Det startede som en rød uge for Big Techs AI-aktier – og for København. Men NVIDIA’s chip-succes dulmede AI-frygten. Og dansk økonomi er i bedre form end herrelandsholdet.
En særlig stor uge blev det for Sander Janca-Jensen og team Flatpay, der fik milliardkapital og unicorn status. Trackunit, årets anden unicorn, tog det et tiår – for Flatpay kun tre. Fintech er vores største vertikal, og da den har haft det lidt tungt efter 2022, er det svært opmuntrende.
Her mellem Websummit og Slush sitrer økosystemet, og Atomico’s ‘25 rapport gav grund til en vis optimisme på vegne af Europas “entrepreneurial pipeline”. Så lad os komme igang:
- Hvor ska’ vi hen du? AI-uafhængighed eller AI-suverænitet
- Ændrer AI nu alt – og gør alt let?
- VC’s udfordret fra TVPI til DPI
- Konsolider, konsolider. Det er Moses og profeterne!
- Louise Lachmanns fornemmelse for fonde
- Cost to kill eller dual use? Heartcores hardcore angrebsdroner
- Larissa – og et meget bedre DanBAN
- Uni og unicorns. Forskning skal nu kommercialiseres
- Lars, en lettet mand – går det tungere med klimainvesteringer?
- Set back eller comeback EU – SMV eller startup fokus?
- Alle gode folk fra Websummit til Slush
Hvaa’, hvor ska’ vi hen du? AI-uafhængighed eller AI-suverænitet
Det spørgsmål går som et spøgelse gennem Europa og er ikke så spidsfindigt, som det måske lyder. Skal vi kappe alle tech-bånd til USA straks, som fx den ny forening ”Digital Uafhængighed” mener – hilst velkommen af digitaliseringsministeren. Eller skal vi gøre os gensidigt afhængige ved at vi bygger vores egne industri-vindere, som USA også kan få brug for?
Jeg mener, det for Danmark er en illusion, at vi kan afkoble os amerikansk tech. Vi taler om en nation, der sidder på stort set alle GPU’er, og hvor tre firmaer alene sidder på 2/3 af verdens cloud. Hvis vi afkobler os amerikansk techudvikling og erstatter med en EuroStack, starter vi næsten på bar bund. Vi risikerer at frasige os så meget viden og udvikling, at vi vågner op til en krig med bagladegeværer mod forladegeværer eller flinteøkser mod atomvåben, for nu at bruge CBS professor Jan Damsgaards billede.
Uafhængighed findes kun til den dag, vi er kørt bagud. Suverænitet er en relativ styrkeposition, hvor der står EU på nogle brikker i puslespillet – fx dem med compliant AI, life science og da ikke mindst kvantetech.. På mange områder er vi jo godt i gang!
Behovet for en strategi er presserende. Derfor har Danske Tech Startups og vi på Bootstrapping Media nu samlet native AI-founders til første møde for at udvikle et AI Policy Manifest set fra en founder-tilgang. Du kan læse lidt mere her. Og vi hører også gerne dine input!
Venturefonde udfordret – fra TVPI til DPI
Hvad får du af return, hvis du investerer i en venturefond? Det er sådan set op i luften indtil sandhedens time og du – typisk 12 år senere – står med DPI-resultatet i hånden (Distributed to Paid-In Capital). Så langt er kun Seed Capital og Heartcores første fonde kommet. Men de fleste af de andre 40 danske redegør fint og flot undervejs for TVPI (Total Value to Paid-In Capital) for porteføljeselskaber – og den samlede TVPI er, i al fald i mine egne flest, efter nogle år ét komma et eller andet. Og dermed over vande. Det virker så ikke prangende efter fx 7 år. Men da det hele jo er baseret på en J-kurve, er det svært at forudsige fondes exit. Og opgøres TVPI værdien i øvrigt ens? Det er lovligt at gøre det lige fra oprindelig kostpris og til fair market value. Som flittige læsere her vil vide, giver det fx på Bellabeat et spænd mellem 400 mio. kr. og 8 mia. kr.!
Men se nu på den her Pitchbook-graf for amerikanske venturefonde. Efter 5 år har fonde, der startede i 2016-17 en flot og markant bedre TVPI end dem, der startede i 2020-21 med de høje værdisætninger. Så det er også her vigtigt ikke kun at investere på toppen.
Som Pitchbook kommenterer deres graf: ”The rolling 1-year IRR for the VC market is just 3.1%, and cash flows back to LPs have been in negative territory since 2022. Additionally, VC funds of the 2020 vintage have the lowest total value to paid-in (TVPI) after five years of any vintage since 2010.”
Som vi mange gange har skrevet her, er problemet, at investeringshjulet drejer langsomt, når venturefondenes LP-investorer ikke får return, som de kan geninvestere. I The Information udgave: ”Arguably the big topic for VCs over the last two years or so has been DPI (distributed to paid-in) capital. VCs have been desperate to sell shares in their startups in order to return some money back to their LPs, whose patience is wearing thin.”
Derfor kan 2026 ” be a make-or-break time for many VC firms”. Nogle har dog deres helt på det tørre i kraft af fund-returners. Jeg vil da fx antage, at Flatpay vil sikre, at Seed Capital fond IV og Lovable i byFounders fond II må ende med et 2- eller 3-cifret DPI.
Founding fathers Jimmy Fussing, Heartcore Capital og Tommy Andersen, byFounders har for et par år siden i Bootstrapping Podcast spået, at der må komme en koncentration mellem fondene. For sådan går det internationalt, når LP’s sender de færre midler alene til de beviseligt bedste forvaltere. Men det er foreløbig gået modsat herhjemme, hvor vi nu er kommet op over hele 40 VC-fonde. Og det er naturligt nok. For det er ikke muligt at bevise så meget, når vi kun har TVPI og ikke DPI!
Louise Lachmanns fornemmelse for fonde
Jeg læste på uni sammen med Peter Høgh, der i 1992 skrev den filmatiserede roman ”Frøken Smillas fornemmlse for sne”. Han gik hele året rundt i skistøvler, som om han selv mærkede sneen komme. Louise Lachmann har fornemmelse for fonde. For ud over at være partner i Ugly Duckling Ventures, der er på fond II, er hun bestyrelsesleder for en helt anden type fond, nemlig Fonden for Entreprenørskab.
I sin nylige kronik på Bootstrapping.dk skrev hun, at ”De største iværksættersucceser starter sjældent med ét genialt øjeblik. De vokser ud af en bred funnel, hvor mange får mulighed for at prøve kræfter med iværksætteri tidligt. Når flere startups får tidlig støtte, øges sandsynligheden for, at nogle af dem vokser sig store og bliver både jobmotorer og eksporteventyr.”
Hendes budskab er hørt, for Louise og direktør Christian Vintergaard kan glæde sig over, at Folketinget nu styrker deres del af den samlede forskningsreserve på 19 mio. kr. for 2026-2029. Fonden havde i øvrigt i sidste uge samlet tusinder af unge i Vejle og København til entreprenørskabsfestival.
Ændrer AI alt – og gør alt let?
Ja, det er da det, vi forventer! Og hvis du fx lytter til lille Anton Osika, Lovable – der er hovedtaler overalt fra TechBBQ til nu Websummit og Slush – legemliggør han et simpelt budskab: Alle kan nu let programmere. Det kræver ikke engang cap og en oversize hoodie!
Men helt så enkelt er alt i hele det nye AI-landskab ikke. Alle fra big techs til startups udvikler nu agenter til at grave i data, finde salgsemner osv. osv . Så det konkurrencebillede kan blive vildt mudret, når alle kan sælge til alle. Men hos de enterprises, der så skal købe, er der for få AI-projekter, der gør en mærkbar forskel. Og medarbejderne har ikke fuld tillid til pålideligheden, viser en undersøgelse, Pleo lige har offentliggjort. Så måske skal corporates bruge lidt mere intelligens for at finde ud af, hvor og hvordan de skal bruge den kunstige. For den kan løfte dem rigtig meget!
Men mudder forplanter sig, og nu blev aktiemarkederne i starten af ugen igen for alvor bange for en Big Tech AI-boble. NVIDIA ramte så nogle milliarder dollars i omsætning over, hvad analytikerne troede var muligt, og så blev de gisninger igen-igen skudt til hjørne. “Blackwell-salget er helt ude af skala, og gpu’er er udsolgt,” udtaler Jensen-Huang. Blackwell Ultra er den seneste udgave af koncernens mest avancerede AI-chip.
Så alt er mudret – bortset fra at det er klart, at AI er en softwarerevolution. Og at der er godt gang i de tidlige startups. Der bliver simpelthen markant flere, der ifølge Atomico’s State og European Tech til Slush, tør kaste sig ud i opstartvirksomhed. Og når det er så meget lettere at programmere, forstår man det godt. Men husk, at du skal momsregistrere dit selskab. Det har Anton Osika ‘glemt’ for sin milliard scaleup. Alt er åbenbart ikke let!
Larissa og Line på WEDO – og et meget bedre DanBAN
Der er selvfølgelig et hav af pitchevents presset sammen her i november. Til Tech Nordic Advocates store WEDO Summit & Pitch Competition vandt Line Kloster Pedersen, Visibuilt den store pris med Lapee som runner up. Lines impact deeptech er ret så imponerende – og hendes række af priser ditto.
Undervejs fortalte BA-investor Larissa Garcia Bochineck mig, hvor utrolig meget bedre hun nu oplever det at være DanBAN-medlem, hvor hun nævnte fagnetværk, nye type pitchevents og den indsats, det nye sekretariat gør. Når jeg bemærker det, er det fordi Larissa 8. marts 2024 var ugens investor her, og om sit dengang nye DanBAN-medlemskab udtalte, at ”der var nogle dynamikker, koder – og kredse ikke mindst – som ikke var helt så åbne. Det gjorde det svært for mig, der kom udefra.” Det var der ikke alle steder jubel over, at vi bragte. Men alt skal frem – for det er jo sådan, det kan blive meget bedre!
Konsolider, konsolider. Det er Moses og profeterne!
Vi kapitalister geninvesterer profit for at tjene mere profit. Den lovmæssige tvang til at akkumulere kapital, som et altafgørende bud, coinede Karl Marx i en sætning, jeg stadig husker: ”Akkumuliert, Akkumuliert, Das ist Moses und die Propheten”. Som 18-årig har jeg understreget den på side 621 i min udgave af Marx Engels Werke bind 23 (Ja – tænk, det var pligtlæsning dengang på uni).
I dag vil jeg til mange startups råbe Konsolider, Konsolider. Det er Moses og profeterne! For jeg oplever en hel del startups, der efter 5-10 år faktisk har klaret den. Nogle har pivoteret fra B2C til B2B, har fået et vist produkt-market fit og er nu 10-20 medarbejdere. Men sådan et helt verdensmarkedsgennembrud er der langt til. Så kan man jo som founder selv aktivt lave en konsolidering i sin vertikal. Og dermed selv nå op på de over 50 mio. kr. i omsætning, der senere kan skabe interesse hos industrielle spillere og kapitalfonde.
Man kan selvfølgelig også sætte sig til salg. LS-forskningsvirksomheden Evosep med Novo Holding og EIFO i ryggen fik en kæmpe exit til kapitalfonden Nordic Capital i ugen. Kryptoplatformen Alto blev købt af Jannick Mallings Public – hvis rejse vi tidligere har beskrevet – for 420 mio. kr. For et meget mindre beløb blev TaxHelper med en AI-model til momsfejl i ugen solgt til Shine – der fra København opererer 450.000 kunder på tværs af Europa. Visma er ikke bare på shopping op til jul, og scaleups som Mistral i Frankrig og Quantum Systems i England køber også systematisk op.
I al fald: Langt fra alle kan som Flatpay selv gå hele vejen. ”Sådan er kapitalismen/ Utak er de armes løn”, sang vi med på dengang i 1970’erne. Lønnen er nu ikke så dårlig under dansk velfærdskapitalisme, men afkastet for founder-arbejdsgivere er til gengæld efter 5-10 år med underskud ikke noget at synge med på. Så konsolidering er en oplagt vej til mere solid akkumulation!
Lunar eller Revolut?
Lunar, Pleo og Flatpay er vel de danske fintechs, der – blandt rigtig mange gode – for alvor har rykket. Lunar har haft år med setback med etableringen i Norge og salg af kreditdelen fra Sverige på en lang vej mod profitabilitet. Nu får Ken Villum Klausen skærpet konkurrence på sin nordiske hjemmebane fra London. For den store Revolut med 65 mio. kunder globalt etablerer sig fysisk i Sverige og ansætter også dansk landechef med sigte på hurtigt at tredoble kundebasen. Efter sigende skulle Revolut allerede have 330.000 kunder i Danmark. Det lyder voldsomt, men i det marked tæller en gennemført betaling i en app måske også som en slags kunde? Lunar har vel mindst det dobbelte, herunder rigtig mange startups. Et større spørgsmål: Skal vi også her en dag se konsolideringer?
Flatpay, uni og unicorns. Forskning skal nu kommercialiseres
Ville du for et tiår siden have investeret i noget GPS, et maskinværksted i Pandrup begyndte at sætte på byggemaskiner? Eller i 2022 i en betalingsløsning, der bare var endnu en? Nå ikke? Ikke desto mindre er årets to danske unicorns, TrackUnit og Flatpay startet sådan. Forretningsinnovation er så stærk som teknisk innovation. Men ofte er det sidste nu en forudsætning.
I går var jeg på KU’s innovationshus Lighthouse og mærkede, hvor mange unge forskere fra KU og BII, der gerne vil eller er i gang med at udvikle en startup. Så det er godt, at Universitetsloven nu skal ændres, så innovation kommer til at tælle og måles fuldt så meget for vores 8 universiteter som undervisning og forskning.
Da jeg engang for 15 år siden på en DI-delegationstur på Seouls parallel til DTU foreslog det samme, rullede rektorerne med øjnene – jeg var nok lidt til en side. Vi havde været ude og køre i elbiler, der ikke var set før på kloden, men rektorerne havde travlt med at fortælle, at deres uni havde flere “citationer”. Kan man andet end køre sur i de videnskabelige artikler, turde jeg ikke ironisere, for jeg vidste jo, hvor moppet Helge Sander havde været som minister for forskning i 2001, da han talte om at komme fra forskning til faktura. I dag kommercialiseres 70 % af Kinas forskning, 30 % af Europas. Vi er med i toppen med forskning, men modsat når den skal kommercialiseres..
Men nu er alle heldigvis enige om en stor fremtid for innovation og iværksætteri ud af vores universiteter. Sidste torsdag fremlagde KU’s rektor David Drejer sin fine rapport for Taskforce for styrket viden og teknologioverførsel – lidt paradoksalt i KU’s Museumsbygning. Den fælles begejstring var stor, champagnen flød.
Anbefalingerne handler bl.a. om at de otte ofte pænt djøfiserede Tech Transfer-kontorer nu – endelig – skal følge mere ens praksis. Det handler om, at vi skal have åbnet campus op for startups, virksomheder og investorer, sådan som Jes Broeng har vist med Open Entrepreneurship. Og flere end fx SDU med Science Ventures Denmark kan selv få investorlæring med mindre egne venturefonde. Engelske Creator, støttet af EIFO, rekrutterer nu også danske ph.d.-studerende til at finde innovative deep tech-projekter. Ligesom Marigold Innovation går ind og er co-founders på life science. Der er masser af muligheder. Vi har skrevet før om det her og skal nok vende grundigere og mere nuanceret tilbage.
Cost to kill eller dual use? Heartcores hardcore angrebsdroner
Kald det bare pænt dual use, men det handler jo akut om defence og intelligent militær oprustning for at vinde i Ukraine – og sikre, at Europa kan forsvare sig i den næste krig. Og derfor handler det om at håndtere KPI’er som ”cost to kill”. Og som ukrainsk-amerikanske MITS Industries med stærk dansk tilstedeværelse, fx at bruge en “drone-as-a-service”-model, der kan skalere avancerede drone- og antidrone-løsninger. Pengene vælter ind i forsvarsfonde, i ugen fx Keen Venture Partners med first close på en milliardfond.
9. april 1940 hev vi bundpropperne på de krigsskibe, der lå i havnen (min salig far var ombord). Nu bygger vi selv igen fregatter med velsignelse fra Dansk Metal og værftsindustrien. Men i Ukraine udmanøvreres dyre forsvarssystemer med faktor 10 til 40 til fordel for angrebsdroner.
Jimmy Fussing & Heartcore Capital bidrog i ugen med artiklen ”Største danske venturefond melder sig under de europæiske forsvarsfaner”. Den påpeger store muligheder for entreprenører i feltet ”mellem “den mægtige krigsmaskine” (6-10 års tidslinjer, monolitiske programmer og hardware-first innovation) og “den agile innovator” (små aktører på tværs af domæner, der udvikler autonome systemer, elektronisk krigsførelse, cybersikkerhed, avanceret fremstilling m.m.). I Europa vurderer vi, at det sidste perspektiv er det mest relevante, da vores konkurrencefordel næppe ligger i at matche USA’s eller Kinas skala.” Nej, der kan vi vist godt hive bundpropperne.
Lars, en lettet mand – går det tungere med klimainvesteringer?
I Kina buldrer de videre, og derfra drives EV-batterier, sol og vind. Hvilket er godt for kloden. Men EU’s grønne omstilling har ikke det tempo, den havde. Der er for lidt efterspørgsel, og derfor er investeringerne fladet ud. Der er ikke længere en præmie for at være grøn, som Jennifer Dungs, ny partner i investeringsfonden Climentum Capital, forklarede i Børsen.
Det gælder så også VC-funding af startups og scaleups. Ifølge The State of Impact 2025 rapport fra Dealroom er vi nu nede på 2017 niveau. Og statspenge skal bruges til mangt og meget, herunder forsvar. Derfor var det godt, at Klima-, Energi- og Forsyningsminister Lars Aagaard fik hevet et europæisk forlig om EU´s klimamål for 2040 på reelt 85 % hjem før COP30. Det havde været uskønt, hvis vi i rige EU ikke engang kan sætte fælles mål. Jeg kan sige, det var en lettet Lars, for jeg snakkede med ham dagen efter til selskab i vores ejendom. Om han så denne weekend lykkes at få de fattigste lande med på, at de også skal lave reduktioner, får vi at se. Og det er nok lidt vigtigere, end om Danmark når et 80 eller 82 % mål i 2040.
Nu skal man ikke tro, at alt grønt er sort. ”Impact investment accounts for 15% of European VC funding” og ikke mindst fødevarer og regenerativt landbrug, materialer og genbrug kører af sted. Så mangler vi bare to ting. En andet tempo på regulering og godkendelser og vækstkapital til at få industrien omspolet eller reindustrialiseret til digitale og bæredygtige fabrikker. Hvordan det går her? Det kan du få hold på 26. november på Dansk Impact Investing Summit 2025, der holdes hos DI.
Set back eller comeback EU – SMV eller startup fokus?
EU-kommissionen havde inviteret 400 SMV-ledere til København et par dage nu vi har formandsskabet i EU. De lignede mere repræsentanter og bureaukrater, end virksomhedsledere. Men hvad ved jeg. Aftenens bedste indlæg var fra DI-direktør Lars Sandahl, der tordnede mod overbureakratisering og manglen på kapital til scaleups. Og spurgte om vi ville have et ‘set back’ eller ‘come back’ EU?
Erhvervsminister Morten Bødskov fulgte op i samme spor med, at vi modsat USA overregulerer og underinvesterer. Længste fremførelse kom fra Friederike Welter, tysk professor i SMV, og hun sagde mange gode ting om underskoven af ‘every day entreprenører’ og deres ‘middle techs’ betydning for beskæftigelse mm. Og jeg er sådan set enig i, at vækstvirksomheder, i al fald når de større end en frisørsalon eller bananbod, er fine. Men det er nu nok ud af innovativ tech, vi får de næste supertjernevirksomheder.
EU-godkendelser er som at gå ind i et mørkt rum med lukkede øjne
Apropos regulering skrev founder Ole K. Nielsen, GO-Pen ud til sine medtech-investorer fra Danske Bank og DanBAN, heriblandt undertegnede, efter at have fået den vigtige CE-mærke-godkendelse af sin insulin. Det er sådan efter nogle års udvikling og ditto review med myndigheder. Ideen i Go-Pen er at kunne tilbyde insulin langt billigere og sikrere for den fattige del af verdens befolkning. Og det var ikke sket uden, at vi var et land med en superstjernevirksomhed som Novo Nordisk. Health-, med- og biotech er bare en dansk styrkeposition. Novo er en central del af, at dansk økonomi er superstærk. Nu kigger vi ind i et valgår, hvor fristelsen til fortsat at dele ud af råderummet til højre og venstre er overhængende. Brug hellere tiden på bedre regulering. Vi får næppe en 28. EU-regime for startups. Så gør noget ved den i Danmark. Start gerne i Skatteministeriet!
Stay Happy – og glæd dig til SKAT’s svar på skattekredit
Var du på Websummit eller Slush? Er du på Hudd eller KlubPlus – to nye nordiske social mediaplatforme, der vil være alternativ eller supplement til Zuckerbergs. (Som retten i USA jo i ugen har bestemt ikke udgør et monopol!) Nej, man kan jo ikke være med på alt. Men jeg håber, det var godt at få lidt overblik – også hvor du ikke var enig.
Lige et sidste ord. Efter 5 års boksen med SKAT om skattekredit kan man godt frygte, vi aldrig bliver enige mellem SKAT og økosystemet. Det skrev jeg om i ugen og vi har samtidig udfordret SKAT på 5 spørgsmål om fremtiden for det, der kunne være en fantastisk likviditetslettelse, når der skal bruges tid på softwareudvikling. Lad os se. En founder med en tilbagebetalingssag hængende skrev i går til mig, at Skattestyrelsen hos ham havde gået op i korrekt kontering af en DSB-billet til 48 kr.!
Nu går vi ud af mørke rum med mørke mænd og ind i en lys weekend med mere sol end i Utqiagvik, Alaska der ikke ser den de næste 62 dage. Så stay happy til vi ses i en herlig næste uge!
