Skal offentlig erhvervsfremme være privat?
På torsdag førstebehandles en ny lov om erhvervsfremme i Folketinget. Forenklingen kan betyde, at et af de mest succesfulde – og dyreste – vækstprogrammer for SMV’er i Danmark får kniven, og ifølge en COWI-rapport og flere centrale aktører kan det betyde, at flere regionale vækstcentre må lukke.
“De, der har noget drive og noget initiativ, er nu i gang med at finde en ny virkelighed for sig selv i et ændret setup, og det gør de aktivt. Og så er der nogle, der sætter sig ned og surmuler lidt i et hjørne, og dér har jeg ikke noget problem med, at de ikke fortsætter,” siger investor og formand for regeringens iværksætterpanel, Tommy Andersen.
Pitch dig til succes
Pitchet er blevet en central og mainstream del af iværksætterlivet. Men er pitchet bare Hollywood og hype eller alfa og omega? Og hvordan laver du det perfekte pitch, der løfter dig fra irrelevans til iværksættersucces?
Disrupterne
Disruption er næsten blevet et buzzword uden buzz.
Men i en serie artikler vil vi forsøge at undersøge nogle brancher, der er håbløst forældede eller meget lidt digitaliserede. Brancher hvor danske iværksættere sparker til gløderne – eller brænder hele indianerlandsbyen ned, som et medlem af regeringens Disruptionråd har udtrykt det. Vi lægger ud med tolkebranchen, der nærmest har stået til halsen i lortesager, og hvor tre unge iværksættere nu vil ruske op i sagerne.
Vi har i denne uge også en reportage fra Nordic Startup Awards, en podcast om data i vores tarmsystem, vi skriver om, hvad Growth Hacking er, og så har vi set på deltagerne i Danske Bank og Katapults nye +impact-accelerator.
Tak til læserne
Christoffer Malling, programleder hos InnoBooster: “Vi er glade for at følge jeres gode artikler og dækning af hele økosystemet. En dækning der er steget 1000 gange i kvalitet på alle niveauer, efter I begyndte. Kudos.”
Tak til alle jer, der læser med, og er glade for det, vi laver. Har du lyst til mere som Christoffer Malling, kan du tegne abonnement her eller ringe til Jonathan på 71 74 79 91 og få et godt tilbud til dig, dit coworking space eller din virksomhed.
God læselyst.
Comments