selskabets og dermed også danske investorers penge! Ok, hvis Bellabeat virkelig er 26 mia. kr. værd, er det selvfølgelig mindre vigtigt.

Men er Bellabeat det? Det er det store spørgsmål, vi længe har kredset om. Og jeg har netop hørt at Nordic Eye lige udsendte kvartalsrapport værdisætter Bellabeat til 8 mia.kr. Det er så en 69% nedskrivning. Hvad er begrundelsen? Hvor kom den fra? Det følger vi op på. For er investorernes misinformeret undervejs og af hvem? Kan Nordic Eye nu rejse nye fonde med Warnøe-troværdighed? Spørgsmålene hober sig op og fyresedlerne må sidde løst i Nyhavn.

Skal vi finde lidt trøst til de hårdtplagede? Hvis det nu er fordi Bellabeat, som Berlingske antyder, er en karrusel, og end ikke er 8 mia. kr værd, så er der heldigvis for investorerne i Nordic Eye også gynger. Nordic Eye er også storaktionær i Henrik Zillmers AirHelp. Efter stille corona-år er lufttrafikken næsten helt på niveau, hvilket er bedre for AirHelp end for klimaet. Men luftfartsselskaberne opfører sig ikke bedre overfor forliste kufferter og passagerer. AirHelps EBITDA var i 4. kvartal 173 % over budget, står der i mit investorbrev fra et DanBAN-syndikat. Så om ikke et ’guldæg,’ så har Nordic Eyes investorer da andel i en highflyer.

 

Penneo-sagen. Læren der gør ondt, før den kan gøre godt

 

Der er meget, alle kan lære af Penneo-sagen, og Christian Sagild og Eske Gunge er inde på noget af det i vores artikel ”Penneo til debat”. Først og fremmest, at en varig kamp om magten i en vækstvirksomhed via ekstraordinære generalforsamlinger vil være opskriften på en dødsejlads. Det vi måske har forsømt at se er:

  • Venturerejsen, hvor founders har store andele længe og bestemmer ret meget, adskiller sig fra børsvejen, hvor markedet, uanset founders andel, bestemmer.
  • Kultursammenstødet mellem at være startup-cowboy og go-corporate nålestribet indtræder typisk tidligere på børsvejen.
  • Mange founders drømmer om at blive unicorns en dag – men kan selvsagt dårligt forestille sig, hvor anderledes det er at operere det, der så undervejs ved succes, viser sig at få corporate spilleregler.

Det, at markedet bestemmer i børs-gamet, og ikke nogle få venturefonde man er tæt på, betyder reelt, at de institutionelle investorer bestemmer melodien. Der findes ikke hverken gode vækstbørser eller hovedbørser uden institutionelle penge. Dem, har vi så alt for få af i Danmark – til os. Men ikke desto mindre er det de institutionelle, der laver due diligence ved notering, og dermed sætter kursen og styrer markedet. Og sikrer, at der tænkes langsigtet, hvilket især er vigtigt på vækstbørser med daytraders. De institutionelle kræver, at bestyrelsesmedlemmerne er professionelle og selskabserfarne, og at der spilles efter de skrevne og de mange uskrevne regler. Fordi de institutionelle er så satans slipsedrenge kedelige? – Nej, fordi magtkampe og pludselige strategiskift ikke er, som når vi som tidlige founders pivoterer første forårsdag. Her splitter åbne magtkampe en rigtig virksomhed, dens aktionærer og medarbejdere. Konsekvens: De institutionelle sælger ud – med store kurstab til følge.

Derfor tror jeg, at Viking Invests Jostein Vik og Mark Jessen og Claus Wiinblad fra ATP sidste fredag må have slået i bordet og sagt til Penneo founder Jacob Neua Nørgaard: Nu skal der findes et kompromis, og det ser sådan her ud. Det er – for de implicerede og alle omkring – en vigtig take away fra Penneo-konflikten.

At den så skulle gå hårdt ud over Jakob Neua Nørgaard, der allerede var ribbet af lagerskat, kan jeg kun have ondt af. Omvendt virker det, Jakob har sagt bagefter om konflikten, ikke, som om han har let ved at gå fra sit founder-perspektiv til at se hvor anderledes en setting, hans oprindelige selskab nu er i. Så vi må nok arbejde med de her læringer fra Penneo-konflikten. Jeg gav et allerførste bud i vores Magasin i onsdags.

 

Nina Movin: Big tech går mod himlen, tech venture derimod …

 

I over 25 år har Nina Movin, især mens hun var aktiechef i Nordea, udtalt sig vidt og bredt om tech aktier i medier fra TV og radio til Børsen. Og det marked er jo vildt for tiden. ’The magnificent 7’ er løftet som raketter, og Nvidia til astronomiske niveauer. Nvidia er lige nu lidt mere værd end alle de store amerikanske olie- og gasselskaber tilsammen, selv om de fossile selskabers indtjening er over 7 gange så stor. Aldrig har så meget afkast været koncentreret på så få aktier. ”Fear of missing out” får alle institutionelle (måske også ATP) med på big tech-bølgen, selv om nogle nok sveder angstens sved med de P/E-værdier. Givet er, at Nvidia ikke kun har skabt enorme forventninger til AI, men med sidste regnskaber de facto statet, at den fjerde store tech reolution er reel – og ikke snak.

I dag er Nina Movin direktør i Otto Mønsted fonden, der hjælper tidlige universitetsstartups. Så venturemarkedet er med på hendes radar. Og her kan hun så konstatere, at ”der nu er en rente at betale, hvis man som startup vil låne”. Og midlerne, der skal bruges til at finansiere forsvar og grøn omstilling, vil bevare et opadgående pres på renten, som så presser værdisætningerne ned, sagde hun til vores sidste runde Bootstrapping forudsigelser for 2024. ”IPO-markedet er midlertidigt mere eller mindre lukket, og kapital- og venture fonde kan ikke i så høj grad få sendt penge tilbage til deres LP-investorer”, hvorfor markedet delvist går i stå.

For Nina er det et mere balanceret marked i forhold til obligationer og gældsinstrumenter – for os i ventures et tilbageskridt fra de mere lykkelige outlier-år. Ligesom de store i tech har massefyret og fokuseret deres forretninger, må startups gøre det samme. Nina anbefaler at ”få en industriel partner ind eller se om der ikke er et delprodukt eller en ydelse, der kan sælges” (fx som konsulent, eller bare tag et job ved siden af). Ja, der er altid en vej frem for optimister som Nina Movin, der har humør og kompas i orden. Det kan jeg sige, for vi har været naboer og tætte venner, siden vores børn kunne kravle.

 

Sine vil fejre iværksættereformen. Men får vi sænket aktieskatten?

 

Sine Linderstrøm, ansvarlig for startups m.m. i DI, har kæmpet længe og bravt for og med iværksætterreformen. Det gode er, at pengene til reformen er blevet flerdoblet. Men regeringen selv er ikke så indbyrdes enig om det vigtigste af det hele: Beskatningen af den kapital, der går til iværksættere. Vi har OECD’s højeste kapitalbeskatning på 42 % for reelle investorer. Alle reformforslag har ligget mellem 30, der er typisk for vores nordiske broderlande, og 20 % som fx Moderaterne, DanBAN og andre håbefuldt foreslår. Sverige har med 30 % den laveste aktiebeskatning i Norden og en meget attraktiv aktiesparekonto. Mon ikke det er derfor, de har så meget mere kapital til at finansiere svenske virksomheders vækst?

I stedet for at blive pigefornærmet eller mandesur over, at det trækker ud med reformen, har Sine valgt at indkalde til fejring af resultatet – selvsagt med åben kalender. Tid og sted kunne ende med at blive på folkemødet i Allinge, hvor traditionen foreskriver, at DI-direktørerne selv skal udskænke fadøl til folket!

Rød bloks modstandere kom på banen i ugen. Først mente Sigurd Agersnap, MF fra SF, at DI laver iværksætterwashing (nyt ord!). Altså bare bruger startups til at ville nedsætte skatten generelt. Sine måtte så i Børsen sætte SF’eren på plads med, at både OECD, Produktivitetskommissionen og De Økonomiske Vismænd har påvist, at den høje aktieskat i Danmark hæmmer risikovillig kapital til vækstvirksomheder. Dernæst førte økonomerne i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd sig frem i Børsen. Dels med det korrekte, at en sænkning vil gøre det endnu mere attraktivt for os, der driver virksomhed at udbetale udbytte i stedet for løn til os selv (det såkaldte hovedaktionærproblem, som regeringen selv har forstærket med toptopskatten, men faktisk let kan løses). Dels med, at 97 ud af 100 kroner, der bliver brugt på at sænke aktieskatten, kun vil komme den rigeste tiendedel til gode. Så måtte alle organisationer igen, fx Freja Brandhøj fra Dansk Erhverv på banen og fastslå det selvfølgelige, at ”der er en stor gevinst at hente ved at sænke aktieskatten, både når det gælder BNP og arbejdsudbud.” Faktisk kan det ”bedre kan betale sig at købe sommerhus end at investere i iværksætteri”.

Politisk viser det her, at det at lette aktieskatten alment vil gøre socialdemokrater sårbare for SF og Enhedslistens propaganda om, at ”de rigeste nu skal forgyldes”. Så politisk får det at sænke al aktieskat med fx 10 % en svær gang på jord – hvor meget vækst det end vil skabe. I en iværksætterreform skal beskatningen af kapital derfor nok begrænses til kapital til vækstiværksættere – uagtet de ulemper et loft kan give.

For det er essentielt, at founders og andre ”tosser”, der tør tage den svimle tidlige risiko med innovative tech startups, stimuleres. Det er her i starten af turen op ad bjergene, hvor ikke engang pensionskasser flest vil op på cyklen, her hvor 60-70 % knækker nakken på de stejle stykker, vi har brug for incitament. Det er næppe så nødvendigt for Novo Nordisk aktionærer.

Meget tyder jo nu ellers på, at det hele ender med, at iværksætterreformen bare symbolsk – som en ’indrømmelse’ til Venstre og Moderaterne – sænker aktieskatten fra de 42 til 40 %. Og det skal så fedt hjælpe. Nærmest en hån, henfalder jeg til at tænke. Og i sorte stunder: Lad hellere helt være, så alle ved, de burde flygte eller flytte fra den type halsbrækkende værdiskabelse. Men hold nu fast i visionen Bødskov & Bruus: Vi skal jo være en vækstiværksætternation.

 

Natascha, Mona, Casper og EU’s AI-lov

Regeringen er udkommet med en ny digitaliseringsstrategi. Natasha Friis Saxberg, IT-branchen kunne i Børsen konstatere, at selv regeringspartierne var skuffede over den. Mona Juul, den nye politiske ordfører for Konservative, sagde: ”det reelt ikke var en strategi, bare en fordeling af nogle puljepenge”.

Så lad os gå til EU’s AI Act, som vi alle kommer til at mærke. Den er nu vedtaget af ministerrådet, og bliver dermed stemt igennem EU-parlamentet i marts. Den lægger begrænsninger på de værktøjer (ansigtsgenkendelse) og usecases, udviklere må bruge.Men laver også en ’sandbox’ hvor man kan teste AI. Kommissionen udtalte, at loven vil gøre EU til “the best place in the world to do AI.”

Casper Klynge, vicedirektør i Dansk Erhverv, og før det VP hos Microsoft i Bruxelles, er mere skeptisk. Vi skal med på AI-bølgen, men ”dermed bliver vi endnu mere afhængige af teknologi, som ikke er dansk eller europæisk ejet”, sagde han for nylig til Berlingske. For – og så kender du melodien – vi sælger alt for tidlig de europæiske kronjuveler fra til et USA, der investerer det 10-dobbelte i AI.

Midlerne til den 100 mia. € growth fond, vi snakkede om før Ukrainekrigen, skal nu nødvendigvis bruges på slagmarken. I stedet har vi alene regulering som instrument. Men det kan jo svække konkurrenceevnen, især hos mindre virksomheder, hvis de skal håndtere den AI-bureaukratisering, der kan følge med EU’s AI-love. Det dilemma, der også optager Casper, kommer vi til at høre meget om.

 

Vækstkapital i EU. Spiiri til Macron-land. Teisbæk og Veo bliver i DK

 

”Altså: Spotify har stadig hovedsæde i Sverige” udbrød Henrik Teisbæk, da han – nu igen – var ugens startup på Bootstrapping. Anledningen er, at han med Veos AI-baserede sportskamera er nået helt til C-runden på 557 mio. kr. ledet af ATP, AugustinusFabrikker samt Seed Capital og den franske kapitalfond Ventech. Til nu har Henrik syntes, det er rentabelt at være i Danmark, og at de sagtens kan tiltrække talent.

Mere massiv fransk kapital er tilgået Spirii, der også har været ugens startup, men ellers ofte går lidt under radaren i forhold til Monta som ladestander-software. Nok fordi deres eMobility løsning har taget en mere usynlig position som åben platform, der kan tilpasses forretningen hos energileverandører, boligselskaber, kommuner mm. Bl.a. derfor havde det dengang vi lavede portræt kun taget CEO og co-founder Tore Harritshøj seks kvartaler at nå ud på 12 markeder.

Nu er de så blevet markedsledende med fortsat støtte af Nordic Alpha Partners og deres value creation model. Her går Laurits Bach Sørensen og kolleger mere operationelt ind ligesom kapitalfonde. Og har ligesom Wiferion-casen i efteråret nået til en exit. Multiplen er 5X (og 14X i forhold til første investering) og 140% IRR, angiver RealDeals. Så mit bedste gæt er, at vi her nok har en ”zebra” – ok, altså i danske kroner.

Dealen ’saboterer’ derfor nok så fint det, jeg altid skriver om, at vores scaleups ryger for hurtigt til USA (eller Asien). For hvor Elon Musk købte Wiferion, er Spirii er blevet opkøbt af den kæmpe børsnoterede franske betalingsformidler Edenred. Og det er godt, for EU har jo principielt helt samme problem som DK: Alt for lidt vækstkapital. Men i Macrons Frankrig virker det som om, de dog er mere bevidste om nødvendigheden af at skabe og fastholde nye vækstvirksomheder. Måske fordi behovet der er allerstørst. Så lad os kippe med tricoloren. Det er ikke et kvartal siden, at Laurits Bach-Sørensen i Bootstrapping Podcast #6 spurgte om Danmark så har opgivet kampen om at skabe fremtidens grønne teknologier? For vi skaber dem, men har slet ikke selv kapitalen til at være med på de sene scale-up niveauer for green tech omstillingen.

 

Michael Svarer og agtech nødvendigheden

Alle kender nu professor Michael Svarer og hans tre modeller for landbrugets CO2-omstilling, en udledning, der som bekendt vil fylde 46 % af Danmarks udledning i 2030, hvis den fortsætter uændret. Og vedrører et erhverv, hvor vi er massivt erhvervsstøttet fra lave jordskatter over EU’s hektarstøtte til næsten gratis diesel. Det, jeg ikke kan forstå, er, at vi ikke med tech for længst med marked, pisk og gulerod har sat skub på omlægningen. Conservation agriculture, hvor Agreenas løsning, der nu i Europa fylder som hele Sloveniens areal. Biokul, der ifølge CIP-fondens seneste rapport vil kunne binde masser af CO2 længe. Og alle de intelligente landbrugsmaskiner, som Farmdroid m.fl. Ja, bemærk bare, at jeg kun snakker om planteavl. Det er fordi jeg selv har arvet og driver den type landbrug Nordjylland. Der er masser af muligheder. Og EIFO offentliggjorde fx i går, at de giver finansieringsfordele til mælkebønder, der jo især er vigtige at omstille.

Var Michael Svarer i øvrigt arrogant, som mine landmandsnaboer i det nordjyske mener, eller cool som de mener i Københavnstrup? Min landbrugsmedhjælper synes næppe, det vil være sjovt at blive frisat som én af 8000 af Svarrers udvalgte pga. nye afgifter. På den anden side var det for mig velgørende, at Svarer bare sagde, at selv regionalt udgør landbruget dog kun en mindre del af økonomien. Og hvor svært kan det være, når 800.000 danskere skifter job hvert år? Han kunne også have fortalt historien om den halve million, der efter 2. verdenskrig vandrede fra by til land, da traktoren og mekaniseringen stort set ryddede karlekamrene.

Men denne gang snakker vi ikke om arbejdskraft, men om stolte ejere af slægtsgårde og faktisk også en fantastisk succes, når det gælder produktivitet, produktudvikling og eksport. Lad os få næste mere bæredygtige tech- og strukturrevolution i gang. Vi skal have meget færre, meget mere high tech gårde, der kan sikre lige så videnskabelig og bæredygtig produktion som i vores bedste industrier. Vi kommer ikke foran ved at stille os på bagbenene. Så Michael Svarer: Jeg er klar til at få destrueret min værdi – for at skabe bedre bæredygtig og fremtidssikret værdi. Hvis jeg var nordjysk landmand af den helt rette støbning, ville jeg nok tilføje: Dog kun, hvis jeg bliver kompenseret ligesom de mange minkavlerne nede ved Limfjorden.

 

Yes. Er Løvens Hule gået founder-amok?

Fra venstra: Nikolaj Nyholm, Hasan Youssef, Elmar Johannsson og Tahir Siddique

 

Underholdningsprogrammet Løvens Hule har givet gjort meget godt for iværksætteri. Og skidt ved, at programmet har haft fokus på at tuske ejerandele i nethandelsvirksomheder. Men det er måske slut. Jeg har før fået kritik af Anne Stampe Olesen, fordi jeg i ”I Løvernes hule hånd” skrev, at det var ødelæggende for founders’ vækstrejse i DeSonic at tage 40 % ejerandel og prange prisen 83 % ned. Men af denne ugens social impact startup-case med Toptutors fremgår – selv om jeg kan forstå, Anne var imod det – at programkonceptet blev fraveget.

Toptutors endte med kun at afgive 3 % til en værdisætning på 10. mio. kr. Vi har talt med founder Hasan El Youssef og investor Ulla Heurlin, DanBAN om, hvordan de kringlede det. Og om at Løvens Hules nu måske bliver værd at deltage i og følge for rigtige tech startups. I så fald en lille sejr på seerfronten!

Her håber vi, at vi er værd at følge og prøve et PRO-abonnement af, selv om vi hverken er løver eller går helt amok. Nu går vi i dvale for weekenden – og gemmer vores forråd af tips & tricks, personer og transaktioner, så du kan få lidt weekendfred for økosystemet, inden vi så mandag morgen opdaterer dig Kort & Godt. Ha’ det så længe.