Jesper Højberg Christensen jesper@bootstrapping.dk 19. november 2021, kl. 12:50

0 kommentarer

Der var mange vindere i ugen – og vi skal bl.a. runde Danmarks rigeste tech, internationale startup awards og prismodtagere i økosystemet, herunder SEED Capital som årets venturevirksomhed og Nordic Alpha som året grønne investor samt Tommy Ahlers for hans indsat for os.

Blandt ugens tabere er unægteligt regeringspartiet, der hvis du spørger mig, fortjent blev midtvejsstraffet i tirsdags for uden lovligt grundlag at slagte et erhverv med politi og militær.

SKAT var en økonomisk vinder, men den store moralske taber på Bootstrapping i ugen. De to startup cases med founders Søren, der blev kaldt en webshop og Hans, der står og skal tilbagebetale 1,2 mio. kr. kontant, kan ikke helt sammenlignes med minkavlerne. Men et nedlukningsmareridt for startups er det at skulle tilbagebetale med tilbagevirkende kraft for softwareudvikling, som enhver revisor og ethvert forstandigt menneske i vores økosystem vil sige er innovativt og forretningsskabende. Jeg summer nedenfor op på den potentielt rullende skandale med spørgsmål til Merete, Skattestyrelsens direktør.

Relyses er ugens positive vinder-case, der er en af de næste på Nasdaq First North. Relyses er startet af to Børsen-journalister. Men med sammensætningen af Børsens aktiepanel kan Relyses måske ende som taber. Børsen, der kandiderer til Danmarks mest vækstfjendske avis, erklærende også Hove for taberaktie. Forklaring følger nedenfor.

Hjulene ruller ikke, de snurrer. Men hvor længe med inflationen? Vi skal også rundt om succes og succesproblemer som inflation, mangel på arbejdskraft og udfordringer i samspil med corporates samt nyt fra det store udland.

Staten vinder – alle taber. Kun SKAT kan forhindre en rullende skandale

Hans er stifter af ét af de 1.779 selskaber med original softwareudvikling, der selvfølgelig har fremført skatteunderskud i den bedste revisor-støttede tro i verden. Nu skal Hans tilbagebetale 1,2 mio. kr. til SKAT og spørger: ”Hvad skal jeg gøre: Gå konkurs? Føre en sag, som jeg taber? Betale og bruge al min kapital, så jeg er bagud?” Søren ligger i retsag med Skattestyrelsen: ”Jeg skal bære en bevisbyrde fem år efter, mens SKAT bare kan køre på mig, for det er hele tiden mig, der skal dokumentere og være under anklage: Jeg burde jo bruge min tid på at skabe nye danske arbejdspladser frem for at kæmpe mod staten over nogle midler, vi var fuldt berettigede til.”

Det er staten, der først giver og stimulerer fra alle niveauer af innovationsmiljøer, og bagefter kommer SKAT og indkasserer gevinsten. Det er ikke en minkskandale, men dog torskedumt og tudetosset. Vi har under corona brystet os af, at regering og erhvervsliv, herunder os i økosystemet, kunne arbejde tæt sammen og finde løsninger på tværs på ingen tid, da pandemien kom. Nu skal vi bruge lige præcis det. Aktive Ejere/DanBAN, DI og Dansk Erhverv er på sagen. Jeg har skrevet venligt til Merete Agergaard, der har ansvar for Skattestyrelsens store system. Og spurgt om hun kender sagen, og hvad hun tænker om de to cases, også set i forhold til hele den massive politiske intention om at understøtte tech startrups. Og selvsagt hvad argumenterne er for styrelsens tolkning af softwareudvikling som reelt uberettiget til fremførsel af underskud efter LL §8X. Jeg vil også godt – ud over aktindsigt i kontrolcasene – høre hendes mening om den konkrete adfærd, når nu hun og hendes styrelse taler så meget om deres nye erhvervsservice. Vi får se.

Mit livs erfaring fra statsministre og ned i store systemer er, at der netop IKKE er en stor plan, slet ikke en ond konspiration. Typisk bare ukendskab, forvirring og sagspres. Alle på toppen vil det allerbedste, men sidder med enorme systemer og suboptimerende siloer. Så nu hører vi Merete, og jeg deler det selvfølgelig her med økosystemet. Alle parter og begge sider kunne komme til orde i en sag og lyttes til. For i virkeligheden vil vi allerhelst undgå, at SKAT ruller sig ud i en ny skandale, hvor den ene del af staten bekæmper den anden, og tech startups ligger blødende tilbage og stirrer vantro ind i en konkurs fra en fjende, vi ikke vidste vi havde.

Ret beset synes jeg, det hele er lidt synd for SKAT. I næste uge kommer statsrevisorernes rapport om udvikling af ejendomssystemet. Og den er jo nok knusende. Uanset milliarder til Netcompany er det som om, SKAT ikke kan finde ud af at systemudvikle i stor skala. Men netop derfor burde de vel kun forstå, at hurtig, smart softwareudvikling er stærkt innovativ!

Børsen siger jo fuck up til alt på First North

Jeg lavede for en måned siden – og tak for mange positive læserreaktioner – en sammenligning af, hvordan man i international venture virksomhed vil værdisætte en hardware tech virksomhed som Re-Match, og hvordan Børsens aktiepanel classic vurderer samme. Jeg forsvarede det faktisk som principielt ligeværdige synspunkter, selv om jeg havde svært ved at forstå, Børsens aktiepanel ikke kunne finde ud af at vurdere casen mere positivt, valideret som den var af store institutionelle investorer som SEB bank.

Her i ugen overgik panelet så mine vildeste fantasier. For over en stort opsat artikel kylede aktiepanelet i ugen Hove ned. Og dette er ikke nogen startup, men en helt almindelig dansk industriel vækstvirksomhed, der laver avancerede smøremidler til vindmøller. John Norden fører den på First North efter en helt normal pre-IPO-runde – som andre fx Green Hydrogen. Simon Kirketerps ’eksperter’ er Jakob Have, der ”har alle antenner ude” og Jens Løgstrup, der som altid synes ”aktien er overvurderet”. Nu gider mange ikke ulejlige sig ned i prospektet, hvor der ellers er guld:

• Hove har fordoblet deres EBITDA fra 2019-20.
• De har en stærk position i dag i en niche, på et stærkt voksende marked. (Jeg ved ikke om aktiepanelet har hørt om vind- og solenergi, men det findes altså, vil rykke i USA nu og er allerede billigere end sort energi).
• Er det ikke logisk nok, at man kan udnytte en sådan position til at ekspandere geografisk og vertikalt, sammen med kunder som Vestas og Siemens.

Normalt ville man nok sælge Hove industrielt og jeg har også konsulteret en M&A ekspert, der angiver en EBITDA multipel i spændet 12-14 på det aktuelle marked. Her får investor det for omkring 7. Det er jo nærmest en foræring fra John Nordens og selskabets side. Eller bedre en sikker investering, med en pæn mulig upside. Der er lidt rod med governance/ejerstruktur, men ikke mere, end at det nok med børsfokus vil rettes.

Nu ved vi så allerede, hvordan det her selskab efter – gætter jeg overtegning hos institutionelle som Bankinvest, der allerede er medejer – vil performe i retailsegmentet, der tror på, hvad de læser i Børsen. Ergo vil Nasdaq vækstbørsen igen-igen kunne udskriges som forkert og et fejlskud.

Det er selvopfyldende journalistik. I USA ville man sagsøge Børsen for at ødelægge selskaber og vores vækstbørs. Sådan er spillet ikke, men næste gang jeg møder Bjarne Corydon, en af Danmarks bedste og mest fornuftige politikere i det 21 århundrede, spørger jeg dig Bjarne, om det virkelig er Børsens hovedopgave at ødelægge tidlig dansk vækst og adgang til ejerskab?

De 100 rigeste. Tech taber – tech vinder?

David Helgason er en sympatisk nede-på-jorden fyr, der skabte Unity, en af Danmarks største softwaresucceser. Som investor finder jeg ham mange steder, herunder i impact-fonde, og der skal nok være et stort dealflow ind mod ham. I ugen stod David så som nr. 22 på Økonomisk Ugebrevs liste over Danmarks 100 rigeste. Man skal op over 1, 6 mia. kr. i formue for at være med i det tier 1 selskab. Og vi har vel kun set den første fra økosystemet dér. Better Collective stifterne, skarpe Jesper Søgaard og Christian Dam Kirk Rasmussen, Michael Seifert med SiteCore og Preben Damgård (bl.a. investor i Better Collective, Dixa, Templafy og Too Good To Go) er boblere lige under tier 1.

André Rogaczewski (Netcompany), Ib Kunø (Columbus og Atea) og Per Tejs Knudsen (cBrain) er på listen. Apple-, Google- osv. stifter-formuer kan vi ikke prale af, så landskabet tegnes af de traditionelle industrier. Og så dog. For det hele er mere komplekst, da formuerne jo geninvesteres, herunder i tech. Ellers ville Danmarks 100 rigestes formuer næppe være fordoblet over de seneste 10 år, selv om ejendomsbesiddelse, der jo præmieres meget mere end innovation i Danmark, måske har trukket endnu mere. I toppen finder vi fx Troels Holch Povlsen ”som en meget aktiv og innovativ købmand har lagt hele 89 mia. kr. oven i formuen” skriver Ugebrevet. Men nævner ikke, at det jo nok er Klarna og andre investeringer fra Heartcore, der bidrager her.

Så selv om den gamle økonomi stadig er grundlaget, står verden ikke stille. Ugebrevet skriver – lidt sprogligt knirkende, men rigtigt: ”Der er dog ingen tvivl om, at de store traditionelle produktions- og servicevirk- somheder længe har været i fuld gang med at digitalisere deres forretning og omstille den til fremtidens digitale onlinesamfund. Uden denne nødvendige omstilling vil de simpelthen blive udkonkurreret af mere effektive digitalt-baserede konkurrenter med nye forretningsmodeller. Hovedparten af de store virksomheder har også etableret selvstændige ventureforretninger, der køber op i tech-underskoven af nye digitale startup virksomheder med beslægtede forretninger. Men hovedvirksomhederne har udgangspunktet i den ”gamle” økonomi. ” Så ingen taber. Alle vinder på tech.

Prisen går til: Nordic Alpha Partners, Ahlers og Ulla. Samt Helle og Margrethe

Først på ugen holdt Aktive Ejere årsmøde i en setting på Marienlyst i Helsingør, hvor casino og hotel minder mig lidt om noget, den liberale kommentator Dennis Nørmark for ti år siden skrev om Herning: ”Herning er som sådan ikke noget ondt sted, men ånden derfra er ånden af merkantil griskhed, kortsigtede gevinster og åndløs formueskabelse.” Nå, Herning og FC Midtjylland har vel fået revanche. Jeg befandt mig fint i kapitalfonds- og venture-miljøet, selv om jeg havde håbet blandt kapitalfondene at møde nogle rigtige Logan Roy Succession-typer. Meget af indholdet var relevant som fx en begavet dialog mellem moderator Noa Redington og årets særlige prismodtager Tommy Ahlers. Tommy er jo meget god til at forklare forskellen på politik som (i opposition) et nulsumsspil, hvor man skal rakke den anden ned, hvor omvendt virksomhed og investor skal spille hinanden gode.

Vigtigste budskaber til tiden kom langt hen fra en tidligere regering: Helle Thorning-Schmidt ville have kapitalfonde til at stille krav om diversitet, hvilke nu engang i en kapitallogik burde kunne forstås ud fra at det giver bedre return. Magrethe Vestager talte stærkt om, at digitalisering og grøn omstilling ikke er to forskellige trends, men den første er forudsætningen for den anden. Øresund udenfor vinduerne var vandvej for velstand, og vi nu skulle skabe det samme. Årets grønne prismodtager, Nordic Alpha Partners, er et godt eksempel. Laurits Bach Sørensen og team kigger intenst på bedste forretningsmodel og skaber dermed de allerhøjeste standarder for bæredygtighed i porteføljen, sådan som Green Hydrogen Systems og andre viser.

Ulla Brockenhuus-Schack og SEED Capital blev kåret til årets venturevirksomhed. Hvis nogen skulle være i tvivl, er det logisk ud fra den venturefondstatus fra Økonomisk Ugebrev, vi bragte i sidste uge. Navnlig noteringen af Trustpilot i London til værdi på 9,7 mia. kr. har drevet Ullas resultat, men porteføljen rummer en perlerække af virksomheder som Vivino, Templafy, Lunar, Dixa, Veo og Certainly, sådan bare for at nævne nogle.

Jeg ved ikke, om det er særlig åndløst, når Ulla og Laurids både skaber de virksomheder, vi skal leve af og tjener gode geninvesterbare penge på det. Men leve af ren ånd kan vi i hvert fald ikke; leve grønt skal vi; og leve kønsdiverst skal vi se at finde ud af.

This is the greatest show. Global Startup award

Vidste du, at København i forgårs var rammen om The Global Startup Award show? Nå, det var by invitation only, og historien er som følger: Altid frisk i en fart Kim Balle er gået fra case competition arrangør på CBS og videoproducent – hvor vi engang sad sammen ud i fabrikslokaler i nordvest – til at lave world-wide award show for startup-communitier. Kim fortjener i sig selv en præmie for at komme ud i alle afkroge af verden fra Filippinerne til Sydafrika. De regionale konkurrencer ender så i et globalt awardshow (dog uden fx USA og UK, der nok ville løbe med det meste). Altså en slags dansk startup eksportsucces. I midtugen var finalen i Cirkusbygningen i Købehavn, og Kims udanske sans for glamourøs iscenesættelse og show fornægtede sig ikke med spektakulære optrin og flotte videos. Temaet var selvsagt grønt og maden så beskeden og plantebaseret, at pølevognen udenfor også fik en festaften. Så grønnere og fyldigere var det hele heller ikke. Men nogle gange skal man også bare fejre sine vindere. Der var mange danskere på scenen til at uddele statuetter fra Christiane Vejlø til Anette Nørgaard og fra Mik Strøyberg til Lars Løkke (taler godt om innovation, men er hans nye parti det?), om end ikke danske prismodtagere. Hvordan man egentlig sammenligner fx hubs på tværs af lande er nu også mig lidt en gåde. Men gode danske nominerede startups var EcoTree, (Tip: er du til stedfortrædende handling og engang har elsket at give en ged i julegave, kan du nu give et bæredygtigt træ) og Nordic Harvest med vertikal farming, og det er i hvert fald ret grønt og skalerbart. Particle3D, der printer den knogle, jeg mangler en dag efter fodbold, var også præmieret. ”This is the greatest show” sang de – og show, det var det.

Grøn omstilling er den store driver for corporate-startup samarbejdet

I Silicon Valley er startups king, i Danmark er corporates king. Men det jævner sig nu stærkt. Og fra salgssamarbejde over pilotprojekter til innovationsforløb og fra opkøb til venturearme. Der er mange former for samspil mellem startups og corporates. DI og Vækstfonden holdt i ugen et velbesøgt møde om, hvordan startups kan hjælpe med at drive innovation i corporates. Og corporates kan hjælpe med at blåstemple og sælge startups innovation. Win-win som man siger. Men let er det nu ikke og 72 % er skuffet over samarbejdet,

I al fald ifølge en analyse, jeg beskrev under overskriften ”Startup Tourism” i uge 40. Hos DTU Science Park forklarede professor Michelle Rogan problemerne: Corporates har svært ved at fastholde ledelsesfokus på startups. De er usynlige internt, betyder meget lidt i den samlede økonomi, og så de er lette (fx for en ny CEO) at skære væk under slagsordet: Vi skal fokusere på kerneforretningen. Ideen i samspillet går også let til grunde, for hvem ejer det, og hvem måles på det i de tunge hierarkier?

Den fælles indsigt og bestræbelse for DI og Vækstfonden er, at den grønne omstilling får det svært uden samspillet med startups AI, data- og softwareudvikling. Vækstfonden samlede ugen før agrotech startups og landmænd med succes i forhold til præcisions- og datalandbrug og nye typer fødevareudvikling med fermentering og nye proteinkilder. De er nok en god ide at se mere branche/klyngemæssigt på samspillet og så koble folk fra hver side på hinanden. Suppleret af database- og matching-kørsler som fx dem, Valuer kan lave.

Tydelig er købet af innovation i nogle brancher disse år. Rigtig mange fintechs kommer tættere på store spillere, som når Danske Banks køber sig 11 % ejerandel af lønsystemet Zenegy. Og i life science er det hele modellen. Trods uendelig store forskningsenheder kan big pharma ikke frembringe noget nyt. Det kan life og bio science lige fra de små enheder på de sundhedsvidenskabelige fakulteter til det Novo Nordisk opkøb, der blev annonceret til morgen af Dicerna’s GalXC teknologiplatform for 22 mia. kroner.

Vi fester – men festen får en ende

Hånden på hjertet. 2021 har været et fantastisk år for startups. Når vi får tal vil vi se et billede af kapitaltilførsel og vækst. I USA viser tallene for første del af 2021 en fordobling af venturekapitaltilførsel i forhold til året før. Men snart er festen ovre, skrev Gene Marks i Medium i ugen. Og svaret er enkelt: Inflation. Inflationen er ikke bare midlertidig og knyttet til forsyningskrisen. Og da priserne ikke vil falde, vil renten gå op. Og så søger den overrigelige kapital væk igen: ”Our economy is awash in cash. The government has spent trillions in pandemic aid and is on the cusp of spending trillions more on “social infrastructure.” Banks are sitting on $4 trillion more in liquidity than they had a year ago. Our national debt is at levels never seen before and projected to rise to amounts that will make our current levels look prudent.”

Marks forudser langvarig inflation, der vil tvinge Nationalbanker til at intervenere: “To combat inflation, the Federal Reserve will step in and increase interest rates. Does anyone doubt that interest rates are going to rise, and that this increase will happen in the not-so-distant future?” Så bliver det sværere at finansiere startups. “As rates rise, capital will leave equities and find respite in interest-bearing securities. It will flee to inflation-hedging options like real estate. It will turn away from investments that are riskier and more costly in a higher cost-of-capital environment. Venture capital firms will be pickier with their funding choices because there’s more to lose. Their investors will back away from the kinds of speculation they’ve done in the past because it will become too expensive.” Man behøver ikke være nationaløkonom for at følge hans argumentation. Det her er ét scenarie, for hvor længe har vi ikke snakket om rentestigning? I EU vil det være svært at hæve renten, uden at Sydeuropa, især Italien, igen går ned. Men min erfaring og lidt lommepsykologi får mig til at medgive, at gode fester sjældent varer evigt.

Tips og tricks

Myggens personal video og metaverset

Thomas Madsen-Mygdahl lavede startups allerede i midt 90’erne og har som jeg en faible for communities og symmetrisk kommunikation i dem. Så jeg undrede mig ikke, da Myggens TwentyThree globale videomarketing-platform i går lancerede en ny type Personal video. Der gør det hyperlet selv eller sammen at lægge video op. Faktisk mener Thomas, at al den tekst, jeg skriver her, burde jeg erstatte af video. Det kan jo være jeg skal prøve, da det er gratis den næste måned hos TwentyThree. Så nu er du advaret til næste fredag! Når video er lige så let at dele og uploade som en e-mail, kan jeg godt se et potentiale i virksomheder og i marketing. Det er unægtelig ikke så vildt som metaverset som det måske nye web 3.0. Ifølge The Information i ugen, pumpes der nu milliarder ind i fra Meta/Facebook, Disney og spilfirmaer. Men mere praktisk anvendelig nu og her i en virksomheds hverdag er Personal video nu nok. Altså sagt uden jeg har spurgt min avatar til råds.

Hvordan lukker du din startup ned?

Ja, det snakker vi aldrig om, for det er jo utænkeligt. Eller er det? Halvdelen overlever jo ikke 3-5 år. Eller gjorde ikke, for her i 2021 er der næppe mange der går ned – altså med mindre SKAT lukker os.

Crunchbase har en instruktiv artikel om terms og andet med det sigte, at så sandt som at konkursadvokater kaldes ådselsgribbe er det, at der selvfølgelig altid er værdier at sikre i en startup, der lukker. Og alt byttet behøver jo ikke gå til spilde.

Hvor var venturefondene på COP26?

Det spørgsmål stiller Sifted ugen efter COP26, og de kunne kun finde 2 europæiske venture-virksomheder, hvor danske 2150’s med partner Christian Jølck var den ene keynote. Jeg fik i ugen en kasse sendt til LP’s med 2150-logo på trøjer, T-shirts og andet, så jeg kan medbrande deres tech udvikling af bæredygtig urbanisering. Hvis jeg så lige skal opsummere de vigtigste positive resultater fra Glasgow er de:

• En alliance af lande med Danmark i front fik sat slutdata på ny olie- og gasudvinding.
• 46 lande blev enige om at udfase kulkraft inden 2050, så vidt muligt.
• 103 lande aftalte at reducere udledning af metan med 30 procent i 2030.
• Al skibsfart skal være klimaneutral. Det blev aftalt med bl.a. Danmark og USA som deltagere

Ja, som jeg skrev i gennemgangen sidste fredag. Det er nok markedet, der skal klare det meste af omstillingen. Nye mere bæredygtige teknologier vil udkonkurrere de gamle.

Hvad er frisk grønt, og hvad er greenwashing?

De spørgsmål stillede founder og CEO Mathilde Jakobsen, da hun torsdag blev hængt ud i Børsen, fordi Fresh.Land i enkelte tilfælde har fortalt, at de reducerer klimabelastning ved deres distribution af friske frugter fra syden med 88 %. Rettelig er det reduktionen i opbevaring, ikke i hele værdikæden. Mathilde, der er på vores North Star hold, har sendt mig hendes forklaring på deres svipsere, og den er for mig helt ok, om end jeg ikke skal gøre mig til dommer over, hvad der er mest bærdygtigt på et meget kompetitivt marked med spillere som fx Aarstiderne, Green Pleasure, Nabofarm. Min egen pointe er dels, at fordi man er startup, er man ikke fredet for eftersyn, analyse og kritisk pressedækning. Nok især ikke, hvis man er succesfuld. Dels at vi savner klare rammer (EU taxonomi) for, hvad der er bæredygtigt, og hvordan vi måler det uden at drukne i arbejde og forbehold.

Amerikanerne skøre livsstil med bil, bolig og devices

Jeg skriv sidste fredag om den vilde værdisætning af Rivian, en el-bil, der udfordrer Tesla. Vil du gerne se bilen og dens historie, før den er på gaden, kan du kigge her.

Vil du drømme og fordømme, skal du læse The Guardian vilde artikel i ugen om hedgefond-milliardærs Bill Ackermanns 13 værelsers penthouse lejlighed (der dog er mindre end hans 3 villaer i The Hamptons). Den ligger ud til Central Park og er renoveret af Norman Forster. Vil du forstå boligmarkedet og hvad det gør ved vores lavrenteøkonomi, skal du læse Financial Times i ugen.

Vil du bare nyde dine Apple-devices kan du glæde dig over, at Apple nu tillader, at du kan reparere dem selv. Kald det bare cirkulære økonomi, men det hedder nu Right to Repair bevægelsen. Det lille problem er, at det med Apple nok er en gratis omgang så de skulle hellere åbne Appe Store. For ingen af os, slet ikke jeg, kan reparere vores Mac eller iPhone. Så er det nærmest lettere at købe ny elbil eller bolig.

The Small Resignation

The Great Resignation er det uformelle betegnelse Anthony Klotz , professor fra Texas, har for de 4,3 mio. amerikanere, der har skiftet job under og i kølvandet på COVID-19 pandemien. Udbrændte medarbejdere, der har siddet hjemme kigget efter ny job og tilværelse. Kloz siger til Fortune, at pandemien har fået mange til at revurdere, hvad de får ud af deres knoklen, og en tredjedel af alle beskæftigede har bedt om mere fleksible arbejdsforhold. I Danmark er det nok mere en ”small resignation”. De fleste er glade for deres job og for at komme tilbage på det, men selvsagt kører diskussionen over middagsbordene. Og for startups i vækst vil det at skaffe den rigtige bemanding selvsagt også være en hovedudfordring i 2022.

Transaktioner

Venturefonde vokser

Blandt ugens transaktioner lagde jeg mærke til den store europæiske venturefond Balderton, der længe har opereret i Danmark. Deres anden early stage fond i 2021 har i ugen lukket på 4 mia. kr. Det er vel mindst 5 gange så stor som en større dansk venturefond. Det rækker til at investere i 25-30 nye startups. Det viser så, at de i snit allokerer over 100 mio. kr. til hver investering, der så i mange tilfælde vel vil være omkring serie A.

Bæredygtighed i small scale

Anderledes små beløb investeres der fra DoLand. På Jakob Lage Hansens platform kan du investere ned til 500 kr. i forskellige bæredygtigheds temaer. Og platformen er selvfølgelig selv objekt for investering. Jakob har nu rejst 7,5 mio. kr. fra business angels og venturefonde til videreudvikling. Bæredygtighed skal tænkes stort og skalerbart, skriver jeg hele tiden. Men små bidrag til det har da også ret. Investment board bag DoLand er fuld af erfarne impact investorer.

Med- og BioTech

En dansk styrkeposition er MedTech og BioTech, og der sker hele tiden noget. Synklino har jeg bemærket af den enkle grund, at jeg er en af hele 70 private investor. Synklino har rejst 106 mio. kr., jo nok primært fra Vækstfonden og Eir Ventures. Virksomheden har udviklet et lægemiddel, der bekæmper herpesvirus, der kan være livstruende for opererede patienter med nedsat immunforsvar.

Vi kender godt neonlys og vægfarver på hospitaler. Chromaviso har rejst 37 mio. kr. fra franske Impact Partners med danske Ulrik Fonsmark Andreasen som director. Det er til at udbrede deres lysteknologi fx døgnrytmelys til nattevagter. Det understøtter kroppens naturlige døgnrytme og giver mindre stress.

Fra uni til unicorn

Jeg skriver sådan cirka hvert halve år om Mathias Biilmann Christensen og Christian Bach med ’håbløse’ musik- og filmuddannelser fra Københavns Universitet. Ikke desto mindre har deres Netlify en værdi på 13 mia. kr. Da de opererer ud af San Francisco bliver de og deres Jamstack open source webarkitektur let overset trods de 2,4 mio. udviklere, de har på den. I ugen har Mathias og Christian udsendt et stort dansk pressemateriale, hvor essensen er, at de nu efter syv år er nået til en D-runde på 675 mio. kr. og altså er unicorns.

Aktieportefølje og ungdom

”Den, der ikke er venstreorienteret som ung, har ikke noget hjerte. Og den, der ikke er højreorienteret som gammel, har ikke nogen aktieportefølje”, har Svend Brinkmann kækt reformuleret et old saying. Regeringen har i al fald fået talt universitetsbyerne, hvor vi udklækker langt det meste tech-talent, så meget ned med deres flytten-ud snak, at Enhedslisten vandt storbyvalgene. Om det er fortjent vil jeg spørge mine børn? Jeg skal ikke gøre mig bedre. For som jeg fortalte en advokatven i går til let løftede øjenbryn, så var jeg i slutningen af 1970’erme bestyrelsesmedlem og fraktionsleder (for ”Slaskerne” ganske vist, dvs. ikke-leninister) i VS, forløberen for Enhedslisten. Og dermed folketingskandidat i Valby – hvor jeg fik 13 taber-stemmer, inklusive kollektivets! Dengang var man på alle andre end jura-studiet marxist – eller også fik man slet ikke lov til at komme.

Jeg vil mene, at inde på midten kan jeg godt langt senere i livet både have lidt hjerte og lidt aktieportefølje. Ja, tænkt grønt synes jeg nærmest, det er en vinderformel! Lad os få endnu mere af begge dele i økosystemet. Ha’ en rigtig herlig weekend.