Er du klar til at dele din baby?

Vækst koster. Og som iværksætter er man nødt til at sætte sig ud over, at andre kommer til at eje det meste af ens baby. I hvertfald hvis man vil have hurtig vækst i en kapitalkrævende branche. Vi har kortlagt, hvor meget stifterne af danske startups sidder på, efter de inden for de sidste par år har hentet mere end 10 millioner kr. i kapital.

Men prisen må ikke være for dyr i form af udvandet ejerskab. For så glipper stifterens gulerod for at arbejde videre med selskabet, og investoren ødelægger sin egen chance for gevinst. Læs advokatens råd til, hvordan du kommer godt fra start med tidlige investorer.

Selvgjort er velgjort

Bootstrapping og Lunar Way er gået sammen om iværksætterkonkurrencen #Selfmade. Præmien består af alt det, du som ny iværksætter har brug for til at løfte din ide eller virksomhed til det næste niveau.

Computerspil bider gamle kunstarter i haserne

Vores spilanmelder, Søren Balslev, har testet seneste udspil fra Rockstar Games, Red Dead Redemption 2, som han kalder et mesterværk ud i design, lydlandskaber og visuel stimuli.

Er du også nødt til at blive væk fra storrumskontorerne på din arbejdsplads, hvis du skal nå dagens arbejde? Sådan behøver det ikke at være. Her er 15 gode råd, der kan forandre din arbejdsplads til et sted, du faktisk kan arbejde.

Stjerneskud og studenteriværksættere

“Skyd efter stjernerne – også selv om du kun har en vandpistol,” skriver stifter og CEO i Plant Jammer i blogindlægget her, hvor han giver fem gode råd, han gerne selv ville have fået, da han startede sin iværksætterrejse.

InnoFounder har udvalgt det næste hold stjerneskud. Se hvem de 11 udvalgte startups er her.

Årets mest lovende startup fra CBS startede op for blot 900 kr. Men samme mulighed har kommende studsenteriværksættere ikke udsigt til. Læs blogindlægget fra Mimers direktør, Mads Koch Petersen.

Ugens podcast fra Techtopia handler om 3D-print, som måske  kan redde verden, fordi teknologien gør det muligt at bruge færre materialer.

God læselyst.