Det kan godt være, vi i økosystemet har været i defensiven på formueskat. Men defensiven er ved at blive vendt til offensiv. Og om ikke andet: Aldrig har så mange danskere fået forklaret vores forretningsmodel, altså hvordan founders kører med høje papirværdier, men mange års underskud og lav løn. Det og meget andet er på dagens forårsmenu:

• Vi kæmper som besatte mod formueskatten. Og det kører!
• Hvad kæmper vi så for: Investering, skalering og mindre bøvl!
• Hi AI – Goodbye kodere. Er det nu, virksomheder bliver omvæltet?
• 8. marts. Seje danske kvinders fremmarch trods Trump-trælse tal
• Tommy Ahlers og pensionskassernes investeringer i ventures
• Hvordan går det her 45 dage efter “SaaSpocalypse”?
• Holder vi spinouts og tidlige startups i en evig acceleratorkuvøse?
• EU’s Europe first-strategi accelererer. Til fordel for startups?
• Nye forretningsmodeller. Så løbet er bare kørt for Just Eat, Jesper Buch
• Efter FT-valget. Hvad kan vi reelt få igennem? 

Vi kæmper som besatte mod formueskatten. Og det kører!

De startups, vi skal leve af, skal ikke starte med at betale formueskat af værdier, der er rent fiktive. Også for investorer er det urimeligt at betale skat i 10-12 år eller mere af værdier, der er helt illikvide og i selskaber, hvor op mod halvdelen går ned. Det vil dræne kapital til startups og kun stimulere til, at stiftere fx tager over sundet til Malmø og Gøteborg.

Vi gennemgik kampens faser, aktører og positioner i mandags i Mette på tilbagetog – mobiliseringen i startup-økosystemet virker! Og mobiliseringen er kun fortsat. Startups og partiformænd har mødtes, og flere partier har været ude med egne forslag. DI, Dansk Erhverv og 13 andre organisationer er i gang med en større ”Hvem skal eje Danmark”-kampagne, hvor pointen er, at formueskat sender ejerskabet ud af landet, fx i hænderne på udenlandske kapitalfonde. Samme budskab understøtter fx Jeppe Rindom, for hvis Pleo bliver børsnoteret, bliver kostpris til markedspris, så personligt ejerskab let kommer over 25 mio. kr.

Socialdemokratiets top har nu selv været allerbedst til at skyde sig i foden:

• De har forkludret, hvad mekanikken i modellen er. Når vi ikke endnu i EU og Danmark har en definition af mindre iværksættere, underskudsfinansierede startup/scaleups og sunde, unoterede vækstvirksomheder, vil det give kludder, mudder og usikkerhed at begynde at love undtagelser. 
• Dermed kan S-toppen heller ikke forklare, hvordan de undgår, at der nu skal fx 20 poder i Lilleskole-klasserne. Det bliver ikke bedre af, at overvismand Peter Birch Sørensen har påvist den adfærdsændring, at formuerne bare omplaceres i kunst, vin, rejser og skattely, så skatten skal hæves med en faktor 4 for at få 6 mia. kr. ind
• Hvorfor Morten Bødskov her reelt tilbageruller sin egen iværksættereform – det er også en gåde. 
• Men frem for alt er det hul i hovedet, når formueskat langsigtet svækker alt det, Draghi har påpeget, og EU nu kæmper for: At få skabt, skaleret og børsnoteret egne virksomheder, i stedet for at USA ejer al tech og dermed i endnu højere grad bestemmer vores fremtid. 

Når vi så har fået tilbagerullet den – om ikke andet så mentale – dræberskat, det er på startups og tidlige vækstvirksomheder og deres finansiering, hvad skal vi så positivt have på bordet? Uagtet liste A’s problemer med formueskat, Arne-pension og Lilleskolereform, er det sandsynligt, at vi får en ny variant af en midterregering. Her er erfaringen, at det, der står i regeringsgrundlaget gennemføres – men så heller ikke meget mere. Så hvad er det for reformer, vi kæmper for, når vi er færdige med at være imod?

Hvad kæmper vi så for: Investering, skalering og mindre bøvl!

Det er ret let at se 3 vigtige hegnspæle, Europa skal navigere efter de næste år:

1. Sikre sig strategisk autonomi ift. USA og Kina. Fokus vil være på at styrke tech til forsvar, grøn energi og den vigtigste industrielle AI-robotdrevne produktion.
2. Stimulere den megen kapital, vi faktisk har til vækst og skalering af nye scaleups og industrier i stedet for at ende som laboratorium for USA. 
3. Derfor også accelerere, at meget mere forskning og R&D faktisk omsættes i innovation, herunder sikre at vi er helt med i næste generation af AI. 

Så hvad skal vi så gøre? Vi skal have forslag på banen indenfor 3 felter:

1. Vores alles pensionsformuer skal i spil som vækstkapital. 1 % af de 4.-5.000 mia. kr., vi alle har opsparet i pensionsselskaber, skal gå til de fonde i EU, der finansierer startups fra omkring series A. Det vil kræve visse garantier og en lettelse af regulering, som vi uddyber længere ned i nyhedsbrevet.
2. Opstart af innovative tech- og grønne virksomheder skal stimuleres og demokratiseres, så alle kan og tør deltage. Lavere kapitalbeskatning, nordisk niveau af aktiesparekonti, børsmarkedsreform samt lånematching af spinouts og startups. 
3. Vi skal have barrierer væk for ny tech som AI i EU og i Danmark. I en iværksætterreform II skal vi bl.a. sikre at: Vores offentlige data skal kunne bruges (GDPR-opdatering). Godkendelser i EU af innovation lettes, og vi skal have fælles EU Founder Visa og Talent Fast Track (28. regime). Offentlige indkøb skal stimulere innovation. Nye finansieringsformer (SAFE’s og konvertibles) skal ligestilles med lån. Skattekredit moderniseres som lovet. 

Hvad tænker du? Det er frem til en ny regering er dannet, at vi har et vindue.

Hi AI – Goodbye kodere. Er det nu, virksomheder bliver omvæltet?

Jeg elsker Metals formand Claus Jensen for altid at sige, at hans medlemmer ”ikke frygter ny teknologi, kun gammel teknologi.” Ingen er større fortaler for droner, robotter og AI end dansk fagbevægelse. For er vi ikke forrest på innovation, taber vi bare alle arbejdspladser.

Det er vi mange, der kan lære af. I de store organisationer fra Novo Nordisk til Danske Bank hører jeg om, at folk ikke selv søger væk for tiden. I al fald ikke fra IT, HR, finance, marketing, indkøb  m.fl. støttefunktioner. De kan se AI-agenter rulles ud fx til i finans at flytte betalinger, afvikle handler osv. Og er bange for, om de efter næste fyringsrunder kan få et nyt job. Og det er helt menneskeligt.

”Hvad skal vi med vores mange teams af softwareudviklere”, spurgte en HR direktør fra en meget stor IT-virksomhed mig retorisk den anden dag. Kodearbejderne hedder Cowork, Copilot og lignende. “Everyone is a programmer now” som Nvidia’s Jensen har sagt. 

Det er let at supplere: 

• Hvad skal en advokatpartner med studenter og fuldmægtige, når færdigt researchede forslag spyttes ud – og hvad skal kunden en dag med partneren? 
• Hvad skal jeg med en UX-hjemmeside-designer, hvis jeg kan bede om en ny færdig hjemmeside. Og hvad skal jeg med hjemmesiden, når ingen når ind på den, fordi de spørger ChatGPT? 
• Så hvorfor sidder jeg her og taster ..?

Jo, ligesom ‘alle’ kan gennemskue ChatGPT tekst, er der altid brug for erfaring og validering, for nogle der kan forstå og tage ansvar for problemstillingerne, stille krav til og kombinere data, som kan overskue processer og intuitivt forstå, hvad der virker hos kunderne, kan sælge og servicere osv. osv. Men hvordan skal vores unge nu komme ind og opbygge vores erfaringer med det, når de ikke først lærer håndværket?

Vi diskuterer næsten ikke i valgkampen, hvorfor det er så afgørende, at vi i Danmark kommer med forrest i næste bølge af AI, kvante, bio tech osv. Og heller ikke nok, hvordan vores arbejdsliv og -pladser nu bliver. Fx hvordan vi udnytter, at AI nu gør det lettere for et founderteam hurtigt at starte ny konkurrencedygtig virksomhed. Det kommer vi til.

8. marts. Seje danske kvinders fremmarch trods Trump-trælse tal

Har Trump sejret, bombet dagsordenen for  ligestilling og inklusion et årti bagud? I den objektive virkelighed peger de fleste tal for ligestilling og inklusion desværre på det. Ifølge et helt friskt EU-finansieret Gender-gap studie baseret på Dealroom-data, så modtager startups med mindst én kvindelig founder kun 12 % af den samlede venturekapital i Europa. I deep tech – som EU særligt supporterer – er skævheden endnu større: Her er det omkring 80 % rene mandeteams, der får 90 % af investeringerne.

Min subjektive virkelighed er en anden. Jeg har aldrig oplevet så mange seje teams med kvinder – også i deeptech! Forklaringen er nok (udover mit fokus på, at kvinder er bedre ledere), at Danmark er en outlier. 48 % af de startups, der modtog DanBAN-investering via netværkets officielle dealflow i 2025, havde mindst én kvindelig founder. Året før lå tallet omkring 23 %, kunne CEO Trine Hoffensetz Winter dokumentere i artiklen ”Det nye DanBAN”. Og 22 % af Danske VC’s investeringer op til series A var kønsdiverse teams mod 18 % året før, som det fremgik i vores interview med byFounders. Så jeg fortvivler ikke.

Og bliver bare bekræftet af, at vi her gør det bedre, når jeg læser EU’s opregning af de 100 mest indflydelsesrige kvinder, der former økosystemet. For i al fald fire har vi før interviewet, da de opererer på det danske marked: Louise Herping Ellegaard; Mette Lykke; Susanne Najafi og Nora Bavey.

Men vi har selvsagt stadig systemiske problemer, og vi har biases. Louise Lachmann, Ugly Duckling og Ditte Marie Ibsen, Oasi.Care gjorde status og fortalte om det 8. marts her på Bootstrapping, og snart lægger vi en podcast op med samme.

Tommy Ahlers og pensionskassernes investeringer i ventures

Draghi-rapporten synliggjorde for alle EU’s politikere, at ventureinvesteringer udgør omkring 0,05 procent af BNP i EU mod 0,32 procent i USA. Og det er et problem, for som Jeff Bezos udtalte sidste år, er 80 % af forklaringen på USA’s styrke inden for startups adgangen til risikovillig kapital.

Hvis blot 1 procent i stedet for 0,01% af vores alles 5.000 mia. kr. i pensionsmidler blev investeret i venture, ville det være omkring 50 mia. kr. Og det ville gøre en helt enorm forskel for startups og vækstvirksomheder og dermed vores børns fremtid. Omvendt ville det betyde minimalt for pensionskassernes og deres store omsorg for ’Mor Jette i Jylland’.

De danske pensionskasser mener, de er i gang – og de otte største rykker da retfærdigvis også, eller er i al fald i en positiv bevægelse, som vi senest fortalte om her. Jon Johnsen, PKA og Peter Stengaard Mørch, PensionDanmark var på F&P’s Investeringstopmøde 2026 i mandags positive, ligesom nationalbankdirektør Ulrik Nødgaard. De har fanget problemstillingen med, at EU er nødt til at skabe et økosystem af investeringer, så de nye industrier kan blive i Europa. Og hvis ikke alle havde, udfordrede Tommy Ahlers dem på, om ikke lidt mere kunne gå til fremtidens virksomheder, så de kan vokse sig større her i Danmark og i Europa? Kunne CEO’s ikke overveje, om selskaberne kunne måles på mod og risiko og ikke kun på årets omkostnings- og afkastprocenter:

Pensionsselskaberne har imidlertid en række forbehold:

• De vil have taget toppen af risikoen – der skal statsgarantier på bordet som ved havvind og blended finance til 3. verdenslande.
• Petitesse detailregulering fra Finanstilsynet og skæv PAL-skat ift. US-investeringer skal væk.
• Afkastet skal være der ,og derfor vil vi fortsat mest se på mere modne og sene PE-investeringer.

Er afkast da for dårligt i venturefonde? Måske, men det gælder nu ikke for de bedste og stærkeste europæiske venturefonde. For de amerikanske erhvervs- og velgørende fonde, fx de store universiteters, har venture-investeringer i al fald leveret omkring 16,9 % årligt over de seneste 15 år – efter alle omkostninger. De har også outperformet US private equity med samme likviditetsrisiko, som danske pensionsselskaber ellers er relativt mere begejstrede for.

Troels Lund Poulsen kom så i tirsdags med den melding, at partiet gerne ser en dansk udgave af det franske Tibi-initiativ, hvor pensionsselskaberne kan investere i de bedste forhåndsgodkendte fonde og få en lempelse af deres rapporteringsbyrder. Se så, nu nærmer vi os noget, der kan blive til virkelighed. Syd for os er de i fuld gang!

Hvordan går det 45 dage efter “SaaSpocalypse” ?

30. januar forsvandt 2.000 mia. kr. i markedsværdi fra SaaS-virksomheder. En trader kaldte det på Bloomberg SaaSpocalypse. Årsagen var den enkle, at Anthropic kom med en ny udgave af Claude Cowork, der letter revolutionen fra software til agent. Med Cowork kan virksomheder hurtigt og billigt bygge egne skræddersyede AI-agenter. Endda integrerede på tværs af fx kontakter, markedsovervågning og betaling og fx på tværs af alle de programmer, vi går ind og ud af fra Powerpoint til Excel – vel at mærke med agentens evne til at eksekvere bare du trykker på en tast!

Så er det vel lige til at opsige alle de mange SaaS-licenser, der ligger og flyder i alle virksomheder? Ja, bortset fra at præstens prædiken sjældent straks omsættes i fornuftig adfærd, er det ikke en trussel for de bedste danske startups. Altså for Corti, Go Autonomous og alle, der bygger løsninger med AI i centrum, i stedet for at blive overhalet af AI. Og i masser af tilfælde har de generelle AI-modeller ikke adgang til lukkede datasæt i finans, sundhed, forsvar mv.

Alle Jesu disciple var sikre på, at jorden i deres liv ville gå under i en mægtig apokalypse. Jehovas Vidner venter stadig på dommedag. Software går nok heller ikke under.. Men de mange investorer, der siger at ’jeg investerer kun i abonnementsmodeller’ skal måske lige se sig for.

Holder vi spinouts og tidlige startups i en evig acceleratorkuvøse?

Vi er ret så gode til at understøtte vores tidlige startups – selv om founders ikke altid selv synes det. Vi har et økosystem, der i stigende grad har fået koblet universiteter, acceleratorer og forskellige typer venturekapital sammen. Jes Broeng viste for et tiår siden vejen ved at samle alle universiteterne og åbne campus for startups og virksomheder. Og Open Entrepreneurship-initiativet kører stadig flot, som det fremgik af årsmødet inde i Folketinget i onsdags.

I Danmark har vi også et fantastisk niveau af softfunding. Og enormt mange og gode acceleratorprogrammer. Man kan som djævelens advokat så spørge, om nogle founders lige lovlig længe kan klare sig på softfunding og programmer. Og ikke, som fx i mange andre lande, hurtigt er presset til at møde markedet med deres service?

Det spørgsmål stillede jeg i podcast # 43 til The grand old man på feltet Peter Torstensen, CEO i Accelerace – nu en del af Bio Innovation Institute (BII). Hans svar var, at det er der nok eksempler på. Det er vigtigt, at rådgiverne på programmerne tager en udfordrer-rolle og stiller krav og ikke bare er nursere. Og som Peter sagde, ”hvis et  program ikke flytter founders, skal de ikke automatisk have næste runde støtte.” Og, vil jeg tilføje, det er vigtigt at vejlederne, som fx på Founders Growth Club, domineres af ex-founders. Ligesom man jo kan  starte ud et andet sted på kloden end på det mest udviklede marked. Fx bare tage til Tyskland, hvor digitalisering af den offentlige sektor ikke er så langt.

EU’s Europe first-strategi accelererer. Til fordel for startups?

Vandt US Tech, fordi de udvikler bedre end os? Nej, primært fordi nogle, herunder stat og militær – tør løbe risiko og købe. Gode indkøbere sikrer udvikling. Derfor er det så vigtigt, at også det offentlige tør løbe risiko og købe. Men det, du præmieres på i dag, er pris (så ender ordrer i Kina) eller tryghed (så ender den som bekendt hos IBM).

Sådan sidder vi fast i Danmark, mens det rykker nede sydpå. EU’s geopolitiske svar på at Kina’s dumping-priser og USA’s ’køb amerikansk’-doktrin hedder Industrial Accelerator Act, IAA.  Der skal være 70 % europæisk produktion, i offentlige udbud fx til elbiler, så kommunerne kan ikke blive ved med at købe kinesiske. Foreløbig er fokus på energi, stål og cement, og senere kommer de områder, hvor vi markedsmæssigt for alvor er bagud: AI, chips, batterier osv.

Betyder det, at franskmændene, der altid har været for protektionisme, bare har vundet; at EU bliver et industrimuseum for gammeldags franske og italienske biler?

Forhåbentlig ikke. Omvendt er det naivt som Danmark at bruge 350 mia. kr. på forsvarsisenkram og kun undtagelsesvis se på – som fx støtte til at Ukraine kan producere droner m.m. i Danmark – hvad der gavner dansk og europæisk udvikling og afsætning af ny innovativ tech.

Til Politiken i søndags udtrykte en EU-tænketanks ekspert det meget godt: ”At konkurrere med Kina uden at bruge skatteydernes penge strategisk er som at bekæmpe en skovbrand med en haveslange. Med en ’køb europæisk’-politik kan EU finansiere robuste værdikæder og sikre produktionsjob i stedet for at subsidiere billig overkapacitet”. For os, der hyldede globaliseringen efter Berlin-murens fald, er det svært at være i. For dagens startups er det nok indlysende.

Nye forretningsmodeller. Så løbet er bare kørt for Just Eat, Jesper Buch

Det mente Niels Lunde, tidligere Børsen, nu Finans, i forbindelse med, at Just Eat lukkede i Danmark, og Jesper Buch overvejede at genstarte hjertebarnet. Niels Lunde er en af de for få erhvervsjournalister, der faktisk kommer på TechBBQ og faktisk interesserer sig for vores forretningsmodeller.

Lundes pointe er, at Just Eat langt hen lod restauranterne selv om at levere pizzaerne. Wolt derimod lavede en platform og sidder på kunden fra bestilling til præcis udbringning, så restauranterne bliver reduceret til rene køkken-underleverandører. Så de må betale for synlighed i Wolts app og konkurrere på pris. Sympatisk? Nej, men så effektivt som Amazon, der på den led gik fra bøger til alle varer inklusive selvproducerede. 

Jesper Buch kan ikke lide at tabe. Det kunne Irma-Alfred Josephsen heller ikke. Men det er ingen god grund til at kaste gode penge i grams. Og det er ingen skam at tabe til engang finske, nu DoorDash ejede Wolt, fordi de videreudviklede til en stærkere forretningsmodel.

Mere interessant er perspektivet nu med AI. Bygger du et software-værktøj i stedet for en agent, der laver arbejdet? Et værktøj til et finansteam i stedet for at lave transaktionerne; til advokater i stedet for review af kontrakter; til revisorer i stedet for færdig bogføring og regnskab? Sequoia partner Julien Bek er ude med det budskab at næste SW decacorn vil være en sådan servicevirksomhed.

Wolt har evnet at løfte blikket fra softwareudvikling til at se værdikæden fra slutpunktet og bagud. Hvilke danske startups evner at gå fra et marked for software til et marked for services?

Efter valget. Hvad kan vi reelt få igennem?

I politik får man aldrig alle sine ønsker opfyldt. Langt fra – og råderummet er brugt til pension, forsvar, skoler osv. Når der skrives nyt regeringsgrundlag, er det stort set kun DI og Dansk Erhverv, der kan påvirke, hvad der kommer med ud over toppen i partierne.

Både DI og Dansk Erhverv har i deres 2035-planer vægt på lavere selskabs- og aktieskat. På investeringer i uddannelse og grøn omstilling. Og på afskaffelse af bøvl og overregulering.

Det er dog de mere konkrete og mindre omkostningstunge forslag, der vil blive taget med, og her har særligt DI’s 2035 plan en række prisværdige forslag, der direkte er møntet på startups og vækstvirksomheder og som allerede nu fx præger Venstres 10 forslag til et stærkt erhvervsliv.

• • Hele kapitalbeskatningen bør komme ned på nordisk niveau (det bliver svært for S!) og det vivar af særregler, der gør beskatning af investeringer i bl.a. startups helt uigennemskuelige. 
  • Den delvise genindførelse af straksfradraget for løn til softwareudvikling ikke er god nok. Der skal 500 mio. kr. mere til for at sikre straksafskrivning af udviklings- og innovationsomkostninger. 
  • Kriterierne for skattekreditten bør justeres, så innovation rives væk fra SKAT’s alt for snævre fokus på forskning. 
  • En reform af aktiesparekontoen efter norsk forbillede 

• Så skal 25 % af al bøvl og regulering væk. 

Især hvis vi får skatte- og erhvervsministre med lidt forstand på startups af typen Jakob Engel-Schmidt, Mona Juul, Steffen W. Frølund og Linea Søgaard-Lidell er det den type forslag, de kan få forhandlet igennem.

Nu er valget dit

Altså af hvad du laver i weekenden. Men tag gerne en af vores 45 åbne podcasts fra Bootstrapping og Industriens Fond med ud i foråret. Fuglesangen er skøn, men det er måske også værd at samle lidt guldkorn op fra gode folk i miljøet. Vi ses i næste uge.