Founders ser ind i et efterår, der i al fald er usikkert, som alt er i verden. Men dog grundlæggende slet ikke værst for de fleste.
Investorer kan jo tjene penge selv i en sommer, hvor medierne helst fortæller hvor skidt alting går. Det tech tunge Nasdaq-indeks steg i solskinnet 41 % – så det er ikke helt uden grund, mange frygter en AI-boble. Novo Nordisk og Ørsted aktionærer er nok knap så kæphøje, men så kan de jo søge ud af det, de tror er sikre havne og ind i ventures, hvor der altid er høj risiko – og høj reward. Og ærlig talt – nok så innovativt og samfundsnyttigt.
Vi kan tage temperaturen sammen på TechBBQ’s mange events og sideevents. Hvad du især skal opleve i år, kan du se i vores oversigt og særnummer fra i mandags med bl.a. “3 stemmer du ikke vil misse på TechBBQ”. Og du kan høre om hele udviklingen i TechBBBQ i Bootstrapping Podcast#34 med Avnit Singh “Farvel til grus & grillrøg – hvad venter på TechBBQ i Bella Center?
Her får du en lille opdatering, så du er klar, inden du står der selv:
Økosystemets ”Funding-guide for Founders” lanceres på TechBBQ
På torsdag kl. 10.30-11.30 på TechBBQ i den store hal E i Bella Center er du inviteret til lancering af vores ”Funding-guide for Founders”.
Der er masser af startup-bøger, men intet digitalt opslagsværk, der i 30 kapitler, med founders øjne, ser på finansiering i alle faser fra spæd opstart til exit. Og ikke bare tager Silicon Valley turen, men både vækst- og venturerejsen. Det er der så nu, hvor omkring 50 nøglepersoner og alle større netværk og organisationer i økosystemet har bidraget til denne evigt opdaterbare guide. Industriens Fond har udviklet og betalt, så guiden er gratis, og vi på Bootstrapping Media har skrevet og redigeret. Vi glæder os til at følge den i brug – og til at se dig på TechBBQ!
Du kan læse lidt nærmere om “Funding-guide for Founders” her.
Lovable blev unicorn …
Jeg vil næsten vædde med, at tæt på ingen på sidste års TechBBQ kendte Anton Osika. I år vil mange nok gerne høre ham fortælle om Lovable og vibe coding. Både fordi løftet om , at vi nu alle kan være programmører, jo lyder som fantastisk empowerment og demokratisering. Og pga. Loveables succes med 2,3 mio. brugere på 8 måneder og status af Nordens AI-unicorn. Ja, hele Europas darling lige nu. P.t. hurtigst voksende scaleup med 500 mio. kr. i ARR og en serie A runde i sommer på 1,5 mia. kr. til et værdisætning på 13,5 mia. kr. Lovable topper Sifted’s årlige B2B SaaS Rising 100 liste.
Kan de 10 millioner løsninger, brugerne på Loveable har genereret, så mon bruges til noget? DocuSign, som alle, der underskriver mange venture-regnskaber kender, har anlagt retssag mod en copycat app, bygget på to dage med Lovable.
Martin von Haller Grønbek, Nordic Makers stillede i sidste uge på Boostrapping det relevante spørgsmål ”Dør SaaS, når AI gør brugeren til udvikler?”. Nej, selv om kunderne nu selv kan kode i stedet for at købe allehånde SaaS-løsninger, har få adgang til alle data og kan garantere løsningerne. Den bedste forretning i tech-bølger ligger tit ude ved løsninger til kunden, uanset at kunden i dag selv burde kunne lave dem.
Så jeg lader være med at kode igen – sidst var da min matematiklærer i 3g i 1973 kom med en computer under armen. Og håber bare, Eric Lagier & byFounders kan følge op på deres tidlige Lovable investering. Men nogle SaaS-abonnementer må blive opsagt og forsøgt substitueret med egne løsninger lavet på Lovable og lignende nye platforme. We love it.
… men venter en AI-boble på os?
Der er jo det evige spørgsmål – for så vidt evigheden nu har varet i to år. Jeg læste i ugen en velskrevet post af Srini Pagidyala, der mener, at Language Model investeringerne er en blindgyde for at opnå ægte intelligens: ”LLM’er udfører intelligens, besidder den ikke. Uanset hvor meget finansiering, data eller beregning, du kaster efter dem, vil det ikke ændre sig. 100 millioner stearinlys vil stadig ikke give dig en pære.” Han mener dog også, at LLM’er kan være nyttige til rutineopgaver. Men hele AI-industrien vil uanset skalering af GPU’er bare brænde milliarder af.
Det synspunkt deler Sam Altman, CEO for OpenAI næppe – 290 mia. kr. forventer han, OpenAI bruger frem til breakeven i 2029. Alle de store techs skal pludselig lånefinansiere sig til datacentre, udvikling og anden hardtech. Ikke desto mindre spørger han i The Verge, om vi er ”i en fase, hvor investorer som helhed er overbegejstrede for AI?” Siden han lancerede ChatGPT er de seks største tech-virksomheders markedsværdi vokset med mere end 8 billioner dollars.
Altman sammenligner nu AI-bølgen med dotcom-boblen. Det kan her godt 25 år efter give mig nervøse trækninger. Jeg kan huske, at jeg før jul år 2000 ansatte en chef for 30 programmører. Da han skulle tiltræde 1. april, havde jeg over to runder fyret stort set samtlige. Og mine to hypede nabo-internetbureauer med over 100 ansatte var begge lukket. Hvordan prepper man for det?
Nasdaq faldt dengang 78 %. Nu ved ikke, om jeg tør investere i fx Anthropic. Der er internationalt og nationalt prospekter ude til retailinvestorer, der forudser, at ”Anthropic vinder B2B, som OpenAI vinder B2C”. Værdisætningen på 1.200 mia. kr. på et kun lige to år gammelt selskab spaltet ud af OpenAI – omend med Google og Amazon i ryggen – kan lyde svimlende. Men den kan selvsagt også ende som lav. AI skal i sidste tilfælde levere en produktivitet, der siger spar to. Eller ender det som en af sæbeboblerne. Boble eller ej – udfaldet er binært.
Nordic Eyes sommer haircut på 25,6 mia. kr.
På to år er værdisætningen af Bellabeat i det officielle Deloitte reviderede regnskab for Nordic Eye K/S efterhånden barberet med 25,6 mia. kr. ned til købsprisen for 7-8 år siden på 400 mio. kr. Det er trods alt et mindre beløb, end Novo og Ørsted har tabt over sommeren. Men det burde vel slet ikke være sammenligneligt. Bellabeat har omkring 20 faste medarbejdere – de to andre dog en anelse flere, uanset hvad der måtte vente af fyringsrunder i Bagsværd og Lyngby, hvor der er meldt ansættelsesstop. Sommerens konkursramte Green Hydrogen Systems fik 3 mia. investorkroner til at forsvinde.
For Nordic Eyes – nu FiftyFives – ledende partner Anders Kaasgaard er de mange milliarder ren regnskabsteknik. Og man kan jo altid regnskabsteknisk diskutere, hvad det mest rigtige er for unoterede selskaber. Kaasgaards “forsigtige” fair market value på 8 mia. kr. eller Deloitte revisors krav (?) om at bruge kostprisen på 400 mio. kr. Men skiftet er to år senere end optimalt for Nordic Eye.
Robert Spliid’s ekspertkommentar i Berlingske lød: ”Jeg synes, den her sag er amatøragtig. Det giver ingen mening at lave så voldsomme opskrivninger for så bagefter at lave kæmpestore nedskrivninger. Det må give en alvorlig ridse i troværdigheden hos både Nordic Eye og de ledere, som foretog de enorme opskrivninger”. Peter Warnøes ballonoppustning blev accepteret for længe, fx af ellers topprofessionelle som N.E. Nielsen og Jeppe Christiansen.
Når de diskussioner om værdisætning hele tiden kommer op, er det jo fordi så utrolig mange tredjepartsdata peger på, at Bellabeat slumrer hen som en falden skønhed. Alt det kan du læse i vores dybere gennemgang ”Deloitte punkterer Bellabeat boblen”.
Iværksætterhistorier. Morten Strunge har efterhånden tabt 1,3 mia. – men plejer at vinde
Børsen har et langt interview med Morten Strunge om, hvordan han efter salget af sine tre virksomheder (Onfone, Mofibo og Plenti ) blev milliardær og kom på den grønne gren. Men ingen vej er lige. Hans ungdomsbutik i Birkerød med mobiltelefoner gik ned, så forældrene måtte flytte fra hus og hjem. En rigtig serie-iværksætterhistorie. Hans 4. generation, Podimo tabte 473 mio. kr. i 2024 og er nu oppe på at have brændt 1,3 mia. kr. af siden 2020. Nu er det jo en startup med 1 mio. betalende, der skal ind og dominere på sine 7 markeder op mod kæmper som Spotify og Apple, så underskud er en del af modellen. Og ”modellen virker, og der skal nok blive tjent på Podimos podcast” kunne Børsen citere Morten Strunge for i juli.
Heartcore, Augustinusfonden er blandt investorerne. EIFO kom i 2023 med som stor direkte investor med 100 mio. kr. Og jeg ved, de tror på casen. Jeg synes bare, udbuddet af podcasts er stort, og pengene er få, hvis det ikke lige er Casper & Frank. Hver gang man som medie skal på et nyt marked, er det mere eller mindre forfra med personer og kultur. Altinget/Mandag Morgen, hvor founder Rasmus Nielsen lige er ved at få exit til JP/Politiken, har fx ikke kunnet få fodfæste i Norge og Sverige. Vi har før udfordret Podimo som ugens startup på, hvordan man monetizer og vækster uden for ens hjemmemarked.
Men selv ser jeg det nok for snævert ud fra Bootstrapping Podcast, som vi ikke kunne producere uden partnerskab med Industriens Fond – og vi ligger endda højt blandt podcasts om iværksættere. Men ok, medieforbrug flytter sig. I går kunne jeg fx overvære Lunar Banks Q2-rapportering med CEO Ken Villum Klausen, der talte på video på Synthesia i stedet for den sædvanlige søvndyssende powerpoint-præsentation.
Apropos iværksætterhistorier. Hos EIFO tror de ikke bare på Podimo som investering, men også på podcast. I al fald bruger de også statens penge på egne podcasts, hvor en række scaleups og vækstvirksomheder er cases. Serien ”De gør Danmark rigere” kan varmt anbefales som iværksætterhistorier.
Medarbejderaktier er bare noget rod!
Vi havde før sommer oprullet miseren med medarbejderaktier i ”Skatten fra helevede er nået til warrants”, og DI’s skatteekspert Jacob Bræstrup udlagde klart teksten i ”Hvad er op og ned og hvad bør være næste skridt” i forhold til §7p og §28 ordningerne. Meget bør justeres!
Som Zendesk founder Morten Primdahl – der nu er videre med sit spændende Hybird Energy-projekt – sagde i vores interview i ugen: ”Medarbejderaktier er stadig noget rod – det er snart 10 år siden, at det første iværksætterpanel blev nedsat til at adressere problematikken, og den er stadig ubesvaret! Vi sidder aktuelt og har overraskende svært ved at få afklaret, om vi med ro i sindet kan tildele vores ansatte medejerskab. Det er et kæmpe svigt.”
Christian Bækmark fra PrivatRevision i Århus skrev til mig, at hans team på 12, der rådgiver om warrants, oplever, at problemet bare eskalerer. “Ofte kommer der beskatning af gevinster, som måske er væk året efter, hvor man så beskattes af gevinsten i år 1, men ikke får fradrag for tilsvarende tab i år 2. Endnu sjovere kan det blive, hvis samme aktier stiger igen i år 3. Dermed kommer beskatningen to gange af samme gevinst. Efter min opfattelse er det helt galt, at SKAT ikke anerkender, at folk skal beskattes at det, de samlet har tjent.”
Det må så være sager efter §28, men alle ordninger og regler er, som Primdahl siger, ekstremt komplicerede for founders at overskue – og endnu værre for vores medarbejdere. Jeg har lige mærket, hvor svært det er, når vi i Funding-guide for Founders kort skulle sammenfatte ordningerne. Regeringen deler gaver ud til vælgerne. Men her skal der ryddes op!
Forsvar & tech: Forsvar tech og udvikl flere droner
Garry Kasparov, den russiskfødte ex-skak-verdensmester, har opgjort, at NATO-landene har et BNP på $50.000 mia. og støtter Ukraine med indtil videre blot $40 mia. eller 0,08% af BNP i år. Rusland har et BNP på $2400 mia. og bruger formentlig $170 mia. på militær. Logikken – og Trumps vaklende ageren – tilsiger, at vi selv sender massivt meget mere hjælp til Ukraine.
Samtidig skal vi jo investere i vores forsvar. Efterhånden kan vi alle sige 5 % og dual use. Men jeg kan blive lidt bange for udgangspunktet, når Danmark i forhold til vores naboer er det land, der bruger mindst på forskning og udvikling i den sammenhæng. Jeg mener, enhver burde kunne se, at nutidens krig er cyber- og hybridkrig. Og til krige mod Putin handler det ikke om bare at have bagladegeværer, men om at være forrest på deep tech – fra rum og radar til AI og kvantecomputing.
Industriens Fond anbefalede i en rapport i sommer udarbejdet af Deloitte, at 2,5% af forsvarsudgifterne bruges til tech innovation for at opbygge stærke forsvarsindustrier i Danmark. Mindre kan ikke gøre det.
LS går fantastisk. Men er sundhedsvæsenet sygt – og kuren ordineret?
Der er ingen mangel på rapporter om vores life science forstået som health-, med- og bio tech. De to seneste rapporter fra denne sommer har hver sit fokus eller måske mere hver sin udgave af, om det samme LS-glas er halvfuldt eller halvtomt.
EIFO ’s specialist Mads Lacoppidan konstaterer i EIFO’s rapport, at vi står over for et kæmpe investeringsboom. Investeringerne i Life Science er tredoblet siden 2019 til 2,9 mia. kr. i 2024. Det beløb betyder, at 40 % af al venturekapital i 2024 gik til LS. Danmark kan blive epi-centret i EU.
Men, der er et men: I samme periode er andelen af amerikanske investorer vokset fra 17 % til 35 %. Så vi mangler nok kapital – og selskaberne ender måske så uden for EU? Stephan Christgau, Eir Venture, konstaterede i vores investor-interview i ugen, at ”Kapitalen halter voldsomt efter innovationen i nordisk Life Science”.
Så de institutionelle skal på banen, for ”pensionskasserne allokerer meget lidt til Life Science-venture, og hvis de endeligt laver nogle få investeringer inden for dette område, så er det typisk i USA. Jeg kan selvfølgelig ikke udtale mig på pensionskassernes vegne, men min erfaring er, at der blandt dem hersker et meget stort ukendskab til sektoren og en overdreven opfattelse af risikoen.”
Den anden rapport, som Rambøll har lavet for Danish Life Science Cluster, Health Tech Hub Copenhagen m.fl., ser på samme kapitalmangel (uden for Novo-systemet og BII) og mener, vi bør 5-doble investeringerne. Og peger ikke mindst på den store barriere med, at vores ellers dygtige hospitaler ikke køber de nye innovative løsninger. Der er intet incitament til det. Og uden et hjemmemarked kommer startups igen vegne. Marie Lommer Bagger og Stine Mølgaard har fint fortalt om dette catch-22 fra en foundervinkel i vores podcast #16
Og så de korte….
Bare vi kunne klone Claus Gregersen
At tjene penge på tobak er ikke det mest velsete. I dag. Men alle de mange midler, som Obel, Færch, Halberg og andre familier kunne skrabe sammen på vores misbrug, kommer os i dag godt igen. Ikke mindst investeringerne fra Chr. Augustinus Fabrikker gør kæmpe nytte. Og jeg tænker her ikke på Tivoli, Gyldendal m.fl., men nytten for scaleups som Corti, Eupry, Stiesdal, Zenegy, Podimo, Lunar og Veo.
Ifølge 2024-regnskabet er beløbet, Claus Gregersen har fået lov at afsætte til den type, nu fordoblet til 2 mia. kr. I et land, hvor vi skriger på vækstkapital omkring og efter serie A, er det vitalt.
Hvorfor udvikle software i DK, når du kan få fradrag i Sverige?
Danske softwareudviklere er her fra 2025 beskattet meget tidligere og hårdere end før – og end resten af EU. Investorer bør vel kræve, at udvikling af software placeres skatteoptimalt. Så tag lige over Øresund! Derovre har du stadig mulighed for fuldt straksfradrag for software, og betaler ikke skat af softfunding fx fra Innovationsfonden.
Mange organisationer og revisor Morten Høgh-Petersen, Grant Thornton, kæmper – stadig – for sagen. Den er ikke helt let at løfte. Men alternativet er, at vi mister de meget softwareudviklende startups, fx i spilindustrien, når de først kan fradrage flere års store lønomkostninger, når de kommer på markedet. Så Sverige kalder!
Flatpays over 1.000 medarbejdere
Flatpay går sin sejrsgang i Europa. Bl.a. finansieret af Danske Bank Growth, hvor Kent Due-Frederiksen i dag kan gå langt længere end før med lånefinansiering, som du kan læse i Børsen i dag og høre i vores podcast #33. Jeg kan godt lide Sander Janca-Jensens mål om at nå 1.000 – vel at mærke glade – medarbejdere (og næste år 2000). CCO i Flatpay, Kiki Hoffmann fortalte inden sommer om strategien i Bootstrapping. I al fald bedre end snak om at blive unicorn. Det skal Flatpay nok blive – og en fundreturner for en Seed Capial fond V, ligesom Lovable bliver for byFonders fond II.
Men du når sjældent de mål bare ved at opsætte en masse økonomiske KPI’er. Succes kommer mere af at ville være thought leader og udvikle det faglig fedeste, eller ved at ville have de mest tilfredse kunder eller de stærkeste medarbejdere. De økonomiske KPI’er på ARR, TVPI, churn osv. er nødvendige. Men de har det med mere at begejstre aktionærerne end organisationen.
Alle skal da kunne incentiveres til at investere i unoterede startups
Dansk Erhverv har foreslået, at aktiesparekontoen kan udvides, så danskere også kan investere i unoterede aktiver. FinansWatch-journalist Ellen Birkler går så rundt og får reaktioner – og jeg forstår ikke de negative fra kommentator Frank Hvid og EBAN præsident Jesper Jarlbæk.
Især ikke fra Jesper, der jo i DanBAN var enig i, at ejerskab skal demokratiseres. Jo, det er klart bedst, hvis man har spredning og dermed investerer i en portefølje af selskaber. For jo, har man for få investeringer, kan man tabe det hele. Men ingen går vel fra hus og hjem, fordi de investerer 10.000 kr. i en kusines eller fætters startup? Vi skal fremme en aktiekultur og lære, at risiko nu engang er risiko. Den fri adgang til Lotto og spil har også sine bagsider. Skal det så forbydes?
Erfarne Business Angels kan få startups op at flyve
Hvis BA’er har dyb ledelseserfaring og erfaring med praktisk drift i virksomheder, kommer de ind i en startup til en 10-25 % lavere værdiansættelse end mindre erfarne investorer. De er eftertragtede. Det fremgår af en analyse af 2.500 engleinvesteringer fra ph.d. Jacek Piosik publiceret af Rockwool Fonden.
Den citerer DanBAN direktør Trine Hoffensetz Winther for, at ikke ”alle engle har samme værdi”. Det kan egentlig ikke undre, for omvendt værdisættes opstartvirksomheder med de founders af 2. og 3. generation, vi i efteråret kører en serie med, mange gange højere end nybegyndere.
Vivino og golf står godt til hinanden
Vivino er verdens største online vinmarked. Men det har nu ikke været let at monetize den populære app. Vin kan let købes mange steder og er en besværlig vare at håndtere og få over grænser. Vivino, der i dag har 300 medarbejdere, har aldrig været plaget af overskud. Men Klaus Eldrup-Jørgensen har nu investeret 100 mio. kr. i Vivino, skrev Finans. Han er blandt Danmarks rigeste med en formue over 5 mia. kr. og står bag den enorme succes med Track-Man, enhver, der kæmper med at blive bedre til golf, kender. Sådan efter hul 18 kan man godt få lyst til et godt glas vin.
Folk der rykker …
Sensommer er ofte skiftedag, og her er et par stykker:
- Mik Støyberg, ex-founder af Good Monday, er gået ind som partner i platformen Heynabo. Det skal styrke relationen mellem naboer. Altså gøre det vi i Støybergs generation troede, internettet kunne: Skabe fællesskaber. Kan en naboplatform så understøtte det IRL, er det fint
- Olivia Lyng er gået fra Maersk Growth til at være det danske led i node, svensk VC med investering i danske Spaak og Acembee.
- Bo Koch-Christensen er gået til KU Lighthouse. Et godt tegn på, at vores tunge universitet nu tager det alvorligt at række ud til investorer i økosystemet.
- Jasenko Hadzic, Tame-founder og – de sidste par år – partner i Backing Minds, er ny investeringsdirektør i den svenske milliardfond Spintop Ventures. Så fonden, der har exits som Cisco, Bentley Systems, Klarna, Synopsys og Zynga, bliver som andre større nordiske fonde endnu mere grænseoverskridende.
Ingen sommer uden transaktioner
Blandt dem, jeg hen over sommermånederne har bemærket, er:
– Sceye, rumfarts deeptech i USA med Mikkel Vestergaard Frandsen som founder, fik op til sommer en serie C investering fra verdens nok største ventureinvestor. Hvad de laver? HAPS’ stratosfærebaseret bredbåndstelekommunikation. Det er højtflyvende og betyder fx, at de kan håndtere overvågning af klimakatastrofer i realtid.
– Edtech YOLI med Niklas Marschall som founder har rejst 7 mio. kr. til at skalere deres skærmfrie AI- og bevægelsesbaserede læringsværktøjer til børn i EU. Et stort DanBAN-syndikat, EIFO, TechStation samt Susanne & Klaus Holse er investorer.
– Ento, der leverer data til at optimere energi i bygninger, har flere kendte investorer som Tommy Ahlers. De er gået corporate-venture-vejen med en investering fra energikoncernen AURA. Og det kan jo være en nok så fin vej ud i et konservativt marked.
– IXI har rejst over 250 mio. kr. i en serie A-runde. Det er en fed historie, vi udfolder en dag, men kort fortalt får de brilleglas til i realtid at justere sig til den relevante styrke på kort og lang afstand. De kommer ud af finske XR/VR Varjo og har danske investorer som Heartcore, byFounders og N2F.
– Det er så et eksempel på, at de tungere danske VC-fonde i dag dealsourcer i hele Norden. Det fremgik også at vores VC-runde før sommer bl.a. med Seed Capital, PSV, Heartcore Capital og N2F. En VC, der er født nordisk, er Alliance VC, hvor Stine Mølgaard & co lige har haft 1. close på fond III på 300 mio. kr. Samme beløb – bare i euro – har Nordens førende impactfond Norrsken allokeret til europæiske startups, der bruger AI til at gøre en forskel for kloden.
Efterårets sæson af herlige events og konferencer ruller med stejl TechBBQ-start fra på tirsdag og derefter onsdag-torsdag ude i Bella Center. Vi ses, herunder torsdag kl. 10.30 med founder- og investor-snakke over “Fundingguide for Founders”.