Morten Bødskov. Har han ikke nærmest pligt til at svare os ordentligt?

Jeg kan blive træt af at høre alle mulige minoriteter pukke på deres rettigheder. Rettighedstænkningen har givet været god for meget. I al fald da den hang sammen med og startede i, at man opfylder sine pligter og tager sit ansvar i stedet for bare at kræve monomant. Jeg er bestemt ikke sikker på, at Lars Løkkes idé om at etablere en fælles halvårs samfundspligt, en almen værnepligt, vil være hensigtsmæssig. Men principielt kan jeg godt lide, at vi alle mærker, vi har en pligt over for samfundet,at vi ikke bare egoistisk kan kræve vores egen ret af velfærdsstatens services.

Det var en lang overspringshandling, fordi jeg er trist over at skulle gengive det her: Skatteminister Morten Bødskov er af finansordfører Andreas Steenberg, Radikale – i fri oversættelse – blevet spurgt, om det virkelig kan være rigtigt, at Skattestyrelsen kræver tilbagebetaling af flere års udbetalt skattekredit, sådan så mange startups risikerer at gå konkurs. Du kan læse det præcise spørgsmål og ministerens svar her. Det har med udsættelse taget juristerne i Bødskovs ministerium og Skattestyrelsen 6 uger at give et goddag-mand-økseskaft-svar på det. Nemlig det ikke særlig overraskende, at SKAT administrerer reglerne, som de skal, og overholder loven til punkt og prikke. Tænk, det overrasker os at SKAT ikke kan lave fejl! Det vil founders huske, når de får at vide, de skal betale alt underskud på deres egenudviklede software tilbage med tilbagevirkende kraft og renter p.g.a. SKATs argument: Software er jo opfundet.

Morten Bødskov er udpeget til et af landets øverste og vigtigste embeder. Har han ikke en slags pligt til at svare folk ordentlig på deres bekymring, der trods alt kan betyde, at de skal dreje nøglen om? Han har selvfølgelig fuld ret til at lukke i som en østers og kagle udenom som en kylling. Det er set før. Men selv når hans topjurister viser al deres systemarrogance og magtfuldkommenhed over for virkelighedens virkelige problemer, så kan man godt som minister have lidt mod og mandshjerte. Men en dag skal denne Morten, der får 5.000 stemmer i Københavns Omegns Storkreds, vel modsat hans embedsmænd finde sig i at deltage i vælgermøder. Og vi har da heldigvis både en samfundspligt og en ret til at spørge, debattere og stemme.

 

 

390 mio. kr. forduftet! Klods Hans og vækstaktie-eventyret

“Ved hvert Vindue seer Du staae tre Skrivere og en gammel Oldermand, og Oldermanden er den Værste for han kan ikke forstaae!” Det siger prinsessen til Klods Hans i H.C. Andersens eventyr for at tage pusten fra ham. Og Oldermanden kan nok heller ikke forstå vækstaktier, om han så fik en klat Pludder fra Klods Hans’ lommer kastet lige i synet. Tag fx BT i ugen, med følgende overskrift: ”Anders Holch Povlsen taber næsten 400 millioner på Nemlig.com.” Jeg tror ikke Anders og Anne fx aflyser deres kommende tur til Silicon Valley af den grund. Og de har heller ikke tabt. Omsætningen i Nemlig.com er vokset 52 %, selv om omdømmeindekset nok gik i rødt. Og tabet er i 2021 faktisk kun 8,3 millioner kroner.

Nemlig.com er bare en helt normal startup vækstcase med en helt normal vækstkurve. Med hvad skal BT gøre? De har historien direkte fra Børsen, Danmarks førende Oldermand og erhvervsmedie siden 1896. I al fald et medie, jeg konstant fremhæver som Danmarks mest begavede, højest på parnasset rangerede og med absolut højst betalte journalister. Ja, onde tunger vil tilføje, at de slår flest blækklatter i gulvet, for de er nok de mindst ydende pr. arbejdstime. (Men ikke jeg, for jeg skal ikke engang skrive en hel artikel om dagen). I Børsen var rubrikken i mandags, som BT altså næsten planker ord- og talret: ”Holck Povlsens dagligevaresats runder tab på 390 millioner.” Jeg må bare konstatere: Det er lige så svært at forstå, hvordan startups investerer voldsomt i hurtig vækst for at få den nødvendige skala, som det er at forstå, hvad en prinsesse vil have for en mand. Kort sagt: umuligt for Oldermænd.

Oldermænd kan ”ikke forstaa”. Og det har virkelige konsekvenser. Dagen efter skrev Laurits Bach Sørensen fra Nordic Alpha Partners til mig, at ”Jeg har kigget på Bawat, og det er et interessant selskab med en god teknologi”. Teknologien er til behandling af ballastvand i skibe. Og Danmark er jo en Nordens maritime hovedstad, så sandt som at A.P. Møller engang ejede verdens største flåde og det Berlingske Officin. Bawat skal noteres på Nasdaq First North Premier. Men i Stockholm!

I Sverige kan de godt forstaa. Og i USA. Men ingen i USA dør af, at Nasdaq med tech aktier er i ”correction territory”, dvs. faldet 10 % siden november. Og faktisk holdt oppe af big tech, dvs. Alphabet, Apple og Microsoft. For mange, fx mange nynoterede er på Nasdaq faldet 40 %. I et USA i rødt kan man endda finde på at glæde sig, som fx i The Information, der i går påpeger, at CrowdStrike er faldet fra multipel 40 til multipel 21 i forhold til næste års omsætning. Så er vækstaktien igen interessant, jubler de.

Tænk det ramaskrig, der har været i de hjemlige gemakker over, at der er et fald på Nasdaq First North på nynoterede aktier i 2021. Hvad så hvis det var på 40 % i snit som i New York? Nå, jeg hævder stadig, at en dag vil dagbladet Børsen knuselske vækstaktier lige så meget, som prinsessen synes, Klods Hans er den helt rette mand.

 

Fintech tromler frem. Hvad sker i ’22?

Er din pension på mellemrisiko? Det er den automatisk, hvis du ikke selv har gjort noget aktivt for at ændre det i dit selskabs tunge pensionssystem. Så vinker du farvel til adskillige hundrede tusinder af de senere års aktiefest. Det kunne ugens startup Pensure med CEO Frederik Dannevang fortælle. Og sådan kunne man blive ved.

Ikke mærkeligt, at fintech løsninger som alternativ eller udfordring af større eller mindre dele af værdikæden har haft enorm vind i sejlene. Kapitaltilførsel, som vi fx kender fra Pleo, har sat rekord med længder. Og der har været masser af fintech IPO’s. Fx af brasilianske Nubank – der i sin enkelhed, transparens og innovation minder om Lunar – på New York Stock Exchange med over 20 mia. kr. til en markedsværdi over 300 mia. kr. M&A transaktioner har floreret, som fx da Jack Dorsey, stifter af Twitter og Square (nu Block), købte Afterpay for 250 milliarder kroner.

Jeg har gjort mig den umage at læse Sudheer Sandu’s blog i The Medium om, hvad vi kan vente os i 2022 af fintech. Og det, jeg har bemærket, er, at crypto er det, der snakkes om. Selvsagt som valutatilbud fra Robinhood til snart Lunar. Men mere perspektivrigt som DeFi (Decentralized finance) infrastruktur, hvor brugere selv i kraft af blockchain kan håndtere og integrere services. Og selv neobanker skal måske forny infrastruktur i det lys. Når Lunar i ugen i FinansWatch meddelte, de skulle have nye kernesystemer via Thought Maschine, kunne det jo være sådan noget, der er i spil.

Så WEB3 og hele det med, at vi selv håndterer mere kontrol med vores data og systemer, kommer på dagsordenen. Ligesom butikker og virksomheder med åbne API’er kan embedde finansielle systemer, som fx Buy-Now-Pay-Later funktionaliteter. Vi vil selvsagt se flere platforme for investeringer, især impact/DSG og måske, som jeg skrev sidste fredag, superapps. Det er, hvad der sner ifølge bloggen. Hele DeFi-tankegangen kan du også læse fint om her hos Andreessen Horowitz.

 

Men fintech og anden tech kan ikke engang få en bankonto!

Det var i øvrigt Marc Andressen, der sagde, at software spiser alle virksomheder. Betalinger rykker i al fald ud decentralt, og på den måde spiser – eller vel snarere giver – fintech lidt til alle. Ugens finanstema var nu noget mere jordnært i Danmark: Tænk som ung (fin)tech-selskab ikke at kunne få en bankkonto! Hvis du går til startup & growth enhederne i Danske og Nordea, kan de fint forstå din forretningsmodel. Det gælder selvsagt også Lunar bank, hvor Anne Mette Kindberg fra Microsoft i øvrigt i ugen blev kommerciel direktør. Men i Hvetbo sparekasse kan det måske knibe.

DI og SMVDanmark var i ugen ude og rose erhvervsminister Simon Kollerup for sammen med SF at ville fremsætte et lovforslag, der skal garantere, at startups og andre kan få en betalingskonto. Det kan godt være, Ulrik Nødgaard og Ane Arnth Jensen tager mig det ilde op, men jeg synes, det er lidt et selvmål, når en organisation som FinansDanmark efter 5 års arbejde ikke selv har kunnet sikre, at startups og andre SMV’er kan få en betalingskonto, hvis vi ellers opfylder rimelige krav. Fx ikke er konkursryttere eller webshop-karusseller efter opskrift Mark Haugaard Halfdan Haaring.

 

Samarbejde lever – disruption er død?

“For years, the startup landscape has been driven by disruptive innovations. Today’s entrepreneurs are recognizing the value of cooperation”. Den tese fremfører Ben Worsley i et nyt blogindlæg ”Is Disruption dead?” med tre eksempler SupplyHound , Flip og Endear Health. De styrker de sektorer, de er i og har dermed en ”more cooperative approach to startup development. Rather than seeking to create new markets, these startups aim to improve the function of existing markets. ”

Jeg kan nikke til det: fx kan Mathias Bredkjær, fra ugens startup Grandhood, ikke lige disrupte en ellers nok så konservativ pensionssektor, så han må samarbejde med Velliv. Og med det fokus mange corporates har på inspiration fra og opkøb af startups, er det sværere i dag at gå hele vejen. Stadig er der dog masser af muligheder, se fx Investopias artikel: 20 Industries Threatened by Tech Disruption.

Jeg tror så, vi skal huske, at disruption i Clayton Christensens forstand fra slut 90’erne ikke sker over en nat. Disruptive løsninger er ofte til en start mindre attraktive end eksisterende løsninger. De har ikke market-fit, er for dyre eller dårlige og sælger derfor ikke meget til en begyndelse. Altså ud over at vi er trygge ved det, vi har. Derfor kunne han tegne sin S-kurve og vise, at de store og selvtilfredse – IBM, Kodak, Xerox, Blockbuster osv. – længe kunne sove i timen, indtil der pludselig kom skala på alternativerne, omkostningerne faldt på ingen tid, og de blev pludselig truet af de smartere, disruptive forretningsmodeller. Det er ikke slut. Det er bare ikke den eneste model, selv om den foretrækkes af venturefonde, der helst skal finde nogen, de kan lave exit på med 100 X.

 

Inflationsfrygten kan dæmpes. Grønne investeringer accelereres

33 % er producentpriserne steget, altså B2B priser, ifølge ugens nye tal fra Danmarks Statistik. Energi, råvarer og transport er blevet rasende dyrt, så det kan ikke undre. Endnu sendes regningerne ikke for alvor videre til forbrugerne. Og det bliver de måske heller ikke i større omgang foreløbig. På de internationale aktiemarkeder kigger man med bæven på især den amerikanske inflation i forbrugerpriser på 7 % det seneste år. Men vi oplever absolut ingen udfladning af ventureinvesteringer. Meget taler for, at der stadig er rigeligt med kapital.

Og inflationen behøver ikke komme til Europa i samme omfang. Det mener Jacob Funk Kirkegaard, ph.d. i politisk økonomi fra John Hopkins University i al fald ikke. Derfor skal vi ikke bremse op, men bruge den bomstærke økonomi til at gøre Danmark rigere og grønnere, var hans budskab i Politiken i søndags. Hvor forbrugerne i USA har brugt pengeudpumpningen staks, sparer danskerne op. Og vi har stadig høj ledighed i Sydeuropa, der holder inflationen nede.

Hans andet budskab er så, at vi ikke kan sende vores betalingsbalanceoverskud ud i udenlandske investeringer, som fx pensionskasserne gør. Men investere dem grønt herhjemme, for det styrker vores konkurrencefordel. Fink Kirkegaard forslog en statslig klimafond på 50 mia. kr. til det. Og noget skal der til, for fx PtX-omstillingen skal ske i en skala, der ikke er for småbørn. Ole Krogh Petersen, adm. direktør i Danica, lå indirekte på samme investeringslinje i ugen, da han fremførte, at der burde gives økonomiske incitamenter til, at folk investerer deres pension grønt.

Hvad er så grønt?, blev en anden diskussion denne uge. For nogle pensionsselskaber har – uden at fortælle det – medregnet fx Halliburton og Total til de 350 ud af 3800 mia. kr., de investerer ’grønt’, og som de har klappet hinanden på ryggen over, meldt ind fra deres klimapartnerskab og gjort sig så meget til af på FN’s talerstol de seneste år. Hvis de nu havde været åbne om de dilemmaer, kunne de sagtens have argumenteret for, at det er bedre at investere i fx BP end at sælge, fordi det selskab faktisk er ved og kan blive grønt. Det presser jo allerede Ørsted, fordi BP vil ind i renewables. Jeg har hjulpet ingeniørerne, juristerne og økonomernes pensionskasse lidt med at gå den dilemma-vej, for intet er sort/hvidt, når vi skal videre med det grønne. Og vi har en masse gode forudsætninger for at investere grønt i Danmark. Come on.

 

Fed tech. Tænk flyene faldt ikke ned i onsdags

Tech er en fed revolution, for nu at referere til Techtopia 220 her i ugen, hvor Peter Hesseldahl bl.a. er inde på, hvordan biologi 2.0 i kombination med AI vil give bedre og hurtigere diagnose og behandling. Men mange oplever ikke tech som fedt og sundt, tværtimod som usundt og farligt. Op til onsdagen i ugen var der masser af konspirationsteorier om, at kræft ville brede sig, fugle dø, træer gå ud og fly falde til jorden som sten. Alt sammen fordi 5G blev udrullet i dele af USA. Jeg har ikke hørt om nogen ulykker. Men det minder om 1.1.2000, hvor jeg stod i Washington D.C., og verden gik ikke bare ét sekund i stå, selv om alskens ulykker var spået, fordi ”computerne” ikke kunne klare skiftet fra 1999. De bibelsk apokalyptiske fantasier har altid floreret om gadekæret. Nu er de bare meget lettere at sprede. Det er så også techs skyld.

 

 

Airfinity og smitterisici. Så har du styr på det i andre lande?

Det i real-time i 180 lande at kunne tracke og lave predictive intelligens på globale smitteudbrud og udviklinger, på vaccineeffektivitet og beskyttelsesgrader og på 1500 behandlingsformer, lyder ikke ganske enkelt. Ikke desto mindre er det, hvad en abonnementsløsning lover for 5000 kr. pr. måned med 10 adgange. Jeg har det fra Airfinity i London med den danske CEO Rasmus Bech Hansen. Det kan godt være, jeg er træt af at snakke pandemi. Men for mig lyder det som ideel service for scaleups, der er i mange markeder.

 

Støt en mærkesag. Bliv medlem af FBV

Foreningen af Børsnoterede Vækstvirksomheder skal sikre, at vi har et stærkt marked for vækstvirksomheder og skal kvalitetssikre og udbrede forståelsen for børsnoteringer. Det er ingen ringe opgave, for som direktøren for det hele, Thomas Black-Petersen skrev i sidste uge her på Bootstrapping, er der 11 gange mere tilførsel af venturekapital end af vækstbørskapital. Og det skønt institutionelle og især private lettere kan være med på vækstbørser. Jeg var i forgårs med som observatør til første medlemsmøde. Og det var en fornøjelse. Der er stor villighed, fx i indlæg fra Søren Skovbølling, Digizuite, til at erkende, at værdisætningerne ikke altid havde været skarpe nok – selv om nogle multipler i venture-transaktioner jo er på samme niveau. 30 gange omsætningen, det duer ikke, som Thomas Busch fra Nordea Markets sagde i et andet indlæg. Der er også mange andre problemer at tage fat på: Der er daytrading og spekulation via algoritmer. Der er lav likviditet og lagerbeskatning, der betyder, at aktionærer i fx Penneo har måttet sælge stort ud og dermed påvirke kursen væsentligt. Der er omkostninger i mellemled, der næppe er gavnlige og som vender den tunge ende ned. Helt uafhængig analytisk dækning er svært og dyrt, selv om BankInvest, SEB, Vækstfonden m.fl. kompenserer for noget af det. Vi har Bootstrapping i mange artikler været rundt om alle de problemer utallige gange – og bliver ved med det. Men nu er der en forening, der faktisk arbejder med dem. Det er godt! Brian Mikkelsen bød deltagerne velkommen og forsikrede, han vil gøre alt. Men selv ikke en sælger af Brians kaliber vil lægge børsbygning gratis til en børsforening. Der skal pinedød skaffes medlemmer og indtægter. Nu ved du, hvis pilen peger på dig!

 

TechBBQ grøn rapport

Vi vil have handling, ikke flere rapporter, lyder det i enhver debat om klimapartnerskaber i erhvervslivet og i hver en politisk debat om CO2-afgifter m.m. Men det vi så får er: Flere rapporter. Seneste meget ny, tror jeg for den er ikke dateret, har vi fra marketingkonsulent Christopher M. Escalona. Han har for TechBBQ med Erhvervsstyrelsens støtte skrevet en mindre rapport, Mapping The Danish Cleantech Startup Eco System. Mindre, fordi den i og for sig må dække samme emne som den nyligt udkomne – også fra institutioner under Erhvervsstyrelsen – rapport ”En grøn fremtid”. Introduktion til teknologiske løsninger – danske kapaciteter for grøn omstilling”. Jeg synes, jeg som medlem af Simon Kollerups udvalg for grønt iværksætteri, mærker presset for andet end rapporter!

 

Term Sheets. Hvor står kampen?

Jeg læste i ugen en helt ok lille oversigt af bloggeren Sam Walker, der hed A Beginner VC’s Guide to Term Sheets. Intet nyt under solen. Så tankerne fløj over på, hvor meget det for VC’er handler om at beskytte sig, og hvor dejligt det er med en tillidskultur. Men ok, det er jura, og Protective Provisions, Liquidation Preferences osv. skal vel overvejes. Hvad er så status på de founderfriendly terms, vi diskuterede sidste sommer ud fra Eric Lagiers offentliggørelse her af byFounders terms. Jeg kan konstatere, at det flytter sig, balancen forskubber sig med det marked, vi har. Det med at møde op med et 40 siders beskyttende term sheet er stort set forbeholdt nogle traditionelle internationale VC’er. Sam Walker henviser også til Venture Deals: Be Smarter Than Your Lawyer and Your Venture Capitalist, der gennemgår alt nede under pixi-niveau og har en blog tilknyttet med “Feld Thoughts,” der nu p.t. holder sig en pause.

 

Lær af Obama. Sahra-Josephine skal det næste halve år

I oktober kunne vi lære af edtech CanopyLAB stifteren Sahra-Josephine Hjorth om diversitet. Det var i #5 af vores serie Female Founders. Nu skal Sahra-Josephine lære af Barack Obama og Michelle Obama. Dvs. deltage ugentligt i to sessioner. Og gad vide om ex præsidentparret så, som CanopyLab, kan tilpasse deres undervisning til Sahra-Josephines foretrukne læremåde og høje niveau. Alt det har i ugen stået mange steder fx her i nyhedsbrevet for DI Digital, hvor hun er næstforkvinde. Sahra-Josephine fortæller: ”Jeg husker aftenen, da han blev valgt, som en af de største dage i mit liv.” Jeg husker samme valgnat, fordi jeg stod på Times Square og tænkte: De blaserte New Yorkere, efter en time går de bare hjem, og lang de fleste er bare slået over på en baseball eller basketball tv-kanal. Valget i USA handler jo i dag om få svingstater. Nu er jeg usikker på, om Sahra-Josephine så får tid til at skrive til Bootstrappings læsere om ed-tech, som hun har stillet os i udsigt. Så måske må du vente med at læse om ed-tech baseret på AI.

 

Skal du have støtte på rejsen fra DigitalLead?

Der er 450 medlemsvirksomheder bag DigitalLead der ifølge CEO Carolina Benjaminsen nu søsætter DLTA, der skal hjælpe startups på deres vækstrejse. Og hvad så med? Jo intet mindre end ”hjælp til finansiering, test og forundersøgelser, adgang til potentielle kunder og partnere i både ind- og udland, advisory board samt matchmaking med etablerede virksomheder”. Voila, sig ikke, vi ikke hjælper tidlige startups her til lands. Ifølge Jim Hagemann Snabe, der hvor uvant det måske end kan lyde i nogens øren, både er ægte og radikal digital ildsjæl og bestyrelsesformand for A. P. Møller Maersk og Siemens, siger at programmet skal ”hjælpe iværksættere godt ind i relevante økosystemer og ikke mindst ind på hele det europæiske marked, ved at bistå med at finde den rette kapital, blandt andet via EU-calls, hvilket er helt essentielt, når vi udvikler på et digitalt globalt marked.” Programmet kan også give adgang til det store landsdækkende iværksætterprogram Beyond Beta, som Erhvervsfremmestyrelse har igangsat, som én samlet national vækstaccelerator med Accelerace, Dansk Design Center m.fl. bag. Det lyder af mange muligheder. Så inden jeg skriver noget forkert, må du hellere selv tjekke dem ud på www.dlta.dk.

 

Transaktioner

 

Microsoft M&A

Hvis størrelse betyder noget, og det gør det jo nok, så skal jeg starte med Microsofts transaktion i ugen for at få gode spil fra Activision Blizzard over på Microsofts spil-platform Xbox-Game Pass. Det var et kontant greb i lommen fra CEO Satya Nadella på 450 mia. kr. CEO Booby Kotick fra Activision Blizzard blev samtidig milliardær, og ved at gå af slipper han sikkert for forskellige anklager for sex-krænkende adfærd. 450 milliarder lyder af meget, men er kun lidt i forhold til Mircrosofts omsætning. Men det er en indikation af, at ingen store tech tror, de kan leve uden et underholdningsben. Jeg ved ikke, hvor mange abonnementer folk orker. Også når de som Netflix er blevet 42 % dyrere de seneste fire år. Og hvor god en forretning det egentlig er, når fx samme Netflix markedsleder aktie fik kraftigt fald i går på børsen. Nadella forklarede opkøbet med Microsofts vision: “empower every person and every organization on the planet to achieve more.” Man skal nok ikke være beskeden jyde, med drømmende amerikaner, for lige at se den.

 

Hvor founders er kvinder

Vi ved, der er for få – kun 4 % er mixed teams, og 1 % er rene kvindelige teams, som du kan læse det her. Så frem med de gode eksempler i ugen:

Julie Kronstrøm Carton er medstifter af Mate Bike. Jeg er i egen selvforståelse uendelig langt fra målgruppen for el-cykler, men bemærkede dog i ugen, hvis det skulle være, at Mate Bike ser ret smart ud. Det har andre unge investorer set, så den skal i verden. Nordic Eye, Jeppe Christiansen og eksisterende investorer har rejst 75 mio. kr.

Louise Gertz er stifter af Webrick, og hun planlægger en lille børsnotering på 20 mio. kr. på Spotlight. Konceptet er simpelthen, at du selv kan sætte din bolig til salg på Webrick. Jeg har tjekket, men skal ikke sælge min.

Michelle Heiberg er stifter af Ocean.io. Jeg har altid godt kunne lide navnet, og nu er der sørme 65 medarbejdere og har fået 45 mio. kr. til deres B2B dataplatform, der automatiserer, så salgs- og marketingteams kan gå til de rigtige leads. Kapitalen er fra tidlige venturefond Peak Capital i Amsterdam. (CVX skrev fejlagtigt i deres nyhedsbrev i ugen, at kapitalen er fra Peak Equity Partners. Det er der da lidt indianer i. De Peak-folk holder til i Appalacherne i Pennsylvania.

Laura Hey Uggla er fra januar blevet ’bestyrelsesformand’ på kunstmuseet Aros. Hun blev interviewet om det i Børsen i tirsdags om visionerne for museet. Hvad der ikke fremgik er, at Laura der har været rådmand i Århus også er business angel – og en fornøjelse at diskutere med, kan jeg tilføje.

Højer Nielsen uber alles

Nicolaj formår både at være iværksætter og investor (og foredragsholder m.m.) i højt tempo. Han var medstifter af børsnoterede Penneo og CEO for en periode. Nu er han CFO i life science selskabet InProTher, der laver vacciner mod cancer og p.t. rejser kapital. Og så har han investeret i annonce-platformen Adplenty, hvor han skal hjælpe med at drive salg og vækst. Her er han samtidig eneste investor. Det var sådan, hvad jeg ved fra ugen om Nicolai. Har du en sej startup, og skal brug en altmuligmand fra allerøverste hylde, så ved du hvor …

 

Impact fonde.

Verdane Capital er en svensk startet stor nordisk impact kapitalfond, der investerer mellem 100 mio. og 1 mia. kr. De har lige lukket en ny milliardfond, hvor halvdelen af LP’erne er non-profit fonde. Blandt selskaberne siden 2003 er Danelec Marine, udbydere af vindmøllekomponentløsninger PolyTech, JupiterBach og JSB, softwarevirksomhederne Scanmarket og Octoshape og online hvidevareforhandleren Whiteaway. Den sidste er sørme pæredansk, så sandt som Gadsbøll-brødrene kom fra Tranum. Men impact er den vel ikke.

Det vil jeg snarere kalde BII, Bioinnovation Institute, Novo Nordisk Fonden’s life science inkubator. Selskaberne ud af BII har stille og roligt rundet over en mia. kr. i ekstern finansiering på fire år.

 

 

Tak for din support

 

 

---

 

Iværksætteranalyse 2022: Vi har brug for dine svar

Dansk Erhverv laver en årlig undersøgelse blandt iværksættere, som giver os indsigt i, hvilke sager der er vigtige at kæmpe for, i forhold til at skabe gode vilkår for at drive virksomhed i Danmark. Undersøgelsen handler blandt andet om barrierer for vækst, ambitioner og adgang til kapital.

Undersøgelsen varer kun 6-7 minutter og kan besvares via dette link: https://www.survey-xact.dk/LinkCollector?key=DP1LDQUSUN15