Natasha Friis Saxberg: Coronakrisen kan blive en kæmpe gave til forandring og innovation

Natasha Friis Saxberg, selv gammel iværksætter, satte sig i direktørstolen i IT-Branchen d. 1. januar i det herrens år 2020. Et år, der nærmest tvang digitalisering og innovation frem – og en helt ny brancheforening for tech-startups. Vi har talt med Natasha Friis Saxberg om 2020 – og hvad vi kan lære nu hvor 2021 banker på døren.

Du startede som adm. direktør i IT-Branchen i januar 2020 – og så røg mange af planerne vel ud ad vinduet i marts?

Pandemien kom jo som et chok for mig rent personligt – det tror jeg den gjorde for alle, men ift. strategien som vi havde lagt for os selv og vores medlemmer i IT-Branchen, så gav det faktisk et stort momentum til en forandringsproces. Det handlede blandt andet om at øge vores egen digitalisering, gøre vores medlemstilbud og -dialog mere skalerbar og nå ud til flere af vores medlemmer.

Og jeg havde været betænkelig før det: Jeg tænkte, det kommer til mentalt at tage nogle år at gå fra fysiske møde, som vores medlemmer har været vant til -til det virtuelle,

På den ene side har Corona-krisen været forfærdelig, men samtidig har det været en kæmpe gave til forandring og til at rykke ved status quo. Der er ikke nogen, der har undret sig over, at nu foregik det hele online, alle har tværtimod været enormt imødekommende og taget teknologien til sig. Så vi har brugt 2020 på at gøre os rigtig dygtige til de online formater, for det er ikke helt nemt at skabe samme værdi online som fysisk.

Vi har lavet en bred undersøgelse hos vores medlemmer, og vi kan se, at ret stor andel har klaret sig bedre gennem krisen end før, og samme andel har brugt krisen til at investere, innovere og tilpasse sig, så noget tyder på at det er dem, der har klaret sig allerbedst igennem krisen indtil videre. Med Churchills ord: ”Never waste a good crisis!”

Hvad er det værste fra 2020 set fra din stol som direktør i IT-Branchen?

Det var relationerne, som jeg godt ville have skabt til medlemmer og til interessenter. Jeg nåede heldigvis at møde mange, men det er ikke det samme at møde nogen første gang digitalt. Og den fælles skaberkraft bliver også meget mindre. Altså dér, hvor man for alvor laver noget nyt, noget innovativt, noget anderledes. Der savner jeg de fysiske møder, hvor man kan mærke hinanden – og opleve kemien til fulde.

Så jeg savner at bygge videre på relationerne og jeg savner den kreativitet, der kommer ud af at mødes fysisk. Online møder er helt fine – de er effektive, to-the-point og ofte kortere! Online workshops er vi ikke helt i mål med synes jeg.

Hvilke tendenser, trends, teknologier ser du havde størst impact i 2020?

Jamen, den helt store trend ift. digitalisering og teknologi var jo, at vi for første gang var tvunget ud i anvendelse af digitale hjælpemidler i alle mulige arenaer. Lad mig give et par eksempler:

Hvis vi tager uddannelse; der har vi fået et skub, og vi har set, at mange ting godt kan fungere online. Og at fx elever med særlige vilkår, der normalt måske ikke kunne deltage i undervisning, pludselig deltager på lige vilkår.

Eller hvad med sundhedsvæsenet, på sygehusene og i almen praksis? Her har rigtig mange haft kæmpe glæde af, at konsultationer kunne foregå online. Tænk på hvor meget transporttid, der bliver sparet, og pårørende kan lettere sidde med – erfaringerne er faktisk rigtig gode.

Hidtil har forandringsmodstanden i de sektorer fyldt enormt meget og blandt andet kommet til udtryk i faglig skepsis – altså; at kvaliteten ville blive alt for dårlig. Men så blev der sat totalt turbo på digitaliseringen mange steder. Det gik fra nice-to til need-to henover to uger i marts. Og vi blev tvunget ud i at skabe erfaringerne, så finder de fleste ud af, at det gik jo alligevel! Det viser hvor fantastisk dygtige vi er til at forandre os som art, når det virkelig gælder.

På mange måder er det jo startup-DNA’et, der har spredt sig under coronakrisen, hvor alle sektorer pludselig var nødt til at have et fail fast mindset for at kunne pivotere sin forretning og eksperimentere med hvordan teknologi kunne gøre ens forretning skalerbar. Det er mindset der bliver svært men vigtigt at holde fast i.

Og hvad tænker du holder ved? Hvad tror du, vi tager med fra 2020?

Jeg håber vi kommer til at tænke mere både og: Altså, hvordan kan vi fastholde en hybrid mellem det fysiske og de digitale værktøjer, der fungerer, og de muligheder og den fleksibilitet, mange har fået. Men det er vigtigt at understrege, at nogen trives i det online, og nogen trives bestemt ikke, så det giver også en anden ledelsesopgave.

Lige meget hvad, så bliver udfordringen at huske hinanden på, hvad der kunne lade sig gøre, da vi skulle. Vi falder jo så let tilbage i gamle vaner. Så vi skal bruge det her momentum til at huske hinanden på det: ”Se hvad vi kunne!”

Og så skal vi have flere og mere velfungerende hjælpemidler. Vi mangler i den grad digitale værktøjer til at udvikle sammen, til at få ting til at blomstre, at få ting til at udfolde sig. Den er der ikke endnu – og behovet har måske ikke været stort nok, fordi mange har foretrukket de fysiske formater af mange årsager. Så det er en idé til nye Ed-tech startups: Et kick-ass online workshop-format – det mangler vi!

Hvad tror du kommer til at tegne 2021?

Jeg tror – og jeg håber – at snakken om digitalisering kommer til at handle mindre om teknologi og mere om, hvad vi vil med teknologien. At vi taler mindre om hammeren og mere om huset, vi gerne vil bygge.

Vi skal tale om missionen – hvad vil vi gerne have ud af det? Vores slutbrugere måler i sidste ende på outcome. Vi er som branche gået fra kravspecs – altså beskrive teknikken – til use cases – altså beskrive et brugsscenarie og nu skal vi over til at tale om værdicasen – vi skal beskrive forretningsværdien og hvad vi vil opnå. Her skal vi stille IT-branchen centralt.

Det er også essentielt i den bæredygtige, grønne omstilling. Vi skal gå fra teknologi til bæredygtig forandring. Med et fint ord, kan vi kalde det værdikædeinnovation. Vi skal til at udnytte teknologi mere holistisk på tværs af værdikæder.

Det handler i virkeligheden mere om innovation af mennesker og mindre om innovation af teknologi. Vi laver nogle gange løsninger ude på konsumsiden, der ender med at blive symptombehandling – fx løser apps for madspild, som YourLocalet kæmpe problem, der er til at få øje på – altså madspildet i supermarkedet, og det er super godt – men mange af grundårsagerne til problemstillingen omkring madspild hører til tidligere i værdikæden i produktion, pakning, transport osv., hvorfor det er vigtigt at vi også angriber problemet hvor det opstår.

Og hvis vi for alvor skal til at tale bæredygtighed og globale målsætninger, så skal vi kigge på værdikæder og supply chains. Der er så meget potentiale i at udnytte digitalisering, real-time dataanalyse og planlægning i mange brancher, så vi undgår spild af ressourcer. Her er Amazon et eksempel på en virksomhed, som er endt med at tage fuld kontrol over deres værdikæde og deres supply chain.

Hvad tænker du om initiativet ’Brancheforeningen for Tech-startups’? Det blev i visse dagblade promoveret som dig vs. Mette Lykke fra TGTG?

Ja, det gjorde det vist, men det har aldrig været tilfældet. Jamen, først og fremmest, så hepper vi på dem, for det er en sindssyg svær størrelse. Du skal både rumme PLEO, GoMore og helt små nye startups med 5 ansatte, så forskellige størrelse virksomheder fra forskellige indsutrier. De har meget forskellige konkrete behov fra deres brancheorganisation – fx blot ift. det juridiske eller HR. Så bare ift. det, så kræver det noget at drive et sekretariat.

Og ift. det politiske, så kan jeg se, vi har mange af de samme mærkesager, og her har vi via vores størrelse og historik mange gode og solide indgange til det politiske miljø, qua at vi har været aktive politisk i mange årtier

Vi har det samme stærke engagement omkring start-ups i begge foreninger, og jeg er derfor også sikker på, at vi kan stå stærkt sammen. 80% af vores 800 medlemmer er i dag start-ups og smv’er, så vi kan byde ind med en velfungerende maskine, der har i flere år har hjulpet små og mellemstore tech-virksomheder.

Min opfattelse af IT-Branchen er, at det er lidt støvet – måske pga. adressen – men I ser altså også tidlige tech-startups som oplagte medlemmer. Hvad tilbyder I dem? 

Vi tilbyder meget, synes jeg: Netværk, kunder, investorer, rådgivning. Vi har enormt mange kompetencer samlet under vores paraply. I ’Udvalget for iværksætteri, kapital og vækst’ arbejder vi på at skaffe flere midler til funding, og så hjælper vi med rigtig mange praktiske ting: Juridiske – fx IP-rettigheder – ejerforhold – fx har vi lige afholdt events om warrant-delen, ift. selve fundingrejsen – fx hvad man skal være opmærksom på ift. børsnoteringer. Og så har vi i øvrigt en indslusningsordning til små virksomheder og startups, så man kan afprøve vores fællesskab, inden man binder sig.

Adgangen til IT-Branchens netværk er guld værd for en startup – og der er rig mulighed for at deltage i events og blive sat op med de rigtige folk. Og ikke mindst blive sat op med nogle udenfor økosystemet. Nogle gange bliver startup-livet lidt et ekko-kammer, hvor man sidder for sig selv med folk, der ligner en selv, og går til alle de samme events. Der er masser af energi, men hvad får man lige præcis ud af det? Du skal også over på kundesiden.

Nu er jeg selv gammel iværksætter, og jeg tænker, at noget af det vigtigste er at bygge bro til ”den anden side” – altså komme tættere på kunderne og på det etablerede erhvervsliv – som også ofte er kunderne. Og her står vi stærkt i IT-Branchen – det er topledelsen i store virksomheder, vi har fat i.

Endelig så synes jeg noget af det vigtigste vi kan, er at vi har platformen til at binde de forskellige ”underbrancher” sammen politisk – Health-tech, Ed-tech, Agr-tech, Fin-tech, you name it. Vi står stærkere som en samlet bølge, når de helt store midler skal fordeles.

Samtidig er jeg selvfølgelig nysgerrig på, hvad det er tech-startups har brug for, som vi ikke leverer i dag. Så jeg vil rigtig gerne dialogen med BTS – det er jo indiskutabelt nogle super dygtige folk, der figurerer på hjemmesiden.

Øget fokus på startups er en udvikling, vi for alvor sætter skub på i 2021. Og hvis jeg selv skal sige, hvad jeg er helt ind i knoglerne, så er det iværksætter. Så jeg brænder virkelig for Danmark som iværksætternation.

Kan du nævne én ting der bliver virkelig vigtig i 2021?

Ift. startup-agendaen, så handler det især om at følge udviklingen ift. impact og den grønne omstilling: Vi har muligheden for at blive global hub inden for bæredygtige løsninger, men det kræver, at der bliver tilført kapital, og det kræver at startups bliver hjulpet tættere på markedet og tættere på kunderne.