Danmark som kuvøse for AI-unicorns

Dette er Bootstrappings gratis nyhedsbrev. Bliv abonnent og kom endnu tættere på det danske startup- og investormiljø. Kontakt os for et godt tilbud: 71 74 79 91 eller skriv til jonathan@bootstrapping.dk

Vi har data for stort set alt i Danmark. Men vi bruger det ikke til at skabe forretning. Data koblet med algoritmer udgør ellers en pulserende guldåre, som vi skal se at få gravet ud, siger adm. direktør Camilla Rygaard-Hjalsted fra Digital Hub Denmark. Her får du en række bud på, hvordan du kan styrke din forretning med data.

Data er også afsættet for startuppen Zliide, der har rejst et tocifret millionbeløb og skabt ti arbejdspladser med en idé, der blev født i en alt for lang kø i London.

Venture og vækst

Vækst kræver penge. Og skal vi have mere vækst, skal det være lettere at investere i startups. Et greb er at øge investorfradraget, siger Det Konservative Folkepartis Anders Johansson i ugens interview om, hvad partierne vil gøre for at styrke Iværksætterdanmark.

WasteHero troede, de skulle vokse lynhurtigt med venturepenge. I stedet har de i dag udviklet en kultur, hvor det handler om at nå længst med færrest mulige penge. Og det er de kommet så langt med, at de deler deres bedste råd her.

Tech mod sult og hungersnød

Endnu findes den app ikke, der kan stoppe sult. Men at løsningen på sult i verden indeholder elementer af tech, stod klart på årets Katapult Future Fest, hvor CAREs Henriette Weber kom hjem med en tro på, at fremtidens tech bidrager til at løse samfundets meta-krise.

DTU-studerende Mingyi Xus metode til at omdanne CO2 til mad er et godt bud på, at tech kan bekæmpe både hungersnød og afhjælpe udledning af drivhusgasser. Nu har han vundet The Bright Idea-prisen til at virkeliggøre idéen. Her er tre idéer, du skal holde øje med.

Ugens lyd

Fremtidsfabrikken har talt med Airhelps stifter og CEO Henrik Zillmer om rejsen fra en spæd idé født på en strand på Bali til et selskab med 700 ansatte.

Ugens Techtopia er i valgmode. Otte – måske – kommende folketingspolitikere debatterer sessionslogning, videoovervågning, automatisk nummerpladekontrol og personprofilering.

God fornøjelse.