De samlede tilgængelige midler til danske startups udgør reelt set et større milliardbeløb, når lånemarkeder og EU’s og Danmarks samlede markeder for soft funding tælles med, skriver Kenneth Glarbo, CEO i Innovayt. Foto: Getty Images.

Hård eller blød finansiering? En lynguide til iværksætteren

BLOG: Der er opbrud i sondringen mellem hård og blød kapital. Realiteten er i dag, at danske iværksættere kan vælge relativt frit mellem et voksende udbud af hårde og bløde kapitalkilder i alle faser af opstart og opskalering af virksomheden. Det giver iværksætteren nye frihedsgrader og åbner især for adgang til en række blødere kapitalkilder, der traditionelt har været overset af danske startups og deres ejere.

Den danske startupscene boomer i disse år. Antallet af videnbaserede iværksættere vokser, og den generelle interesse for iværksætteri blandt studerende, forskere og det omgivende samfund følger med. Det samme gælder for startupfinansiering, hvor mulighederne for at rejse kapital i Danmark er bedre end nogensinde før.

Finansiering er en helt fundamental problemstilling for iværksætteren. Hvordan, og fra hvilken kilde, skal man gå efter kapital, der kan understøtte udvikling og vækst i de første år?

I lang tid har man trukket et skarpt skel mellem hård startupfinansiering, dvs. lån, kreditter eller aktiekapital fra banker, fonde eller private investorer, og blød finansiering eller soft funding, dvs. rene støttebevillinger eller subsidier fra offentlige støtteordninger eller ligeledes fra private eller offentlige fonde.

Som sondringen traditionelt fremstilles, hører blød og hård finansiering til forskellige stadier i virksomhedens udvikling. Blød finansiering er primært til de tidlige faser, hvor virksomheden er helt ung – måske endnu ikkeeksisterende – og hvor forretningsgrundlag og teknologi endnu kun er løse ideer, koncepter eller prototyper. Hård finansiering derimod er til senere faser, som opskalering, konsolidering og videreudvikling, dvs. mindre risikable aktiviteter, som til gengæld typisk er mere kapitalkrævende.

Tilgængelig finansiering

Størrelsen og tilgængeligheden af både hård og blød finansiering er anselig. Samlet blev der i 2018 investeret 5 mia. kroner i danske iværksættervirksomheder (DVCA). Til sammenligning investerede Innovationsfondens InnoBooster-program i 2017 knap 300 mio. kr. via bløde støttebevillinger til danske virksomheder. De samlede tilgængelige midler til danske startups udgør reelt set et endnu større milliardbeløb, når lånemarkeder og EU’s og Danmarks samlede markeder for soft funding tælles med.

Derudover er kilderne til både blød og hård finansiering i kraftig vækst. Vækstfonden har dokumenteret en kraftig stigning både i antal og størrelse af investeringer fra business angels og venturefonde i danske virksomheder i de senere år, dog med et lille fald i sidstnævnte fra 2016 til 2017.

Det samlede danske venturemarked målt på investeret kapital er ifølge DVCA vokset voldsomt fra 2,4 mia. i 2016 til 5 mia. i 2018, og danske og EU-støttebevillinger rettet mod startups og deres tidlige udvikling er i samme periode ligeledes vokset væsentligt.

Kommissionens forslag til det næste store EU-rammeprogram for forskning og udvikling, som starter i 2021, har et budget på 100 mia. euro mod 80 mia. euro i det nuværende rammeprogram. Og andelen, der bruges direkte til støtte til innovative mindre virksomheder i det såkaldte SMV-instrument, står til en tredobling i det nye rammeprogram.

Blød og hård kapital overlapper

I de senere år er fronterne mellem anvendelsesområdet for hård og blød kapital blødt op, og investorer og støtteprogrammer er begyndt at brede sig langt ind over hinandens traditionelle territorier.

Fællesmængden vokser dermed mellem de aktiviteter under både opstart og opskalering, hvilke kan dækkes af hhv. hård og blød kapital. Det strider mod traditionel tænkning, ifølge hvilken blød finansiering er til tidlig udvikling frem mod prototypestadiet, mens hård finansiering primært er til opskalering, og hvor den underliggende logik var, at virksomheder på pre-seed- eller seedstadiet har en så høj risikoprofil, at kommercielle investorer ikke vil gå ind og tage ejerandele. Mere modne startups ligger længere nede på risikokurven og kan dermed tiltrække private investorer, mens markedsfejlene nu er for små til at skulle dækkes af offentlige støttekasser.

Men i de senere år er skellet nedbrudt. En række hårde institutionelle investorer, som Innovationsmiljøerne (nu Vækstfonden) i Danmark og den Europæiske Investeringsfond i EU-regi, har åbnet op for investering i helt tidlige faser og har løftet både risikovillighed og bevillinger til pre-seed- og seedfaserne. Samtidig er der vokset en hær frem af business angels, der også primært investerer tidligt i virksomheder. Så muligheder for at rejse privat, hård kapital til selv tidlige stadier er markant forbedret.

Også de bløde subsidieordninger har medvirket til at nedbryde skellet. For det første er flere af ordningerne gået over til at investere i enkeltvirksomheder snarere end at give støttepenge til større konsortier.

EU-bevillinger i millionklassen

Men den helt store bevægelse i ordningerne de senere år ses ved en systematisk udvidelse af området for støtteværdige aktiviteter – fra tidlig forskning og teknologiudvikling til nu også markedsmodning og demonstration af allerede udviklet teknologi. Dette har skabt et væsentligt overlap med markedet for privat venturefinansiering.

I dag findes en række nyere danske og europæiske støtteordninger, der støtter udrulning af teknologier snarere end udvikling, og hvor fokus fx er på at bygge pilotlinjer, nulserier eller på at produktionsmodne ny teknologi.

Det passer rigtig godt på problemstillingerne i modne startups, og mange af disse søger og får da også store subsidier til den type projekter. Det gælder fx virksomheder som Airtame og Neurescue, to lovende danske startups inden for hhv. edtech og medtech, hvilke for nylig har fået store EU-støttebevillinger i millionklassen til markedsmodning af deres allerede udviklede produkter.

Endelig er det måske ultimative tegn på, at grænserne mellem hård og blød finansiering er i opbrud, at enkelte investorer nu målrettet begynder at blande de to i enkelte finansieringscases.

En samlet finansieringspakke

I EU’s helt nye SMV-instrument giver man muligheden af blended finance til perspektivrige virksomheder gennem en kombination af en ren støttebevilling på op til 20 mio. kroner med et yderligere investeret beløb på op til 95 mio. kr., hvor sidstnævnte udløser ejerandele, i dette tilfælde til EU-Kommissionen.

Her er således et instrument, der ligefrem indbygger fleksibiliteten mellem hård og blød i én samlet og meget attraktiv finansieringspakke, der i sig selv vil kunne bringe virksomheden langt fra prototypestadie gennem opskalering og mod endeligt markedsgennembrud.

Til gengæld lægges der op til en relativt kompliceret og langtrukken ansøgningsproces, der kan gøre dette instrument både vanskeligt og risikabelt at arbejde med for virksomhederne. Men samlet set understreger det nye SMV-instrument, der har fået det fængende navn Accelerator, at mulighederne for at tilgå og blande forskellig finansiering er større end nogensinde før. 

Så hvad skal man vælge?

Hård og blød finansiering har hver især sine fordele og ulemper. Hårde indskud af fx aktiekapital eller lån er først og fremmest ”klog” og forpligtende kapital. Det indebærer, at en aktionær, en fond eller en bank kommer ind og bidrager til virksomhedens strategi og drift samtidig med, at der forlanges et løbende afkast.

Det kan der være store fordele ved. Og attraktionen ved ”den rigtige” investor er hyppigt mindst lige så eller mere afgørende for iværksætteren end selve pengeinvesteringen. Men bagsiden er naturligvis, at krav og forventninger fra kreditorer kan reducere iværksætterens handlefrihed, fx hvis aktiemajoriteten er opgivet til nye medejere, og ikke mindst kan afkastet til eksterne investorer og långivere væsentligt reducere den gevinst, som iværksætteren selv står til at få ved et succesfuldt venture.

Over for dette findes subsidiebaseret støtte, som fx drives af Innovationsfonden i Danmark, for ikke at nævne verdens største forsknings- og innovationsstøtteprogram, EU’s Horizon 2020-program, som fra 2021 afløses af det nye Horizon Europe-program.

Subsidier er kendetegnet ved, at de ikke – når de først er bevilget – kræver hverken afkast eller tilbagebetaling. Iværksætterens ejerskab fortyndes dermed ikke på samme måde, som gør sig gældende ved aktiebaseret støtte. Til gengæld er subsidierne at regne for ”dumme” penge i den forstand, at der normalt ikke følger proaktiv og strategisk indsats med fra bevillingsgiveren i form af fx et kompetent og aktivt bestyrelsesmedlem til virksomheden.

For og imod

Er du i de helt tidlige faser, men med en lovende og potentielt skalerbar idé, hvor du tilmed føler at have godt styr både på den tekniske og forretningsmæssige side, giver det stadig mening at fokusere på blød finansiering.

Det gælder særligt, fordi behovet for smarte penge ofte endnu er til at overse, mens man udvikler på en prototype, og der er dermed en stærk tilskyndelse til at styre fri af det tunge pres fra investorer, det fortyndede ejerskab og eventuelle værditab, der kan følge med at tage eksterne aktionærer og långivere ind i de tidlige faser.

Men samtidig kan det være relevant at se på hård finansiering fra fx Vækstfonden eller den Europæiske Investeringsbank, evt. et af deres nye låne- eller garantiinstrumenter til startups, som giver stort set de samme fordele som soft funding.

Det ideelle mix

Omvendt, hvis du er forbi prototypestadiet og står foran opskalering, er der stadig et argument for at kigge på hård finansiering, der kan dække store kapitalbehov og tilbyde vigtig strategisk sparring. Men samtidig er der nu opstået gode muligheder for i stor stil at supplere med soft funding-bevillinger til store markedsmodnings- og demonstrationsprojekter, hvor produktet for første gang rulles ud i fuld skala; typisk med en eller flere kunder involveret.

En række af de mest sofistikerede danske startups har allerede set mulighederne i at mixe blød og hård finansiering. En virksomhed som Norlase ApS, et spinout fra DTU, der udvikler og markedsfører avanceret laserteknologi, har brugt soft funding både til basal teknologiudvikling af deres laserteknologi og senere til markedsmodning af teknologien til brug inden for behandling af diabetesrelateret øjensygdom som én af de første applikationer. Parallelt med dette har virksomheden rejst privat kapital i flere finansieringsrunder med fonde og business angels.

Konklusionen for en innovativ SMV – hvad enten den er helt grøn startup eller mere moden og under opskalering – er altså, at det er højest relevant at se på hele paletten af muligheder i både aktie- og lånbaserede fonde og i subsidiebaserede støtteordninger og dermed sammensætte en finansieringsstrategi med både hård og blød funding.

Og endelig: Sidder du på en blockbuster-idé, dvs. en markedsskabende idé med et væsentlig potentiale for international eller global skalering, og hvor konceptet allerede er bevist, så er der mulighed for, at en stor finansiering fra en blended finance-kilde som EU’s Accelerator-instrument kan være en løsning, der både løser hele finansieringen for dig frem til markedet og sørger for at holde det meste af gevinsten på dine egne hænder som iværksætter.