England er lykkeland for business angels, skriver Jesper Højberg Christensen. Foto: Dominika Gregušová/ Pexels

London strikes back

Brexit ændrer ikke på, at London nok er verdens bedste by for opstartere og finansiering frem til og efter den altid magiske A-runde. Og så er byen bærer af de trends, vi får til Norden.

På den ærværdige London Stock Exchange fra 1801 er de klar over, at de ikke i længden kan leve af at finansiere de store, gamle industrier, selv om de selvfølgelig udgør langt størstedelen af BNP. Og det er ikke, fordi dr. John Barnes, der har ansvaret for deres internationale forretninger, mener, at de mærker Brexit. Tværtimod har han et væld af tal, der viser stigende omsætning, flere børsnoteringer, flere aktieudstedelser osv. på den gamle ærværdige, omend nu hypermoderne, børs.

Faktisk så mange fremgangsrige tal, at man som tilhører tænker, at han nok burde fortælle, at mange banker dog planlægger delvis udflytning og udbygning i Irland eller Tyskland. Men okay, Financial Times m.fl. har også travlt med at fortælle, at Airtel Africa, det næststørste mobilselskab på de kanter, har valgt netop Londons børs til at rejse fem milliarder kroner.

John Barnes er optaget af, at alle industrier bliver udsat for nye digitale services og forretningsmodeller i form af spirer fra undergrunden, indtrængere fra siden og tech-spillere fra oven. Og så handler det om at være med, hvor de nye spillere skaber værdi. Det vender vi tilbage til.

Venturefonde går ned i markedet

Også venturebranchen i London trives og har det godt. I den lave ende, fx hos Mooreland Partners, der har gode danske forbindelser bl.a. i kraft af håndtering af salget af danske OptiWare Industrisensorer , fortæller CEO Louis Jeng, at de ud over trade  salg, også satser på salg til kapitalfonde og børsnoteringer. Det vigtige for dem er at være specialiserede og stærke i få vertikaler, så man tidligt følger de mulige nye virksomheder og hele tiden har kontakt til dealflow i dem.

Det samme gælder i den anden ende af venture-pipelinen, eksempelvis for den store spiller, HG Capital, der er stærkt specialiseret i SaaS (Software as a Service), og kun ser på optimering af abonnementsmodeller. Danskfødte Søren Holt er her så fokuseret på værdikæde-optimering, at han fx slet ikke ser på ledelsen.

”Har du en abonnementsmodel med nok recurring revenue , så er den som en fabrik, der bare kan køre”, lyder hans visdom.

Norske Visma Regnskabssoftware er et godt eksempel, hvor HG har hjulpet med at opkøbe 160 virksomheder omkring Visma.

Et mindre eksempel er Zitcom i Danmark, der opkøbte ScanNet og nu sidder på 60-70% af det danske hostingmarked.

Søren Holt, Investment Professional – Principal hos Hg.

”Vi kan godt lide virksomheder, der kan få dominerende status i en branche på et geografisk område”, siger Søren Holt.

Og i det hele taget er det Ikke atypisk, at ventures selv går ind i delbrancher og konsoliderer dem. Det kræver så en vis styrke, der bl.a. har ført til, at HG har de helt store pensionskasser som investorer, og at Mooreland lige har ladet sig opkøbe af den amerikanske private equity-gigant Stifel. Så næste bølge kan blive en konsolidering af ventureselskaberne selv.

De mange andre internationale London-baserede venture-firmaer som Crane, Connect, Index, Northzone og DN Capital har også hver deres specialitet; det være sig founder kvalitet  som DN Capital eller bruger-interaktion som hos Connect Ventures.

Alle forsikrer overfor Bootstrapping, at de ser Norden som et marked, de afsøger pga. vores kvaliteter, og alle forsikrer fx, at de vil være til stede i år på Nordic Venture under TechBBQ.  De viser også velvilligt den håndfuld selskaber frem, de har ført til A-runder, men ikke de hundrede, der ikke har nået det endnu. For ikke at snakke om de tusinder, de har givet afslag. Men lige meget hvad: For danske tech-startups er der ikke lang vej til Heathrow Lufthavn og finansverdenens hjerteland efter penge op til og efter A-runden.

Business angels som samfundets støtter

England er i hvert fald lykkeland for Business Angels. SEIS og EIS støtteprogrammerne har henholdsvis 20 og syv år på bagen og er verdens forbilleder i at håndtere de absurd store risici ved at finansiere nye tech-virksomheder. I SEIS kan du investere op til 800.000 kroner om året og fradrage 50% straks og det hele, hvis startuppen går fallit. Og salg efter tre år er skattefrit.

EIS har større beløb, men mindre fradrag. I England investerer business angels 1,5 milliarder $  efter SEIS, og over det dobbelte efter EIS hvert år. Kæmpebeløb, men småpenge på et statsbudget, når det gælder om at sikre, at England får nye vækstvirksomheder og arbejdspladser i gang.

Beløbene, der skydes i en startup på det engelske marked, ligger i dag typisk på omkring otte millioner kroner. Både mindre beløb og en del højere ses selvfølgelig også.

Hos Startup Funding Club i London kuraterer de programmerne og har store pitch-events, hvor investerings-skematikken er lagt ind, så de investorer, der går ind sammen i investeringen, på forhånd får glæde af fradraget.

Stephen Lindsay fra ledelsen er naturlig stolt over de mange succeser, som Startup Funding Club har ført videre i fødekæden. Og han forstår ikke, hvorfor danske politikere ikke har samme udsyn for at støtte de nye vækstlag.

Der er intet så vigtigt som at få kapitaltilførsel i preseedfasen.

”Der er intet så vigtigt som at få kapitaltilførsel i preseedfasen. Samtidig er risikoen så høj, at ingen vil låne til dem på almindelige vilkår. Det gælder i høj grad også de mange nye impact startups”, fortæller Stephen Lindsay.

Man skal være lidt af en masochist for at høre længe om de vilkår, de har i England. Og på at blive ved at fremføre dem i Danmark, hvor det næppe bliver bedre efter et regeringsskifte. Men hvordan skal Danmark igen få førertrøjen på ift. klima, hvis de nye virksomheder, der skal levere idéer og forbedringer, ikke kan finansieres. Altså i Danmark? Svaret blæser ind fra Nordsøen.

Fra børs til økosystem

Tilbage til fondsbørsen, hvor Thomas Tyler, Director og Global Head of Business Development på London Stock Exchange, konstant bruger tidens modeord: ”Eco-system”.

Og det siger sådan set også alt om det nye perspektiv. Tyler kører ’Elite-programmes’ for vækstvirksomheder, der ikke ligner det, som vi alle forbinder fondsbørser med, når der ringes med klokken, og en virksomhed når det næsten uopnåelige: at blive noteret på en rigtig stor børs.

Ideen har været at tage alle børsnoteringens mekanismer: synlighed, værdisætning, governance, rådgivning af alle typer og selvsagt finansiering. Altså alt det, acceleratorer også gør, og så lave det for et økosystem af virksomheder med gensidig sparring i klyngen.

Elite-brandet, som bakkes op af London Stock Exchange, er måske netop den blåstempling, der har gjort det til en særlig succes. Omkring 1000 virksomheder fra 42 lande med 500.000 medarbejdere og 84 milliarder $  i omsætning har været med de sidste syv år.

Dermed kan man også regne ud, at beløbsgrænsen for at komme med på programmet ligger ved en stor SMV i dansk sammenhæng, dvs. omkring 500 millioner kroner i omsætning.

”Slutmåler er ikke en IPO. For det er ikke altid det bedste for en virksomhed,” fortæller Thomas Tyler med en selverkendelse og beskedenhed, vi nogle gange savner fra langt mindre børser.

Men det viser meget godt, at ’times are a-changing’. Business angels bevæger sig op i beløb og op over preseed og laver fonde og syndikeringer en masse; ventures går helt ned til preseed for at sikre deres fødekæde; børser og banker bruger alle de nye metoder. Alle vil med til den formodede tech-fest. Et landskab er i opbrud. De gider ikke snakke Brexit mere, men gerne nye exits.