Går det godt, Tommy? Hmm, det er afgjort set bedre

Man skal passe på med at male fanden på væggen i et land, hvor der aldrig har været så mange i arbejde, hvor statsfinanserne har det fint og inflationen er på vej ned. Der skal nok komme julegaver. Også til startups fra Morten Bødskovs reform. Men ellers går det i ventureland sådan cirka, som det går partiet Venstre i meningsmålinger – altså ikke for godt. Startups og scaleups har nu i over halvandet år skåret ned på burnrate og forlænget runway med bridgelån og brædder. En dag skal der jo tilføres kapital til vækst. Og den er åbenbart gemt ned bag tykke hovedpuder!

”Jeg har aldrig oplevet så få transaktioner som i 3. kvartal” sagde en af de mest brugte advokater Frederik B. Hasling, Manzanti, til mig i ugen. Peter Sandberg, N2F sagde fra Stockholm samme dag, at han var nærmest chokeret, og at nogle af de bedst performende scaleups nu måtte ud i downrunder. Situationen med tilpasninger og bridgelån, downrunder som næsten norm og værdihalveringer af startups, bliver skarpt samlet op af Tommy Andersen, byFounders i ugens podcast ”Vil danske venturefonde hjælpe blødende startups?” Den er meget rost af vores medlemmer. Så lyt selv!

Sifted kan tælle til 2000 startup-investeringer i 3. kvartal i Europa. Det lyder måske af mange, men det er laveste antal venture-investeringer i Europa siden 4. kvartal i 2015. Der er desværre absolut intet, der ifølge nationaløkonomerne tyder på, at renterne i EU falder under de nuværende ca. 4 %. Det er ikke ligefrem stimulerende for at tage den ’unødige’ risiko, som de tunge investorer ser i venture-markedet.

Herhjemme er staten, dvs. EIFO vores anticykliske buffer. De nu mange danske VC-fonde har typisk kun 4-5 år til at investere, så nogle skal meget snart ud af busken. Og med ’Novo-guld’, kommer der hele tiden nye business angels og familiekontorer til. Men det er altså ikke kun landmænd, der vender hver en femøre. Investorerne vil nu kun have de bedste. De laver hårdere due dilligence, tager tid om beslutningerne og presser valuations. Så spørg bare fra Townhalls til Slush efter ’How are you?’. Svaret er ikke givet, hvis du aktivt lytter ned under ”Thanks, fine”.

Thomas Black-Petersen – årets lobbyist ifølge Socialdemokratiets erhvervsordfører Per Husted – var så begejstret for min klumme i tirsdags om iværksætterreformen, at han straks sendte den til diverse erhvervspolitikere. Tak for det Thomas. Du kan selv læse ”Iværksætterreformen: Vi skal have fat om skat og SKAT”. Den udfoldede tre ting:

For det første: Vi har OECD’s højeste niveau af beskatning af kapital, og det plager især startups, der spiser det til morgenmad. Al forskning viser, at det eneste sikre parameter for at skabe unicorns i et land er at stimulere, at der er risikovillig kapital.

For det andet: Skattestyrelsen gør sig til af at have været på alle mulige servicekurser. Men ikke fattet, at de ikke direkte skal modarbejde andre ministeriers forsøg på at støtte startups hjemme som ude. Behandlingen af skattekreditterne efter maj 2020 er mest oplagte og skræmmende eksempel. Vi har hidtil kørt et dusin cases på Bootstrapping, og vi fortsætter snart. SKAT aner tilsyneladende ikke, hvad hverken forskning eller softwareudvikling er. De ødelægger den runway, som EIFO mange andre offentlige initiativer forsøger at strække.

For det tredje: Den danske skattelovgivning er enestående ved, at founders og medarbejdere, der er tildelt aktier, risikerer at betale skat af penge, de aldrig har modtaget. Senest har Berlingske haft serie med medarbejdere i Vivino, Brain+ m.fl., der har haft warrants i lønpakken, og nu skal de betale absurde beløb i skat af midler de, aldrig har set. Ingen har formentlig fortalt problemet ved børsnotering for founders så flot som founder af Trustpilot Peter Mühlmann i artiklen her ”Det er klart at ingen gider børsnotere sig i Danmark”.

Her kommer så ugens forhåbentlig bedre historie om det sidste. Peter Mühlmann var sammen med Thomas Black-Petersen til møde med skatteminister Jeppe Bruus i ugen. Thomas fortæller på FBV’s hjemmeside, at ”det var tydeligt, at ministeren er dybt ind i problemstillinger med skatteklemmen. Og han var ”nysgerrig på løsninger”. FBV’s 4 løsninger kan du læse her. De klare principper er, at ”Ingen medarbejder eller iværksætter skal risikere at betale skat af penge, de har ikke tjent. Vi skal ikke begrænse vækstvirksomhedernes muligheder for kapital og begrænse brug af medarbejderaktier. Vi behøver ikke smadre uskyldige menneskers liv. Vi har i Danmark også et princip, som medfører, at man straffer iværksættere, der vælger en børsnotering, med 22 % ekstra skat. Vi bør have skatteneutralitet på valg af kapitalvej.”

Meget af det, tror jeg, vil lykkes nu som del af den før-jule-pakke, Morten Bødskov, Jeppe Bruus og forligspartierne kommer med. Men har politikerne reelle og målbare mål om at blive en iværksætternation, så er det jo ikke nok at fjerne idiotiske bespænd og SKAT’s over-compliance. Fordi vi ikke længere skal kunne kongerækken og navne på Jesu 12 disciple udenad (jeg kan stadig huske, den slutter med Judas Iskariot, der let bliver til Judas Idiot), bliver vi jo fx ikke i sig selv en vidende og innovativ nation. Som jeg konkluderede i tirsdags i min klumme om skat og SKAT: ”Rammebetingelserne for, at founders får tilført kapital i opstarten og senere kapital til skalering, skal være i top. Det sker på et marked. Og det sker med nogle skatteregler, der enten trykker på bremsen eller på speederen. I Danmark er bremsen trykket helt i bund. På den måde kommer (el)-bilen ingen vegne. Ikke engang ud af garagen.”

1200 Unicorns – og mange flere af Jasmina’s Soonicorns

Hvorfor snakker vi altid om unicorns? Aileen Lee skabte begrebet “unicorn” for et årti siden for det sjældne, at en privat startup opnåede en værdisætning over 1 mia. dollars. Hun talte sig frem til, at der var 39. I dag er der over 1.200 af den så knap så sjældne race. Den succes er måske meget god at huske i de her tider, hvor der er langt mellem snapse og nye unicorns. Drivet i at tælle unicorns er stor. Frankrigs præsident Macron vil op på 100 som mål for hans iværksætterpolitik. Selv et ærværdigt universitet som Cambridge har sammen med byen et mål om at ”double the number of unicorns based in the city by 2035 ”

Soonicorns er så startups, der har potentialet til at blive det. Den er også lidt svær. For hvilke startups lægger ikke ud med den ambition? Og forlæng deres budgetforecast i pitchet, og de er der! Men et er startup-fiktion, noget andet sådan mere seriøst. Fx  havde Sifted i efterårsferien en liste med 39 europæiske deeptech, de mente var soonicorns. Tilsvarende nåede Jasmina Pless i  Dansk Erhverv at lave rapport om, hvad sådan pr. matematik og helt siden 2000 med lidt held kunne fremskrives som ’rising danske unicorns’. Vi har tidligere bragt den fulde liste på de 38 med Monta, Veo, Dixa, Agreena, TGTG, Contractbook osv.

I USA er der nu 315 AI-baserede unicorns. Det er over det dobbelte af resten af verden, inklusive Kina. Det ifølge Nathan Benaich fra britiske Air Street Capitals sammentælling offentliggjort i Sifted. Der er total USA-dominans, og de absolut største er jo også der. Nathans fokus var nu, at ”The UK has more than double the number of AI unicorns than its closets European competitor. The report highlights UK startups Synthesia (an Air Street portfolio company) and ElevenLabs as European success stories in the sector.” Jo, men vi andre ville jo sige, at co-founders Steffen Tjerrild og Victor Riparbelli er såre danske. Men det er den sædvanlige historie med vores unicorns. Synthesias hovedkvarter ligger i London. Det er jo ikke helt enkelt, når der ikke er viden og marked og slet ikke vækstkapital i Danmark. Lyt selv til vores podcast ”Hvor langt kan 60 mio. dollars tage Corti?” med den altid utrolig balancerede og vidende CEO Andreas Cleve fra Corti med refleksioner over deres seneste B-runde. Der er rigtig fine pointer – siger lytterne til os!

Der er vel ikke mange danske udviklere, der har programmeret så stor en succes som Morten Primdahl har med service-softwaren Zendesk. Han er som så mange, der har skabt noget rigtig stort, uhyre beskeden og sympatisk – ingen stjernenykker her. Vi diskuterede i ugen – sammen med et dejlig aktivt og levende 7. hold af nye business angels fra Danske Bank – forskellen til dengang for 15 år siden, hvor verden var ung og Morten, Mikkel og Alexander skabte deres unicorn. Det ville ikke ske i dag. For i dag bliver SaaS-software lynhurtigt kopieret og standardiseret. Det er det, der sker big time med AI. Og det er basis for de syv store tech giganters aktiekursopsving i året. Men det betyder også, at alle de startups, der flager at de er AI-drevne, jo langt hen bare har købt og koblet en AI-komponent på deres ydelse. Ikke nogen større bedrift. Men når fx Andreas Cleve og Lars Maaløe’s Corti detekterer hjertelyde, er det ikke noget Microsofts ChatGPT eller Googles Bard eller andre kan. Så er det original udvikling, Maalø og team har lavet. Det er noget andet med startups, der puster sig op med AI på baggrund af et eller andet brugerinterface til noget standard-software. Det sagt, fordi nye investorer, der ikke som VC’s kan lave tech due dilligence, skal passe på, ikke at falde på r…, bare fordi en startup ”laver AI”.

Trælse sager: Laang, Brorson og Tvede

Christian Laang, co-founder og CEO af Tradeshift roste jeg her efter sommerferien for hans friske AI-betragtninger. Men senere var han brændt ud, skrev han selv på LinkedIn og stoppede som CEO. Så såvel Christian som Mikkel Hippe og Gert Sylvest er ude efter 13 vilde år, hvor de nåede en værdiansættelse på 19 mia. kr. Nu er der så i amerikanske medier kommet en anden version, hvor Laang er sparket ud pga. seksuelle overgreb. Det er sådan nogle sager, jeg har svært ved at skrive om. Det er vanskeligt at gennemskue, hvad der er op og ned hen over Atlanten, og alle er nu engang uskyldige, til andet er bevist. De sidste par uger har budt på to meget mindre i vores økosystem.

Finans har oprullet en strid mellem Thomas Brorson, founder af Pond, og en tidlig investor i samme Jimmy Olsen. Den sidste mener ikke, at Ponds bionedbrydelige alternativ til plastic virker. Han er som investor ’snydt,’ og Thomas skal give ham ’pengene tilbage’. Thomas Brorsen, der i 2017 til den lokale Stiftstidende forudså, at Pond kunne blive ’Danmarks næste Mærsk’, finder de kritiske investorer bare er ’pigesure’. Det er super ærgerligt og skadeligt for det fælles selskab, når konflikter mellem founders og investorer ender i medier og retssale. Men når krybben er tom, bides investorerne.

FinansWatch har en anden lang og trist artikel. Thomas Peter Clausen, investor og bl.a. tidligere Alfred Berg-direktør samt forfatter til ”Investering i Aktier” har på sociale medier haft travlt med at kritisere Lars Tvedes Atlas Global Macro hedgefond. Det er stadig de russiske investeringer, der spøger – tilsat omkostningsstrukturen. Nu har Lars sat advokat på for at få Clausen stoppet. For ifølge FinansWatch er Tvede bl.a. beskyldt for ”bondefangeri,” ”fondskursmanipulation” og ”svindel” – og for at ”dele i porten med vennerne”. Tvede finder, at det er ”decideret injurierende udtalelser, som er ulovlige.”

Tips & Tricks, Personer & Transaktioner

Intet var mere forudsigeligt, end at børsnoteringer via SPAC’s – som ved hver nedtur – får en røvtur. Jeg skal være så flink at undlade at nævne de danskere, der i 2021 var klar til at lave danske SPAC-noteringer på nordiske børser. 3 % af SPAC’s noteringer i USA er ok: ”Of the 310 SPACs launched in the past three years, 10 have registered positive returns”. Det konstaterer Scott Galloway i sin klumme “Private“ tilsat betragtninger om, hvorfor IPO’s i det hele taget efter en kort succes nu om dage ofte dykker. Nogle pointer er, at det hele ikke er designet til markedet, men styret af de bagvedliggende investorer og rådgivere, og det frie flow er for lille. Et af hans eksempler er Robinhood platformen: ”Robinhood’s mission is to “democratize investing” — unless you invest in Robinhood, where the founders own 16% of the company but control 66% of the voting shares. The founders haven’t democratized investing, they’ve autocratized it”.

Det er ikke så få danske delegationer, der har været oppe at se de to Tesla-udbryderes vildt imponerende Northvolt-batteri-startup-fabrik. Jeg har også sejlet med Candala, el-færge-trafik i Stockholms skærgård og hørt om Volta (ikke Volvo) el-lastbiler. De kan det med industriel tech skalering i Sverige. Og de kan rejse kapital til green tech, hvor vi halter. Men nu er Volta Trucks med 850 medarbejdere og 4,4 mia. kr. i værdisætning gået konkurs. Vores søstermedie BreikIT har skrevet en del om det, siden batterileverandør Proterra indtrådte i Chapter 11 (som SAS tidligere). Så den umiddelbare grund er, at underleverandøren trak Volta med ned. Der er nu nok mere. ”Som alla scaleup-bolag inom elfordonssektorn, så har Volta Trucks stått inför utmaningar under tidens gång”, skriver bestyrelsen, uden årsagen bliver helt klar. Men alle deep tech scaleups har vel udfordringer med ordrebøger som med masseproduktion. Volta stod lige og skulle for alvor få fabrikken op at køre. Vigtigst er nok, at tallene i excel-arkene for finansiering al grøn stor omstilling er blevet højrente-røde.

Friederikke brander sine Roccamore støvler og sig selv med kant. Altså aldrig kedeligt. Nu lancerer hun i Rebel sine tidlige betragtninger og erindringer med at kalde sig for ”en sekskant i en firkantet verden”. Vi ser fx ikke det talent, der ikke passer ned i skolens firkanter.