Nu begynder det så småt at gøre ondt på nogle startups, der skal rejse funding. Men det kører dog stadig godt som i yesterday for de mange i startupland. Men hvad sker tomorrow, og hvornår?

Aktiemarkederne skiftede paradigme fra længstvarende optur – inklusive et vildt bull marked i 2021 – indtil inflation og dermed renter steg. En af de danske unicorn-helte, vi her fejrede vildt for London-notering for ét år siden, Peter Mühlmanns Trustpilot er fx faldet 71 %. Med krig og forsyningsvanskeligheder oveni har det nu konsekvens for al forretning. Prisskilte på tankstationer, typehuse og tobak stikker af. Fintechs som Klarna og budforretninger som Gorillas kigger lige ind i både fyringsrunder og downrunder.

Men danske startups flest, især før serie B, og det er jo den massive mængde, mærker mest, at de stadig mangler hænder. Det vil ændre sig! Det internationale tomorrow banker på ruderne. Så du skal stå tidligt op, tjekke din burnrate, sikre din runway og også planlægge for andet end den hockeystick, du tegnede i forretningsplanen. Lad os dykke dybere – og også runde andre gode emner fra ugen.

 

Investor-vinter: 42% er tech-aktierne nede. Det presser dig!

Den bedste indikator, Bessemer Ventures The Emerging Cloud Index, var, lige før min sengetid, nede med 42 % siden 1. december. Indeks omfatter 76 noterede SaaS-scaleups som Snowflake, Shopify og Square. Og sådan en voldsom forkølelse i USA, som de ofte overvinder efter et par kvartaler, kommer så senere til Europa og sætter sig her traditionelt længere i lungerne. Og breder sig ad inficerede luftveje til de unoterede. Så sommer er her vinter.

Hvor kommer presset fra på dig som unoteret tech eller life science startup? For nogle kommer det fra kunderne i markedet. Fx vil meget af e-handlen sælge mindre, fx Boozt, der lige har varslet toplinjefald. Og særligt de, der var store under corona (Zoom, Peloton-træningsudstyr). Og flere vil også mærke de pludselige prisstigninger på energi og råvarer.

Men de fleste i tech vil mest mærke presset fra investorerne. De er straks påvirket af et ’bear-market’, hvor de omallokerer til andre aktivklasser. Omallokering lyder uskyldigt, men er for startups så stort et spøgelse som Marx’s kommunisme var for borgerskabet 160 år før. Skal en institutionel investor have 50/50 i noterede og unoteret tech i sine bøger, og de første i snit er 42 % nede, skal de sidste jo også saves midt over. I går læste jeg et eller andet sted, at Industriens Pension halverer sit ventureprogram. Det er jo næppe, fordi de ikke tror, tech fortsat skal effektivisere alt muligt herunder deres industri-medlemmer (industri 4.0). Men omallokering er bare en given automatreaktion hos deres managers. Med højst virkelige konsekvenser.

Det lægger nemlig nye investeringer i startups nærdød og lægger pres på alle øvrige for omkostningsreduktioner og traction.Ikke direkte, men via de kapitalfonde, erhvervs- og familiefonde samt større venturefonde, de institutionelle, såkaldte LPs, investerer i. Da det mest sker efter serie A, er det der, presset nu begynder at mærkes. Især også fordi nogle, og her heldigvis især internationalt, de sidste par år har investeret til vilde valuations på +50X bare for ukritisk at komme med på bølgen. Ja, jeg læste i forgårs i The Information om fem unoterede startups inden for cybersikkerhed, der sidste år havde opnåete beregnede værdisætninger på mellem 85 og 166 gange deres forventede omsætning!

Ifølge Vækstfonden blev der i Danmark i 1. kvartal investeret 2 mia. kr. i 26 ventures, Det er en halvering i forhold til sidste sommer, da det gik hedest til. Men dog stadig højere end kvartalerne før det, nogle vil kalde sundhedskrisen, men vi med startup øjne må kalde corona-bonanza!

 

Kan du huske fantastiske Q1 2020? Der er multiplerne igen

Men spis nu brød til. Kan du huske 1. kvartal 2020, lige da corona-panikken ramte? Jeg ærgrede mig særligt over situationen, for jeg syntes lige, det hele gik så godt! Men værdisætninger er lige nu stadig 20 % over det niveau, uagtet hvad man skriver om vækstbørser! Så er du privat investor, har din portefølje det sådan set ok, ligesom langt de fleste danske store virksomheder har det godt. Og langt de fleste borgere sidder solidt i det og behøver hverken sælge hus (gode realkreditlån) eller bil (måske skifte til el). 

Multiplerne er igen omkring 6-8X på omsætning på de noterede tech. Nu jeg en del gange på det seneste har nævnt svenske Klarna’s situation med foreløbig 700 fyringer, skal det så også med, at vi har fået 12 nye fintech unicorns i Europa bare i år. Det stod i onsdags i Sifted, der også har en liste med, hvem de næste er, herunder i Klarna’s BNPL-segment (buy-now-pay-later).

Vi er altså også før eller siden nede med 40% på unoterede (og dermed 60% på secondaries). Altså tilbage før corona-hype for tech. Er du en sund startup, har du så ikke andet end de normale udfordringer med både finansiering og drift! De er selvfølgelig også store nok. Vi siger altid, på basis af statistik, at ca. 60 % af alle startups ikke har overlevet 3-5 år efter start. Vi kommer igen til at tage afsked med alle, der ikke kan komme på førsteholdet. Det der med at vi skal holde hånden under alle, er så en politikerfrase, vi kan slippe for (Sammen med vi er på en rejse, vi spiller hinanden gode, vi skal tænke ud af boksen, vi lægger sporene, mens vi kører og andet, retorikere mener skal have Nej-hatten, når vi snakker om agilt at vækste).

 

Dit handlerum nu i en simpel 4-felts matrix. Traction is trust

Samme problemstilling matrix så jeg den anden dag fremstillet hos SuperSeed i London i en simpel matrix. Den spiller også meget godt ind i, hvad venturefonde og business angels nu sidder – i som udenforbestyrelser – og diskuterer med deres founders:

• Tror vi recessionen er eksternt skabt og derfor bliver en kort nedtur, eller løn-prisspiralen kommer og bider sig fast som en recession?
• Skal vi køre løs med vores tech-udvikling og rekruttering til markeds- og salgsindsatser, eller skal vi skære ned på omkostninger (manpower) nu, mens tid er?

De to basale spørgsmål giver så 4 banale strategimuligheder:

Hvad tænker du? Skal jeg lægge ud med at svare, mener jeg, der er størst sandsynlighed for en kortere nedtur. I den handler det så om enten at sikre sig nok kapital til at køre videre. Eller at skære nok til for at kunne trække sig igennem denne periode frem til næste rigtige kapitalrunde. Det er også sådan, jeg ser de fleste handle. Det betyder så positivt, at der kommer mindre pres på hurtigt at hæve toplinjen og især på at ansætte alt for mange for hurtigt. Vi kan jo vende det positivt og sige, at det måske bliver lettere at tiltrække talent for de bedste og lettere at nå frem mod break-even. Som jeg skrev om Pentalock, ugens startup på Bootstrapping, var der run på en kapitalrejsning på 12 mio. kr. til en værdisætning på 75 mio. kr., fordi der var millionsalg. Cash is King og Traction is trust.

 

Forsvarer Nasdaq First North?

Kønsdiversitet i en tid med kagemænd og vulva-personer

Er du en vulva-person eller en penis-person? Det spørgsmål fik jeg på Heartland festival, hvor jeg bl.a. var ovre for at opleve startups tale bæredygtighed på DoLand’s scene. DoLand‘s platform for bæredygtige investeringer bliver næste uges startup her. Tilbage til spørgsmålet, jeg let kan besvare, men når jeg skal være ærlig, får vanskeligt ved at aktivt at bruge i stedet for mand og kvinde. Og det uagtet, jeg har forstået ubehaget hos nogle køn ved det. Men at vi fx ved investeringsbeslutninger skal undgå at identificere os på køn på grund af de ubevidste bias og stereotypier, der gør nogle til kagemænd og andre til kagekoner, er jeg med på. Og det synes jeg faktisk er en meget vigtigere opgave end selve de sproglige udtryk, selv om nogen akademikere – fejlagtigt – mener, at verden er en ren konstruktion, der skabes i og af sproget.

Hvorfor? Fordi vi lever med en helt skæv tragt. Vulva-personer erobrer i hastig takt de højere uddannelser, også tidligere mandsdominerede som medicin, jura og samfundsfag. Og accelererer også på naturvidenskaber, fx biologi/biotech, der bliver massivt vigtig i fremtiden. Men så når der ikke skal forskes, men laves selvstændig iværksættervirksomhed, er antallet ligefrem halveret (27 %). Og det tal bliver igen mere end halveret, når det så gælder kvinder der selv stifter tech startups (1,5%). Sikke en ond halveringsmaskine. En dum tragt. Sikke spild af talent og potentiel vækst!

Jeg har fulgt og skrevet om det her fra før Diversity Commitment initiativet sidste år, herunder set hvad Vækstfonden, Danish Business Angels og forskellige venturefonde har prøvet at gøre. Og jeg kan anbefale at skrive til Stine Colding Alstrup eller Liva Echwald og deltage, når den ret detaljerede år 1 rapport offentliggøres på tirsdag kl. 15 på Matrikel 1. Jeg har lovet ikke at løfte sløret før tid.

Min erfaring fra Vækstfonden og nogle venturefonde er, at de virkelig har arbejdet med at skabe bevidsthed om bias og begynde at forme procedurer for at ændre det. For nylig offentliggjorde vi her, at vi i DanBAN har fået mixed teams flot hævet fra 16,9 til 21,5 %. Jeg har selv ret bevidst lavet to af mine direkte investeringer i året i founders & CEOs, der er kvinder. Men det er nu ikke sådan, at jeg subjektivt føler snakken handler meget om lige det hos os private investorer, når vi er tæt på selve investeringsprocessen. Det er nok sådan, det er med kagepersoner ved 1års fødselsdage! Alt skal have sin start og vokse derfra.

 

To fede diversitetsinitiativer. Gæt hvorfra!

8. marts hørte jeg en åben og oprigtig erhvervsminister Simon Kollerup ude hos Vækstfonden tale om diversitet. Jeg kan dårligt huske, om han havde andre forslag med, end at alle skal redegøre for deres bestyrelsessammensætning. Men jeg havde vist heller ikke selv nogen. Det kunne jeg have fået af Sine Linderstrøm, tidligere Vækstfonden, nu Dansk Industri. For hun er primus motor i, at DI i denne uge er kommet med nogle gode og ikke særlig dyre initiativer. I min sammenpressede udgave:

• Vi skal sætte tidligt ind, for at kvinder vælger at blive iværksættere, og derfor skal teknologiforståelse ind som fag i folkeskolen, og unge piger skal kunne komme i praktik hos kvindelige iværksættere.
• For at kunne være til stede i sin virksomhed under barsel må man godt arbejde et par timer dagligt under barselsorlov – uden at blive trukket i barselsdagpenge.
• Vækstfonden skal tilbyde et låneprodukt, der kan finansiere en interim CEO under barsel og den selvskyldnerkaution, Vækstfonden kræver på nogle lån, skal væk, da kvinder ikke ønsker at sætte børnenes hjem på spil
• Støtte til de netværk, der støtter kvinder, fx Kvindekompagniet, Found Diverse, InTech Founders og støtte til bedre international benchmark af hvor vi er med diversitet.

Men ikke nok med det. DI er selv gået forrest og har parret founders, der er kvinder, med stærke, erfarne mentorer med et stort netværk. Der er evidens for, at det er et stærkt instrument. Og det er sjove sponsorater. Marie Lommer Bagger, Measurelet (forrige ugens startup) med selve DI-CEO Lars Sandahl; Mia Grosen, founder af Canute (og snart ugens investor her) er parret med skarpe Hans Henrik Bech, Bain; Katrine Lee Larsen med fiskenets-badetøjet i Copenhagen Cartel med superiværksætter Martin Thorborg; Charlotte Rønje, Jamii.one med Marie Hald, Microsoft; Arendse Baggesen, Small revolution med Mette Kaagaard, Deloitte; Aviaja Riemann-Andersen Agrain med Jan Husmann EY (dog nok Aviaja, der lærer Jan bæredygtighed, gætter jeg). Det bliver sjovt, og vi skal nok komme og høre, hvad der kom ud af det pølseskin.

 

Kære Simon Kollerup. Hellere iværksætterpolitik end valg

Grundlovsdag lagde Mette Frederiksen – hvad enten det var taktisk eller af et ærligt hjerte – op til en bred regering over midten. Og det blev selvsagt skudt ned. Hvorfor? Bl.a. fordi vi nu reelt er i permanent valgkamp, frem til Mette udskriver det. Det er ærgerligt, for det gør det mindre sandsynligt at få politiske fremskridt igennem.

Ikke umuligt som i polariseringens USA, som jeg i dag forventer Barack Obama taler om i Skuespilhuset. Men nok til, at hvis Simon Kollerup, der for over et år siden annoncerede, at han ville komme med et udspil til iværksætterpolitik, nu får svært ved sætte sig med erhvervsudvalget og få enderne til at mødes. I tirsdag stemte folketinget for sammenlægningen af Vækstfonden og EKF til Danmarks eksport- og investeringsfond (som små 500 medarbejdere vel stadig uforløst venter på hvad skal bringe dem). Venstre og Konservative stemte imod. Det ligner bedre optakt til valgkamp end til forhandlinger.

Forrige statsminister Lars Løkke Rasmussen talte også på Grundlovsdag, hvor han lancerede Moderaternes tanker for sænkning af kapitalindkomst og større ret til at beholde overskud for succesrige iværksættere, medarbejdereje og skattelettelser i topskatten, jf. min gennemgang i onsdags. Langt vigtigere i forhold til et faktisk muligt forlig er dog Venstres 23 konkrete forslag for en måned siden, som jeg har refereret. Og vigtig er også skattepolitikken, hvor en bredt enig arbejdsgruppe i Skatteudvalget også er kommet med rigtig gode forslag om iværksætteri. Og så har jeg ikke nævnt alle dem fra DI, Dansk Erhverv og mange af os andre i økosystemet.

Så kære Simon. Der er mange gode viljer og forslag i spil. På folkemødet i næste uge vil vi også diskutere dem. Men skal der handling til, er det lige ved lukketid!

 

Medarbejderaktier. Kom nu Danmark.

Så vidt jeg ved, diskuterede investorer for sidste uges startup WARD 24/7, om der i seed-runden skulle afsættes 20 eller 30 % til warrants. Og jeg kan huske, at CEO Carsten Rasmussen fra Monta i vores artikel fortalte, at her havde de afsat 41 % til medarbejderaktier og i øvrigt havde fuld transparens i alt. Startup-kulturen er i sin kerne også en potentiel demokratisering af ejerskab.

Som et redskab til at hyre og fastholde talent har store Index Ventures lavet en OptionsPlan for startups fra seed til serie C. Indekset kan angive benchmark for hvert teammedlem i forhold til ens stilling. I basen indgår 1650 startups med 20.000 warrants i 24 lande. Så du kan selvsagt også sammenligne mellem lande og se, hvad der skal til i et nyt marked. Uden at have studeret det nøje synes jeg, det ser ret smart ud.

Til gengæld kan jeg blive harm over de historier fra startups på Nasdaq First North, hvor vores skattesystem særligt straffer medarbejdere med under 10 % aktieandel. Det danske lagerbeskatningsprincip bliver helt grotesk, når aktieværdien falder. Så skal du ’tvangssælge’ aktier for at udrede penge af udbytte, du ikke har modtaget og hvor kursen – som ofte lige nu – kan være faldet. Og falder yderligere på First North, hvor likviditeten er lav. Andreas Steenberg, finansordfører for Radikale, har haft fat i både det og skattesagen – der langt fra er slut – med software efter LL §8X. Men de her skatteting, der forfølger startups, tager vi igen en anden dag.

 

Tips, tricks… 

 

Flat round is the new Up round

Hvordan oplever du så markedet, lød mit lidt fantasiløse spørgsmål til Mikkel Hesselgren fra Vækstfonden, da jeg mødte ham på et seminar for LPs i venturefonden 2150 – hvor partnerne selvsagt var lykkelige for, at de havde overstået deres første kapitalrejsning. Og hans præcise svar var “Flat round is the new Up round”. Mikkel er ansvarlig for ventureinvesteringer i Vækstfonden. Men den omstilling giver usikkerhed og skaber forsigtighed hos alle omkring vækstvirksomheder. Især fordi vi ikke ved, hvor længe det hele varer. Jeg oplever, at utrolig mange startups nu tager bridgefinansiering eller mindre runder, mens de ser tiden an. Og det er fuldt forståeligt, for er nedgangen slut om et halvt år, vil man nødig have betalt for meget for sin kapital. Mikkel og jeg kunne ikke lade være med at minde hinanden om, hvor længe opturen har varet. Mange investorer og founders vil ikke have oplevet dot.com krisen, ikke engang finanskrisen. Og så kan man godt tage fx SPACs alvorligt. Og tro på Tiger Global’s forretningsmodel med bare at deployere mest mulig kapital hurtigst muligt. En positiv læring, der også hele tiden deles nu, er, at selv om alle mærker krisen, er der også mange startups, der for alvor i kriser stikker af fra de øvrige. Morale: Når tiderne bliver hårde, skiller de dygtigste sig endnu mere ud!

 

Er du fyret, kan du blive hyret

Rogaczewski uber alles

André Rogaczewski, founder af Netcompany, er her, der og alle vegne. Jeg oplevede ham onsdag som formand for DI Digitals årsdag og læste samtidig, at han også var blevet formand for bestyrelsen på Aalborg Universitet hjemme i hans fødeby. Jeg fik lidt deja vue, da Computerworlds Image 2022 blev offentliggjorde med rubrikken. Fra Danmarks bedste it-brand til et af de værste: Netcompanys image styrter mod afgrunden sammen med Facebook, DXC og Huawei. Det er ikke let at blive unicorn (hvis man kan medregne et konsulentselskab som Netcompany, hvad man strengt taget ikke kan). René skal anstrenge sig meget for ikke at arve de synder, som Datacentralen og KMD excellerede i før ham. Og man havner i projekter, der ikke vil lykkes. Netcompany har senest fx overtaget drift og udvikling af Datafordeleren fra KMD. Tillykke, den har jeg arbejdet med, og det er noget af den sværeste infrastruktur at få op i Danmark. Det kræver samarbejde på tværs af alle centrale ministerier og styrelser m.m. Hvem har nogensinde kunnet løfte det? Men ok, André kan meget.

 

Elon Musk stopper aldrig med at trække overskrifter

Teknologifonden for et sundere Danmark

Lidt sjov titel, men den flugter godt med nogle af de budskaber, vi har viderebragt fra Maria Bagger Lommer i Measuelet og senest Betina Langemark i WARD 24/7 som ugens startups. Health tech har et stort dansk potentiale. Synklino, der blev portrætteret i Børsen i ugen, er et andet eksempel, jeg nok også nævner, fordi jeg selv er investor. Sunhedsteknologi er bare, uanset konjunkturer, en nødvendighed med de færre hænder og de flere ældre. Samarbejdet om den ny milliardfond er i ugen indgået mellem Danske Regioner og Dansk Industri. Pengene skal komme fra pensionskasserne i et privat-offentligt velfærdssamarbejde. Lykkes det, er det et gennembrud, for det med at staten ikke selv bare finansierer velfærd, har ikke været god latin alle steder alle tider. Fonden skal ifølge de Radikales sundhedsordfører med hestehale, Stinus Lindgreen i Berlingske,have ”særligt fokus på sundhedsdata og nye teknologier.”

 

Fra tech til min dejlige ferieø

 

…& transaktioner i ugen

 

Veo er bare en god historie

Keld Reinicke, manden bag DR2, TV2 Zulu m.m. kom for sent til sin søns fodboldkamp og så dermed ikke, at sønnen scorede. Det var kimen til Veo fodboldkamera-startup, fodboldens svar på TrackMan i golf. Den er før fortalt, men det nye er, at CEO Henrik Teisbæk og bestyrelsesformand Lars Thinggard har landet 550 mio. kr. i investering fra bl.a. Chr. Augustinus Fabrikker, Ventech, Seed Capital og ATP.

 

Reduced reducerer madspild

22 mio. kr. har Reduced rejst i ugen. Emil Munck de Voss og kokken William Anton Lauf Olsen laver madspild, eller finere sagt “upcyklede råvarer”, om til velsmag. Når man vil kalde sin fødevare ”bæredygtig”, er der nu EU-krav om livscyklusanalyse. Det er derfor, vi i regeringens udvalg for grønt iværksætteri foreslår støtte til den bekostelige dokumentation. Men Reduced har så rejst midlerne bl.a. ud af de 10 mia. kr., Vækstfonden har afsat til virksomheder, som er omfattet af EU’s taksonomi eller har kurs mod den, som Rolf Kjærgaard, Vækstfonden forklarer her til Børsen.

 

SynergyXR og LegalDesk rejser også hver 20 mio. kr.

”Metavers-virksomhed” kalder SynergyXR sig sørme. Platformen for let onboarding af XR-devices har på LinkedIn fortalt, at de har sikret sig 20 mio. kr. i en A-runde til en global vækst, der skal syvdoble omsætningen på to år. Investorer er de finske specialister på feltet fra Innovestor, samt North-East Venture Vækstfonden og AURA Energi.

LegalDesk annoncerede, at de opnået sin A-runde på 23 mio. kr. til nordisk ekspansion. Her er det Michael Haaning, der er primær investor.

 

Næste ærede taler

Næppe mange danske talere på #FM22 når det niveau, jeg hørte i går hos Eric Schmidt, tidligere CEO for Google. Han fortalte bl.a. om, hvordan Google havde flyttet alle ministerier i Ukraine op i clouden. Så da Putins første missiler gik mod det statslige datacenter, betød det mindre. Tech-industrien er en vital geopolitisk spiller – og den ser sig i den grad i krig. Ikke med Putin, men med Kina. US Tech er lidt foran på AI, syntetisk biologi og quantum computing. Der, hvor det kræver skalering, som energi, fintech samt selvfølgelig overvågning, fører Kina. Ifølge Schmidt.

Næste taler, jeg glæder mig til på Copenhagan Democray Summit 2022, hedder Barack Obama. Her er link overflødigt.

Har du selv noget på hjerte, er du altid velkommen til at skrive til jesper@bootstrapping.dk. Alt behøver ikke være formfuldendte indlæg. Det kan bare være gode danske brokker.