Foto: Jesper Edvardsen

Kapital væk – værdien 60 % ned? – Vuffeli & Lehrmann – Konkurs-ro – Lanng’s AI-fornuft – Sine & Jasmina – Podimo & Synthesia, Lunar & Flatpay – Startdown Nation!

Så er økosystemet genstartet, og selv om vi siger no stress, er de sidste ved at være med oppe i gear. Dagens nyhedsbrevsskribent virvler i al fald rundt og forsøger at forstå de ’nye’ Barbie og Ken roller, mens han skærper kniven på emner som:

  • Flere rentestigninger. Kapital søger væk fra ventures
  • Prisen på grisen. Er værdisætningerne på danske startups alt for høje?
  • Efter Certainly – få konkurser i sommer
  • Vuffeli-Vov. Begmand til løvemand Lehrmann?
  • Christian Laang’s AI-fornuft
  • Startup reformen. Og Israel som Get Out Nation?
  • Danmark som iværksætternation. Det store falskmaleri?
  • Sine og Jasmina. To fat- eller catwomen?
  • Podimo på stor klinge og Lunar i smult vande?
  • Flatpay og fladere fintechs
  • Antler, CIP og andre gode fonde

 

Flere rentestigninger. Kapital søger væk fra ventures?

Det blev en blød landing! Internationale økonomerne er over en kam lettede – selv om risikoen for recession stadig kan spøge i baggrunden. Inflationen er imidlertid stadig så høj, at nationalbankerne fortsat forhøjer renterne. Det vil kunne mærkes i efteråret. For det er gift for vækstaktier og for finansiering af startup vækst, når LP-investorer kan skifte til mere sikre papirer med pænt afkast. Og det kan også lægge en dæmper på virksomheders investeringer i tech.

Stigende renter betyder, at kapital, der ikke allerede er flydt til venturefonde, vil tage sig bedre betalt eller stoppe. Det presser toplinje-vækst og fører til omkostningsreduktioner i vækstvirksomheder. I Silicon Valley taler man om et ”blodbad” ifølge Financial Times i sommer. Crunchbase opgør, at der til i dag i 2023 er fyret over 158.535 ansatte i den amerikanske teknologisektor. Og Layoffs.fyi. opgør det til 226.117 fyret i tech jobs i 2023 til nu på verdensplan.

Ser vi bort fra de internationale IT-selskaber, registrerer jeg ikke, at der er en fyringsdagsorden herhjemme. Klavs Hjort, Danske Bank og TheHub fortæller omvendt til Bootstrapping, at der i Norden blev slået 673 nye job op i juli. Det er 200 under 2021 niveau, men 2020 er en mere reel sammenligning. Og det er der, vi er. Stillingsopslag er en god proxy for, hvordan det går startups. Så det kunne være værre, som vi siger derude, hvor vestenvinden raser.

Men værdisætningerne kan blive presset. Ser vi bort fra Google, Microsoft, Meta osv., har mange sene amerikanske tech-virksomheder, med helt opskruede værdisætninger, oplevet et 60-90 % fald fra klippetoppen siden 2021. Også i Europa har vi haft den store korrektion, og især selskaber på vækstbørserne har mærket investorernes frustration og flugt. Men i Europa ligger såvel investeringer som værdisætninger i startups i 2023 ifølge Dealroom til nu stabilt og stille på det lavere niveau i preseed og seed. Det gode spørgsmål, vi nu skal se på, er: Skal vi til efteråret se et yderligere fald i værdisætninger for startups?

 

Prisen på grisen. Er værdisætningerne på danske startups alt for høje?

Ja, de er stadig 60 % for høje. Jeg gned også øjnene et par gange, da jeg læste den udregning i sommer, foretaget af Lightspeed Venture-partner Nnamdi Iregbulem i artiklen The Shadow Price of Venture Capital. Men sådan matematisk er den god nok. Og der er også forklaring på, hvorfor valuations ikke har nået gulvet endnu. Men lad os først se på analysen.

Hvad er prisen på grisen? Tja, vi i markedet ved, at trods alle fine DCF-modeller mv., er det mest af alt er et skøns- og forhandlingsspørgsmål. Ser man matematisk på det, er det let at se, at der er en tæt sammenhæng mellem mængden af kapital og værdisætningerne (se graf).

På den baggrund kan Nnamdi Iregbulem skrive: “Valuations rise and fall with the volume of dollars invested in startups according to a stable ratio: for every one percent change in funding, valuations move two-thirds of a percent. But since peaking in late 2021, valuations have only fallen 0.4% for every 1% drop in funding. This pricing “error” has accumulated: today’s valuations are 60% higher than you’d expect for the amount of capital invested.

Så der er en skyggepris, vi ikke taler om, ligesom der er andre vekselkurser på gaden i kommunistiske lande end de officielle. Hvorfor er det så muligt i startup-kapitalismen? “Well, because so many venture transactions don’t happen. Most startups fundraise only once in a while. Founders delay fundraising if they can’t fetch an attractive price from investors. Down rounds are verboten.” Problemet registreres simpelthen ikke, fordi founders strækker runway, låner, går i zoombi osv. – alle de ’krumspring’, der gør, at den aktuelle værdi ikke kommer til syne i en downrunde. Stort set kun dem, der rejser positive runder, registeres og omtales. ”Deals that could get done at more reasonable valuations don’t happen, as founders and existing investors don’t want to take the hit”.

Vil vi så herhjemme heller ikke tage ”the hit”? Mange udskyder givet problemerne, selv om det er fornuftigt at tage en downrunde. Men mængden af LP-kapital er selvsagt markant mindre end i 2021 og bare fra 1. til 2. kvartal i 2023 rapporterede EIFO i går et fald. Og da renten stiger – og betyder så meget for, hvor kapital flyder hen, især den internationale – er det bestemt ikke usandsynligt, at vi vil se et yderligere fald i valuations. Også fordi især venturefondene selvsagt nødig vil købe for dyrt! Men jeg tror ikke på de 60 %. For:

  • De danske startups er ikke blevet skruet op i utallige pyramidespils-runder
  • Det er små beløb, der investeres tidligt, hvor den aktuelle valuation ikke er så vigtig
  • EIFO og andre statslige kilder understøtter markedet
  • Venturefonde skal før eller siden investere og i gang med næste fond uanset hvad, ellers er de væk
  • Der kommer hele tiden nye business angels, og helt nye fonde starter og etablerer sig i markedet

Hvor balancepunktet mellem logik og faktisk markedsadfærd vil vibrere, får vi se. På rigtige grise er noteringen i øvrigt for opadgående!

 

Efter Certainly – få konkurser i sommer

I sommerens agurketid har jeg læst den daglige liste i Statstidende på et dusin nye selskaber under konkursbehandling. Ikke mange ud af 300.000 og ikke ophidsende som en krimi. Men dog lidt sjovt, når det gælder nedlukning af fx Hungry Kitchens ApS, Den glade Gravko Aps eller Uncle Scrooge Holding Aps. Det vrimler ikke ligefrem med startups på listen efter Certainly, der var den spektakulære i forsommeren. (En side af Certainly’s konkurs var Skattestyrelsens afvisning af en skattekredit på 1,8 mio. kr. Jeg skal nok vende tilbage, til hvordan SKAT tackler skattekredit, men vi kan godt allerede sende endnu en tak til SKAT for hjælpen med at nedbryde innovative scaleups!)

Den eneste virksomhed i konkurs, jeg kendte godt, var faktisk Kim Møllers 30 år gamle analysebureau Oxford Research A/S. Det er ellers ikke nemt at gå konkurs som rådgiver, da man let og hurtigt kan tilpasse omkostninger til indtægter. Den første bog, jeg læste om rådgiverbranchen, var skrevet af professor Flemming Poulfelt på CBS. Og han er sjovt nok bestyrelsesformand for Oxford Research! Nå, præster synder også, læger bliver syge og rådgivere rådgiver forkert. En ’professor’ i finansiel planlægning havde måske været nyttig at have ombord, når jeg læser forklaringen på hjemmesiden på konkursen: “Oxford Research A/S havde således ikke mulighed for fuldt ud at tilbagebetale bl.a. de covid-19-relaterede lån, som måtte optages af Oxford Research A/S i forbindelse med udbruddet af covid-19 i Danmark.” Også nogle startups tog corona-lån ad libitum og lider nu. Men så er det heller ikke værre.

 

Vuffeli Vov. Begmand til løvemand Lehrmann?

Så faldt der dom i sagen om Vuffeli mellem co-founder af hundefoder-abonnements-butikken Christian Yding og investorerne med Jan Lehrmann i front. Gode medier som BT har fulgt sagen, for vi snakker jo om en tidligere ”Løve”, nu leder af Love Mondays venturefond. Og det blev udefra set en Bad Friday for Lehrmann, da den afsagte dom lød, at han tabte og skal betale sagens omkostninger. Christian Yding er uberettiget bortvist som bad leaver, og aktionærerne kan ikke bare tvangskøbe hans aktier til 50 % af værdiansættelsen. Sagen kom, fordi han ikke havde informeret bestyrelsen om, at han optog lån for at sikre driften. Ifølge Berlingske er Christian Yding, der selvsagt har været meget psykisk berørt, ”lettet”, og lidt mere overraskende er Lehrmann ”tilfreds” med dommen.

Vi tager måske historien op senere, for det kan være interessent læring for både iværksættere og investorer. Hvor skarp er founders oplysningspligt til bestyrelsen, her hvor Christian lånte egne penge til eget firma og optog driftsgæld til at købe nødvendige varer hjem? Skal alt i en ejeraftale læses bogstavtro, som en vestjysk præst læser Bibelen, eller er dansk retspraksis mere pragmatisk – eller måske ligefrem ”founder friendly”, altså beskytter førstegangsfounderen? Noget tyder på det sidste. Så investor skal tænke sig godt om, før han på basis af de mindste paragraffer fra fine advokataftaler farer frem på løvevis.

 

Christian Lanngs AI-fornuft

Tradeshift, vores berømte unicorn, der havde Christian Lanng, Mikkel Hippe og Gert Sylvest som founders, har lige rejst 240 mio. kr. fra storbanken HSCB. Ikke til driften, der er profitabel, men for at de sammen skal lave en digital B2B-samhandels- og bankplatform, hvis jeg forstår Christian rigtigt. Det, jeg i hvert fald forstår, er de gode tanker, Christian – der har arbejdet med LLM, Large Language Models – gør sig om 2023’s altdominerende tema: AI. Der er spandevis af artikler, men The hype, the danger, and the real promise of AI i Medium er en af de klareste, jeg har læst denne sommer. Altså fra den håbefulde, praktiske ’do’er side. Der er sandelig mange ”doomers”, der som ved telegrafen, telefonen, TV, internettet osv. ser den rene undergang i kunstig intelligens.

Christian mener her, at selv om også den teknologi rejser udfordringer, er det, som altid mennesker, der er den største trussel mod menneskeheden. Og han eksemplificerer så, hvordan AI kan demokratisere innovation. AI gør det let at programmere og designe. LLM kan gøre det, skibscontaineren gjorde for at udbrede globaliseringen:. ”They unlock the possibility for anyone with a basic computer and a little ingenuity to compete in the global marketplace for ideas — with near-perfect translation”.

Vi får en slags personlig assistent: “Just tell your computer what you want it to do. Not with a keyboard and mouse, but in the way you interact with everything else in your life.” Og det vil “enable more creativity, more joy, and allow us to focus on the work we want to do, not the work we have to do. Den udbredte angst for jobtab giver Christian derfor heller ikke meget for. Tværtimod. ”Modern work sucks. In the discussion of a looming “white collar job apocalypse”, too few are asking: how much of this is really the work we want to be doing if we could choose? There is too much of the work we have to do, versus the work we want to do. Repetitive, unengaging tasks and admin, usually assigned to you by someone else. Most work software is not made for the workers, it is made for the managers.“ Og det sagt af en nok så erfaren B2B softwareleverandør.

En problemstilling, Christian Lanng så ikke tager op, er, om AI vil give et kæmpe løft til AI-drevne startups og deres BA/VC-investorer, eller det mest vil dryppe på corporates og de store FAANG tech. Ser jeg på aktiekurser på Meta, Microsoft osv. har første halvleg i hvert fald ikke været dårlig for dem. Men vi er kun i starten af en række kampe i AI-æraen.

 

Iværksætterreformen. Og Israel som Start up – and get out – Nation?

Skulle du finde på at kigge i Erhvervsudvalgets kalender, vil du se, at medlemmerne ikke skal på TechBBQ, men til Tel Aviv den 12.-15. september. Jeg synes også, det økosystem er et af de allermest spændende af alle at besøge. Så det er ikke nødvendigvis helt dumt. Hvis israelske startups altså er hjemme og ikke rejst op til TechBBQ! For er Netanyahu og de ultraortodokse partier ved at sætte hele tech-eventyret overstyr? Ifølge en ny undersøgelse refereret af Reuters, har mere end 70 procent af alle Israels iværksættervirksomheder nemlig forberedt sig på at flytte dele eller hele deres forretning til andre lande. Tech står for mere end ti procent af jobs i Israel, 25 procent af skatteindtægterne og 50 procent af eksporten. ”Det israelske demokrati kæmper for livet” skrev den verdenskendte israelske filosof og forfatter Yuval Noah Hariri for 14 dage siden i en kommentar i Financial Times. Mens andre demokratiske lande har en række kontrolmekanismer, der begrænser regeringens magt – en forfatning, flere kamre, klar tredeling af magten, er der i Israel kun én mekanisme: Højesteret.

I Danmark slås politikerne også – i medierne. I det faktiske, praktiske udvalgsarbejde samarbejder de. Erhvervsudvalgets medlemmer flest har faktisk gjort sig umage for at forstå startups’ særlige karakter og vilkår i forbindelse med udvikling af iværksætterstrategien. Fx forstå hvad skalering vil sige. Det kan du også se, hvis du kigger i udvalgets kalender, hvor der inviteres til åben høring (efter først til mølle) om iværksætteri 7.9. kl. 14.00 – 16.00 i Landstingssalen. Seks personer er inviteret til hver at komme med 2-3 forslag, der fremmer iværksætteri og svare på ”Hvilke konkrete tiltag kan fremme, at danske iværksættere skalerer deres virksomheder i Danmark og fortsætter med at være dansk baseret?” De valgte er Toke Reichstein, professor CBS, Jesper Beinov, direktør SMV Danmark, Johann Svane, chef for politik Danske Iværksættere, Steen Donner, direktør DTU Science Park, Anne Stampe, Nordic Female Founders og Thomas Black-Petersen, direktør FBV.

Høringer eller ej. Mon ikke Bødskovs reform snart er klar til behandling i regeringen og kommer engang, inden det bliver rigtigt efterår. Vi har jo snakket og ventet temmelig længe!

 

Danmark som iværksætternation. Det store falskmaleri?

”Fortællingen om Danmark som iværksætternation og potentielt paradis for iværksættere er ikke andet end blålys. Virkeligheden er nemlig, at iværksætteriet i Danmark er på tilbagetog. Den omklamrende lønmodtagerkultur, statsliggørelsen af iværksætteriet og det danske DNA, der kendetegnes ved det lave ambitionsniveau, selvtilfredsheden, middelmådigheden, ligemageriet, jantelovskulturen og manglende sult efter succes, betyder, at Danmark aldrig bliver et ”paradis for iværksættere.” Sikke en svada fra André Rossmann. Han bliver nok ikke inviteret ind på Christiansborg! Men han understøtter faktisk den harcelering med de reelt bekymrende data i hans 24NYT-artikel Myten om Danmark som iværksætternation”. I min forkortning bl.a. at:

  • Efter fem år har 58 pct. af de små danske virksomheder drejet nøglen om, mens kun 25 pct. har gjort det i Frankrig.
  • Hver anden iværksætter mislykkes. De, som overlever, stopper typisk væksten, når de har nået 12 ansatte. ramt af det klassiske BMW-syndrom, hvor de skruer ned for vækstambitionerne med en passende sportsvogn i garagen.
  • Kun 1 pct. af de universitetsuddannede vælger at starte egen virksomhed. På en rangliste over iværksætteres andel af den erhvervsaktive befolkning er Danmark på 30. plads i EU med 3,3 pct. Til gengæld er 44 pct. af voksne danskere på overførselsindkomst og yderligere 18 pct. er offentligt ansatte.
  • En opgørelse fra SMV Danmark viser, at en selvstændig erhvervsdrivende i gennemsnit bruger 3,5 timer om ugen på at indrapportere moms, skatter, sygefravær, feriepenge, sygedagpengerefusion mm
  • Vismændene har dokumenteret, at iværksættere ofte betaler en højere marginalskat end topskatteydere.

Rossmann nævner så ikke besværet med at få nødvendig udenlandsk arbejdskraft – hovedsigtet for 24NYT er nemlig at stoppe indvandring fra tredjelande. Og yngste fuldmægtig i Erhvervsstyrelsen kan også finde stakkevis af facts og rapporter, der viser, at iværksætteri og vækstiværksætteri paradoksalt nok på mange måder har det godt– og seneste år meget bedre. Men det er sikkert sundt med nogle Rasmus Modsat’er til ”de som lever fedt af at tale iværksætteriet op og heppe på iværksættere. Disse ”fat cats” sidder i gode vellønnede jobs i diverse brancheorganisationer, fonde, væksthuse, iværksætterpaneler mv. og administrerer ordninger, som hverken giver vækst eller arbejdspladser.”

Samme retoriske konstruktion om magthavere, der bare udnytter det sunde ’folk’, her iværksættere, dyrker Mogens Nørgaard’bagsiden’ af Computerworld, hvor Danmarks bundrekord i iværksættere udlægges. ”En bundrekord, der er til fælles glæde for venstrefløjen, der altid har hadet de små, fordi de hverken kan topstyres eller nationaliseres, og højrefløjen, der hylder monopoler og nedarvede privilegier, hader fri konkurrence og altid bekæmper effektive tilsyn”. Denne fredag gør Nørgaard grin med ”vore ca. 200 “væksthuse og fonde”, der skal “støtte” SMV’er med deres 4-5000 vellønnede, offentligt ansatte, der ALDRIG selv starter noget op (de kan jo se, hvad der sker).” 

Danmark producerer ikke bare uanede mængder gylle, men også galde. Også hen over sommeren. Så alt er som det plejer. Velbekomme.

 

Tips, transaktioner og gode personer

 

Sine og Jasmina. To fat- eller catwomen?

Til de ovennævnte ”fat cats”, der sidder i gode vellønnede jobs i diverse brancheorganisationer” må høre Sine Linderstrøm,DI-Dansk Industri og Jasmina Pless, Dansk Erhverv. Helt personligt mener jeg, begge gør det fremragende for – også internt i deres store, politiske organisationer – at sætte startups´ vilkår på dagsordenen. Og ligesom Gothams Catwomen er et feministisk ikon, har begge virkelig kæmpet for at fremme kvindelige vækstiværksættere. Nu skilles deres kollegiale veje, kan man næsten sige. Sine er forfremmet fra teamleder til fagchef for SMV og Iværksætteri i DI, og længden af tillykker på LinkedIn er lang. Jasmina stopper. Og det lige før regeringens iværksætterreform. Men efter fem år i den slags lobby-stillinger er det ikke så unormalt at ville videre. Det kan da også være, højtprofilerede første tech-ambassadør og senere Microsoft-chef Casper Klynge med sin tyngde måske tager godt med plads under den lavloftede gamle børsbygning. Casper er kommet til som vice- og digitaliseringsdirektør i Dansk Erhverv. Men det er nu min egen rene spekulation, kun baseret på det, at de mange jobskift, der altid sker efter en lang sommerferie, ofte er begrundet i relationen til ens nærmeste chef. ”Du har været og er en kæmpe stjerne”, skriver adm. direktør Brian Mikkelsen fint om Jasmina, og utallige andre stemmer i på LinkedIn.

 

J.P. og Lunar i smult vande …

J.P. Leschley Neergaard (J.P.), tidligere Danske Bank topdirektør og en af de større private investorer bag Lunar Bank og i dens bestyrelse, tilbragte sommeren med i et lille team at ro i den åbne robåd Lunar over Stillehavet for at rejse beløb til Børnecancerfonden. Du kan stadig være med til at opleve turen. Så vi kan roligt kalde J.P. en ikke bare morsom, men også modig investor. Thomas Hoffman-Bang fra Industriens Fond brugte nok mest benmusklerne i parallel sag. Han skulle bike over Islands vulkaner for at samle ind for Børneulykkesfonden.

Vi andre kunne bare sidde i regnvejr og støtte dem. Det, jeg vil frem til er, at Bloomberg samtidig med Lunar-sejladsen bragte det rygte til torvs, at den engelske neobank Monzo med 7,4 mio. kunder – mange gange Lunars små ½ mio – har vist interesse for at købe Lunar Bank. Ikke så mærkeligt at vækste via konsolidering. Lunar har jo selv købt en svensk låneudbyder og var tæt på at overtage norske Instabank. Vi får se, hvor det ender og begynder. Danske mediers fokus er som altid på, at Lunar har ”tabt”, dvs. investeret, 2 mia. kr. i sin vækstrejse til nu. For investorer er det måske vigtigere, at værdisætningen i seneste runde var knap 20 mia. kr.

 

Synthesia og Podimo på de store klinger

Rigtige venturecases skaber ny innovativ tech. Et godt eksempel er vel Synthesia platformen for AI-genererede videoer, så enhver idiot á la mig på ingen tid kan lave videoproduktion. Synthesias R&D team er med i adskillige banebrydende AI-udviklinger. Nu skalerer de kommercielt, så det gør noget. Synthesia hentede senest i juni ifølge Businesswire 620 mio. kr. fra Accel og AI-kæmpen NVIDIA til en værdisætning, der lige gør Synthesia til ’vores’ seneste unicorn. ’Vores’, pga. Victor Riparbelli og Steffen Tjerrild, der er founders sammen med Matthias Niesser og Lourdes Agapito, der er professorer på hhv . TUM (Münchens Tekniske Universitet) og UCL (University College London). Hovedkvarter er allerede London.

En anden medieplatform, Podimo, kan også kaldes en fed venturecase. Ikke som tech, men på den måde, at Podimo kan blive en platform op mod Spotify på et helt nyt marked for podcast og lydbøger. CEO Morten Strunge laver et gigantisk millionunderskud, ifølge Finans på 318 mio. kr. Jo, det er vitterlig på den store klinge med de store investorer (Chr. Augustinus Fabrikker og Heartcore samt udenlandsk vækstkapital fra 83North, Highland Europe og Saban Ventures) og de mange penge investeret (1,3 mia. kr.). Så det kan bestemt også ende med et kæmpe brag. Morten tjente nok lettere sin første iværksætterpenge. Det smarte var med Onfone og Plenti at lave et lavpris alternativ til TDC og så bagefter sælge selskabet til samme. Det var næsten en positiv karrusel for nogen, som Strunge og Michael Moesgaard Andersen, der fx solgte CBB til Sonofon.

 

Flatpay og fladere fintechs

Thomas Krogh Jensen, Copenhagen Fintech gør et stort arbejde for de mange dansk fintechs. Men kan jo ikke gøre for kurven: 9,5 mia. kr. investeret i 2021, 3,1 mia. kr. i 2022 og 1,1 mia. kr. i første halvdel af 2023. Dog – ingen regel uden mange gode undtagelser. En af dem er Flatpay, hvor Sander Janca-Jensen før sommer har fået 112 mio. kr. ind til sin B2B betalingsløsning. Særskilt svær er kapitalrejsning for krypto.Januar, der tilbyder kryptovirksomheder betalingskonti og har licens til det, er på jagt efter 20-30 mio. kr., efter at de fik 45 mio. kr. før januar fra Element Ventures, Outward VC og Angular Ventures. CEO Simon Ousager siger til FinansWatch, at det ”er sundt værdisætningerne er kommet ned.” Det kunne lyde som en downrunde op mod en mur, der kan stoppe hvad måned det skal være. Og Januar er ikke helt alene i den situation.

 

Fra Green-tech til Med-tech udfordringer

Nordic Alpha Partners er igen lead investor i en +100 mio. kr. tidlig green tech investering. Og igen sker den uden for Danmark. Det er superfint med Stabl Energy og deres avancerede batteriløsning i München. Men hvordan vi får en helt nye grøn industriel startup ud af Danmark, må guderne vide.

At få Life Science koblet med tech feltet er en anden af de større udfordringer. Vi skal have de dygtige sundhedsuddannede til at tage avanceret tech til sig. Derfor er det super godt, at Novo Nordisk Fonden – der må se ind i et umådeligt, omend positivt, problem med at bruge sin kæmpe del af det megaoverskud, Novo Nordisk genererer – leverer en ny 5-årig støtte til, at hospitalsafdelinger kan bruge sundhedsdata og digitale værktøjer. BioMedical Design Programmet rummer både en efteruddannelse af ’biomedical designers’ og støtte til startups som fx Droplet IV. Den vil nogle kunne huske, fordi de vandt Danish Tech Challenge 2022.

 

Fra 2 til 90 mia. kr. Fra Antler til CIP

Antler er kendt for sine ultra-tidlige investeringer, hvor konceptet bl.a. er at sætte de bedste talenter sammen til at starte op. God ide med en sådan global acccelerator. Som altid efter succes udvider man konceptet. Og hvad er mere oplagt for Antler end at følge de bedste heste i ens stald længere. Derfor laver de selvfølgelig en særlig fond – Elevate – til senere stadier. Den er på over 2 mia. kr., og EIFO er med inklusive en klar forventning” om, at nogle af pengene kan tilfalde danske virksomheder.” Vi har såmænd Mikael Wiatr, GP for Antler i Danmark som ugens investor på tirsdag. Pensionskasser er jo nærmest aldrig med i den slags fonde. De skal have endnu større billetter med mindre risiko. En af de danske yndlingsfonde er CIP, Copenhagen Infrastructure Partners. Fond CIP V har haft first close på 42 mia. kr. ud af 90 forventede på den længere bane. Fonden bliver den største af sin slags på verdensplan, udtalte CEO Thomas Kønig til Bloomberg i sidste måned. Greenfield projekter skal udvikle vind, solenergi og batterilagring. Helt risikofrit er det vel næppe, men til nu har samtlige CIP-fonde overperformet i forhold til løfterne. Og den aktuelle blæst omkring havvind-projekter er nok kun en krusning på overfladen i deres lange, globale optik. Kort sagt: De gør det også godt.

 

Passer dit pitch til markedet?

How-to guide: Pitching in a VC downturn” tænkte jeg lød som relevant at henvise til dagens starttema taget i betragtning. Men den rummer mest helt banale pointer, som jeg da godt for Prins Knud kan gentage:

  • Investorer tænker mere finansielt og tager længere tid om at beslutte sig
  • Unit economics og burn-rate har fokus
  • VC’s beskytter sig mere og presser terms i forhandlinger

Juliet Bailin fra Generel Catalyst i London kommer med det eneste bare lidt originale vink: “It’s far better for a founder to point out a potential yellow flag or unresolved problem about their business than for me to mention it first. I’m less concerned about problems that founders bring up because I know that it’s at the top of their minds.” Den tilgang ved jeg ikke om passer til markedet – men den flugter helt med min mentalitet.

 

McKinsey og Wilstrup om AI

McKinsey rapporter har altid et vist højt kvalitetsniveau. Den seneste “The Economic potential of generative AI” er ingen undtagelse. Ud over selvsagt forretningsimplikationer med at “transform roles and boost performance across functions and unlock trillions of dollars in value across sectors from banking to life sciences”, bidrager den på to felter. Den forklarer de “foundation models” , der driver generative AI applikationer og som er “a step-change evolution within deep learning”. Og den kategoriserer de mange forskellige generative AI-applikationer. Men ellers vil jeg selvfølgelig anbefale den Bootstrapping-serie, Abzu-founder Casper Wilstrup kører her. Den fortsætter på tirsdag!

 

Indian summer og “the most hygge tech summit in the Nordics”

Efter en uge i storm og regn kan man godt længes efter lidt Indian Summer og fest i Barbieland. FBV håber vist på det samme ikke bare for vækstbørserne. For i eftermiddag byder Thomas Black-Petersen og venner på rosé og bobler på Matrikel 1. CPH Townhall skal nok over Esben Gadsbølls 40 års fødselsdag for at blive genstartet(!), men ellers er det TechBBQ the most hygge tech summit in the Nordics”13.-14. september, vi er mange der ser frem mod.

Her hygger vi os også og kommer allerede igen på tirsdag med nye artikler. Fx en rigtig spændende om det umiddelbart tørre emne ”Likvidationspræferencer”. Jeg har altid set dem som en sikring for investor, men en uting for founder. Nej, i de tidlige runder er de skidt for ALLE. Og sådan er der så meget at blive klogere på. Nyd nu din fredag med og uden rosé i vores altid boblende økosystem.