Jesper Højberg Christensen jesper@bootstrapping.dk 8. oktober 2021, kl. 10:49

0 kommentarer

Hvad er innovation værd? Jeg sidder på en græsk taverna, og intet er så skønt og simpelt som en grillet havbars med græsk salat inkl. feta, sorte oliven og ordentlige tomater. Men de to flinke brødre, der ejer min lokale, har ikke fornyet sig selv eller menukortet, siden deres bedstefar var en lille pige. Så tænker jeg på Noma og Geranium, i ugen udnævnt til verdens to bedste restauranter. De 14-20 retter, jeg har fået der, var ikke simple, faktisk svært at afkode, når desserten kom først og silden sidst osv. Men de var i hvert fald innovative, det vil sige fornyende og forretningsskabende. Ok, måske giver de underskud endnu, men for landet løfter de en hel sektor, der i min barndom var brun sovs og kartoffel-land med frit valg mellem melede frikadeller og triste krebinetter. Så selv om jeg sætter stor pris på varmen, lyset, det blinkende hav, den græske enkelhed og familiens gæstfrihed, er en frokost for 150 kroner inkl. fisk og vin alt det modsatte af innovation. Vi kan åbenbart et eller andet i kolde nord. Lad os komme rundt om mere af det fra ugen.

Fremtiden er grøn. Normative og kampen for at måle CO2-udslip

”Fremtiden er grøn. Punktum. Alternativet er at vi skal soppe, når vi køber is på Langelinie”, skrev altid prægnante Noa Reddington i Politiken. Landbruget langt fra Langelinie nåede en aftale i mandags. Og statsministeren fulgte op med en åbningstale tirsdag om at køre i elbil gennem et Danmark, der mere lød som vild natur med højmoser og heder, orkideer og forglemmigej, end de marker, der p.t. dækker landet. Halveringen af landbrugets CO2-udledning skal nås i 2030 ved en forceret teknologisk udvikling. Man behøver ikke være biolog for at vide, at alt dyrehold vil udlede CO2, så sandt som en ko bøvser. Så måske skal vi forske og innovere endnu mere i agro- og foodtech, i det helt anderledes disruptive og regenerative, der skal sikre 0-emission fra fødevarer i 2050. Så er du startup, der vil ændre noget, så gå i gang. For som jeg før har skrevet, er det nok bedre for verden, end at du selv holder høns på altanen og – som jeg engang – studerer litteratur.

I USA kan man fx på LinkedIn i alvor diskutere, om CSR er bullshit. I Norden og EU har vi mere travlt med at opstille målepunkter, inden de snart kommer som lovkrav fra EU, så det ikke bliver varm luft og greenwashing at følge op på IPCC’s seneste rapport. Det bedste af de gode indlæg, jeg for nylig har hørt om det, kom fra Kristian Rönn i Stockholm. Kristian forlod Oxford University for starte Normative.io, og har bygget en SaaS løsning, der hjælper virksomheder med at måle CO2-udledninger. Den er baseret på de transaktioner, der allerede findes i f.eks. økonomisystemer. Da disse automatiske udregninger er baseret på Green House Gas Protokollen, er Normative med til at sikre, at ”æbler sammenlignes med æbler”, og ikke pærer, når man skal sammenligne virksomheders udledning. På toppen af deres SaaS-løsning hjælper Normative også sine kunder med Net Zero strategi samt klimainvestering.

Jeg synes, det er så godt, når man ikke bare laver en analyseforretning, men en SaaS-motor for beregning af udledninger og dermed hjælper virksomheder til selvhjælp. Det særligt smarte, jeg også godt vil fremhæve, er software-samarbejdet mellem Normative og Tradeshift-platformen. Det gør, at Normative’s 60 medarbejdere kan skyde genvej til Mikkel Hippe Bruns mange store internationale kunder. Aktiv bestyrelsesformand for Normative er i øvrigt Podio- og Peakon-stifter Kasper Hulthin. Ligesom ugens investor i Bootstrapping Jeppe Schytte-Hansen fra Templafy giver vores første generations succeser leverage til de næste. Men inden jeg kammer helt over i begejstring, skal jeg lave den disclaimer, at jeg indirekte via henholdsvis byFounders og den nye 2150 proptech fond er beskeden medejer af Normative. Og Normative har lige i går fortalt, at de via disse og andre venturefonde har rejst en A-runde på 75 mio. kr. Næste uge har vi i øvrigt Lars Frejer, tidligere Ørsted som ugens investor. Han er lead på et syndikat af DanBAN investorer i Claimaider, hvor du også kan få målt dit personlige klimaaftryk. Fremtiden er virkelig ved at blive grøn.

Mette Frederiksen spurgte retorisk fra landets fineste talerstol tirsdag, om det lød for vildt, og tilføjede selv ’måske, men vi er i gang’, til følgende:”Dansk landbrug er verdens mest bæredygtige. Med de nyeste teknologier, mere plantebaseret produktion og mere økologi. De varer, vi henter fra resten af verden, bliver transporteret på skibe, der ikke sejler på olie, men på grønne brændstoffer. Vores industri får energi fra de danske energiøer og biogas fra landbruget. Og endnu flere i Danmark arbejder med at producere grønne løsninger til hele verden”. Ja. Amen.

Tog bølgen land? Wall Street bølgen af IPO’…

Tog Bølgen Land?/Tog den Land og sived langsomt/Rallende med Grusets Perler/Atter ud i Bølgers Verden? I.P. Jacobsens Arabesker var del af mit gymnasiepensum. Svaret lader vi stå lidt. Jeg skrev i onsdags om rentenervøsiteten på aktiemarkedet, der har fået de tunge tech aktier som Facebook, Google og Apple til at dykke vel en 3-5 %. Men i det store lange perspektiv er det en krusning i et godt år. Venture-bølgen af kapital er massiv. Mads Jensen, SuperSeed Ventures skrev til mig fra London: ”Still, even based on the investments that have already been reported, Q3 has been another record quarter for venture capital”. Men gælder det stadig også børsnoteringer?

The Economist skrev om IPO-bølgen i USA: “So far this year tech firms have raised $60bn, more than at the height of the dotcom bubble in 2000. One headhunting agency is said to have more than 50 searches under way for finance chiefs at startups hoping to go public soon.” Og The Information konstaterede i sidste uge, at volatiliteten ikke har stoppet bølgen. Jeg nævnte sidste fredag den succesfulde notering af Warby Parker på 50 gange EDITDA – hvad jeg efter 40 års tæthed til branchen kalde techwashing af en ret almindelig brillebutik. I denne uge er den mest diskuterede IPO Rent the Runway, der lader kvinder udleje finere tøj, altså bruge det cirkulært. Selskabet har været hårdt ramt af, at amerikanske kvinder gik hjemme i deres udgave af vesterhavspelse. Rent the Runway er ikke på toplinjen oppe på før-COVID niveau endnu. Alligevel går de på børsen. Og i det her miljø behøver jeg vel ikke sige, at de som næsten alle andre tech startups, storbrænder dollars af på deres helt egen runway. Rent the Runway skulle måske hyre Søren Ulrik Thomsen som tekstforfatter for at få gang i salget af det fine kluns. Jeg læste lige hans seneste essay ”Store Kongensgade 23”, hvor han priser det velklædte: ”Hvad kan en skarp blazer og en smukt skåret nederdel dog ikke gøre for at bevare vores værdighed som mænd og kvinder, og hvor trist som fanden er det ikke, at se et ældre ægtepar, som iført ens vindjakker og selvlysende kondisko helt har kapituleret til det praktisk behagelige og nu ligner to leverplettede melboller hældt ned i uformelige stofposer?”

Nå, det var et sidespring, som man siger. IPO-bølgen er interessant, for der er jo kapital nok på venturesiden, og man er fri for daytradere og presset fra kortsigtede spekulanter. Så hvorfor IPO? Lucinda Shen på Fortune gav mig følgende svar i ugen: ”But since the start of the pandemic, that unofficial party line of staying private longer seems to have, at the very least, softened.” Så det korte svar er simpelthen, at en børsnotering sætter barren højere og gør virksomheden stærkere. Børsmyndighederne og offentlighedens tryk på ordentlighed og performance virker. Hun anfører, at Mark Zuckerbergs 2013-begrundelse for Facebooks børsnotering stadig gælder: “Being public has a number of advantages. One, you are much higher profile so that in a crowded space, you can stand out much more easily,” he says. “Having a liquid stock also allows us to be a lot more strategic—so we can acquire companies and make big moves that you just can’t when you’re private.” Politikerne i Kongressen mener nu efterhånden nok, at Zuckerberg har lavet for mange ’big moves’. De vil have selskabet spaltet op.

Men meget tyder nu på, at bølgen stopper lidt op i USA. iFit Health & Fitness, en konkurrent til sportskæden Peloton, har udskudt deres notering her til morgen med begrundelsen “adverse market conditions.” Og allerede i tirsdags skrev Bloomberg om, at flere strakte deres forberedelser til notering på grund af aktiemarkedet.

… og den lille IPO-bølge på First North

I Danmark, har vi haft en meget, meget lille bølge sammenlignet med Wall Streets, men dog med hele 20 IPO’s i år til nu på vækstbørsen Nasdaq First North. Her er valuations for skalerbar tech markant mindre: mindre kapital, mindre markedspotentialer. Og måske også med mindre appetit, jf. diskusionen af Re-Match noteringen, på at anerkende en vækst/venture-tilgang til startups i forhold til mere traditionel regnskabsanalyse. Men vi har også her i ugen set, at markedet er følsomt, da – ugens case her i sidste uge – Brain+ kom fra start med et kursfald.

I går på Ritzau kom en ’intention to float’ meddelelse fra Q-Interline, der vil rejse 20-25 mio. kr. De leverer avancerede software-analyseløsninger til bl.a. mejeriindustrien. Spændende at se, hvordan det så går dem og Scandinavian Medical Solutions, der recirkulerer brugt scanner-udstyr. Andre har så udskudt deres noteringer, som Re-Match, den markant største i år på Premier. Udskydelser er ikke er ualmindelige, DONG gjorde det vel en tre gange. Økonomisk Ugebrev skrev i større analyse af SpeedRecruiters, at de nok skulle vente en omgang med at gå på First North. Det har de så også gjort, dog nok af andre grunde. Selv vil jeg, alene fordi der ikke er institutionelle bag, anbefale hurtig-rekrutterings firmaet at ændre på det forhold næste gang.

Så det er jo ikke anderledes, end hvis man vil sælge sit sommerhus. Er markedet lidt i stilstand, må man enten sætte sin pris lidt ned eller nyde sommerhuslivet lidt længere og vente. Ikke på bedre tider, for de er gode fra Wall Street til Nikolaj Plads, men på at bølgeskvulpene er ovre. Så bølgen kan nå land.

Startup tourism. Hvorfor lukker de fleste corporate ventures efter 2-3 år?

Hvad ved vi egentlig om samarbejdet mellem corporates og startups? Det er et centralt spørgsmål, hvis vi skal skabe stærke klynger og bæredygtig vækst. Innovationen fra hjerne og hjerte kommer ét sted fra – musklerne og de store kroppe skal ofte også med for udbredelsen af innovationen, som vi fx så ved BionTech-Pfizer vaccine symbiosen. Og interessen er der fra corporates, tænk fx på Jim Hagemann Snabe, formand for Maersk, der er vild med de nye teknologier og forretningsmodeller. Organisationernes evne til at tackle det er så en anden sag!

Steen Donner havde 10 års jubilæum på DTU Science Park og lod i den anledning Michelle Rogan fra College Business School, London give os gæster indsigt. Hvis vi bare ser på samarbejdet via venture-arme er status ikke god: ¾ af Fortune 500 virksomhederne har ganske vist venture-arme, og 90 % af alle synes, samarbejdet er vigtigt. Men … langt de fleste venture-arme stopper med at investere efter 2-3 år, og kun 28 % er tilfredse med samspillet. Årsag? For det første er det svært at forstå det nye. Western Union mente bestemt, telegrafen var bedre og lettere end ”den idiotiske idé” af en telefon, da Graham Bell præsenterede den for dem. Så Bell måtte bootstrappe. For det andet er topledelsernes opbakning for svag, den ebber ud og  det hele ender som ”Startup tourism”.

Jeg ser det for mig: Den ny CEO, der hellere vil spare end innovere og i hvert fald omgøre forgængerens største fejltagelser. Og intet er lettere end at fortælle, at nu og her er fokus på hovedstrategien det vigtigste. I øvrigt er vi jo egentlig allerdygtigste selv til R&D på vores domæne osv. Det ender i ”Innovation Theatre”. Mange som Novo Nordisk, Maersk og Bestseller gør det godt med deres venture-arme. Andre må og skal så gøre det bedre!

Den dag Facebook lukker for real

Facebook lukkede for 3 mia. mennesker i mandags – alle overlevede, skulle jeg mene. (Selv ville jeg kun opdage det 8. januar hvor jeg rituelt liker fødselsdagslykønskninger). Men ok, ud over poster addicts er der mange, der har ikke bare hele deres liv, men erhvervsliv på FB. Er det unge piger, har 1/3 ikke godt af fx at sammenligne kropsbilleder; en genvej til anoreksi. Altså ifølge FB’s egne dokumenter, lækket i The Facebook Files serien på Wall Street Journal. Sagens enorme pres har ført til, at Instagram Kids er pauset. Så nu er kongresudvalg og finansmyndigheder endnu mere ivrige for at spalte Zuckerbergs koncern op. “You lost the trust and we do not trust you with influencing our children,” sagde senator Marsha Blackburn til Instagrams CEO i ugen, ifølge The Information. I USA kræver sådanne sager bare enorme ressourcer, og der står ’FB-staten’ nok stærkere end USA’s altid dysfunktionelle Kongres. Så lad os nu se. Langt største trussel for Zuckerbergs selvglade imperium og slet skjulte drømme om verdensherredømme i megaverse er, at de unge forlader FB. Er de og annoncørerne, der altid vil have ungdom, på TikTop og Snap, er FB for nedadgående. Foreløbig er nu hverken bundlinjen eller aktiekursen ramt af andet end den generelle omtalte volatilitet. Men moralen burde være ramt!

Print din bil lokalt. Den eksponentielle tidsalder er pigget

Da Sigularity University begyndte at gøre eksponentiel digital innovation til en religion, blev jeg træt og skrev en bog om, hvordan danske ledere trods alt har forskellige strategivalg i forhold til at tackle den digitale transformation. Men det er jo bare fascinerende, når og hvor det, modsat græske tavernaer, går stærkt. Better Energys direktør Rasmus Lildholdt Kjær fortæller mig fx, at sol produceret i Danmark allerede er billigere end alle andre energiformer. Så får vi nok mere solenergi!

For teknologi, der permanent billiggør, udvikler sig ofte eksponentielt. Det tog kun 7 år ved forrige århundredskifte at fjerne hestevogne fra NewYorks gader til fordel for biler. Den historie fortalte Tony Seba fra Stanford på Pension Danmarks morgenmøde i ugen med Tommy Ahlers som moderator. Seba’s bog Clean Disruption of Energy and Transportation virker som mere end værd at læse, især fordi han er så klar i forhold til Danmarks grønne energiomstilling. Men nu sidder jeg altså med Azeem Azhars bog The Exponential Age: How Accelerating Technology Is Transforming Business, Politics and Society. Han definerer netop exponential technology som teknologier, der kan omkostningsreducere med 10 % om året. Her et let sammenskrevet eksempel fra ham på 3D print: ”Angelo Yu in Shenzen had a problem. His firm makes the chassis for a new class of autonomous vehicle. The tariffs made everything more expensive. Instead of raising prices and exporting cars, Yu exported the technique that is needed to produce the cars sending design blueprints over to colleagues in the US, who use additive manufacturing techniques to print components locally. From those components, the finished product can be assembled. Additive manufacturing lets him build wherever his customers are.” Moralen er – som med vertical farming af frugt – selvfølgelig den, at min indbyggede tro på at jo mere high-tech desto mere globalisering, er forkert. I næste fase er det, Thomas Friedmann udtrykte i sin bog ”Jorden er flad”, det vil sige åben for globalisering, ikke hele sandheden. Verden er lige så fuld af spikes som mine fodboldstøvler, er pointen hos Azhar.

Spøger statsbanken stadig?

Den grønne omstilling af landbruget, jeg nævnte i starten, kræver også et generationsskifte – og en omlægning af ejerformer. Så det var en del af mandagens brede landbrugsforlig. Der er fx ikke 3000 svinebønder, men i 2050 300 topuddannede erhvervsledere, der kan lede en højteknologisk og bæredygtig produktion, der er integreret med Danish Crown. Derfor fik Vækstfondens landbrugsdel flere midler til generationsskifte, tænker jeg. Er det så bare endnu en brik i ny samlet statslig superfond, når regeringen foreslår, at den vil slå Vækstfonden, Danmarks Grønne Investeringsfond og Danmarks Eksportkredit sammen i én statslig investeringsfond? Jeg synes, der har været forskellige mumlerier om angst for det – måske fordi nogle store virksomheder og kapitalfonde ser Eksportkreditfonden som deres egen lånekasse. Derfor var det fint i ugen med klar tale fra Tommy Andersen, byFounders i Børsen, der fokuserede på potentialet i, at Vækstfonden har fået accelerationskapital til de sene runder for scaleups: “Hvis Vækstfonden nu kommer med 4-6 mia. kr., kan man forhåbentligt få katalyseret, at pensionskasserne også bliver en større del af det her marked, hvilket de også burde være.” Som Tommy siger, vil de 4.600 mia. kr. velpolstrede, oftest lønmodtagerejede pensionskasser helst placere 400-600 mio. kr. ad gangen. Det kan de så bedre få lejlighed til, når vi er oppe i klassen med Too Good To Go, Lunar og Pleo. Og venturefonde kan blive finansieret længere. Vi kan få lukket den unødvendige del af Udvandringens Dal. Der er i hvert fald et helt Kinder-æg af fordele.

Den menneskelige dovenskabs sejr: DoorDash, JustEat, Deliveroo og Wolt

”These 10-minute grocery startups are the newest wave of VC bets on human laziness, after taxi-apps — Uber, Lyft, Via — and meal delivery — Grubhub and DoorDash in the US, Deliveroo and Just Eat in Europe. VCs have ploughed hundreds of millions of euros into these companies in 2021 alone.” Sådan skriver Dr. Johannes Lenhard, forfatter til ”Better Venture” på Sifted, mediet for VC’s i Europa. Og korrekt er, at der har været store runder: Estiske Bolt rejste sandelig hele €600 mio. i august, $290 mio. til tyske Gorillas, $550 mio. til tyrkiske Getir og $100 mio. for engelske Zapp. 

Trenden kender vi i det danske bybillede. Du kan vente længe – på grund af sammenbrudte langdistance transportkæder – på din nye gravel bike, men kun 10 minutter, før et farvestrålende bybud fra Wolt & venner står foran din dør. Det, Lenhard så kritisk tager fat på ved den nye ”Servant Economy”, er, at “The world’s most powerful VC investors are funding an economy where technology allows a ‘ruling class’ to command an ‘underclass’ of servants with the swipe of an app”. 5 mio. englændere, 1 ud af 10 beskæftigede var allerede i 2019 i denne servant eller gig-økonomi. COVID gjorde det kun værre: ”The ‘new’ (Covid-driven) luxury is not mobility, but staying put and having others running around you to satisfy your desires.”

Her på Kreta pisker tjenere også rundt, og de har en restaurant-app, der sender ordren fra bordet direkte i køkkenet og gør betalingen let. Men de er nu glade for at se turister. Jeg har derimod længe syntes, det der pseudo-selvstændige pjalteprolatariat på dårlige cykler udfordrer S’et i ESG. Ligesom nemlig.com-sagen gjorde, om end striden vist lidt opløste sig selv mellem to fagforsteningers uenighed. Udbringning er godt til socialt gamle og svage, men det er friske unge i storbyer, der benytter det. Noget af løsningen læste jeg kort efter om på Wired. Forskere fra UCL (University College London ) og Lancaster University har kortlagt de her “the last mile” operationer. Og de viser – at de i selvforståelsen disruptive last mile transportører – er ekstremt ineffektive samlet set: ”Streets clogged by idle couriers who spend a higher percentage of their time waiting than being paid to deliver food. In all, 62 per cent of a driver’s working day is spent with their vehicles parked at the curbside as they deliver parcels on foot. Once drivers arrived at a delivery area, they drove for around 12 kilometres, but walked for around 8 km.” Måske en app, der kunne koordinere det hele bedre, var en af mange ideer her. Og måske skal sektoren reformere sig selv, før andre regulerer den.

Tips, Tricks & Transaktioner

Startups med kvindelige founders får 1 % af ventureinvesteringerne

Sådan er det i Europa, og det ved vi godt. Men 4,6 % er nu i 2021 female founded ifølge seneste undersøgelse fra Yoppie, mod 2,5 % i 2011. Men de fik altså kun 0,7 % af venture–investeringerne (omend altså procenter af et nu 10-doblet beløb). Her forsøger vi fx med serien Female Founders at fremhæve rollemodeller og deres overvejelser om forretning og kønsdiversitet. Pernille C. Lotus var nr. 4 i rækken. Alligevel: jeg tør ikke tænke på hvor mange år det så vil tage at ramme 50 % med den nuværende hastighed.

Sidste fredag omtalte jeg Jeanette Carlssons Women in Tech accelerator. Denne gang bliver det With Purpose stiftet af Ana Andonovska, Ella Rytsölä og Nermeen Ghoniem. De inviterer kvinder i Norden til at ryste selvstændighedskulturen med deres andet nordiske incubatorforløb, der starter 17. oktober. 25 kan komme med, og jeg tror endda gratis. For alle er der  Nordic Female Investor Meetup den 27. oktober i Malmö. For online deltagelse er der gratis adgang.

På Bootstrapping bringer vi nødigt rosenrød betalt startup-selvros eller bare lange pressemeddelelser, der keder vores velbegavede læsere. Men jeg vil godt nævne, nu vi er i gang, to mails jeg fik i går, der mere vakte min sympati. Mircea Gabriel Eftemie starter med at skrive, han er ”ex-musiker, har opvarmet for Metallica et par gange, bygget 2 andre startups (failet)”, men nu har hun CAVEA, der er en computervision adtech startup, der arbejder med esport og gaming. Hun har fra Skyfall Ventures senest rejst 2,5 mio. Cecilie Lea Lisberg Holst, co-founder af ZOLES, er ifølge Cecilie selv eneste kvinde i den danske sportstech-verden. Hun skriver, fordi hun har rejst et ukendt millionbeløb til sin ZOLES, der 3D-printer indlægssåler i sportssko individuelt efter kundernes fodmål. Sport og esport er mandedomæner, der trænger til folk, der kan indrømme en fejl og tabe en kamp.

´

Mobbekrigen mellem Bezos og Musk

Nogle mænd er kun nået til at sammenligne størrelsen. Jeg taler ikke denne gang om deres rumraketter, men formuen. Forbes seneste liste over verdens rigeste kom nemlig i mandags. Og da Elon Musk, bl.a. i kraft af, at Tesla er højere værdisat end de WV-, Audi- og Mercedes-fabrikker, du med garanti har transporteret dig i produkter fra, er Jeff Bezos med alle sine varenumre i Amazon og cloudløsninger kun nr. 2. Derfor har Musk ifølge BusinessInsider – med større sans for PR end for god smag – sendt Bezos en sølvmedalje samt en stor statue af tallet 2. Nu er det ikke, fordi Jeff Bezos bare lader stå til. Han har bl.a. lanceret en ny hjemmerobot, du kan se på YouTube. Problemet er, at ingen helt ved, hvad de skal bruge den til – hvilket også gælder en del andre af Amazons innovationer i Amazons september nyhedsbrev.

Når hamsteren Mr. Goxx handler Bitcoins

Både Business Insider og BBC har bragt historien om den live-streamede Mr. Goxx, en hamster, der har et ”kontor”. Her kan den træde hamsterhjul og derved vælge mellem 30 kryptovalutaer for derefter at vælge én af to indgange for køb og salg. Mr. Goxx startede 12. juni og gør det bedre end mennesker, der samtidig har investeret i bitcoins. 24 % er afkastet på kryptovalutaerne til nu efter at have været oppe på 50 % for 14 dage siden. Det svarer til historien om den blinde abe, der investerer ved at kaste dartpile. Og betrygger mig i, at jeg kan bruge hjernen på arbejde og parkere den, når jeg investerer – spredning er det eneste, jeg har at holde mig til.

Det handler om at stille de rigtige spørgsmål

Den visdom læste jeg fra Aalborgdrengen Magnus Kjøllers mund, og jeg er så enig. Stadig halvunge Magnus, der godt kan lide at posere foran sine hurtige sportsbiler, arbejder nu fra Dubai og investerer i lidt af hvert eller i egen udgave ”seks investeringer i vidt forskellige brancher.” Ombudsmanden har kaldt Velkommen, en af investeringerne, ”den mest omfangsrige sag om telefonsalg til dato”. Når jeg nævner det, er det fordi han i dag mener, han har ’lagt det helt bag sig’. Men det handler jo om at stille de rigtige spørgsmål. Og da Bootstrapping startede med at stille ham spørgsmålet om, hvad han har lært af de politisager der har været omkring telefonsalgs-virksomheder, ville han alligevel ikke svare. Så det handler også om at turde fortælle hele sin historie, ikke kun den man får til at skinne som guld i ørkensol.

Et par mindre transaktioner i ugen

Tales.dk. Online boghandlen Tales.dk  (tidligere eBogreolen) med CEO Rasmus Vittrup Halvor, skrev vi, havde fået en 7.5 mio. kr. indsprøjtning fra et syndikat og Vækstfonden til fremtidig vækst i ind- og udland. Det er korrekt, men nu kun en gammel nyhed i et DanBAN-nyhedsbrev. Men en interessant startup at følge, i et marked med mange spillere og med vision om at demokratisere bogmarkedet. En ægte udfordring. Men deres streamingtjeneste er sikkert et godt bud ned ad den vej.

Tricent. Finn Krusholm, medstifter og CEO af Tricent talte i ugen om selskabet som potentiel unicorn. Men det er alle startups vel potentielt, så jeg kan bedre lide den slags, når man, som fx Jeppe med Pleo, kan se $-målstregen. Anyway, Tricent er veldrevet og når sine mål, herunder at rejse 10 mio. kr. ekstra til de 16,2, selskabet fik i sommer, og som skal lede frem til A-runde næste år. Tricent sikrer anvendelsen af dokumenter, som deles uden for organisationen, og har en pæn fordel af sit Google-partnerskab.

Synklino. Thomas Kledal og team udvikler lægemidler til patienter, der lider af kroniske virus infektioner. Det er særligt aktuelt for de årligt 100.000 organ- og stamcelle transplantationspatienter. Eir Ventures, Vækstfonden Venture og familiekontorer er investorer og de rejser nu en runde på 35 mio kr. til en senere formodet børsnotering. Du kan se investorpræsentation her.

Simple living er dejligt

Valgene bliver så enkle under palmerne, maden og vinen til at forstå. Men derfor kan man godt se frem til igen at være i det højkomplekst herlige økosystem. I næste uge kigger vi på, om forårets First North prügelknabe nu også er så håbløs en forretning. Og vi fortæller om et dansk founderteam, der pludselig ser deres startup solgt til fantasibeløb, så de vågner op som Jeppe i baronens seng. Til da må du nyde din weekend – også selv om du vågner op i din egen seng endda uden at have spist på hverken Noma eller Geranium.