Det ville være løgn, hvis jeg ikke skrev, at det går relativt godt for startups i Danmark. Der kommer hele tiden nye spændende, der kommer langt – vel et par hundrede er nået til seed-stadiet og ¼ af dem til serie A.
Lige så er der masser af gode business angels, jf. en anden af dagens artikler, og ditto nye over 35 venturefonde, som vi lige nu har mini-serie om. Så hvad er problemet?
Her år 1 efter iværksætterreformen er der i al fald fem problemstillinger, der er faldet under bordene i Folketinget.
Issue 1. Manglen på vækstkapital. Vores talenter udskibes!
Det kan gå aldrig så fint med at skalere for dygtige danske, nordiske og europæiske startups. Nationaløkonomisk og politisk set er det bare mindre heldigt, at de flyttes til USA eller Asien, fordi det er dér, de kan få tilført kapital. Så vores største og mest uløste problem er nu engang, at vi har 4.500 mia. kr. i vores egne pensionskasser, hvoraf kun promiller kommer til investering i og børsnoteringer af danske vækstvirksomheder. Vi breaker snart en ny podcast med Erik Balck Sørensen, EIFO og Kent Due-Frederiksen, Danske Bank om temaet.
Det skal selvfølgelig, selv om det ikke kan løses i Danmark alene, rejses på Folkemødet, hvor der heldigvis er flere debatter om det. For pensionsselskaberne har, over en bred kam, til nu været ret så kolde i røven, for nu at sige det, som det er.
Men en dag rammer det Europa på suverænitet og vælgerne på velstand og arbejdspladser – og derfor må politikerne på banen. Der er noget at ændre!
Issue 2: Medarbejderaktier. Få warrants – og end i evig gæld!
I Bootstrapping Podcast, som du forhåbentlig følger, der hvor du lytter podcasts, kan du nu på fredag lytte til Ditte Buch Andersens historie om, hvordan det, hun troede var en god medarbejderskatteordning i Vivino, endte med en skattegæld. Og Thomas Black Petersen, FBV, supplerer om de politiske udsigter for at løse det. Den villighed villighed er der nok for §7p reglen. Sagen er bare den, at alle udenlandske og mange større, især børsnoterede selskaber, bruger §28 og mange medarbejdere har i dag §28 warrants.
Såvel skatteordførerne Ammar Ali (M) som min gamle klassekammerat Preben Bang Henriksen (V) fra regeringspartier har nu reageret og udtalt til Børsen, at noget i al fald må gøres.
Jeg kan være nervøs for, om økosystemet får det ændret godt nok, når selv DI kun foreslår ændringer af §7p. Imens lider mange. Christian Bækmark fra PrivatRevision i Aarhus gjorde i Finans opmærksom på klienter, der kan ende i fængsel pga. den gæld.
Børsen har bl.a. en tidligere medarbejder (mit gæt fra Unity), der har 10 mio. kr. i skattegæld, fordi han var under lock-up og ikke kunne sælge ved indløsning, så han kunne betale skatten. Sådan kan man få lov at betale hele sin nuværende løn til skat og alligevel have evig udsigt til enten gæld – eller personlig konkurs. Vælg selv!
Som Jakob Neua Nørgaard, Estaldo, skriver på LinkedIn: ”At man graver et hul med åbne øjne, som folk så falder ned i. Det betyder jo heller ikke, at man kun opsætter advarselstrekanter til de fremtidige fodgængere”.
Vi har kun set begyndelsen på problemet med dette omvendte skattehul, har Sune Alstrup, founder & business angel fortalt mig. Konsekvensen vil også ramme mange founders hårdt, for hvordan skal man betale internationale toplønninger, fx i biotek, uden warrants?
Jo, der er nok at ændre!
Issue 3: Aktieavancebeskatning. Du betaler reelt 82 % i skat, når du investerer
Jeg har tit skrevet, at man skal være halvt tosse, halvt skør for at investere i startups. Risikoen er enorm for, at startuppen går ned og founders, hvert til sit. Tidshorisonten, hvor man er illikvid, er en generation. Og så er skatten i Danmark, relativt til de typisk 30 % i resten af Norden, håbløs. 42 % i aktie- og kapitalbeskatning. Troede jeg. Men nu er jeg blevet klogere. Otto Brøns-Petersen, en af Danmarks måske klogeste økonom-hjerner, står bag en ny CEPOS-rapport, der viser, at den reelle skat er 82 %. Hvordan? Jo netop det at kapitalen i unoterede ventureinvestering er bundet i 12, ja ofte 20 år, betyder, at inflationen æder ind. I Norge har de derfor et årligt ”skærmningsfradrag” der svarer til inflationen, p.t. 2,5-3%. Det sikrer, at det er attraktivt nok at investere risikofyldt og langsigtet. Så nu er vi hernede helt tosser, helt skøre.
Da vi er mange, der har midlerne i holding-konstruktioner, fortsætter vi – og udskyder smerten. Men det er skidt, hvis man synes, bindeleddet mellem forskning & forretning er vigtigt for en nation. Det, synes de i Kina, hvor 70 % af al forskning kommercialiseres mod 25 % i Europa, og hvor de har med 2.200 specialiserede venturefonde.
Nok at ændre!
Issue 4: Straksfradrag og skattekredit. Massive forringelser trods iværksætterreformen
Vi må ikke glemme de issues med straksfradrag og skattekredit, som de sidder og overvejer i Skatteministeriet, imens softwareudviklende startups lider. Vi kan ikke længere flest få straksfradrag for de mange timer, vi udvikler software. Det forbeholdes nu især de store forskende pharma-virksomheder! Derfor kan vi heller ikke længere få den skattekredit, som i al fald 1.600 selskaber før har haft som meget, meget vigtig likviditetslettelse.
Nu har vi i fire år fremdraget sag på sag, og hørt på SKAT’s vilde undskyldninger om, at software er opfundet. De lovgivningsmæssige uklarheder og administrative urimeligheder står i kø. Mange, og nok især Morten Høgh-Petersen, Grant Thornton, og Claus Pilgård, Nielsen Nørager, har gjort deres for at fremdrage miseren. En dag må SKATs felttog mod software innovation stoppe.
Nok at ændre!
Issue 5. Konvertible gældsbreve og SAFE Notes er ubrugelige
Det skal være let og helst uden lange forhandlinger om værdisætning at finansiere en venturerejse. I USA og det meste af EU bruges derfor fremragende moderne instrumenter som convertible notes og nu især SAFEs (Simple Agreement for Future Equity). De er bare ret ubrugelige i Danmark. Problemet det sædvanlige: Du risikerer at blive beskattet af urealiserede gevinster. Anders Bo Pedersen, tidligere Meta, har påpeget problemet på LinkedIn, som vi lover at uddybe. Problemet med konvertible lån har AndreasVallentin-Hansen, Accura før forklaret på Bootstrapping.
Jeg har hørt, at nogle af de blå partier på Christiansborg godt vil tage det op, selv om det er ret skatteteknisk. Herligt for i Danmark er det at ændre beskatning – af overdreven angst for misbrug – som at slå i en dyne. Nok at ændre!
Solen skinner over Gudhjem. Jo, vi hygger os!
Der er meget at glæde sig over, og fadøllet fra Svaneke skal nok løbe lifligt i Allinge næste dage, hvor alle politikere og politisk aktive er på Bornholm. På folkemødet er charmen, at her kan alle snakke med alle. Her råber vi ikke som Musk og Trump hysterisk ad hinanden.
Hygge på klippeøen er godt, men ikke i sig selv godt nok! Lad os komme på banen og få problemerne løst sammen med politikerne.
