Innovationsfonden lancerer en ny iværksætterstrategi i forbindelse med omlægningen af systemet for erhvervsfremme. Det betyder et øget budget på 100 mio. kr, og det betyder også, at bæredygtighed skal fylde langt mere end tidligere.

Esben Vest esben@bootstrapping.dk 2. december 2018, kl. 21:43

0 kommentarer

Innovationsfonden har bidt sig fast i dansk iværksætteris bevidsthed, og fra 1. januar bliver fonden den helt klare første indgang til offentlige “bløde” penge for iværksættere.

Det er konsekvensen af nedlæggelsen af innovationsmiljøerne og den nye forenkling af erhvervsfremme. Nu udgiver fonden så sin nye Iværksætterstrategi, og derfor har vi spurgt direktør Peter Høngaard Andersen, hvordan det nye Innovationsfonden skal se ud.

Det nye erhvervsfremmesystem har været længe undervejs. Nu skal strategien til at implementeres. Hvor meget større bliver Innovationsfonden, og hvor meget vigtigere bliver I?

“Da vi startede i 2014, så landskabet ud på en bestemt måde, og et af de opdrag, vi blev givet fra starten, var at koordinere med de andre aktører i området. Her sad innovationsmiljøerne på et meget konkret område, det tidlige iværksætteri, som vi simpelthen ikke måtte gå ind i, og det er så det, vi nu må fra 1. januar. Det er en betydelig udvidelse af vores ansvarsområde. Og det er et område, som har været problematisk, at vi ikke har måttet bevæge os ind i.”

Hvorfor?

“Se det fra brugerens side. De skulle gå til forskellige aktører afhængigt af, hvor de var i værdikæden, og nu er det samme aktør, de skal spørge om soft money hele vejen igennem.”

Skal lukke hul fra innovationsmiljøerne

Med forenklingen af erhvervsfremmen udfases de fire danske innovationsmiljøer fra 2019, og Innovationsfonden og Vækstfonden skal i samarbejde lukke det investeringshul, der dermed opstår i startup-systemet.

Innovationsmiljøerne selv har kritiseret, at den specialisering, de stod for, kommer til at mangle på markedet for tidlige investeringer i iværksættere. Det er blandt andet inden for spilindustrien, hvor Capnova havde en niche. Men Peter Høngaard mener, at innovationsfonden har de kompetencer, det kræver, at løfte opgaven. Om budgettet passer til opgaven, er han ikke sikker på endnu.

“Det har vi ikke nogen sikker fornemmelse af, før vi kommer ud og får det afprøvet. Men altså, vi har fået 100 mio. ekstra om året øremærket til de aktiviteter. Det, vi tilbyder, dækker det hul, der kommer, når innovationsmiljøerne stopper 1. januar. Men om budgettet passer med efterspørgslen, det må vi vente at se.”

Hvordan vil I tage jer af de brancher, hvor innovationsmiljøerne har haft særlige branchefokus, fx på spilindustrien?

“Vi vil ikke lave noget specielt for nogen, for vi har nogle kriterier, der formentlig kan appliceres på alle områder, så det ser jeg ikke behov for, og i InnoBooster er det aldrig lykkedes os at bruge vores budget. Ergo: vi har ikke haft ansøgere nok til at bruge de penge, vi troede, der var brug for til iværksætteri.”

Så du tror godt, I kan overtage den rolle, som blandt andre Capnova har haft?

“Ja, jeg ser det ikke som specielt kompliceret.”

Det er ikke nok at skabe job

Fokus på verdensmålene og impact breder sig overalt i startupverdenen lige nu, selvom det stadig er uklart, om det er en god forretning. Men Innovationsfonden afviser, at det nye fokus er SDG-washing, eller at de bare hopper med på en populær trend.

Jeg synes, verdensmålene meget elegant fanger de problemer, vi globalt ser, at menneskeheden har.

“Nej. Jeg synes, verdensmålene meget elegant fanger de problemer, vi globalt ser, at menneskeheden har. I virkeligheden var en del af dem allerede indeholdt i det, vi gjorde, i forvejen. Men vi prøver at italesætte det stærkere ind i verdensmålene, sådan at man lettere kan se forbindelsen,” siger Peter Høngaard.

I skriver i strategien, at det skal undersøges, om der skal afsættes en pulje til social impact-startups. Hvorfor ikke bare afsætte en pulje til det?

“Når du får en ny population af iværksættere ind, så har vores erfaring fra nogle ordninger været, at de i starten kan have svært ved at være konkrete nok til, at vi kan vurdere dem i forhold til andre. Og da tingene foregår i konkurrence, bliver vi nødt til at beskytte nogle områder lige i starten, indtil de får lært det. Der må vi lige se de første ansøgninger, før vi tager stilling til det.”

Men har I ikke allerede haft en masse impact startups? Burde I så ikke have en idé om, hvordan I vurderer dem?

“Vi har haft nogen, og vi har også haft en del, der har fået bevillinger, men volumen har ikke været stor nok til, at vi kunne se, om der var en generel trend mod, at de kunne være konkrete om deres iværksætteri med KPI’er og milestones, og hvad skal der skal nås, og om økonomien hænger sammen, for det er de der konkrete ting, vi kigger på. Og det skal være i orden, uanset om det er nok så meget social impact.”

Hvordan skal det komme til udtryk, at I satser på impact?

“Det kommer til at stå i retningslinjerne, og der bliver åbnet for innovationsbegrebet. Det har før været meget klassisk kontant med, hvor profitabelt det er, hvornår giver det overskud, og er idéen skalerbar, så du kan gå fra 1 mand til at være 1.000 mand osv. For impact-virksomheder er det lidt nogle andre parametre, vi skal supplere med, men vi skal stadig kunne måle og kvantificere dem.”

For impact-virksomheder er det lidt nogle andre parametre, vi skal supplere med, men vi skal stadig kunne måle og kvantificere dem.

Hvordan skal I måle dem overfor de klassiske vækststartups?

“Du kan sige, der kommer nogle andre parametre ind som eksempelvis quality of life, og hvordan kvantificerer man det? Det kan man faktisk godt gøre. De skal være økonomisk bæredygtige, men om de vil vokse til 1000 mand, det er måske knap så vigtigt, hvis de adresserer behovet for økologiske fødevarer i byområderne, mulighederne for at lave green farming inden i byerne eller andre ting, som måske giver bedre quality of life. Det er sådan nogle ting, vi skal lære at vurdere på en ny måde.”

Kommer I til at gøre sådan, at man kan ansøge på helt konkrete verdensmål og sige, vi vil gerne opfylde verdensmål nr. 14 med den her virksomhed, og så vil det være et plus i jeres bog?

“Ja, det kan vi sagtens forestille os. Og vi har det allerede i et vist omfang.”

Hvad har været årsagen til, at impact fylder så meget?

“For to år siden lavede vi en analyse af de projekter, der var sat i gang, og hvilke områder, vi ikke fik ansøgere fra. De fleste ansøgninger var helt klassiske, en ting der skulle udvikles, opskaleres, sælges. Men vi har set projekter, som har været bredere fokuseret på nye digitale forretningsmodeller eller bæredygtige løsninger. Luggagehero og byhaverne Østergro er et par eksempler. Den slags havde vi nogle af, men vi havde meget få. Så måske formulerede vi os for snævert om produkt, profit og unicorns før.”

I er jo en offentlig organisation, så er det også jeres ansvar at skabe noget positiv forandring i samfundet, der ikke kun er arbejdspladser?

“Altså vores hovedformål er at skabe vækst og arbejdspladser, men vi har også som formål at løse samfundsudfordringer. Nogle af de samfundsudfordringer, der er ved at eskalere temmelig ubehageligt meget, er, at du har flere og flere psykiatriske patienter, og dem har du især i byområderne, og det kunne jo være, fordi quality of life ikke er, som den burde være, fordi der er et eller andet, vi har mistet i vores hastige, teknologiske udvikling. Det er nok i det lys, at vi skal se den her nye bølge af iværksættere. For mange af dem adresserer ting, der går på mere grønt i byområder, sund livsstil, rent vand osv.”

Skal I fokusere mindre på profit og mere på impact blandt startups?

“Hovedparten for os vil altid være de profitdrevne virksomheder af klassisk karakter, men vi kan bare se, at de andre er kommet frem de senere år. Og vi kan se, at de er derude, men det har været meget få af vores ansøgere indtil nu.”

Det, at vi får 3-400 ansøgninger ind fra unge mennesker, som typisk er i 20’erne, giver os et meget godt blik på, hvad der rører sig derude

Kommer idéen om at satse mere på impact fra politikerne eller fra jer selv?

“Den kommer fra os. Det er trends, vi ser derude. Det, at vi får 3-400 ansøgninger ind fra unge mennesker, som typisk er i 20’erne, giver os et meget godt blik på, hvad der rører sig derude, før du noterer dig det i medierne, og det er det, vi har lyttet til. Vi vil gerne have plads til det hele – ikke kun de klassiske vækst-cases.”