Der er udsigt til sommer smuk sankthans i år – måske lige bortset fra, at mange slet ikke må tænde bål. Til gengæld ser vi også frem mod et efterår, hvor bålet kan brænde lige rigeligt under en pæn del startups og vækstvirksomheder.

I dag skal jeg have fat i sagen, vi ikke kan slippe på Bootstrapping om SKAT og skattekredit, med netop krakkede Certainly som indgang. Og diskutere, hvordan vi kan finansiere vores vækstvirksomheder, der en dag skal erstatte Novo Nordisk. Det bliver svært, når de startups og fonde, der skal vækste fra B- og C runder, i stedet bliver købt op af Elon Musk og anden udenlandsk kapital. Det og meget andet kan du læse om med overskrifter som:

• Danske startups tør ikke søge skattekredit!
• Vores eneste grønne deep tech fond er ikke længere dansk!
• Elon Musk tager det hele. Wiferion røg også i svinget
• Hvem skaber vores næste Novo Nordisk?
• Divers diversitet. En ny måde at snakke politiker-sort?
• Udenlandsk arbejdskraft er sagen.
• København eller Aarhus. Hvem er bannerfører på startup-scenen?
• Er det de usexede startups, som nu er sexede?
• Mia Wagner og Anne Stampe splitter op. Lehrmann hiver founder i retten
• Kronede dage for big tech-aktier. Hvordan handler og værdisætter vi?

 

Knækkede skattekreditten Certainly? De havde IP på deres AI!

 

Danske startups tør ikke længere søge skattekredit!

Certainly er bare ét eksempel. Skattekreditter er fortsat en udfordring for de over 1000 startups og virksomheder, der selv udvikler software. Andre medier ville nok skrive ”SKAT fortsætter skandalen med skattekreditter!” Mange, der udvikler unik software, tør simpelthen ikke længere søge. De risikerer at havne i en uendelig sag med tilbagebetalinger med renters rente til et system hos Skattestyrelsen, de ikke oplever forstår deres udvikling af software. På Bootstrapping har vi det sidste år talt og skrevet om adskillige startups, der er kommet i klemme. Nu er strategien hos en god del, bare ikke at benytte den ordning, der ellers bruges i Europa.

Jeg har bl.a. talt med Mads Juul Hansen, partner i BDO, der igen har sine skatteeksperter med i nogle sager, der ligger hos Skattestyrelsen og i Landsskatteretten. Og Mads generelle holdning er, at hvis din likviditet ikke afhænger af skattekreditten, så skal du tænke dig godt om, før du søger. For det er erfaringen hos BDO og andre aktører, at Skattestyrelsen godt kan finde på at genoptage tidligere bevillinger, hvis en virksomhed får afvist skattekreditten i år. Det er dog ikke erfaringen, at myndigheden ser det som et “rødt flag” og genåbner sager, hvis man nu stopper med at søge om skattekreditten. 

Anbefalingen i rådgivermiljøet bunder i styrelsens juridiske vejledning vedrørende softwareudvikling fra starten af i år, som du kan se i boksen her:

Hvornår tror SKAT, at vi kan udvikle software ’under anvendelse af ukendte metoder med ikke-eksisterende værktøjer’, kunne man spørge? Problemet er ikke, at SKAT ekskluderer rutineudvikling med 3. parts software. Problemet er den usikkerhed, deres praksis skaber. Sætter du fx to eksisterende teknologier sammen på ny måde, vil vi normalt se det som udvikling. Men vi står med en myndighed, der har afvist skattekreditter med begrundelser som at ”software allerede er udviklet”. Ligesom de nu pointerer, at AI allerede er udviklet, selv om alle ved, at intet felt udvikles og innoveres mere lige nu fra Kina til USA. Og det skal vi høre fra en myndighed uden legitimitet på software, uden overbevisende styr på egen IT- og softwareudvikling. Det virker fx som om, SKAT tror, software bliver leveret som et færdigt produkt, ikke som kontinuerlig løbende udvikling, der lægges i cloud. Alligevel mener SKAT, at de evner helt selv at vurdere, hvad der er nyskabende i en udviklingsproces, og hvad der ikke er! Jeg synes, det er synd at sætte skattemedarbejderne uddannet som jurister, HK’ere mv. i den her rolle. Som jeg før har påpeget har de fx i Holland ekstern ekspertvurdering. Og sådan kunne jeg blive ved. Jeg må bare sige: Kære politikere, Danmark bliver ved med at overimplementere og skade sin egen fremtid.

 

Vores eneste grønne Growth Fond er ikke længere dansk!

Tillykke til Nordic Alpha Partners (NAP) med at have rejst 1,1 mia. kr. i first closing på fond 2. NAP er reelt eneste grønne Growth fond fra efter serie A med fx Green Hydrogen Systems. Og det er selvsagt helt centralt med growth- og vækstkapital i den tidlige skaleringsfase, hvor pensionskasserne ikke vil lege med. Deres fond 1-portefølje har stået for 1/3 af alt offentlig rejst kapital de sidste 2 år i det segment og har i øvrigt fjernet 850.000 tons CO2 ifølge partner Laurits Bach Sørensen.
Når jeg ser captable er cornerstone kæmpe tyske Allianz, schweiziske Unigestion og de meget internationale Copenhagen Infrastructure Partners. Det lover godt for talentfulde startup-ingeniør-virksomheder til den globale grønne omstilling. Men jo ikke nødvendigvis for Danmark. Og spørger jeg Laurits Bach Sørensen – der har bidraget med mange artikler om green tech skalering til os – konstaterer han, at fonden ikke længere har et dansk investeringskrav fra deres investorer. Det er da beklageligt for Danmark. Re-Match fra fond 1 har Danmark reelt sagt farvel til. Det bliver så nok kun ’værre’ i fond 2. Hvis vi altså skal lægge et dansk nationalt synspunkt. Skal vi det?

 

Elon Musk tager det hele. Wiferion røg også i svinget

I går fremgik det af det tyske handelsregister, at Wiferion er solgt for 600 mio. kr. til Elon Musk. Jeg har fulgt dem på afstand, fordi de fire tyske Fraunhofer-ingeniører lykkedes med at stabilisere trådløs opladning i industriel skala, så det kan integreres i vejnettet. Så kan vores elbiler og tung transport bare koble sig på det. Det vil da ændre mangt og meget i batteriopladning og logistik! Nordic Alpha Partners’ investering for nogle år siden til få millioner har altså nu oplevet en dramatisk værdistigning. Den er så solgt til amerikanske Tesla og ikke en af europæiske bilgiganter, der i forvejen har svært teknologisk med at følge med. Så vi udvikler revolutionær teknologi – men den løber som sand ud mellem fingerne på os. Det store perspektiv er: Måske må vi i Danmark – og i EU for den sags skyld – finde os i at være innovationshub for USA (og Kina), der køber, hvad de vil, fordi vi selv sover i timen og ikke sikrer vækst- og accelerationskapital? Jeg er nok bare så gammel eller snæversynet eller provinsiel (vælg selv), at jeg beklager den massive udflytning af værdi og viden. Og ønsker Laurits & co. tillykke. Både med Wiferion-salget og med fond 2.

 

Hvem skaber vores næste Novo Nordisk?

Det skal Novo Nordisk nok selv! Forklaring følger og den er ikke bare, at Novo Nordisk med massiv støtte til sundhedsforskning, med BII-accelerator, med Novo Holdning venture-, vækst- og kapitalfonds investeringer osv. støtter i hele værdikæden af glimrende life science innovation. Nej, den er, at vi skal op og bruge ikke bare de 4-6 mia. kr., regeringen afsatte til accelerationskapital ved EIFO-superfondsfusionen. Vi skal pænt op over 100 mia. kr. i en fond, der kan distribuere dem til VC-vækstfonde, hvis vi skal skabe virksomheder der en dag kan efterfølge Novo Nordisk. Og hvor kan vi finde de skejser?

Ja, hvad vil være bedre end at låne på de milliarder, især Novo Nordisk tjener ind til Nationalbankens valutareserve på p.t. over 500 mia. kr. til bl.a. at skabe fremtidens store grønne succesvirksomheder? På den vis kan Novo også skabe næste Novo. Det vel at mærke fordi vores 3.500-4.000 mia. kr. i lønmodtagernes pensionskapital kun stærkt modvilligt vil i spil i startups i de risikofyldte faser omkring B-, C- osv. runder. De kommer først ind senere og helst til selskaber på børser. Så i dag henter scaleups’ B- og C-runder primært hos udenlandsk venturekapital. Derfor ender viden og arbejdspladser alt for let og alt for tidligt uden for Danmark. Tag fx Seaborg, der en dag potentielt kan disrupte hele vores vindmøllesatsning. Men de sejler nu mod Korea. Og tag Wiferion og Nordisk Alpha Partners’ næste fond, der jo nok vil investere mere syd end nord for den danske grænse. Så hvad nytter det, vi er gode til at skabe startups, når vi er elendige til at holde på dem? På den måde får vi bidraget til en bedre verden. Men vi får jo ikke et nyt Novo Nordisk med HQ i Bagsværd og fabrikker fra Kalundborg til Hillerød. Det skrev jeg meget mere om i tirsdags i min leder Dødens Dal – eller Dødens Danmark?

 

Danske Brian kan selv være helt

 

Diversitet. En ny måde at snakke politiker-sort?

 

København eller Aarhus. Hvem er bannerfører på startup-scenen?

Rapporten Global Startup Ecosystem Index 2023 viser, at Danmark, trods at være faldet en smule, stadig rangerer som nummer 13 i Europa, nummer 10 i EU og nummer 19 på den globale rangliste over lande med bedste startup-økosystemer. Det skyldes i høj grad, at startup-miljøerne i København og Aarhus imponerer: København indtager en global 57. plads og en andenplads i EU over de byer med bedste startup-økosystemer, mens Aarhus markerer sig med en fremgang på hele 62 pladser, som giver dem en plads i top 200 og en placering i Skandinavien som nr. 5. Jeg har tidligere – mod min vilje som barnefødt nordjyde – rost Aarhus for den enorme fremgang. Desværre viser data, ikke så overraskende, at resten af Danmark har svært ved at følge trop. Odense, Aalborg og Herning har oplevet tilbagegang og mistet deres placeringer på ranglisterne. Odense er ikke længere blandt de 400 bedste, Aalborg faldt 50 pladser, mens Herning styrtdykkede hele 270 pladser. Det er helt som i årets Superliga-fodbold!Og betyder, at Danmark kun har fire byer i den globale top 600 sammenlignet med fem byer året før. Du kan selv dykke ned i hele rapporten ved at downloade den her.

 

Tips, Tricks og gode personer

 

EIFO. Millioner eller milliarder

Der er mange startups og venturefonde, der synes, EIFO her under fusionen er mere uklar og træg i sine beslutninger. Og jeg hører også en del bekymringer over, om de gamle EKF-folk, der nu befolker ledelsen af superfonden EIFO, forstår sig nok på startup-investeringer. Og det er den slags fordomme, man kan få afkræftet på et folkemøde. Jeg snakkede i al fald en del med Thomas Hovard med fortid i Danske Bank , Saxo Bank og altså EKF. Han har ansvar for de store corporate kunder, men i debatter og snakke var han helt skarp også på startups vilkår. Morale: Selv om man er vant til milliarder, kan man også godt investere og låne ud i millioner.

 

Er det de usexede startups som Agreena og Farmdroid, der nu er sexede?

Udenlandsk arbejdskraft er sagen

 

Gå aldrig glip af Folkemødet

Jeg har været til Folkemøde alle år siden 2012, minus corona-året. Ligesom TechBBQ vil jeg aldrig misse det. Dansk Crowdfunding Forenings skib har flot lagt til kaj de seneste 7 år. (I øvrigt var der i går en fin artikel i Finans om, at der er rejst 450 mio. kr. ved crowdfunding i 2022). Men nu er det ekstra sjovt, for hvor vi før var ganske få fra økosystemet, er der nu massivt med founders, manges investorer og allehånde aktører. Vi er med, vi er blevet en del af det hele, som Henrik Teisbæk fra Veo sagde i åbningsdebatten torsdag morgen hos Danske Tech Startups. Jeg har i Guide til folkemødet og i Folkemøde-founders: Vi er sat på dagsordenen nævnt mange af deltagerne, men blandt investorerne fik jeg fx glemt Lars Jannick Johansen, Den sociale Kapitalfond og Bo Kock- Christensen ,BlackWood ­- og med 114.000 deltagere ser man altså ikke alle! Jeg gav i min klumme Deres og vores AI-agenda. Og masser af super founders i tirsdags en del eksempler på, hvorfor det ikke bare er fedt, men kan være nyttigt at være til politiske events. Det fede er især det, der foregår frontstage, alle møder, optrædener og fester, hvor alle kan mingle med alle. Det nyttige er især backstage, i de uformelle rum, middage og receptioner, men også i pauser mellem talks, hvor man kan lægge sit ærinde eller sin idé frem og få vendt det med personer, det ellers kan være svært at få kontakt med. Næste år er det den 12.-15. juni, og du skal planlægge i god tid for ikke at sidde fast nede i Dueodde, mens vi andre fester oppe i Allinge!

 

 

De Korte Nyheder

Jo, helt så korte og sjove som Anders Matthesens er de nu ikke, men:

• Jan Lehrmann har hevet Christian Yding, founder af Vuffeli i retten ifølge BT. Jeg skal ikke vurdere sagen, men generelt skal der godt nok meget til at hive en stress ramt founder i retten som bad leaver. Christian får på LinkedIn massiv støtte – bl.a. fra adskillige advokater og revisorer.
• CVC’er, altså corporates venturefonde, blomstrer desværre for ofte kun i fuldt flor, indtil de bliver ned- eller omlagt i en strategi-ændring. Ugens eksempel er Mærsk Growth, der ifølge ShippingWatch bliver langt ind i strategienheden. Jeg vil nu stærkt håbe og formode, de ikke kan undvære Camilla Ley Valentin og hendes arbejde med at føde innovation ind i Maersk.
• Årets Venture Cup er afgjort, og Anemo Robotics fra DTU blev ”Danmarks bedste universitets startup”. Anemo kan optimere data, der bl.a. kan gøre biodiversitet mere transparent. Og som det skal være for tiden, er der allerede traction: ”De 100.00 kr. kommer til at gå til at lave den første pilotprøve for vores første betalende kunde i Storbritannien.”
• Arbejdede du hjemmefra under lock-down, er du nok AI-ramt eller rettere AI-beriget? Lars Tvede oplever sig selvsagt entydigt beriget og glæder sig til sin personlige ’digitale butler.’ Han beriger os hele tiden med gode argumenterer for AI, senest i Berlingske.
• Du har sikkert læst, at franske Mistral AI ud af ingenting og en 1 måneds levetid rejste 800 mio. kr. Sifted skrev om deres pitch-deck.

 

Kronede dage for tech-aktier? Hvordan handler og værdisætter vi?

AI-hypen er nok driveren bag den run for de store Microsoft mv. tech-aktier på Nasdaq, der har været i foråret.Mon ikke det har toppet? Og det er desværre ikke sådan, at institutionelle investorer af den grund massivt er gået ind i næste venturefonde. Tværtimod. De er rigeligt eksponeret og skal reallokere – og vil nok gerne se nogle fonde betale tilbage først. Især for dem, der blev rejst til vilde +14 multipler på ARR og ditto værdisætninger i 2021, bliver det ingenlunde let. I Danmark sørger bl.a. EIFO for, at markedet for ventureinvesteringer ikke helt fryser til. Ligesom der hele tiden rejses nye fonde fra familiekontorer, og nye business angels kommer til i et for investorer jo gunstigt marked. Jeg vil nu også tro, at værdisætninger i Danmark stadig ikke er helt der nede, hvor de bør være. VC-partner Nnamdi Iregbulem har i “The Shadow Price of Venture Capital” regnet på det og når frem til, at “today’s valuations are 60% higher than you’d expect for the amount of capital invested”. Det med værdisætninger tager vi op igen efter sommer.

 

Ja, vi elsker vort Land…

Ja, det synger vi i aften i Midsommervisen – men formår vi at holde på lidt af det innovative, vi skaber? Det var dagens spørgsmål, og ellers startede vi dagens udgave med Certainly/BotXO-konkursen. Og hvor ender den sag så? Vi får se, men med den AI software og de kunder, selskabet har, burde der være kø af midsommerhekse og -trolde klar til at købe de gode ’ben’ ud af konkursboet. Og sådan er der så mange nyere fænomener som opkøb af konkursboer, vi kan og skal følge. Nu er sidste udkald før sommer, hvis du har noget på hjerte eller har nogen sager, du skal have sat ild under. Og ellers må du som trofast medlem/abonnent have en frygtelig herlig sankthansaften med tak for din vigtige støtte til Bootstrapping her frem til midten af vores alles 2023.