Det tog fire år, men erhvervsminister Morten Bødskov fik så også løftet beløbet fra 350 mio. kr. til over 1 mia. kr. frem mod 2030. De fire år gjorde også, at meget blev vendt, og i reformen var ingen forslag decideret dårlige eller håbløse. Om de så virkelig løser de vigtigste problemer og batter noget – det er en anden sag.
It’s the economy stupid
Jeg har før skrevet, at det vigtigste økonomiske resultat af reformen er EIFOs +5 % matchlån med lettere adgang og vilkår, når man ellers er blåstemplet af at have en privat investor, der så kan matches. Lånene er en klar succes – og kan umuligt være en forretning for staten (for ingen andre vil lave de tidlige forretninger og slet ikke til 5 %+Cibor).
Så det står jeg ved, fordi det går ind dér, hvor grants ikke er nok, og der fx ikke er helt så mange business angels i markedet, som der var for bare et par år siden. Matchlån er en god løsning på en reel udfordring.
Det modsatte er den 450 mio. kr. dyre afskaffelse af iværksætterskatten. Den ramte før investorer med under 10 % i en portefølje af selskaber. Det betyder, at udenlandske og danske P/E-fonde kan gå ind og få under 10 % ejerandel uden at betale skat af udbytte. Godt for dem.
For founders og mindre private investorer er det reelt lige meget. Jeg har co-foundet og investeret i startups siden ruder konge var knægt og har 28 år senere endnu til gode at modtage udbytte. Så selv om det lød godt, var navnet iværksætterskat misvisende og den politiske prioritering forkert. Det rigtige havde været at lette højrisikoen ved investeringer i ventures.
For de iværksættere, der har betalt lagerskat, og siden set deres børskurs fordampe, var den afskaffelse af lagerbeskatningen med 7 års tilbagevirkende kraft en fantastisk retfærdighedshandling fra Paradis. Men mon ikke det reelt set højst tæller omkring 25-50 personer i Danmark? Vækstbørser og børser ud over lagerbeskatningen hørte vi ikke om. Der må en dag en kapitalmarkedsreform på bordet, hvis vækstbørser i Danmark skal rebootes.
Meget godt, meget småt
Diversitet var alle fire år det mest hypede emne – i al fald i politikernes talepapirer. Bundlinjen blev ikke flere målrettede acceleratorer og fonde – men det klarer markedet vel også ret godt – derimod et par andre ting. Dels justering af bagatelgrænsen for at arbejde under barsel, hvilket er founder-venligt. Og så er der udvidet dagpengeret. Og det er – ligesom matchlån uden personlig kaution – godt, fordi vi ved, at økonomisk tryghed typisk er vigtigere for kvinder end mænd, og det har EIFO betonet som en vigtig driver for matchlånet.
Så er der alt det med uddannelse. Christian Vintergaard og Fonden for Entreprenørskab fik en pose penge kun til at bearbejde folkeskoler. De kan let blive tyndt smurt ud. Jeg ville nok have satset lidt senere i ungdomsuddannelserne. Jes Broeng og Open Entrepreneurship har vist vejen med at åbne campus og labs til samspil for startups, corporates og investorer. Initiativet er nu permanent, men jo bare en start. Et vigtigt element er at forenkle tech transfer-processer, der er absurd forskellige mellem de otte universiteter. Men det ligger i Forskningsministeriet, så vi må håbe på, at noget sker, mens vi endnu har en handlekraftig minister, Christina Egelund, dér.
Offentlige udbudsregler står der pæne ting om i reformen. Imens dør startups, fx i medtech, inden de kan få aftaler på et hjemmemarked, der stort set – og trods allehånde velmenende strategier og innovationsenheder – kun tænker i pris og kvantitet.
Af de mange mindre ting er det værd at huske, at aktiecrowdfunding blev tilladt og indskud til et ApS er landet mellem de for høje 40.000 og de for lave 0 kr. Det var en no-brainer.
Det store forsømmelse. Skalering med vækstkapital
Når vi så endelig er nede på 30-40 danske scaleups, der er omkring serie A, har vi så gjort noget for at få dem til at nå serie B-D brolagt med dansk kapital, HQ og arbejdspladser? Der er en vis politisk forståelse for, at skalering er vigtigt, nu fordi vi skal sikre strategisk autonomi. Altså at vi fx selv kan lave grøn energi i EU, selv re-industrialisere med smart tech osv.
En kapitalmarkedsunion er på bordet, der også vil rumme markant mere vækstkapital. I selve iværksætterreformen blev de gode hensigter markeret, og Erhvervsministeriet og EIFO arbejder på sagen med at stable growth fonde på benene. Om der bliver rejst 2, 4 eller 10 mia. kr., får vi se. Det er ikke mange pensionsmidler ud af over 4.000 mia. kr., der skal til! DVK har bevist, at de kunne investere med 18-20 % IRR, hvilket fortsættelsen hos Danske Bank så givet også kan.
Morten Bødskov har luftet en 20 % garanti, så de forkælede lønmodtagerkasser kan få taget lidt risiko ud. Sidst jeg spurgte til, hvornår han vil komme videre med det, veg han udenom. Det er ellers bare at se til Frankrig og England. I førstnævnte er Macrons tibi-initiativ – som Christian Motzfeldt fremhævede i Bootstrapping i sidste uge – hvor finansministeriet gennemgår og blåstempler fonde, så investorer kan tilskyndes til at investere i dem, et eksempel til efterfølgelse.
Derfor vil det være vildt – og reelt unødigt – hvis det ender, som nyligt for klimaefond II fra 2150.vc, hvor kapitalen kommer nede fra rige familier i EU. Vi har til nu ikke rigtig evnet at finansiere den type vækst af vores egne scaleups, om de så er grønne eller sorte, bæredygtige, sociale eller bare gode.
Reformen i jordhøjde og i helikopterperspektiv
Ser vi i jordhøjde på de 46 forslag er de ok, især fordi de rydder op i en del uhensigtsmæssigheder og også hjælper nogle tidlige startups. Medtager vi L25 reformen af erhvervsstøtten, der kom samtidig, tror jeg det samlede økonomiske facit er negativt for en softwareudviklende startup. En sådan kan nu ikke fradrage timer til den vitale udvikling og grants til samme – og kan ikke styrke sin likviditet med skattekredit.
Det er helt afgørende at få løst de founder-cases vi har oprullet – og at vi flere, lige gode skattefolk som Morten Høgh-Petersen og Claus Pilgård – arbejder for i organisationsdanmark
Ser vi fra helikopterperspektiv, har vi slet ikke sikret, at alle de gode talenter, vi har, understøttes af en samlet national innovations-, skalerings- og kapitalrejsningssstrategi. Det er andre lande som sagt i gang med. Så hvis vi vil være verdens bedste, skal vi se at komme videre!
