Vi er heldige – det sidste, du slukker for, inden du går ned med forretningen, er et regnskabsprogram
Martin Thorborg: ”Så tænkte jeg bare: Ok, det er ikke godt det her. Nu er det bare med at beholde alle pengene i lommen. Jeg har næsten ingen aktier, og jeg går sådan set bare og venter på, at jeg kan købe Coca-Cola for 25 pct. af prisen.”
For serieiværksætteren Martin Thorborg begyndte coronakrisen allerede for over en måned siden. Han havde været ude at rejse og var kommet hjem til Danmark let forkølet. Han havde godt hørt om coronaudbruddet i Kina, og derfor fulgte han flere debattråde på Twitter om virusspredningen.
Twitter var fyldt op med ”kloge hoveder”, der skrev, at det hele bare var en influenza, og at der var ved at udbryde massehysteri. Men de personer, som Martin Thorborg havde respekt for, statistikere, der godt vidste, hvad eksponentiel vækst var, og forskere, der havde forstand på vira, lavede fremskrivninger, der for Martin Thorborg var rystende læsning:
”Mens alle de andre debattører, som Knud Romer, de ævlede bare løs: ”Min mavefornemmelse siger mig … og alt muligt pis … det hele er hysteri, og slap nu af.” Så sad jeg og tænkte, hold nu op. Det der følelsespis, det kan jeg sgu ikke bruge til en skid. Mens alle dem, jeg respekterer, folk, der ved noget om det, også folk fra Silicon Valley, de sagde alle samme: ”Deep, deep shit.” Så tænkte jeg bare: Ok, det er ikke godt det her. Nu er det bare med at beholde alle pengene i lommen. Jeg har næsten ingen aktier, og jeg går sådan set bare og venter på, at jeg kan købe Coca-Cola for 25 pct. af prisen.”
Det kommer til at gøre ondt – rigtig ondt
Martin Thorborg befinder sig under dette interview i Nordspanien, der har 24 graders varme. ”Ikke det værste sted at befinde sig under en viruskrise,” siger han og hentyder til, at virussen angiveligt ikke spreder sig hurtigt i varmere luftlag.
”På den korte bane er jeg selvfølgelig pessimist, for det kommer til at gøre ondt – rigtig ondt”
Han har prøvet det før. Ikke en viruskrise, men økonomiske kriser. Derfor er han både pessimist og optimist.
”På den korte bane er jeg selvfølgelig pessimist, for det kommer til at gøre ondt – rigtig ondt,” siger Martin Thorborg. ”Der kommer til at blive massefyringer – de er sikkert allerede i gang. Jeg talte med en dansk direktør for en stor dansk kæde, og han vil starte fyringer i næste uge, fordi han ikke kan få varer i sin butik. Og man behøver bare at kigge på tøjbranchen, som får meget tøj produceret i Kina. Deres kollektioner, der skulle komme her til foråret, de kommer slet ikke, og de kan ikke begynde at sælge forårstøjet i efteråret, så du vil se, at tøjbranchen i Danmark vil have relativt tomme varelagre til sommer. Det er klart, at har de ikke noget tøj at sælge, så har de ikke nogen omsætning. Har du ingen omsætning, så har du ikke råd til at have medarbejdere. Det er bare et eksempel.”
Men på den lange bane er han optimist. Han mener, at det, vi kommer til at opleve økonomisk, er det samme som skete i it-krisen i 2000 og under finanskrisen i 2008-2009.
”Det bliver et år til to med total økonomisk ragnarok, og så begynder det stille og roligt at balancere, og alt vil stige igen, og om fire eller fem år er vi tilbage igen. Så på den lange bane er jeg ikke bekymret. Det er klart, at der er nogle virksomheder, der vil krakke, som vil kunne have været store og smukke virksomheder om et par år, men det var også det, der skete i 2000 og 2008. Det har vi prøvet før,” siger han. Men inden vi er tilbage, kommer det til at gøre ondt, fortæller han. Meget ondt.
A Dead Cat Bouncing
Der kommer nemlig tonsvis af konsekvenser på grund af coronakrisen. Noget af det, der kommer til at ske relativt hurtigt, er, at pengemarkedet fryser til.
”Folk, der har banklån, vil måske blive indkaldt til en samtale om at få deres lån afviklet”
”Det samme skete under finanskrisen. Det vil sige, at al funding af startups og udlån af penge stopper op. Hele finanssektoren går i koma. Aktiemarkedet bevæger sig mod syd, selvom det bevæger sig lidt frem og tilbage. Det er, som Lars Tvede siger: A Dead Cat Bouncing (kort opsving i prisen på et ellers faldende marked, red.). Men overordnet set vil det gå den forkerte vej de næste uger måske måneder. Og sker det, så betyder det, at alt går i stå,” forklarer Martin Thorborg.
Ingen vil kunne give funding til noget som helst, og ingen vil kunne få banklån, mener han.
”Folk, der har banklån, vil måske blive indkaldt til en samtale om at få deres lån afviklet – det skete under finanskrisen. Der var der jo mange af os startups, der havde lån i bankerne, og så lige pludselig stod bankerne med nogle solvenskrav og havde selv brug noget cash, så de begyndte at indkræve lån, selvom låntagerne havde overholdt deres del af låneaftalen.”
Selv klarede han det udmærket under finanskrisen, og det er da også kun hans private foredragsvirksomhed som i øjeblikket oplever nedturen. I øjeblikket er alle hans arrangementer aflyst.
”Hvad fanden skal de bruge det til?”
”Jeg dør jo ikke af sult af den grund, men havde det været mit erhverv, eller havde jeg været konsulent, så havde jeg været ude og skide,” siger han og peger på, at der er stor forskel på, hvor sårbare de enkelte virksomheder er i sådan en situation, hvor hele samfundet går i stå.
”Store virksomheder har som regel noget kapital at stå imod med, men startups vader jo meget sjældent i penge, så det er i høj grad de små startups og små virksomheder, der først bliver ramt,” fortæller Martin Thorborg. ”Jeg ved godt, at rejseindustrien bliver lagt ned i disse dage, men helt generelt, så tror jeg, at det er de små erhvervsdrivende, der får de første alvorlige tæsk. Så på den måde kommer der til at komme massedød. Det er der ingen tvivl om, medmindre regeringen gør noget drastisk.”
“Jeg tror ikke, at der er så meget at gøre andet end, at de svageste må dejse om – som i dyreverdenen – og vende bugen opad, og når alt bliver fornuftigt igen, så må de prøve igen, hvis de har kræfterne til det”
Han synes, at det er udmærket, at regeringen vil udskyde moms for de små og mellemstore virksomheder, men at det ikke har den store effekt:
”Hvad fanden skal de bruge det til? Når de ikke har nogen omsætning at betale moms af? Det kommer ikke til at hjælpe de små virksomheder. Det er klart: Er man en stor virksomhed, der betaler mange millioner af kroner i moms i kvartalet, så er det rart – for så er det fri likviditet, men for en lille startup, som måske endda kører med negativ moms – altså, at de får moms tilbage, fordi de er i en investeringsfase, og som ikke betaler skat, fordi ikke tjener penge – så er det jo ikke noget, de kan bruge til noget som helst.
Investorerne lurepasser
Martin Thorborg er selv i tvivl om, hvad regeringen skal gøre, og at han som ”relativ liberal” er ret splittet i forhold til, hvor direkte staten skal gå ind og støtte virksomheder.
”Jeg har bestemt ikke noget imod, at staten hjælper i denne her situation, men jeg har svært ved at se, at staten går ind og hjælper den enkelte startup direkte økonomisk. Hvor meget skulle det være, og til hvem? Jeg tror ikke, at der er så meget at gøre andet end, at de svageste må dejse om – som i dyreverdenen – og vende bugen opad, og når alt bliver fornuftigt igen, så må de prøve igen, hvis de har kræfterne til det,” siger han og peger på, at mange af de store tech-virksomheder, vi har i dag, netop er startet under finanskrisen.
”Vi startede Ageras lige efter finanskrisen. På mange måder et rimeligt dårligt tidspunkt, men det endte med en rigtig fin forretning,” pointerer han.
Martin Thorborg understreger også, at for store kapitalstærke investorer er den kommende tid yderst interessant. Den koncern, han og Dinero er en del af, Visma, der er en nordisk koncern, der leverer produkter og ydelser inden for software, outsourcing og inkasso samt konsulent- og rådgivningsydelser med 7.500 globalt ansatte, er særdeles velpolstret, og de køber ca. 20-25 virksomheder om året.
”Det er klart, at en koncern som den står i en situation, hvor de lige pludselig får nogle interessante tilbud i disse tider. Det, er jeg da sikker på, er noget, de holder grundigt øje med. Måske ikke lige nu, men om et halvt eller et helt år, når tingene virkelig har bidt sig fast, så er der helt sikkert nogle spændende muligheder for dem i forhold til at købe virksomheder,” siger han fra Spanien.
Vi er de sidste, man slukker for
Hans egen virksomhed, Dinero, der laver regnskabsprogrammer, har ligesom langt de fleste danske virksomheder sendt deres medarbejdere hjem. Men det er ikke det store problem, forklarer han, da Dineros ansatte er vant til at arbejde virtuelt:
”Hele vores supportafdeling er alligevel virtuel om aftenen fra klokken 16.00. Så for dem er det her overhovedet ikke anderledes bortset fra, at de ikke kommer ind på kontoret mellem 08.00 og 16.00. Mine udviklere arbejder ikke virtuelt til daglig, men de er vant til, at hvis der sker en funktionsfejl eller et nedbrud om aftenen, så samles de via Slack, og så løser de problemerne, der måtte være, så de er også vant til det. Alle har en VPN-forbindelse derhjemme, så de er vant til at gøre arbejdet hjemmefra.”
På den korte bane er Dineros forretning ikke ramt. Men hvis det her fortsætter, så vil mange af selskabets kunder, der er startups, ”ryge på røven,” som Martin Thorborg forklarer det.
”Det er klart, at når jeg så prøver at trække på deres dankort, så siger det: Næh – ellers tak! Men noget, der også sker under en finanskrise, det er, at når lønmodtagere bliver fyret, så går de ud og bliver selvstændige, og det er sådan nogle, der ofte vil vælge at blive kunde hos Dinero, så jeg tror, at worst case for os vil være, at vores vækst vil aftage lidt i år, men vil stadig have vækst – helt sikkert. Det er jeg slet ikke i tvivl om. Vi har en ekstremt velpolstret forretning; vi har pengekassen fyldt til randen,” siger han og mener, at Dinero nok er en af de få danske startups, der er i sådan en favorabel situation.
”Vi er nok en af de få virksomheder, der både er så velpolstret og så vant til at arbejde virtuelt og samtidig er i et marked, hvor det sidste, du slukker for, inden du går ned med forretningen, det er et regnskabsprogram.”
Artiklen er bragt den 17. marts 2020 og interviewet blev foretaget den 14. marts.
Comments