Beboerne i Spilhuset er udviklere, designere, IT-iværksættere, og de arbejder alle med spil. Foto: Spilhuset/YouTube.

Dansk spil skal lære kunsten at tjene penge – for investorerne står ikke i kø

Den danske spilbranche er vokset enormt på både omsætning og virksomheder de sidste ti år, men der mangler stadig at blive skabt store studier og tjent gode penge, mener flere spilvirksomheder.

I det centrale København ligger en gammel herskabslejlighed på 620 kvadratmeter. Den har uden tvivl engang huset det bedre borgerskab, fortidens elite.

I dag huser den en lille udvalgt skare af nye danske spilvirksomheder, en ny og nørdet elite. Eller mere præcist et vækstlag til eliten.

Lige inden for døren hænger et maleri med guldramme af Steve Jobs i russisk militæruniform, og til venstre for døren står tunge Chesterfield-sofaer. Men der stopper lejlighedens aristokratiske præg også. Resten af Spilhuset, som det har heddet i nogle år nu, er mere praktisk indrettet (for spiludviklere). Med computere fra væg til væg.

“Vi har meget fin og udsøgt instantkaffe,” joker Michael Flarup, der er direktør i spilstudiet Northplay og tovholder for Spilhuset. Ingen herskabsfornemmelser her.

Vi har bedt om en invitation, fordi Spilhuset er en slags institution inden for dansk spil. Hos Spilhuset sidder adskillige små spilstudier, som forsøger at komme ud over rampen med deres produktioner på App Store, på Steam og alle mulige andre steder, hvor de har en chance for at blive set – og dermed spillet.

Men selvom den danske spilbranche har været god til at sælge succeshistorien om, hvor enormt succesfuld den selv er, er der huller i osten.

Vækstlaget mangler fundingmuligheder

Små upcoming spilstudier som Rubicon Games, Apex, Northplay og Duck and Cover Games har alle deres hjem i Spilhuset. De er et lille udsnit af Danmarks vækstlag inden for spil. Et vækstlag, som de sidste to år har klaret sig betydeligt bedre end de 10 procent største virksomheder.

Både omsætning og eksport er de sidste to år faldet efter konstant vækst i snart ti år. Det viser spritnye tal fra Producentforeningen. Eksporten er faldet knap 15 procent de sidste to år, og omsætningen hos spilbranchen generelt er faldet over 10 procent i samme periode.

Vækstlaget, som Producentforeningen definerer som spilbranchen undtaget de 10 procent mindste og 10 procent største virksomheder, har imidlertid oplevet en vækst i omsætningen på 29 procent.

Det er de store spilstudier som SYBO og IO Interactive, der løber med det meste af opmærksomheden, selvom virkeligheden er, at det de sidste to år har været laget under, der har trukket væksten.

Men på trods af, at der bliver flere af de små spilstudier, og de eksporterer for millioner, er det alligevel meget få af dem, der går fra at lave et succesfuldt spil til at blive store spilstudier med mange ansatte.

Og en af mulighederne, der indtil nu har været for at få vækstlaget i dansk spil til at vokse, forsvinder. Fonden Capnova, der med offentlig støtte har investeret i 44 spilvirksomheder siden 2014, har nemlig mistet sin offentlige bevilling fra 1. januar.

Michael Flarup har selv bootstrappet Northplay op til sine nuværende otte ansatte og har tidligere fået nej til funding fra DFI – Det Danske Filminstitut, der løbende investerer i danske spil.

Michael Flarup, direktør i spilstudiet Northplay.

Ifølge ham er problemet for spilbranchen ikke, at Capnova forsvinder. Det er nærmere, at dansk spil står i et vadested, hvor der er nogle få store succeser, men meget få fundingmuligheder i laget lige under de store.

“Der er et problem med finansiering af spil i Danmark. Mange af de små studier, der tager penge fra Capnova, de her fem drenge, der kommer direkte ud af ITU, bliver kvalt af en for hård revenue-fordeling. Jeg har set mange gange, at spilstudierne ikke har råd til at bygge deres nummer to-spil. Det er lidt en pisse-i-bukserne-model, som ikke laver sunde forretninger. Det kan godt være, det er en sund forretning for Capnova, det skal jeg ikke kunne udtale mig om. Men det er ikke nødvendigvis en god forretning for det danske spilmiljø,” siger han.

Udlandet satser hårdere på spil

Både hos vores nordiske venner Finland og Sverige og i flere andre europæiske lande satser man stort på spilbranchen, da den generelt set oplever vækstrater på omkring de 10 procent på globalt plan.

Og ifølge Tue Beck Saarie, CEO hos Rubicon Games, der også har kontor i Spilhuset, skal danske spilvirksomheder måske genoverveje deres placering i Danmark.

Tue Beck Saarie, CEO hos Rubicon Games.

“Små spilvirksomheder bør søge ud af landet og måske starte med at lave virksomhed i eksempelvis England i stedet for Danmark. Vi har selv lige været i Kina med vores matematikspil, og her er interessen en helt, helt anden. Tencent, som vi snakkede med, er verdens største spilvirksomhed. De ved, i modsætning til investorer i Danmark, at spil er big business, og de er bange for at gå glip af muligheden for at ramme det næste hit,” siger han.

Danmark vil med Capnovas manglende bevilling ikke længere have øremærket funding til spilvirksomheder, og det kan gøre, at nogle virksomheder søger ud. Eller bare, at de dygtigste udviklere finder et job i et land, der for alvor satser på spil.

“Det kunne godt ende med, at Malmø og Sverige fik stor gevinst på vores kuldsejlede spilbranche, for hvis vi i Danmark ikke vil have en eksportproducerende spilbranche, så må talentet jo flytte uden for landet for at arbejde med deres passion,” siger Tue Beck Saarie.

Spilstudier skal lære at klare sig selv

Nogle få angel-investorer, som David Helgason, Lars Neupart og Peter Sandberg, har de seneste år investeret i den danske spilindustri, men ellers har branchen været afhængig af funding fra enten DFI (Dansk Film Institut) eller Capnova.

Michael Flarup mener, at angel-investorer kunne være en mulighed for mange danske spilvirksomheder. Problemet er ikke, at der ikke er nok risikovillig kapital i Danmark, men at den sjældent tilfalder spilbranchen.

Ikke kun fordi branchen er så risikabel at investere i, men også fordi der er for lidt viden – på begge sider af bordet.

“Investorerne skal vide, hvad de får, og hvilke risici de tager ved at investere i en lille spilvirksomhed. Og de små virksomheder skal vide, hvad betingelserne i et term sheet egentligt er, og hvad de får ud af at vælge en specifik investor. Den forbindelse har manglet,” siger han.

Og så skal spilbranchen lade være med at have kunstnernykker, mener han. Spilstudierne skal være åbne for at lave mere kommercielle spil og arbejde med konsulentarbejde ved siden af spiludviklingen.

På den måde kan man skabe mere bæredygtige studier, der ikke falder sammen økonomisk, fordi deres kerneprodukt ikke får funding udefra eller bliver dyrere at producere.

“Hvis du ikke laver bæredygtige spilstudier, får du et afkoblet spilmiljø. Det handler om, at det gavner hele miljøet, at der er flere spilstudier i hele spektret fra tomandsteams til de helt store. Vi har nogle få kæmpestore spillere, der overlever på tiende eller tyvende år, så har vi en masse helt nye folk, der kæmper for at klare sig, og så har vi ingenting derimellem. Og det får vi aldrig, hvis spiludviklerne satser alt på investorer som Capnova eller DFI,” siger han.