"Når nu der findes 4.000 private business angels, så skal det offentlige ikke bruge penge på at rådgive iværksættere om vækst,” siger Tommy Ahlers som kommentar til de 26 forslag fra Forenklingsudvalget for Erhvervsfremme. Foto: Scanpix.

”Hvad skal vi med offentlige vækstrådgivere, når vi har 4.000 business angels?”

Der er lagt op til en massiv oprydning i det danske erhvervsfremmesystem med det nye udspil fra Forenklingsudvalget for Erhvervsfremme. Udvalgets 26 forslag var mandag til heftig debat på Christiansborg, hvor økosystemet var samlet for at kommentere forslagene.

”Jeg har ikke brugt det, og jeg kender kun meget få, der har. Det betyder ikke, at det ikke er godt. Men det er fra en tid, hvor der højest var 20 business angels i Danmark. I dag er der 4.000, så måske skal det offentlige ikke bruge penge på rådgivning, når der nu findes 4.000 private aktører,” sagde formanden for regeringens iværksætterpanel, serieiværksætter og investor, Tommy Ahlers.

Han er ikke i tvivl om, at der er ressourcer at spare i det nuværende erhvervsfremmesystem til iværksættervirksomhedernes fordel. Én åbenlys mulighed er ifølge ham, at det offentlige lader være med at agere vækstrådgiver for de nye virksomheder, når der findes kompetente private, der med hånden på kogepladen kan gøre det kvalificeret.

DJ, øl og pizza på Borgen

Tommy Ahlers’ udsagn faldt på Iværksætterkonferencen på Christiansborg mandag, hvor IVÆKST, Dansk Iværksætterforening og formanden for Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg, Morten Bødskov (S), var værter for en intens debat om det nye udspil fra Forenklingsudvalget for Erhvervsfremme.

Og ingen var den eftermiddag i tvivl om, at Christiansborg lagde lokaler til en iværksætterevent. Sjældent fylder DJ-toner den historiske Fællessal, og selvfølgelig sluttede dagen med pizza og fadøl. Symbolikken var klokkeklar: Iværksætterne skal helt ind i den politiske højborg.

På samme måde skal det danske erhvervsfremmesystem med det nye udspil tæt på de virksomheder, de skal hjælpe med mere effektiv erhvervsfremme og ikke mindst med mange flere digitale tilbud.

Hul i venturemarkedet

Tommy Ahlers talte om de tre C’er, som det offentlige typisk er en del af, når vi taler erhvervsfremme: Counselling, Capital og Contracts. Når det kommer til rådgivning, er det ifølge Ahlers et åbenlyst område, hvor der frigøres ressourcer.

Anderledes ser det ud, når det gælder kapital. For dels er det offentlige – i form af Vækstfonden – en væsentlig årsag til, at der i dag er danske venturefonde med Vækstfondens fund-of-funds-investeringer. Og dels er der fremadrettet et stort behov for at lukke et finansieringshul mellem de helt små finansieringsrunder, hvor business angels investerer, og de helt store, hvor danske og udenlandske venturefonde går ind med to- eller trecifrede millionbeløb.

”Hvis iværksættere skal bruge en halv til en hel million, så kan de gå til mig eller en af de andre business angels. Når de skal skalere og rejse 5-15 millioner, er der venturefondene. Men mangler man som iværksætter 1-5 mio. kr., så er der et hul i dag, og det bør vi fikse. F.eks. kan vi udvikle nogle danske mikroskaleringsfonde,” foreslog Tommy Ahlers.

Indkøbspolitik trænger til overhaling

Og så er der det med kontrakterne. Den mest effektive form for erhvervsfremme er ifølge Iværksætterpanelets formand, når det offentlige køber ind hos iværksættere. Her kan staten gøre en stor forskel og aktivt fremme iværksætteriet i Danmark.

Formanden for Forenklingsudvalget for Erhvervsfremme, Claus Juhl, var enig i, at statens indkøbs- og udbudspolitik godt kunne trænge til en ordentlig gennemgang. Men den del var uden for hans udvalgs mandat i denne omgang.

”Det må vi gøre noget ved en anden dag” sagde han.

Hovedmanden bag det nye udspil præsenterede kort baggrunden for og resultatet af det arbejde, udvalget siden sidste sommer har arbejdet med. Og nogle enkelte nøgletal kridter afsættet op: Ifølge en rapport fra 2016 fra konsulenthuset McKinsey bliver der i dag brugt 5 mia. kr. på erhvervsfremme. Selv om det kun er en brøkdel af de 1.100 mia. kr., der udgør de samlede offentlige udgifter, er det mange penge, der måske kan bruges bedre og mere tidssvarende i forhold til vækstvirksomhedernes behov.

Rift om pengene

Skal de besparelser, udvalgets forslag giver, blive i systemet og bruges til at fremme iværksætteriet og de danske virksomheders vækst eller til noget helt tredje? Det bliver nu en politisk forhandling. Umiddelbart lægger erhvervs- og vækstminister Brian Mikkelsen (K) ikke op til, at der skal tages penge ud af systemet. De første 150 mio. kr. er også allerede brugt på efterårets erhvervspakke.

Radikale Venstres erhvervs- og iværksætterordfører, Ida Auken, gjorde det også klart, at partiet ikke har til hensigt at tage penge ud af systemet, men i stedet vil se på, om pengene kan bruges ude i klyngerne eller til eksportfremme. Liberal Alliances erhvervs- og iværksætterordfører, Joachim B. Olsen, er derimod klar til at bruge pengene andetsteds og gerne flere penge end dem, Forenklingsudvalget til Erhvervsfremme umiddelbart har lagt op til.

Regioner taber

Men ét er sikkert: Der er lagt op til disruption af det hidtidige erhvervsfremmesystem.

I dag er der alt efter opgørelsesmetoden mellem 250 og 350 aktører i erhvervsfremmesystemet. Der er 216 indgange for iværksætterne fordelt på flere niveauer – både statsligt, regionalt og kommunalt. Det skal ifølge udvalget reduceres til to niveauer: stat og kommuner.

”Vi foreslår, at man styrker det kommunale ansvar for erhvervspolitikken,” sagde Claus Juhl på konferencen.

De seks regionale vækstfora og Danmarks Vækstråd skal ifølge udvalgets anbefalinger nedlægges og erstattes af en erhvervsfremmebestyrelse. De 60 offentligt støttede netværk og klynger skæres ned til 10-12 nationale klynger, så hver styrkeposition får en klynge fordelt over landet. Endelig samles al ”blød” funding hos Innovationsfonden, og al den hårde offentlige kapital samles i Vækstfonden. Statslige ordninger som innovationsagenter, innovationsmiljøer og Markedsmodningsfonden nedlægges.

Se de i alt 26 forslag her.

Frygter centralisering

Umiddelbart er forslagene blevet godt modtaget i erhvervslivet og af erhvervslivets organisationer. Men på mandagens konference lød også bekymrede kommentarer fra bl.a. innovationsmiljøerne, der frygter, at en ny centralisering af erhvervsfremmesystemet kan spænde ben for at få flere iværksættere ud af landets universiteter og dermed knække fødekæden for fremtidens iværksættere. Også Ida Auken (RV) havde bekymringer i forhold til det nuværende udspil:

”Vi skal passe på, vi ikke smider barnet ud med badevandet,” sagde hun med henvisning til, at flere regioner har været drivkraft for styrkepositioner, som f.eks. Region Hovedstaden inden for sundhed og cirkulær økonomi.

En tredje bekymring fra salen lød, at det kan koste ideer, innovation og initiativer, frem for spild af penge, når indsatsen bliver centraliseret.

”Når man får til opgave at forenkle et system med 350 aktører, så kan man nemt blive beskyldt for at blive iført en centraliseringsnarrehat. Men det mener vi ikke, vi har,” var kommentaren fra formanden for Forenklingsudvalgets for Erhvervsfremme.