Hipster. Slush Style. Foto: Karim Awad/Slush.

Dagbog fra en techfestival dag 1: Krig og Fred og Sauna

Jeg er taget afsted på Europas tungeste startupevent, så du ikke behøver. Det er diskolys, teknologiblær, salgstaler og saunagus i én stor blanding. Det her er min dagbog og de bedste billeder fra første dag.

Tid til verdens koldeste iværksætterfestival. Og så er jeg samtidigt blevet ramt af den allestedsnærværende vinterinfluenza. Perfekt. Nå, men det er mandag, og jeg sover længe, forsøger at ryste sygdommen af mig. Drikker kaffe. Spiser brød med hybenmarmelade. Jeg bliver i privaten fra morgenen og udgiver en artikel om Innovationsfondens nye strategi. Ikke mange kommer til at tale om den, hvor jeg skal hen. Jeg skal på Slush i Finland. Men den har kæmpemæssig betydning for mange danske iværksættere.

Jeg skal flyve fra Kastrup 13.15. Med Finnair til Helsinki. Allerede der er vi journalister udenfor. De rutinerede techies og startuppers er selvfølgelig taget afsted allerede søndag. Eller mandag morgen, i det mindste. Selvom festivalen først begynder tirsdag. Jeg rejser med direktøren og chefredaktøren, for i en mediestartup er det selvfølgelig ligesom enhver anden startup. Minimum to tredjedele af de ansatte har en fancy titel. Min titel er journalist. Okay, not so fancy. Jeg er de 33 procent.

Foto: Camilla Hanhirova/Slush.

Mit program for dagen er mere eller mindre at finde frem til min AirBnb uden at blive kvalt i mit eget snot. Influenzaen der, du ved. Og så har jeg et interview med en rigtig big shot. En key note speaker på konferencen. Han hedder Caen Contee. Det navn lyder som en blanding mellem et sydafrikansk kreditselskab og en energibar. Men han er stifter af elløbehjulsfirmaet Lime. Det er dem, der smed 200 løbehjul i hovedet på københavnerne i starten af oktober, mens det stadig var forbudt. Klaus Bondam er stadig ikke begejstret. Men Contee er i Helsinki for at proklamere, at Lime ikke har opgivet Norden, så det skal jeg tale med ham om.

Min klimarenselse

I flyet er de eneste mennesker, der taler, danskere på vej til Slush. Og folk siger, vi er reserverede i Danmark. Så har de aldrig mødt en finne. Vodka, mørke skove, dybe søer, melankoliet og heavy-musikkens højborg. Nokias fødested. Det sidste vejer tungt for mig, for jeg kender bedst Finland for Nokia 3310. Og mænd i hvide uniformer med rifler over skulderen og ski under fødderne. De hvide spøgelsesguerillaer, der kæmpede mod bolsjevikker i både 1918 og 1939 og blev berømt og berygtet for deres snedighed og grusomhed. Men nu har Finland været et land i over 100 år, så vi lader de hvide og de røde fare i den her sammenhæng.

Nu er Finland kendt for SuperCell og Angry Birds. Jeg læser om insektdød og en ny superlufthavn i Beijing, mens et amerikansk ægtepar på rækken foran mig febrilsk fumler med frakker og bagage og trøster deres baby på samme tid. 170 mio. flypassagerer i Beijings to lufthavne, når de er helt udbyggede. 900 mio. færre monarksommerfugle de sidste 20 år.

Min samvittighed er okay, for Slush, konferencen jeg skal til, har gennem et eller andet kreativt system CO2-neutraliseret ikke kun selve eventet, men også min rejse dertil. Uffe Elbæk ville være stolt.

Foto: Camilla Hanhirova/Slush.

Da vi er landet i Helsinki, undervurderer vi selvfølgelig, hvor koldt det er at stå i minus 1 grad i 30 minutter for at få en taxi til vores Airbnb. Det er koldt. Men okay, det vidste vi jo, så videre i programmet, tudefjæs. Caen Contee skriver en SMS, mens vi sidder i taxien. Eller hans PR-kvinde gør. Interviewet er udskudt til tirsdag, så aftenen er fri.

Vi ankommer til vores Airbnb. Et fint eksempel på, at Airbnb stadig ikke er hotel, finder man i, at manden, der lukker os ind, er kok i restauranten under vores lejlighed. Og at vi bliver gelejdet ind gennem den lukkede restaurant og gennem køkkenet i den lukkede restaurant for at finde vej til vores lejlighed.

This is the end?

Men det her er Slush. Så vi skal ikke sidde i en lejlighed og hygge os med varm kakao og læsning i Financial Times (som jo ellers lyder som en fin mandag). Vi ryger videre til åbningsfest med en flok mennesker, der har lavet en bog om hele det nordiske startupmiljø. En startup guide. Fint projekt, manglende lyd på mikrofonen, videre til ny fest, siger folk. Vi skal i investor-sauna, siger folk. Ja, siger vi. Vi er i denne sammenhæng en mellemleder i en bank, en iværksætteri-programleder, en investor, et par ansatte i en venturekapitalfond og min chef. Og mig, selvfølgelig.

Foto: Karim Awad/Slush.

Investor-sauna skal måske forklares. De fleste mellemstore virksomheder i Finland har en sauna som en naturlig del af kontorets faciliteter. Som vi på Bootstrappings kontor har et toilet. Og en hane med koldt og varmt vand. På samme vis har værten for aftenens event en større sauna på 8. etage af virksomhedens kontor i midten af Helsinki. Det har organisationen for finske business angels, FiBAN, udnyttet til at placere et event her. De serverer sodavand, øl og pind-is. Og de lægger sauna til.

Og så slutter aftenen ellers med finsk shamanisme og dybe vejrtrækninger ved de varme sten i en sauna på 8. etage. For som en investor siger, har man ikke rigtigt været på Slush, før man har været i sauna med finner. Og nu har vi været i sauna med finner. Men vi har ikke rigtig været på Slush. For det begynder først tirsdag.

Foto: Karim Awad/Slush.