AI er overalt. Transformerende for startups. For aktieinvestorer en boble, der kører foran på vejen. Men for venture investorer et lys i det aktuelle mørke, hvor de ikke får return, og de fleste danske VC’s derfor ikke tager ét, men mindst to år om at rejse deres næste fond.

Vi skal i dag fra A og I til Å og Aalborg i økosystemet, herunder:

• AI – boblen over alle bobler
• Det store AI-problem: Cirkulære transaktioner
• Hvorfor udebliver (noget af) gevinsten ved AI?
• SAFE’s skal vi have – også ifølge DI og F&P
• Skatten fra Helvede tur/retur
• Steffens grønne, gavmilde A-fremtid
• DTU’s nye skaleringsfabrik – og de 19 mia. kr. til universiteter
• Er 120 startups udklækket fra DTU – eller har founders gået på DTU?
• Tibi, Laurits og BA’er som operationelle partnere
• Aalborg som innovationshovedstad!
• Exit med Sequoia – eller Anders lige ud af Aarhus
• Transaktioner, MATR novel food og et nyt forum
• Når Frederikke A. Schmidt, Anne Stampe m.fl. møder ’fri’ kritik 
• Lars Fruergaard fra forretnings- til foreningsDanmark
• Tue’s Tuesday og bestyrelser i startups
• Erik Damgaard som 2. gangs founder – og Anni Fønsby som …

AI – boblen over alle bobler

Vi snakker tit om den svimlende risiko ved at investere i startups. Jeg er ved at sige, at den rigtig svimlende risiko nu er ved big tech. Og er der ét emne, der optager den internationale finanspresse fra Financial Times til Wall Street Journal, er det udsigten til en AI-boble.

Som der var én, der skrev, så er det mere mainstream at forudsige boblen end at trash-talke Taylor Swift nye album. Så når boblen springer indenfor 0-3 år, bliver det ikke med glædesudbrud og champagne på Wall Street.

Men AI er transformerende, og derfor kommer nogle ud af asken og fortsætter med at drikke af AI-eliksiren. Det er sådan, den gennemgående holdning er – over alle nuancer fra stakkevis af tech- til ventureeksperter.. 

100 dollar spørgsmålet er selvsagt, hvem der overlever? Mads Jensen, SuperSeed i London, gav sit bud i Det er blot et spørgsmål om tid, før AI-boblen springer. Her adresserer han både hele den internationale boble-diskussion og hvem, der bliver vindere – blandt hyperscalers og frontier-labs med OpenAI i spidsen og de mange brugervendte startups på applikationsniveauet, som fx Lovable og Strawberry, for nu at nævne de meget internationalt hypede svenske. (Strawberry vil vi fx kunne bede om at give os 100 kvalificerede leads på Bootstrapping PRO abonnement og specifikke budskaber til samme).

Det store AI-problem: Cirkulære transaktioner

Ingen store aktører tør stå af AI-ræset uagtet den enorme tabsrisiko. Mark Zuckerberg udtrykker den villighed, en hyperscaler tør tage på et par hundrede milliarder dollar – uden p.t. at have betydelige AI-relaterede indtægter – sådan her:

”If we end up misspending a couple of hundred billion dollars, I think that that is going to be very unfortunate obviously. But what I’d say is I actually think the risk is higher on the other side.”

Boble-bekymringer er stærkt skærpet af de gigantiske transaktioner, hvor f.eks. Nvidia investerer 750 mia. kr. i OpenAI, som så bruger dem på at købe Nvidia’s chips. Selskaber som Nvidia, OpenAI, AMD, Oracle og Microsoft – hvis værdier har holdt hele det globale aktiemarked oppe – bliver vævet ind i et kludetæppe af gensidige transaktioner. Professor Scott Galloway har illustreret det i figuren. Og hvad plejer der så at ske, hvis tæppets tyndeste tråd springer? 

Samtidig er der nu mange gearede transaktioner, fx i kæmpelån til datacenter-infrastruktur med sikkerhed i chips (der ret hurtigt forældes). Og i hele værdikæden fra chips og datakraft til sprogmodeller (der er presset af open source). Så prisen, også på AI-agenter, falder.

Big techs svar er, at vi står med en historisk unik efterspørgsel efter computing-power, der stiger eksponentielt, og at der er kæmpe potentielle gevinster ved AI.

Men nervøsiteten vil tiltage, for ingen spillere har endnu formået at levere overskud på AI-services. Alt det må og skal bekymre aktieinvestorer – for mange vil miste meget. Men ingen tør stå af opturen endnu, for ingen kender the tipping point. Reelt innovative AI-startups vil jeg dog ikke være bekymret for.

Hvorfor udebliver (noget af) gevinsten ved AI?

Når man nu selv kan opleve AI som ret fantastisk, hvorfor udebliver effekten så for kunderne i erhvervslivet? MIT lavede jo en berømt/berygtet analyse i sommer, der viste at 95 % af AI-implementeringerne fejlede.

Senest har jeg fx læst en analyse fra The Drawdown og fra The Information, hvor de to vigtigste pointer er:

• Organisatorisk-tekniske udfordringer. Det handler ikke – som vi troede for et par år siden – om problemer med modstand fra medarbejderne, der kan frygte arbejdsløshed. Det handler mere om de bekymringer, der er for, om sikkerhed for output er korrekt, og dermed om AI-produkterne er modne. Samt om manglen på tydelige use-cases, der viser ROI på AI-anvendelse.
• Medarbejderne uddannes ikke. Medarbejderne tilbydes ikke tilstrækkelig træning og oplever ikke nok hands-on ‘legemuligheder’ med AI-agenter. Så de bruger nok ChatGPT derhjemme, men ”workers often bristle at company mandates to use the technology for work, especially when companies launch poorly designed AI pilots without proper training or context. ”

Det må jo lykkes en dag – for det gør det for startups! Fx med at håndtere kundesupport. Fx for udviklere ved at bruge Cursor og lignende værktøjer til AI-kodning.

SAFE’s skal vi have – også ifølge DI og F&P

Jeg stod med Mazanti og Kromann Reumert-advokater til et BA-kursus hos Angella Invest forleden. Ingen af deltagere (navnlig kvinder) fattede, hvorfor vi ikke må bruge SAFE’s i Danmark uden skattestraf, fordi SKAT tror, det er et lotteri! For internationalt er modellen udbredt med, at man skyder penge ind, men først tegner senere. Det sparer tidligt meget papirarbejde og ditto værdiansættelser, som Anders Bo Pedersen bl.a. har skrevet om i Bootstrapping.

EU hungrer efter investeringer i fremtidens erhvervsliv. Og danske politikere tror vist, vi er et foregangsland. Det er vi ikke. Nu har de store lobbyorganisationer, DI og F&P, så sat det på agendaen i deres 4-punktsprogram, som vi har behandlet. Så kan det måske finde vej til næste regeringsgrundlag, nu regeringen faktisk har formået at udtømme sit katalog.

Skatten fra Helvede tur/retur

Rød og blå, SF og LA er ikke enige om skatten fra Helvede. Bukkede SVM-regeringen under for lobbyisme og hastebehandling, da den afskaffede lagerbeskatningen med tilbagevirkende kraft, så den nu er ved at tømme statskassen? (Sigurd Agersnap, SF i Politiken). Eller er den store skatteuretfærdighed meget større, end nogen antog, når man skulle betale skat af penge, man ikke havde tjent, og er det den uretfærdighed, der nu kommer retmæssigt på plads? (Steffen W Frølund, LA på LinkedIn).

Hvorom alting er, så er 2 mia. kr. foreløbig gået tilbage til 17 investorer, og rygterne siger især til én meget stor. Givet er, at der vil blive betalt skat af de penge, der rent faktisk kommer ud. Og heldigvis kun af dem!

Steffens grønne, gavmilde A-fremtid

Omtalte Steffen W. Frølund lancerede som energiordfører på LinkedIn LA’s plan for indføre A-kraft med følgende ord: 

”Hvis fremtiden skal blive god, grøn og gavmild, har vi brug for atomkraft.” Godt 80 % af vores energiforsyning kommer i al fald stadig fra, at vi brænder olie, gas og biomasse af. Planens 24 punkter virker gennemarbejdede – og ikke uden humor: ”Vi foreslår derfor at opbevare en lille smule lavradioaktivt affald på Christiansborg sammen med andre energiformers affald, så folk kan se med egne øjne hvad det hele er.” (Seaborg)

De nye typer kernekraft fra Copenhagen Atomics og Saltfoss Energy kan sikre robusthed bag sol og vind. Men det vil tage tid. Og hovedproblemet med energi er lige nu ikke udbuddet, men – alle elbiler til trods – manglen på efterspørgsel efter el. Og så skal vi pronto finde ud af helt at stoppe køb af Putins gas.

DTU’s nye skaleringsfabrik – og de 19 mia. kr. til universiteter

Regeringen lancerede i ugen det fornuftige, at ‘forskningsreserven’ til investeringer i forskning og innovation udmøntes for 4 år, ikke bare ét. Og ud af de 19 mia. kr. prioriteres:

• 6,9 mia. kr. til sikkerhed, kritisk tech og forsvarsforskning
• 6 mia. kr. til grøn omstilling
• 3 mia. til sundhed og life science.

Et af de steder, det nok drypper mest på, er DTU. Her har kendte navne fra forskellige sider af DTU– Sten Donner, Jes Broeng, Christel Piron, Marianne Thellersen, Mikkel Sørensen. lige gjort sig til founding partners for det nye initiativ DTU SkyFactory.

Den bliver så storesøster til DTU Skylab, den vel mest markante DTU-succes i europæisk målestok for innovation omsat til startups ude i de mange gulstensbygninger i Lyngby. Ideen er, som jeg hører den fortalt, at extende Skylab i en skalering på 3-5 år. Noget danske universiteter ellers ikke har beflitted sig meget med. Men alle har fanget Draghi og EU’s behov. Vi mangler at omsætte forskning til founders og skalere dem med støtte til labs mm. Og kapital.

Men hvor kommer kapitalen fra som kritisk ressource, ikke mindst for DTU’s deep techs? DTU har adgang til investornetværk, hedder det. Og jo – DanBAN har fx et fint samarbejde, Keystones og PSV bor der, Science Park er tæt på. Tror nu nok, jeg havde håbet på lidt mere lige på det punkt. Simpelthen fordi den sene “Dødens Dal” er vores langt største udfordring.

Er 120 startups udklækket fra DTU – eller har founders gået på DTU?

Nu vi er ved DTU, så henviser de ofte til, at der 2024 udsprang hele 120 iværksættervirksomheder fra universitetet, som samlet hentede 2,6 milliarder kr. eller 21 % af alle landes venturemidler. Det er jo super flot. Men er det 100 % sandt?

Er det måske også sådan, at nogle af de 120 startups er founders, der kun har taget en ingeniøruddannelse? Fordi man er kandidat fra et universitet, er det jo ikke det samme som, at universitetet ligefrem har skabt en. Vi er sådan set mange, der har igangsat en startup mere på trods af vores universitetsuddannelse! Vi blev mest set som små evighedsforskere. Det er i al fald historisk, desværre lige så sandt. Og hvad er det universiteter skal dyrke: Sandheden!

Tibi, Laurits og BA’er som operationelle partnere

Professor og meget andet, Philippe Tibi var oppe til TechBBQ og fortælle, hvordan han fik fransk pensionskapital til at investere i ventures. Det er jo som at få en kamel gennem nåleøjet og ind i himmerige. Så han er en af vores helt store helte. Tibi og helt danske Laurits Bach Sørensen, Nordic Alpha Partners er på scenen med indlæg og debat hos Jesper Jarlbæks EBAN’s (Europæiske Business Angels) i Bruxelles 28. oktober under det gode tema: “How can the EU and Angel investors support Europe’s companies in their green and digital transition ?”

Nordic Alpha Partners særlige value creation model har både Laurits og partner Rasmus Lund før delt på Bootstrapping. Med stor bevågenhed fra EU gør de nu klar til at drøfte et nyt fondskoncept, hvor et dusin nordiske og tyske business angels i København og München også kan være med. Vel at mærke BA’er, der ikke kun vil investere kapital i lovende startups, men også selv bidrage operationelt til transformation i de nye industrier, som Europa skal leve af. 

NAP identificerer årligt over 400 green tech emner med potentiale for værdiskabende skalering. Ideen er simpelt sagt at bygge en ny platform i milliard-størrelsen, udstyre udvalgte angels med den kraft, støttefunktioner og finansielle agilitet, der ellers er forbeholdt vækstfonde og kapitalfonde, og så gå operationelt til værks på tværs af Europa. Det bliver spændende at følge.

Aalborg som innovationshovedstad!

Det havde jeg ikke lige set komme for min gamle fødeby. Men den er god nok. Aalborg er indstillet som finalist i Horizon Europe’s ”European Capital of Innovation Awards 2026”.

Ifølge indstillingen fremstår Aalborg som ”a model for urban innovation by focusing on sustainable solutions and fostering community-centric initiatives” og ”exemplifies a future-forming city leveraging green and digital advancements to build a greener and fairer Europe”. Ok – det lyder lidt borgmesterkæde-agtigt.

Men der må være sket meget i forhold til den noget mere trøstesløse fabriksby af cement, eternit og sprit, som jeg voksede op i. Og jeg mærker stærke initiativer fra gode folk omkring universitetet og founders som fx Andreas Berre Eriksen, Ambolt AI, Lisa Dalsgaard, Goodiepack, Christian Erfurt, Be My Eyes og Michael Gram, MapsPeople.

Exit med Sequoia – eller Anders lige ud af Aarhus

Hvad sker af ting og sager i Aarhus – ud over at De hviie sørme fører i Superligaen – vender vi tilbage til efter Startup Aarhus event på mandag. Men årets BA i Aarhus, DanBAN-medlem Anders Thorhauge Sandholm er ugens investor på Bootstrapping.

Han har mange gode betragtninger bl.a. om værdien af, at vi som investorer engagerer os tidligt og tæt på forskningsmiljøerne. Anders eksemplificerer det med cyber-startup Coana, som han kom med i, før det blev en ‘hot’ case, som alle kæmpede om, og han senere fik exit sammen med Sequoia.

Han får så nævnt, at Oxford, Cambridge m.fl. har langt flere succesfulde spinouts. bl.a. fordi de tager en mindre andel af egenkapitalen i de tidlige faser. Dette gør det mere attraktivt for forskere og for eksterne investorer. Jeg håber, David Drejer udvalget, der meget snart skal barsle med en tiltrængt Tech Transfer-reform, læser med!

Transaktioner, MATR novel food og et nyt forum

Pengene hænger ikke på træerne. Til de seneste større runder hører Jabbr, der laver AI-drevet statistik og video af kampsport. De er fundet af Accelerace og PSV og har nu har rejst over 35 mio. kr. især fra VC’s i USA. Lotus Microsystems, der arbejder med at effektivisere det strømforbrug der eksploderer med AI, rejste 53 mio. kr. fra EIFO og Noon Ventures. Men det var MATR, der stak af i ugen. 

Tilbage i 2023 spurgte vi CEO Randi Wahlsten og co-founder Claus Meyer om MATR havde “fundet teknikken, der erstatter kød?” Med 300 mio. kr. fra Novo Nordisk og EIFO til plantebaserede bøffer, er der måske noget, der tyder på, at MATR med sin fermenteringsproces i hvert fald er tættest på. Jeg glæder mig over en dansk fødevaresucces, der ikke bare forlænger fortiden med grise, køer og brædder. Også selv om jeg ikke helt fatter forbrugerne, når også sund, proteinrig og velsmagende grøn mad absolut skal fremtræde som var det en burger lige ud af McDonalds.

Randi Wahlsten kunne – i et af de længste både længste og mest positive startup-indslag jeg har set i bedste sendetid i Tv2 Nyheder – fortælle, at MATR er de eneste i verden, der fremkalder kødalternativet på denne måde. Så det skal nok sætte gang i salget(!)

Derimod bliver jeg lidt forstemt, når jeg ser, at den gode Novo Nordisk Fond også må sende 5 mio. kr. mod en nyt Biosolutions Forum+, som Dansk Erhverv står for. Hvorfor er det nødvendigt at spilde tid og penge på endnu et forum, her med Novonesis, Algiecel, Syngenta, BII, Frej, KU, DTU og SDU som deltagere? Fordi lovgiverne og nok især deres embedsmænd forhaler processer for godkendelser i det uendelige af især novel food. Det skal godkendes efter 8 forskellige regelsæt – også når der kun indgår helt naturlige ingredienser. Hallo, er der nogen hjemme?

Jeg kan godt huske GMO-debatten og forstår, at når vi manipulerer natur, er der risici. Jeg forstår bare ikke, hvorfor man ikke kan lave fast track for afprøvninger. 3-5 år tager det på EU’s liste over ’novel food’. Processen i USA tager under det halve. Så hvorfor flytter virksomheder til USA?

Når Frederikke A. Schmidt, Anne Stampe m.fl. møder ’fri’ kritik

Frihedsbrevet mener selv, de laver ”magtkritisk journalistik”. I så fald må små, yngre aktører i vores økosystem fremstå som meget, meget magtfulde for Mads Brøgger. Og for hans stab af tidligere graverkritiske journalister fra Ekstra Bladet. I al fald spidsvinkler Frihedsbrevet anonym kritik af senest Frederikke Antonie Schmidt og Anne Stampe i artikelserier..

Jeg kan godt se blikfanget. Jeg har sværere ved at se perspektivet for de kapitalfondskonger (for at blive ved lingoen) der holder Frihedsbrevet oppe (seneste regnskabsår 10 mio. kr. i underskud). Jeg tænker bl.a. på Bjørn Høi Jensen (EQT) og Denis Viet-Jacobsen (Altor). Den sidstes rolle i OW Bunker-skandalen kunne i øvrigt godt tåle gentagen ”magtkritik”. 

Investeringsplan 2050. Hvad koster alt det, vi nu skal

”Vi skal bidrage mere til Nato og opruste dansk forsvar, bremse klimaforandringer, klimatilpasse byer og kyster, udbygge forsyningsnettet, udvikle vores infrastruktur og meget mere. Det hele på én og samme tid”.

Det lyder lettere kapitalkrævende! Derfor er det dejlig ambitiøst, når CIP Foundation’s Charlotte Jepsen fortæller, at ’Handletanken’ vil lave en investeringsplan mod 2050. Det vil nok kræve lidt af en regnestok. Hvad fx med at bruge Gefion eller Magne, der også er dyre infrastrukturer? Flere startups kunne vel i øvrigt også have glæde af de kæmpe kvantecomputere, hvis brugen var gratis for dem.

Lars Fruergaard fra forretnings- til foreningsDanmark

Det er ikke mit ærinde at være magtfuldkommen, var ugens udtalelse leveret af Lars Rebien Sørensen i Børsen, efter han med voldsom magt havde slynget svingdøren i gang i landets største virksomhed. Vi har næsten glemt, at det startede med Lars Fruergaard Jørgensens fyring. Han skal nu ikke bare hike og spille tennis, men også være forperson for organisationen Healthcare Denmark. Den skal arbejde for at tiltrække international opmærksomhed og midler til dansk helse-, med- og biotek. Det er selvsagt en god ide.

Men kors, hvor har vi mange organisationer i det her land. Vi har fx Copenhagen Capacity og Invest in Denmark, så kunne Healthcare Denmark ikke være en enhed i en fusion af dem? Og vi har så mange health-, med- og biotek organisationer, at resten af nyhedsbrevet ville gå med at præsentere dem.

Det ville være dejligt, hvis vi kunne få flyttet mere kompetence fra foreningsDanmark til forretningDanmark, fra lobby og kommunikation til direkte værdiskabelse. Men det vil gå modsat, for politik bliver mere og mere indvævet i forretning, og hver politiker vil gerne præsentere sit nye forum. Så en dag går Lars Rebien den samme vej!

Tue’s Tuesday og bestyrelser i startups

Tue Mantoni er klog på mange ting og ikke mindst bestyrelsesarbejde. Og lige det kan mange steder håndteres markant bedre og mere værdiskabende – også af uprøvede founders og investorer. Men altså også i Novo Nordisk! Nu har Tue sammen med Lars Bo Hansen skrevet en fin bog i form af “Bestyrelseseffekten”. Den fortæller, hvordan man bruger sin bestyrelse bedst i SMW´er.

Du kan varme op med vores uddrag om bestyrelsens egne 15 minutter i artiklen her fra ugen – og få flere af Tues besyv i evigtgyldige Bootstrapping Podcast og i Funding-guide for Founders, udarbejdet af Bootstrapping Media i samarbejde med Industriens Fond – begge kan tilgås gratis. Tue laver nu i samarbejde med Deloitte selv sin egen Tuesday podcastserie med interviews med SMV-ledere.

Erik Damgaard som 2. gangs founder – og Anni Fønsby som …

Erik Damgaard har gjort det igen. Solgt sit it-selskab Uniconta for små 2 mia. kr. Sidst var det Damgaard Data helt tilbage i 2002 sammen med bror Preben til Navision. Hvem havde set, Erik Damgaard skulle komme så flot igen? For nedturen til fallit var massiv, herunder med opløst ægteskab i 2009, da Anni Fønsby blev dømt for rufferi.

Det får mig til at genfortælle en vandrehistorie fra velmagtsdagene med realityserien Erik og Anni goes to Hollywood. Celebrity-parret flyttede ind på fine Hambros Allé i Hellerup og blev inviteret til middag hos de mindst lige så fine naboer. Annis startreplik til kredsen af kvinder var, at ”jeg kender jeres mænd bedre, end I selv gør …” Der blev stille, og det blev en lang aften – i al fald efterfølgende i de hambroske hjem.

Således opmuntret og uden brug af AI kan vi se frem mod en efterårsweekend med ditto efterårsvejr og -vind. Så er der tid til at planlægge alt fra valgmøder til Web Summit i Portugal (13.-15.11) eller Slush i Helsinki (19.-20.11), hvis man er så heldig. Nyd anyway din weekend til vi ses og høres i næste uge!