Årets takeaways fra tech-galehuset SXSW

Støvet er ved at lægge sig efter årets globale galehus i Texas’ modkultursmetropol, Austin – nærmere betegnet tech-konferencen SXSW, hvor 180.000 af klodens fremmeste hoveder inden for teknologi, film og musik kigger ud i fremtiden.

Det er altid virkelig underholdende at parachute sig ind og lande midt i SXSW-infernoet. Fra det øjeblik du lander, er du omgivet af robotter, droner, 3D-printere og ikke mindst unge gutter og gutinder i T-shirts med obskure SEO-optimerede navne som Drypplr, Ziggizenga og Babbalidoo, der virkelig, virkelig gerne vil have dig til at scanne deres QR-kode og ikke er blege for at bestikke dig med SXSW’s livsblod: free beer og free BBQ.

Oven i det finder du et veritabelt who’s who af tech-verdenens koryfæer, i år fx højaktuelle “Zucked”-forfatter Roger McNamee og Ethereum co-founder Joseph Lubin, hvilke allesammen står klar til at fylde dit hoved med deres nye produkter, forudsigelser, bekymringer og visioner for fremtiden.

What’s not to like? For selvom ovenstående introduktion måske lyder en kende sarkastisk, så er der ved gud inspiration at hente og føde til hjernen imod de mange penge, du kaster efter en overpriced Airbnb hvert år i marts i den solbeskinnede sydamerikanske delstats mest progressive tech-by.

Det er nært umuligt at opholde sig i downtown Austin under SXSW uden at løfte øjenbrynene og/eller tabe kæben indtil flere gange. For better and for worse. Det er til tider imponerende og andre gange skræmmende.

Med andre ord: Hvis man vil have det mest realistiske kig i krystalkuglen for, hvad der kommer til at præge den globale tech-scene de næste 6-12 måneder, så er der bare ikke mange steder, som er bedre end den sagnomspundne SXSW-konference.

Men hvad er det så for nogle store linjer, vi kunne tage med hjem derovre fra denne gang – og som således formentlig kommer til at fylde i globale diskussioner de kommende måneder? Her er 3 bud.

1. Største buzz-ord: human-centered

Først og fremmest var det opløftende, at ét af årets største buzz-ord handlede om at se kritisk på bagsiden af teknologimønten og dykke ned i, hvordan vi som samfund kan pivotere imod et mere menneskeorienteret tech-udviklingsparadigme.

“Human-centered”, “human-centric” og “ethical” var overalt. Og det samme gælder et stærkt fokus på kvinder i tech.

Således skulle man ikke scrolle ret lang tid i session-titlerne i det fuldstændig uoverskuelige program med 5.000+ sessions for at se, at hvis der var noget, som 2018’s store techlashtech-bro og Silicon Valley-bashing havde bragt med sig hos verdens teknologi-speakers, så var det et udtalt ønske om at sætte mennesket tilbage i ligningen.

“Human-centered”, “human-centric” og “ethical” var overalt. Og det samme gælder et stærkt fokus på kvinder i tech. At det er noget, vi virkelig trænger til at få styr på, kan vist ikke betvivles af nogen.

Som med al buzz kan man dog godt være lidt bekymret over, om al den snak rent faktisk fører til handlinger, og det er jo helt klart dér, tyngden skal lægges fremadrettet.

I Dansk Design Center var vi selv med på vognen og havde for tredje år i træk en taler i det officielle program. Denne gang i form af vores direktør Christian Bason, som sad med i ét af de officielle paneler under titlen “Human-centered tech and design shaping society” sammen med vores danske tech ambassador, Casper Klynge, og den danske senior VP & global head of SAP Next-Gen, Ann Rosenberg.

Bason, Klynge og Rosenberg. Foto: Katrine Hertz Mortensen.

I Danmark falder den holistiske symbiose mellem menneske og maskine mere naturligt i måden, vi skaber værdi på – det kalder vi det danske design-DNA, mens man mange andre steder, eksempelvis i USA og Kina, uvægerligt starter samtalen et helt andet sted.

Om vi som planet kan dreje pilen i en bedre retning, vil tiden vise. Samtalen er i hvert fald i den grad begyndt.

2. Største tikkende bombe: AI vs. USA vs. Kina

Apropos USA og Kina, så var AI (naturligvis) også i år talk of the town, omend tonen også her havde fået et lidt mere nuanceret udtryk. Sidste års næsegrus fascination blev naturligt suppleret af mere kritiske røster, og et stort fokus blev lagt på G-MAFIAen i form af de ni store tech-aktører i de to lande: USA’s Google, Amazon, Microsoft, Apple, IBM, Facebook – og Kinas Baidu, Alibaba og Tencent.

Disse virksomheder udgør tilsammen størstedelen af den globale udvikling af kunstig intelligens og sætter dermed også retningen – men der foregår naturligvis en helt masse ting under overfladen, som vi som samfund ikke rigtigt ved, hvordan vi skal tackle. Jeg nævner i flæng: social credit score, Huawei-bagdøre, “hov, kom vi til at bygge en hemmelig mikrofon ind i vores Nest Guard-tyverisikring?” og så videre og så videre.

I det hele taget var temaer som agile governance – altså regeringers evne til at både imødekomme, men også regulere ny teknologi – et kæmpestort emne.

Et af de mere kontroversielle indspark i debatten kom eksempelvis fra førnævnte Roger McNamee og præsidentkandidaten Elisabeth Warren, som fra scenen fremsatte forslag om, at de store big tech-virksomheder simpelthen bør deles op, således at de ikke både kan drive monopolistiske platforme, agere gatekeepers på app-fronten og samtidig drive kommerciel reklamevirksomhed.

I det hele taget var temaer som agile governance – altså regeringers evne til at både imødekomme, men også regulere ny teknologi – et kæmpestort emne.

Vi havde i Dansk Design Center eksempelvis fornøjelsen af at deltage i den lukkede sidekonference Civic I/O, som hvert år inviterer 50 amerikanske borgmestre til SXSW for at diskutere udfordringer inden for bl.a. ny teknologi.

Her var der igen bud efter konstellationen Christian Bason/Casper Klynge, da man var nysgerrig efter, hvilke principper der tegner. Danmarks bud på en balanceret samfundsmodel, hvor man både giver tech-scenen stærke udviklingsmuligheder og samtidig har fokus på en samfundsmæssig balance.

Cory Doctorow taler om ‘the Stingray’.

Dette event havde i øvrigt den canadiske science fiction-forfatter og internet-aktivist Cory Doctorow som keynote-speaker, som talte om “How not to build a smart city”. Her viste han eksempelvis et billede af en boks ved navn Stingray, som gennem de senere år er blevet solgt af en stor tech-virksomhed ved navn Harris Corporation.

Boksen gør politiet i stand til ulovligt at lytte med på alle mobilsamtaler, scramble dem (altså stoppe dem) og ikke mindst optage og data-mine dem. Boksen kan dog kun købes, hvis byen underskriver en NDA-aftale, hvori de lover ikke at offentliggøre købet og sågar at lyve for pressen, hvis den får nys om de ulovlige aktiviteter.

Sådan en boks har de fleste amerikanske, canadiske og engelske byer installeret.

Den arkiverer vi lige i kategorien “skræmmende”.

3. Største aha-perspektiv: science fiction som fremtidskompas

Netop science fiction-vinklen er fin overgang til den sidste ting, jeg vil fremhæve fra årets SXSW.

Nedenunder alle teknologidiskussionerne var der nemlig en ekstremt spændende, subtil tværgående diskussion af noget meget mere filosofisk: Nemlig, at vi som samfund – såvel politikere, som tech-udviklere og borgere – kan og bør bruge science fiction-litteraturgenren til mere end blot underholdning: nemlig som fremtidsværktøj.

“Science Fiction: A Starship for Enterprise Innovation” af Ann Rosenberg.

Science fiction fortæller historier om fremtiden og fungerer på sin vis som vagthund, der via ofte dystopiske scenarier sætter krop på fremtiden og advarer os om, hvad der kan ske – som oftest uden nogen løftet pegefinger og med masser af plads til, at læseren kan drage sine egne konklusioner.

En historie, der blev fortalt, var eksempelvis, hvordan Ronald Reagan i 1984 så filmen Wargames, hvor en ung, naiv teenage-hacker får adgang til USA’s atomvåbenarsenal og sætter gang i en kædereaktion, der bringer verden faretruende nær på Armageddon, bl.a. ved hjælp af en meget primitiv kunstig intelligens i computeren.

Efter sigende blev Reagan så skræmt af det fiktive scenarie, at han viste bidder af filmen i Senatet og fik gennemført Computer Fraud & Abuse Act; den første lovgivning i USA, som skulle dæmme op for cyberkriminalitet, hvilket ikke blot har været med til at lægge fundamentet for dagens digitale sikkerhedsbillede, men måske også – sådan kan man i al fald spekulere – været med til ufrivilligt at accelerere politiseringen af feltet og via skræmmekampagner formet nogle af de fjendebilleder, som vi stadig kæmper imod den dag i dag.

Science fiction-temaet som digital vejviser, ikke mindst inden for business, er iøvrigt blevet til en bog under titlen “Science Fiction: A Starship for Enterprise Innovation” af førnævnte Ann Rosenberg. Bogen, der blev udgivet under SXSW, sætter fokus på, hvordan virksomhedsledere kan anvende science fiction i deres forretningsudvikling og kan varmt anbefales.

Denne artikel er også bragt på vores søstermedie Bureaubiz.