"Som jeg læser udspillet, vil de mange rådgivere blive recirkuleret lidt i en uhyre centralistisk model, hvor Erhvervsministeriet i fremtiden får en altafgørende styrende funktion. Væk er nærhed. Og væk er det direkte kendskab til kunderne – virksomhederne - og det regionale økosystem, de spiller sammen med," skriver Kim Ove Olsen, direktør i CAPNOVA i en kommentar til udspillet fra Forenklingsudvalg for Erhvervsfremme. Foto: CAPNOVA

På vej mod en centralistisk erhvervsfremme-model

“Forenklingsudvalget for Erhvervsfremme”, der for nylig udkom med anbefalinger, er – fornuftigt nok – sat i verden for at komme med anbefalinger til et mere enkelt og gennemskueligt offentligt erhvervsfremmesystem. Anbefalingerne går blandt andet ud på at afvikle innovationsmiljøerne, men tilsyneladende og desværre ikke på et oplyst grundlag.

I Bootstrappings artikel ”Hvad skal vi med offentlige vækstrådgivere, når vi har 4.000 Business Angels?” citeres Tommy Ahlers, i sin egenskab af formand for regeringens iværksætterpanel, for at mene, at der slet ikke er brug for alle de mange vækstrådgivere på statsligt, regionalt og kommunalt niveau. Og slet ikke i lyset af at der i dag er ca. 4.000 Business Angels der – må det forstås – kan løse den opgave. Om de kan det, ved jeg ikke, og heller ikke jeg kan overskue de mange rådgivningstiltag for erhvervsfremme, der er i spil i dag.

Væk er nærhed. Og væk er det direkte kendskab til kunderne – virksomhederne – og det regionale økosystem, de spiller sammen med.

Men desværre ser det heller ikke ud til, at Forenklingsudvalgets udspil ændrer afgørende på dette. Som jeg læser udspillet, vil de mange rådgivere blive recirkuleret lidt i en uhyre centralistisk model, hvor Erhvervsministeriet i fremtiden får en altafgørende styrende funktion. Væk er nærhed. Og væk er det direkte kendskab til kunderne – virksomhederne – og det regionale økosystem, de spiller sammen med.

Vi løser det tidlige kapitalbehov

Tommy Ahlers peger endvidere på et forhold, der bør fixes. For hvis iværksættere har behov for mellem en halv til en hel million kroner, kan de bare komme til ham eller en af de andre 4.000 Business Angels. Og hvis de skal bruge fra 5 til 15 millioner kroner eller mere til skalering i den store sammenhæng, kan de gå til ventureselskaberne. Men ifølge Ahlers udgør kapitalbehov på mellem 1 til 5 mio kr imidlertid et problem, der bør fixes. Det er altså formanden for regeringens iværksætterpanel, der nævner dette som et problem, bl.a. som kommentar til anbefalingerne fra Forenklingsudvalget.

Men den statslige innovationsmiljøordning, hvor jeg repræsenterer det ene ud af fire, er jo præcis sat i verden for at løse dette tidlige kapitalbehov på fra 1 til 5 millioner kroner i nye usikre startup-virksomheder. Så der eksisterer ikke et problem, der bør fixes – i hvert fald ikke så længe innovationsmiljøerne eksisterer. Til gengæld kan man sige, at Tommy Ahlers tager sorgerne på forskud, for Forenklingsudvalget anbefaler lige netop at afvikle innovationsmiljøerne, og hvis politikerne tager den anbefaling til sig, så bliver det jo en realitet, og problemet opstår dermed helt af sig selv.

Savner en seriøs analyse

Innovationsmiljøordningen har fungeret siden 1998 og forvaltes i dag af fire virksomheder: Borean Innovation, Pre-Seed Ventures, Syddansk Innovation og det selskab jeg selv er direktør for, CAPNOVA A/S. Tilsammen er vi det eneste direkte finansieringsinstrument i offentligt regi ved siden af Vækstfonden. Forenklingsudvalget foreslår at afvikle innovationsordningen, og at al formidling af offentlig kapital i form af lån eller egenkapital fremover alene skal formidles af det statslige og fuldt offentlige Vækstfonden. Hvor stor forenklingen på dette område er ved at gå fra fire til en (monopol-)udbyder, kan man jo nedsætte et udvalg, der kan regne på.

Hvad betyder vi for det regionale erhvervsliv? Hvad betyder det, at der er meget tålmodige penge til rådighed i markedet

Jeg savner en seriøs analyse af betydningen af innovationsmiljøordningen. Hvad betyder vi for det regionale erhvervsliv? Hvad betyder tilstedeværelsen af ordningen i landets universitetsbyer Aalborg, Aarhus, Odense, Roskilde og København/Lyngby?  Hvad betyder det, at der er meget tålmodige penge til rådighed i markedet?

Vi tager det lange seje træk

I CAPNOVA besluttede vi tilbage i 2006 at investere systematisk i computerspilbranchen. Fra 2006 til 2011 tabte vi penge hvert eneste år. Der var ingen Business Angles. Der var ingen ventureselskaber, og der var ingen Vækstfond der ville gå ind i den branche, der blev betegnet som “en sæk lopper”, “umodne” og mere “kultur end forretning”.

Men faktum er, at vi siden 2012 har tjent gode penge i den branche, og i al beskedenhed har vi selv været med til at føde forretningsområdet, så branchen i dag eksporterer for betydeligt mere end filmindustrien. Den tålmodighed findes ikke i ren kommerciel form. Og det er trist at se, hvor kort den offentlige hukommelse er.

I al beskedenhed har vi været med til at føde forretningsområdet, så computerspil-branchen i dag eksporterer for betydeligt mere end filmindustrien.

Privatisering? Men vi er jo private!

Forenklingsudvalgets bundne mandat, der grundlæggende anbefaler en stærkt centralistisk styringsmodel forankret i Erhvervsministeriet, ønsker fremtidens erhvervsfremmesystem baseret på udbud og rationel drift via private virksomheder. Altså en privatisering. Men det virker som om, at man overser, at privatiseringen allerede er der. For innovationsmiljøerne har altid været private.

Drift af den offentlige innovationsmiljøordning har siden sin etablering i 1998 været i udbud og genudbud ca. hvert fjerde år. Så for en god ordens skyld – hvis nogen skulle have glemt det: CAPNOVA er et aktieselskab ejet af flere fonde og banker, og vi har siden ordningens etablering vundet og genvundet driften af ordningen i hvert eneste udbud.

Det virker som om, at man overser, at privatiseringen allerede er der. For innovations-miljøerne har altid været private.

Innovationsmiljøerne er selvsagt – set i lyset af anbefalingerne – klar til dialog og med fakta. Nu håber vi på, at politikerne i deres behandling af anbefalingerne ser på disse fakta, tal og konkrete erfaringer, før de afvikler en velfungerende, privat og efterspurgt innovationsmiljøordning.