I dag skal vi til en start sige velkommen til Mettes nye ministre og se på det vigtigste i regeringsgrundlaget. Men vi skal også samle op på året. Og markere, at det er sidste fredags-udgivelse i 2022. Et år, som tog uventede drejninger. “2022 has turned out to be an annus horribilis of epic proportions for Silicon Valley and the global technology sector”, som Jessica E. Lessin skrev i The Information allerede start december.

Jeg tror, at vi fra Norden for en sikkerheds skyld skal gemme annus horribilis termen til næste år, for der er altid en forsinkelse mellem Big Techs aktiemarked, og at vi kan mærke krisen i økosystemet for alvor sætte sig. Trods hyperinflation med deraf følgende knaphed på kapital i forhold til 2021’s overflod af let og billig finansiering, samt andre dårligdomme, er vi foreløbig bare tilbage på 2019-niveau. Men jeg forstår godt de grunde, Jessica giver ud fra hendes US-vinkel: “The collapse of the cryptocurrency economy. A seizing up in startup funding. The obliteration of trillions of dollars in market value from the industry’s lumbering giants like Meta. Twitter takeover by the industry’s most unstable CEO. As one CEO recently put it to me: Can we just erase the whole year?”

For danske startups er burnrate og dermed runway under pres, og vi er skiftet fra top- til bundlinjefokus. Vi er presset af, at skatter, moms og modregning i skattekredit har meldt sig, og de første skibe er stødt på grund i den kolde østenvind. Værdisætningerne er påvirket, måske halveret for de største scaleups. Klarna har nordisk rekord med 85 %. Også mentalt er vi efter mange års optur et helt anden sted. Men de høje bølger melder sig potentielt nok næste år og kan få mange flere startups til at gå i rekonstruktion. Hvad skal vi gøre ud over at omstille os til nye tider – ja, det da noget af det, vi skal rundt om i dag. Men vi starter som sagt med de rammer en ny regering vil lægge for os.

 

Mettes fusion. Og kan Bødskov få nye træer til at vokse op?

Det er især erfaringerne under corona med at krisestyre Danmark i tæt samspil med folketingets partier og organisationerne, der har fået Mette Frederiksen til at se, at vejen frem er en samlingsregering (som det sidst hed i forlængelse af 2. verdenskrig). For corona-styringen blev oplevet som en megasucces (hvis vi trækker mink- og FE-sager ud). Hun har så oveni formået at lægge afstand til venstrefløjen og reducere og splitte de mange borgerlige partier. Om hun lykkes i længden med sin dygtige magtdemonstration med en regering og et ”arbejdsfællesskab” – som en slags midlertidig fusion af toppen af de ’konkurrerende virksomheder’ S og V (samt det ikke så lille nye M) – er svært at sige. Men politisk modigt er det – som alle ’fusioner’ mellem heads on konkurrenter.

Jeg behøver ikke bringe citater fra samtaler med erhvervsorganisationer og lobbyister, for de er reelt overstadige som køer på græs. Det er med at smede jernet nu, mens regeringens otte reformspor er varme. For kan fusionen holde bare et par år, har den mulighed for at få mere vidtgående reformer igennem end en ren borgerlig regering. En sådan har altid endt med at være angst for at røre ved velerhvervede rettigheder. Nu er der lettere flertal for det omfattende arbejdsprogram i regeringsgrundlaget(’lettere’, ikke ligetil, for meget er forligsbundet).

Morten Bødskov er den nye erhvervsminister og dermed minister for startup-økosystemet. Det rigtig gode er, at han er supererfaren og placeret helt i toppen af ministerhierarkiet. Det mindre gode er, at han er mere robust end visionær og dermed umiddelbart bedre for det store erhvervsliv end for det nye og innovative.

 

Fedt. Nu kan vi få udenlandsk arbejdskraft til vores startups

Hvad er det bedste i regeringsgrundlaget “Ansvar for Danmark”? Jeg tror, jeg vil pege på, at vi får lettere ved at rekruttere den nødvendige udenlandske arbejdskraft til vores tech- og life science-startups. Ikke bare fordi de mest absurde regler for partnere bortfalder, men også fordi der – i al fald på skrift – tages livtag med Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI),der skal præstere: “hurtigere og mere effektiv sagsbehandling”. Men måske navnlig, fordi topskatten halveres. Det er et rigtig godt signal til udenlandske softwareprogrammører, sælgere og anden arbejdskraft, vi typisk har brug for. Så måske bliver SVM-regeringen også en SMV-regering.

 

Op på dupperne. Præg regeringens nye iværksætterstrategi

Efter en god start for Simon Kollerup under corona har vi ikke oplevet andet end fusionen af EKF og Vækstfonden. En proces, ingen endnu har uddelt røde, blå eller lilla roser for. Flink og velmenende, men der skete for lidt. Som Torsten Schack Pedersen (V) skrev her på Bootstrapping, har han: “siddet på hænderne i tre år i forhold til at udforme en iværksætterpolitik”. Nu er en iværksætterstrategi lovet med 300 mio. kr. i halen. For lidt til det helt store; ja pinligt lidt i forhold til enkelte andre landes satsninger. Men dog bedre end intet. Hvorfor?

Jo, det hedder fint i regeringsgrundlaget, at det skal være: “lettere for danskerne at investere i iværksættervirksomheder, mere attraktivt at være iværksætter uanset køn og lettere at tiltrække kapital.” Det vigtige, udmøntningen, står der ikke meget om, men dog, at der bl.a. skal: “skabes gode muligheder for, at flere vækstvirksomheder slår rødder og bliver store arbejdspladser i Danmark.” Det lyder godt. Det kan være accelerationskapital, det kan være at styrke vækstbørserne. Begge dele vil i hvert fald for mig, som jeg har skrevet årle og silde, være gefundenes fressen. Vi skal have scaleups til at blive i landet lidt længere, vi skal have stoppet udvandringens dal. Det kræver institutionel kapital til den tunge rejse efter serie A med kapital hentet direkte eller via børser. Og se, om ikke der står: “Tage initiativ til, at ATP i endnu højere grad kan investere i dansk iværksætteri, start-up-virksomheder mv.” Det gør ATP allerede lidt, men nu skal der fuld kraft på. Og så er der bedre chance for at få flere andre pensionskasser med. Det er der musik i. Så alle vores mange organisationer for vækstvirksomheder: Det er nu, der skal påvirkes – helst i samme retning. DI har 25 forslag til ”Flere ny vækstvirksomheder” ; Dansk Erhverv 28 i ”Verdens bedste iværksætterland”. Og så er der alle de mange forslag fra Aktive Ejere/DanBAN, FBV, Danske Tech Startups, IT-branchen, SMVDanmark, Dansk Iværksætterforening m.fl.

Partier og organisationer flest mener, de har skrevet mængder af forslag og passager i regeringsgrundlaget. Men hvem, der er bidragyder til dette kuriøse forslag, kunne være sjovt at vide: ”Regeringen vil afdække mulige definitioner af iværksættervirksomheder med henblik på at vurdere, om der hensigtsmæssigt kan etableres en konkret definition”. Vi – med eller uden Peter Kofler og Dansk Iværksætterforening – må så se at få fortalt, hvad vi mener med vækstiværksættere, dem der skaber de innovative, vellønnede arbejdspladser som Carmen Curlers, ikke bare en ekstra frisør; en dansk Northvolt, ikke bare en dansk økologisk gårdbutik. I øvrigt står der ikke så meget som under den forrige regering om: ”hele Danmark”. Dejligt for Danmark er nu engang hele Danmark, og vi er ikke en lukket ø, ikke engang en ø. Og nu må der sørme også komme udenlandske studerende til: En klar økonomisk gevinst for Danmark.

 

Skattelettelser. Jo vi får se …

Regeringen vil halvere topskatten. Det er godt. Men symbolsk straffes de 9000 højst lønnede direktører over 2,5 mio. kr. med top-topskat. Men måske rammer top-topskatten også aktieindkomst, så den stiger fra 42 til 47 %, for at modvirke skattetænkning? Det vil være ret så ødelæggende for risikovillige investeringer. Vi får i givet fald verdens absolut højeste beskatning af aktieavancer (herunder carry i fonde). Er de mulige uheldige konsekvenser af symbolpolitikken med top-topskatten tænkt igennem?

Regeringen vil indføre et skattestop for erhvervsbeskatning. Lagerskatten på ejendomme annulleres, og skat på generationsskifter lettes. Ok, men det vigtige er at lette aktive vækstdrivende investeringer.

Der er en milliard til at fortsætte det midlertidige F&U-fradrag (LL 8B). Jeg ved så ikke, om vi får samme ødelæggende praksis som efter LL §8X på skattekreditordning for softwareudvikling. Men det må vi da gå ud fra, at genvalgte skatteminister Jeppe Bruus har forstået, at her skal han oppe sig! Bemærk dog lige, at F&U fradraget ikke automatisk fortsætter i 2023 – fordi der ikke er finansiering i den vedtagne finanslov. Det er så først fra 2024. En ikke uvæsentlig detalje, Jeppe skal ændre på vej ind i en recession.

 

Cremen af regeringsgrundlaget. Hvad kan vi ellers se frem til?

Den grønne energiomstilling. Det problem, der tackles, er tempoet i godkendelser fx til havvindmøller. Det skal en ’krisestab’ løsne op for (statsministeren elsker at løse kriser). Fint nok, men der står intet om forskning og innovation i forhold til den grønne omstilling. Uden det går den ikke. Derudover vil regeringen, dvs. klima- og energiminister Lars Aagaard, tidligere dygtig direktør for Dansk Energi, udrulle fjernvarme og understøtte en udbygning af elnettet.

Arbejdsudbud. Den nye regering vil øge arbejdsudbuddet med 45.000 personer, bl.a. ved at sænke skat på arbejdsindkomst og ved at gøre det mere attraktivt for seniorerne at blive på arbejdsmarkedet.

Offentlig sektor. Regeringen vil lave en ”frisættelse af velfærdssamfundet”, som styrker det frie valg, det lokale ansvar samt samarbejdet mellem offentlige og private aktører med konkurrence mellem leverandører. Lyder godt. Sophie Løhde får en opgave, endnu ingen er lykkedes med.

Uddannelser. Så realiseres nogle af Nina Smith udvalgets anbefalinger om beskåret kandidat på halvdelen af de videregående uddannelser og stop for SU efter normeret tid. Midlerne skal styrke kvaliteten, hvilket er tiltrængt, men hvordan kvalitet styrkes med kandidater på 3+1 år i stedet for 3+2 er ikke ganske logisk. Erhvervsuddannelserne skal styrkes, for vi mangler faglærte.

Digitalisering. Nogen har arbejdet for, at vi fik et IT- eller digitaliseringsministerium. Jeg ser det som en svækkelse af feltet, at Digitaliseringsstyrelsen rykkes væk fra Finansministeriet, hvor pengene og magten ligger. Men det kan Marie Bjerre (V), der også er ligestillingsminister i en regering med få kvinder, så modbevise.

 

Investor! Hjælp dit founder-team i recessionen

Vi er dog mange, der har mere at gøre med at understøtte vores porteføljer end læse om regeringen! For adskillige startups har et bjerg af corona-gæld, skatter og moms, der forfalder, og skattekreditter, der modregnes. I min formulering er her de 6 vigtigste råd, som jeg efter diskussion i DanBAN med Jesper Jarlbæk og Gregers Kronborg, har sammensat. De kan nok gælde alle typer investorer i ventures. Vi lancerede dem før ’drag show’ i forgårs på et fornøjeligt julemedlemsmøde i Danish Business Angels:

1. Vær transparent. At ens kapital tørrer ud, kan ske for alle. Del det, vær åben fx i alle syndikater om, at du ikke kan være med – for så gør vi andre det.
2. Vær ikke bange for downrunder. Værdier går op og ned og er foreløbig papirpenge.
3. Tag fat i problemer med burnrate og runway i hele din portefølje. Hjælp founders med at lave eller få lavet en plan for finansiering og for omkostninger, der rækker 12 og 24 måneder frem.
4. Gør dig dit bestyrelsesansvar helt bevidst. Følg likviditet og bogføring meget nøje. Sørg for, at alt er protokolleret. Glem aldrig, at founders skal betale løn, A-skat, moms – ansvaret er også dit!
5. Hjælpe founders mentalt. Det er let at skælde ud, når du er skuffet. Men det er et voldsomt pres og en endnu større belastning for founders. De havde regnet med eksponentiel vækst. De er i måske i chok eller bliver passive af at møde muren af gæld og VC-nej til finansiering.
6. Tænk på relevante udveje. M&A med konkurrent, frivillig rekonstruktion, zombiepause til efterspørgslen er der igen.

Jeg hører meget gerne på jesper@bootstrapping.dk – også anonymt – om cases, vi kan lære af i disse tider.

 

Nye VC-fonde rejses stadig. Hvor kommer pengene fra?

Mikkel Rørvig, North Ventures udtalte i ugen til Børsen, og skrev på LinkedIn, at ”de udsving, downrunder og layoffs vi ser lige nu i ventures ikke er ubetydelige. Men det er potentialet heller ikke.” Og det er jo investeringer, hvor vi skal se 7-10 år frem. For venturemarkedet er modnet, og der er mange stærke vækstcases. ”Der er kapital, men investeringerne er mere selektive, og processerne tager længere tid”. Det har gode Mikkel alt sammen såre ret i. I landsbykirken lød mere simpelt efter Matthæus, at fårene skal skilles fra bukkene (dvs. fra gederne, for de havde pels nok til at tåle kulden).

De mange nye venturefonde, der rejses, er et godt bevis på, at kapitalen er der. Som jeg skrev i tirsdags, har vi på Bootstrapping haft mange eksempler. I start december havde vi Backing Minds som ugens investor. Sara Wimmercranz og Susanne Najafi, de to første kvinder i Europa, der stiftede venturefond, så muligheder i provinsens endnu umodne bananer. Forrige uge var det Magdelene Larsson og det nordiske ben af Giant Ventures, der fik fokus. Og i tirsdags var det Martin Bjergegaard fra Bjergegaard & Co, der forklarede deres alternativ til Silicon Valley-modellen.

Af andre danske har vi i efteråret haft nye friske Blackwood Ventures og Ugly Duckling Ventures som ugens investorer. Jeg kunne nævne flere førstegangsfonde i året som fx Morten Halborg med Climentum, Anne-Louise Thon m.fl. med VÅR Ventures og Tommy Ahlers og Nicolai Reffstrup, med deres DLUV-klimafond (og gætter jeg hardtech-fond lidt a la Nordic Alpha) på vej. Ja, længere nede i dette nyhedsbrev berører jeg så People Ventures og EU.VC.

Men hvilke LP-investorer er det, at disse mange venturefonde får kapital fra? Det er mere komplekst at finde ud af. Men mit gæt er, at det overvejende er familie- og erhvervsfonde. For især i pensionskasser re-allokeres og re-balanceres. En investeringsdirektør vil rebalancere, så kassen kan bevare sin aktieandel, til opturen kommer. Og samme vil reallokere, så der genfordeles mellem likvide og illikvide aktiver. Pensionskasser skal jo løbende kunne udbetale pensioner, og det overvåger Finanstilsynet nidkært. Og er der noget, der er illikvidt, er det de investeringer, venturefonde har i os. De har jo 10-årshorisonter.Så hvor illikvide alternativer med høje afkastprofiler var et hit under opturen, er de ikke sagen mere. Så vi kan foreløbig se langt efter de 3200 mia. kr., heraf ¼ i illikvide, der ligger i de ellers enestående – af alle lønmodtagerkroner polstrede – danske pensionskasser. De kunne ellers gøre en fantastisk forskel, hvis de via venture- og kapitalfonde i højere grad fik lov at komme ud mod tidlige vækstvirksomheder! Så indtil regeringen sender ATP på banen for alvor, arrangeres især møder med erhvervs- og familiefonde. Vi har flere store som Chr. Augustinus Fabrikker og mange små, der let går under radaren ude i landet. People Ventures er fx fondet af familiekontorerne Zibra, North East, Følsgaard og Lind. Men de hænger sammen i netværk, og en god del er impact-orienterede. Vi er også business angels, der går ind direkte som LP’s eller via feederfonde. Så kapital er ikke tørret ud. Men den flyder heller ikke uhæmmet som sidste år. Vendingen er hård, også for venturefonde. Men vi siger jo, konkurrence er sundt!

 

 

 

Kodeord ’23: Resilient, eller bare robust

“Mange topledere øger fokus på at modstandsgøre deres organisation”, læste jeg et sted. “Modstandsgøre” må være en dårlig Google-oversættelse fra en McKinsey rapport, der sikkert hed noget med resilience og risici. Resilient skulle stå øverst på dagsordenen for 2023, men det har allerede været et af de senere års modeord. For det dækker det med, at vi både skal kunne sikre burnrate og runway individuelt og sikre os som nationalstater. Men pointen i det, der i min barndom bare hed ’robust’, er selvsagt skærpet med de geopolitiske kriser. Jeg hørte et foredrag af Michael Zilmer-Johns, ambassadør og i spidsen for to års arbejde for regeringens analysegruppe og rapporten: ”Dansk sikkerhed og forsvar frem mod 2035”. Verdensbilledet er i året ændret på den korte bane. Putin har tvunget os sammen i forsvar og oprustning, så ESG er foreslået tilsat et D for Defence, jf. fx hvad jeg skrev sidste fredag om Quantum-computing. For der er et tech-race om at militarisere AI og Quantum-IT, der kan ændre krige. Kan den ene part hurtigst tage data ned og bruge det, kryptere og dekryptere, så ingen kan skjule sig, ikke engang i en atombevæbnet ubåd, så skal hele afskrækkelsen gentænkes.

Og Xi og Kina vil heller ikke længere acceptere den verdensorden, vi har haft. Kineserne spiller ikke efter vores regler, de vil ændre dem, og Indien og mange andre lande spiller med, fordi de ønsker, at hverken Kina eller USA dominerer. Demokratiseringen er truet overalt, og globaliseringen er ovre. Vi går fra ’just in time’ til ’just in case’, fordi vores afhængighed af produktion og forsyning fra Kina må væk. Nationer og corporates må sikre adgang til ædelmetaller og til produktion især af chips.

Der er meget geopolitik og mange trends at holde øje med, og tech fra Valuer til Lars Tvedes Supertrends (der vist i øvrigt samarbejder) og fx danskstartede Airfinity i London er eksempler på startups, der laver forretning på analytisk input. Internettet bliver nok et ’splinternet’ uden TikTok. Det er vel så en konsekvens, der er til at leve med.

 

Big Tech har mistet magien – disrupt dem!

Jeg citerede i starten Jessica Lessin for at kritisere Big Tech i året, og kritikken skyldes ikke kun de drastisk faldende aktiekurser på FANG-aktierne, som den almindelige amerikaner jo kan mærke. Den går også på massefyringer (og måden, ikke mindst Elon Musk foretager dem på), som har: “destroyed the image of big tech firms as lean and efficient machines”, som Martin Peers skrev i The Information og fortsatte: “Google and Meta Platforms (not to mention Amazon) are overstaffed and bureaucratic. But a bigger issue may be signs that big tech services such as Google search and Amazon shopping are losing their luster with consumers.” The Wall Street Journal har fx berettet om et kæmpe fald for Amazon på kundetilfredshedsindex. Og I Washington Post lød en rubrik: “It’s Not Your Imagination: Shopping on Amazon Is Getting Worse.” Vi skal jo lige huske, hvordan Jeff Bezos i 1997 sad på sit lille kontor og skrev til aktionærerne: “we will continue to focus relentlessly on our customers.” I det ekstreme kørte han på sit mantra om “customer obsession”. Men nu er Amazon blandt flere landet i en perfekt storm af inflation, forsyningsvanskeligheder, massefyringer, faldende aktiekurs osv. Martin Peers konkluderer, at det viser: “a relentless focus on the bottom line, not on customers”.

Tonen i kritikken er ret ubarmhjertig, her Scott Galloway om Facebook: “They overinvest when cash flows are strong, and cut too deep when they need external financing. Case in point is Meta, where we’re witnessing hubris play out in dramatic form. The unconstrained boy-king is betting his company — his shareholder’s company, really — on a fever dream in which he is God in a world littered with Nissan and Nespresso billboards, a “metaverse.””

Det gode ved den mangfoldige kritik er, at Big Tech bliver set som alle andre corporates, og at det snart må være muligt at disrupte de oprindelige disruptere. Som Martin Bjergegaard, CEO for den nye venturefond Bjergaard & co, siger som ugens Bootstrapping-investor, har Silicon Valley i årtier været global ledestjerne, men vi kan nu gå og få succes på egne præmisser. Vi kan her lære af to brancher, siger Martin: “Dogmereglerne for filmbranchen og det Nye Nordiske Køkken inden for madbranchen. De var engang blege kopier af Hollywood og det franske køkken, men de er lykkedes med at genopfinde sig selv og er blevet globale ikoner.”

 

Tips & Tricks, Transaktioner & Personer

 

Købers marked. Har du krudt, kan du skyde nu

 

 

 

Nye venturefonde. People og EUVC

Zibrandtsen-familien (GlobalConnect) lavede et ret fantastisk founder-hus ude i Taastrup, som jeg besøgte for vel 5-6 år siden. Claus har arbejdet med gode ventureinvesteringer fra Radiobotics og Goodiebox til Mxney.io og Son of a Tailor. Og har nu closing på 400 mio. kr. på hans ny People Ventures fond. Den har fokus på digital sundhed og B2B-software. People Ventures er et godt navn – og lidt sjovt at det sted, der i mine øjne startede ud fra hardtech erfaringer, har taget den bevægelse mod founders som vigtigste udgangspunkt for succesfulde startups. En anden ny venture-fond med et særligt touch er EU.VC. Ambitionen er at lave en slags netværk for private investorer, der vil kunne investere på samme måde som LP’s inde i venturefonde. ”We’re democratising access to European venture capital. Our mission is to disseminate knowledge and build and nurture a community of real value add angels who want to invest as LPs”. Du kan altså via Andreas Munk Holm co-investere sammen med Isomer Capital i 60 europæiske venturefonde. Vi skal nok vende tilbage til de nye fonde.

 

Famly, Drivi, Valified – historien om offentlige indkøb

Nu bliver den offentlige sektor sat fri. Det er et af de helt store slagnumre for den nye SVM-regering, i al fald for VM-delen. Det er så tiltrængt, men sker nok ikke i morgen. Man starter med ældreområdet. Man kunne også begynde med indkøb. Der er et utal af rapporter og manifester gennem årene, senest fra Grønne Iværksætterpanel, der handler om innovationspotentialet i det offentliges 380 mia. kr. indkøb. Jesper Kildebogaard, Finans, kom i ugen med tre eksempler initieret af Esben Gadsbøll, Danske Tech Startups:

1. Famly havde udviklet en app til vuggestuer og børnehaver, men så udviklede staten den ifølge adm. direktør Anders Laustsen 500 mio. kr. dyrere og dårlige med Aula i 2019.
2. Drivi udvikler et system til køreskoler, som blandt andet samler alle dokumenter, man skal have med til køreprøve, i digital form. fra Men KL ønsker nu at lave en kopi af Drivi. ”Det er jo rigtig skørt at bruge mange penge på at bygge noget, som allerede findes”, siger Kasper Tikjøb, bestyrelsesformand for Drivi til Finans.
3. Valified udvikler værktøjer til virksomheder, der ønsker at måle og forbedre deres klimaaftryk og grønne profil. Det område er staten også gået ind i med it-løsningen Klimakompasset og ikke kun på den offentlige del, fortæller direktør Jesper Kring.

Vi skal fremme opbygningen af vores styrkeposition på velfærdsteknologier, står der i regeringsgrundlaget. Ja tak, hvem skal på hvilke platforme fremme hvad?

 

Sådan tackler du konflikter i founder teams

Der findes næppe nogen let og sikker opskrift på det problem, men givet rigtig mange forskellige. Godt, tænker jeg, kan det være upfront at starte med en test af teamet som fx TT-38, som mange business angels nu stiller til rådighed. Olivia Meyrick har i Sifted en firetrins-opskrift, der kogt ned siger, at man som leder skal deeskalere ved kun at fokusere på konflikten og dens årsag og konsekvenser – intet andet. Hvis en medarbejder altid kommer for sent til møder, må man ikke beskylde dem for sjusk og ligegyldighed, men i stedet forklare problemet og sammen overveje løsningen. Metoden er nok bedre end den eftersidning, jeg fik i skolen, fordi jeg altid kom for sent.

 

 

Hvornår bliver fusionsenergi det nye sort?

 

Styrk dine kompetencer til et rough year

Lars Tvedes julegaveidé. Er verden en kage eller et bageri?

 

 

Danny fra DanBAN bliver Danny fra DTU

“Da jeg startede i efteråret 2017, blev jeg ansat som medarbejder nr. 2. Siden da har vi virkelig haft fart på! DanBAN er gået fra at være et netværk med ca. 130 medlemmer til at være Danmarks største og stærkeste landsdækkende netværk for professionelle business angels med over 300 medlemmer og et professionelt sekretariat med 6 medarbejdere. Sammen har vi arrangeret +300 events for medlemmerne, været i dialog med +2.500 startups og derigennem hjulpet hundredvis af business angels og startups med at finde hinanden.” Sådan skrev Danny Malkowski på LinkedIn i sin afsked med DanBAN, og så er der jo ikke meget at tilføje, andet end at han nok var ombejlet, før han valgte Steen Donner og DTU Science Park. Danny skal stå for Danish Tech Challenge og GreenUP accelerator. Få har den investor relations manager-kompetence, hvor man helt ned i detaljerne kan forstå og vurdere startups, forretning og finansiering. Modsat Danny i Jul på Vesterbro, er de typer eftertragtede, ligesom Frederik Ploug,der tidligere på året forlod Keystones.

 

 

Du rammer muren i ’23

Vi skal hjælpe hinanden, så færrest mulige vækstvirksomheder rammer muren i det nye år. Her på Boostrapping holder vi på femte år skansen med en meget spinkel økonomi med undertegnede og tre studenter. I det nye år vil du – som har læst, i øvrigt rekordlangt, helt hertil – møde en hård betalingsmur. Hvis du altså ikke er støttemedlem, sådan som mange founders, business angels (herunder samtlige i DanBAN) og stort set alle venturefonde, acceleratorer samt aktører fra banker og organisationer til politikere. Kæmpe tak til jer! Og til jer endnu flere andre: Ring til Nikolaj på 42610660, og få en aftale, mens du har ’22-budget til det!