I denne uge var der kickoff på sjette udgave af Danish Tech Challenge, Danmarks største hardware-acceleratorprogram. Efter måneders screening, interviews og juryvoteringer er 20 ambitiøse hardwarestartups nu udvalgt til vækstforløbet. De skal nu arbejde med forretningsmodeller, salg, patentstrategi, produktionssetup og alt derimellem. Feltet af startups spænder fra maritime løsninger til medtech og robotter.

Efterårets Danish Tech Challenge skydes officielt i gang 12. august. Men her får du et sneakpeak på de 20 startups, der til efteråret skal arbejde med forretningsmodeller, salg, patentstrategi, produktionssetup og alt derimellem.

 

OptoCeutics er en spinout-virksomhed fra DTU Fotonik, hvilken har udviklet og patenteret en teknologi for lysterapi, der kan bruges til behandling af Alzheimers sygdom. Deres mål er at skabe en bærbar lyskilde, som patienterne kan bruge derhjemme eller i en institution.

OptoCeutics fremviser deres bærbar lyskilde til behandling af Alzheimers. Foto: Futurebox.
OptoCeutics fremviser deres bærbar lyskilde til behandling af Alzheimers. Foto: Futurebox.

 

SoilSense er et simpelt og billigt sensorvandingssystem til landmænd i lande i tørkeprægede områder. Ved at bruge SoilSense kan landmændene optimere deres vandforbrug gennem intelligent vanding. Det kan reducere deres vandforbrug med 20 % og optimere høsten med 30 %.

 

Planet Nusa producere træningstøj af havplast. De gør en dyd ud af at producere tøj til kvinder i alle størrelser, så alle kvinder kan have det godt, mens de gør noget godt for sig selv. Derudover donerer de 10 % af deres websalg til velgørenhed.

 

PentaLock laver verdens mest sikre og praktiske lås til cykler. De har flyttet låsen til cyklens krank, placeret mellem pedalerne, så en cykeltyv vil blive tvunget til at ødelægge cyklen for at bryde låsen op og dermed miste muligheden for videresalg. Ejeren bruger en nærhedsnøgle til at låse cyklen op.

 

Copenhagen Trackers har udviklet en billig og brugervenlig GPS-tracker med lang batterilevetid, hvilken ikke kræver et abonnement. Forretninger og forbrugere kan med Copenhagen Tracker lokalisere og tracke deres ejendele til en langt lavere pris end hos konkurrenterne.

 

Techvolver udvikler og sælger løsninger til medtech- og biotech-virksomheder, der automatiserer pipettehåndteringen.

 

Læsø Zostera udvikler og sælger isolering og akustikpaneler til byggebranchen, hvilke er lavet af ålegræs. Ålegræssets naturlige egenskaber egner sig godt til byggeprodukter, da det ikke kan brænde og har en uset holdbarhed i forhold til andre naturfibre.

Kickoff ved Danish Tech Challenge 2019. Foto: Futurebox.
Kickoff ved Danish Tech Challenge 2019. Foto: Futurebox.

 

Reshape Biotech udnytter de nyeste fremskridt inden for lavpris-robotik til at bygge omkostningseffektive væskehåndteringsløsninger. Prisen giver flere virksomheder muligheden for at udnytte fordelene ved automatisering i laboratoriet.

 

Aim Robotics udvikler en plug and play-dispenserenhed, der udvider cobots’ funktionalitet og skaber en mere brugervenlig og problemfri integration med Universal Robots.

 

BlueBenu er i gang med at udvikle en teknologi, der gør, at man kan genbruge blandet plastikaffald, som ikke kan genbruges i dag. De fokuserer på at omdanne plastik fundet i havet og naturen til råolie.

 

Dacoma har laboratorietestet og patenteret et bølgedæmpningssystem for transportfartøjer med besætning til offshore-industrien. Systemet gør transporten af service- og installationspersonalet til vindmølleparker mere sikker og behaglig under dårlige vejrforhold.

 

ATLANT 3D udvikler den mest nøjagtige og materialealsidige 3D-nanoprinter til mikro- og nanofabrikation af mikrochipenheder. De har en bred vifte af applikationer og målretter sig mod det hurtigt voksende forsknings- og udviklingsmarked for MEMS og sensorer.

 

Snapform vil designe og fremstille avancerede proteser til de nedre lemmer, som passer perfekt til den amputerets behov i første omgang, hver gang. De kombinerer 3D-skanning og -printning med den nye brug af avanceret modellering og simulering for at finde den optimale form.

 

OKTO bringer miljømæssig og arkitektonisk akustik ind i den smart-forbundne, datastyrede æra ved hjælp af deres proprietære teknologi OKTO, som er en akustisk IoT-platform til måling og implementering af realtidsløsninger til storskala-applikationer af lydfelter.

Kickoff ved Danish Tech Challenge 2019. Foto: Futurebox.
Kickoff ved Danish Tech Challenge 2019. Foto: Futurebox.

 

SCtronics udvikler intelligente strømafbrydere, der kan erstatte de danske FUGA-enheder. Forbrugeren kan styre og kontrollere lyset og varmen fra deres smartphone via Wi-Fi. Nogle af enhederne har indbyggede sensorer til at opfange temperatur eller bevægelse.

 

FlexLogical designer og udvikler medicinsk udstyr, der bruges under minimalt indgribende operationer. Udstyret reducerer håndledsoveranstrengelser og -træthed hos kirurger ved at lade dem anvende 3D-bevægelse uden at skulle fordreje deres håndled.

 

SUND FORLUFT har udviklet en ”nudging-enhed”, som gennem nyudviklede beregninger og teknologi visualiserer kvaliteten af ens indeklima og fortæller en, når der skal luftes ud. Det er designet til børn for at få dem til at tage ejerskab over deres indeklima.

 

WasteHero er en teknologidrevet virksomhed, der fokuserer på at optimere affaldshåndteringen verden over. De har digitaliseret affaldsindsamlingen og eliminerer dermed unødvendig afhentning af containere, der ikke er fyldte. Færre afhentninger giver økonomiske og miljømæssige besparelser.

 

SubBlue Robotics har opfundet og designet en fjernkontrolleret robot, der kan rengøre skibes propeller i vandet. Den erstatter dermed det nuværende system, hvor dykkere rengør propellerne. Det nuværende system resulterer i en mindre hyppig og dårligere rengøring, som øger brændstofforbruget.

 

TresActio udvikler datastyrede bioreaktorer til celledyrkning, hvilke er i stand til at bevare kontrol og konsistens i eksperimenter med høj gennemløbstid.