Hvor er Danmark dog smukt, ikke mindst fra den her klippeknold kaldet Nordbornholm. Da jeg stod op i morges, skinnede solen, og blinkene slog smut ud over havet mod Christiansø og klippebugten mod Gudhjem, mens fuglene sang. Folkemødet kickstartede i går kl. 11 med en super konstruktiv debat om, hvordan vi får rejst dansk og udenlandsk kapital til grøn omstilling og får offentlige indkøb i gang ud fra bæredygtig totaløkonomi. Founders fra Stykka (cirkulært bæredygtigt interior), Impactly (måling af social effekt) og GO-Pen (let insulin-adgang) var aktive ud over alt fra universitets- og organisationsfolk til pensionskassedirektører. Andre som Incider, Biomend, Akusis er på #FM22 for at pitche.

Men ellers er her mest organisationsfolk, der skal arbejde for bedre rammevilkår for vækstiværksættere, der er i Allinge og bidrager til den særlige folkemøde-atmosfære. Jeg har blandt andet i går set: Sine Linderstrøm (DI), Jasmina Pless (DE), Esben Gadsbøll (DTS), Rolf Kjærgaard og Jacob Bruun (VF), Anders Eldrup og Annemarie Munk Riis (Innovationsfonden), Thomas Black-Petersen (FBV), Jonathan Schacht Nielsen (Aktive Ejere), Niels Korsholm (DanBAN) Søren Stenderup (Crowdfundingforeningen), Steen Donner, (DTU)), Sigurd Schou (Fonden for Entreprenørskab), Jes Broeng (DTU), Carsten Borring, (Nasdaq), Helle Uth (PreSeed), Peter Warnøe (Nordic Eye) Frederikke Schmidt, (Roccamore), Liva Echwald (Intentional) og Thomas Bagge Olesen & Lars Jannick-Johansen (SKF) samt Mikael Bak & Avnit Singh (TechBBQ)

Og det kan i den grad blive nødvendigt igen at kæmpe for, at vores starttups overlever og kommer ud i verden. Recessionen ikke bare nærmer sig, men er her i forhold til kapitalrejsning. Og én ting kan ingen i hele startup-land svare endegyldigt på: hvor længe vil det vare?

 

Kapitaltørke og nedtur. Hvad skal du gøre lige nu?

Vi har længe haft optur med kulmination i 2021. Nu kommer nedturen. Og den foregår aldrig på 1. klasse. Du skal stå tidligt op, tjekke din burnrate, sikre din runway og også planlægge for andet end den hockeystick, du pitchede for investorerne, skrev jeg sidste fredag. Men jeg gentager det lige for Prins Knud og de mange founders, der ikke har prøvet andet en optur. Dansen om krypto er forvandlet til en dødsdans. Nasdaq Tech-aktierne i BV indekset, der ses som proxy for unoteret tech, er faldet 14 % i ugen, og er nu 50 % nede i snit siden november. Som founder af en tech startup har du tre primære muligheder. Du kan:

• reducere omkostningerne, så din runway bliver længere
• tage lån eller convertibles ind fra eksisterende investorer
• acceptere en lavere prissætning på din næste (mindre) equity runde

Nej, det går godt for dig, faktisk mangler du medarbejdere, så hvorfor? Fordi selv om du mærker god efterspørgsel og interesse for dine services – og godt for det, alle kan se tech er løsningen – så begynder kapital at koste. Fordi renten stiger, og dermed får alle store kapitalejere til at omallokere. Jeg skrev ret grundigt om mekanismerne sidste fredag, så jeg skal nok stoppe med gentagelser. Det, jeg helst ville kunne svare på, er, om nedturen bliver kort (et par kvartaler) eller lang (et par år), fordi det hele bider sig fast. Til nu har jeg troet det første, da det meste af virksomhedsøkonomien er sund, og regeringer og nationalbanker forsøger at kontrollere inflationen. Men indrømmet, jeg begynder at frygte det sidste.

 

Det træls at hyre, men endnu mere ufedt at fyre…

Jeg synes, det sluger så uendelig meget tid at ansætte. Men det er nu engang også de vigtigste beslutninger, man som leder kan tage i enhver virksomhed, hvor medarbejderne er hovedaktivet. Man kan jo også outsource det. Ikke mange startups gør det, og der er få danske searchere, der som fx Lars Sødergaard, Erthan Partners er specialiseret internationalt i vores felt. Jeg mødte ham til Obama-foredrag i Skuespilhuset og kan forstå, han stadig har mere end travlt nok.

En ting er dog værre: At fyre. Især hvis der sker over flere gentagne runder, der hver gang sænker motivationen i organisationen, i en kultur, der ofte ikke har prøvet det før. Og hvad har mange internationale kryptoservices, store e-handels platforme og budtjenester tilfælles? De er i gang med at fyre. Gorillas, budtjenesten fra Berlin, der også bringer varer ud i Danmark til de unge, rige og (nej ikke dovne, men hårdt arbejdende) har mistet to europæiske HR-managers Deena Fox og Linda van Velzen i ugen. Vel fordi det bare ikke er så sjove samtaler, når opgaven for tjenesten – der i oktober blev værdisat til 15 mia. kr. og brænder 450 mio. kr. af pr. måned – er at fyre – foreløbig – 320 Gorillas medarbejdere. Men den megen debat om det arbejdsmiljø, Gorillas udsætter medarbejderne for, kan også ifølge Sifted i ugen være grunden. Konkurrenten Getir, der er 5 gange større, har fyret 4.480 medarbejdere, og man kunne blive ved.

 

Bedste nordiske startups – 240 % fundingløft i DK

Sifted har også altid travlt med ranglister og kommende startups to watch. Og i ugen har de set på Norden: ”One of the most active ecosystems in Europe, the Nordics have fostered some of the continent’s most successful startups — including giants of the likes of Klarna, Pleo, Aiven, and Oda, as well as 15 more unicorns.” Vi er selvfølgelig overmatched af Sverige, men: ”Denmark’s ecosystem has grown faster than all other countries in the area, with a sharp 240% change in total funding between 2020 and 2021. Large rounds for Lunar, Pleo and Dixa bumped funding levels over Finland, which has grown at positive but slower rates — finding itself playing catch up for the first time in three years.” Ja, det var 2021. So last year.

 

Nej, DK er ikke verdens førende på bæredygtighed…

Det mente New York Times ellers forrige uge – men det gælder i hvert fald ikke startup-systemet. Sverige er langt foran på grønne iværksættere, som Danske Bank+Impact har klargjort. Det er i øvrigt ikke så let at investere grønt som det lyder. Investeringsplatforme – også små og nye som fx DoLand, der er ugens startup på Bootstrapping – skal fra 2. august leve op til nye skrappe krav til bæredygtighed i deres investorrådgivning. Der er fx stor forskel på, om fonde er ’lysegrønne’ ESG-fonde efter artikel 8 eller ’mørkegrønne’ artikel 9-fonde. Men reglerne bliver ikke udlagt ens, og der skal nok komme masser af forvirring med implementeringen. Hvordan fx dokumentere affaldshåndtering og påvirkning på biodiversitet? En ting er dog sikker. Gas er ikke grønt. Først på ugen afviste Europa-Parlamentets ”Joint Committee on Economic Affairs and Environment”, at private investorer kan klassificere fossil gas (og atomkraft) som grønt. Det var også for vildt at kalde det bæredygtigt. Om vi så alligevel ikke i den aktuelle krigssituation hellere skal hive gas op af Nordsøen end købe kul, kan politikerne så skændes videre om her på Folkemødet.

 

… men det danske økosystem er fedt og bevæger sig op!

Nu vi er ved lister. Frederik Ploug, Keystones partner og tidligere fast gast på Iværksætterskibet til Folkemødet, skildrer i ugen malende hans oplevelse af forskellen på Startup Genomes lige udkomne 2022 rapport og den fra 2021: ”Vi findes simpelthen ikke på listen mere? Lidt som at ligge i Tour-førerfeltet og blive ramt af akut tyndskid.” Hvad skete der lige?”

Men bare rolig, selv om vi er svære at finde i den lange rapport, er vores økosystem med. Hvor vi sidste år var på en 2. plads på boblerlisten over “Emerging Ecosystems” – er vi i år oppe som runner up til den rigtige top 30. Københavns startups er nemlig på en 31. plads sammen med Helsingfors: ”Both Copenhagen and Helsinki have moved into the runners-up category this year, with Helsinki making a giant leap to joint #31 from #59. Copenhagen saw two $1 billion+ exits in the period analyzed, including Unity’s $13.7 billion valuation at IPO in September 2020. Helsinki saw seven exits over $50 million, including food delivery company Wolt’s $8.1 billion November 2021 acquisition by DoorDash. Helsinki also gained two unicorns in the period considered.”

Western Denmark, det vi andre kalder Århus, er igen i år på 91-100 pladsen. Lidt uretfærdigt, for de rykker da godt nede ved åen.

 

Men hvordan finder jeg de bedste startups at investere i?

Samme gode Frederik Ploug stillede også overskriftens gode spørgsmål på LinkedIn i ugen. Og hans eget svar var ”Jeg møder til dagligt mange investorer, som bruger kikkerten i stedet for radaren, når de søger startups.” De bruger en romantisk sourcing-strategi, hvor de håber, startups kommer til dem via deres netværk. De burde bruge en holistisk tilgang, hvor man ser mange startups via mange kanaler, netværk, acceleratorer osv. og dermed får et stort udvalg. Men det er synd at genfortælle, for Frederiks videoer er en helt unik genre af gestik og visualiseringer, der skal opleves. Og det kan du på få minutter her.

 

MapsPeople og succes på Nasdaq First North

Der er meget støj omkring First North, og jeg følger med stor interesse dine kommenteringer på udviklingen og aktørerne, skrev CEO Michael Gram, MapsPeople til mig i ugen. Hans ærinde var, at jeg sidste fredag havde citeret det interview om Nasdaq First North, han bidrog med i Berlingske. ”Det kan jo tolkes som om, vi er jubelidioter, når vi stiller os tilfredse med en udvikling, hvor aktien på et år er faldet med 23.5%.” skriver Michael og forklarer så: ”Djævelen ligger i detaljen, og tallet er da også korrekt, når man regner i forhold til slutkursen på 8.96 på første handelsdag. Men når vi vurderer udviklingen, regner vi altid i forhold til tegningskursen på 6.80, og i den sammenhæng var vi på årsdagen meget tæt på tegningskursen – faktisk marginalt over. Det er i det lys, at vi er tilfredse med, at vi kan holde kursen i en meget urolig tid, hvor flere af “kollegerne” på First North har haft en noget anden rejse”.

Det er jo bare igen et godt eksempel på, hvorfor debatten om vores danske vækstbørs er skæv. Der er ikke kun den overordnede forskel på, om man som dagbladet Børsen kun forstår vækstaktier med valueaktie briller. Der er også alle de valg i, hvor lang en periode man ser på (unoterede vækstaktier stikker jo først af i værdisætning efter 5-7 år), hvilken startkurs man regner fra osv. osv.  FBV – Brancheforeningen af Børsnoterede Vækstvirksomheder har en stor opgave i at forklare og få proportioner ind i debatten. Og jeg skriver forklare. Der er ikke noget at forsvare. Alle verdens vækstbørsen er 50 % nede. Foreløbig. Det er the name of the game.

 

Metaverset som bedste vers 

Metaverset kommer, om ikke andet fordi Meta vil det. At tro det modsatte er idioti. De 7 største amerikanske virksomheder Apple, Alphabet, Amazon, Microsoft, Meta, Nvidia, og Tesla er ligeså højt værdisat som de 500 største øvrige virksomheder på børsen. Og det er ikke kun Meta, der tror på metaverset. Samme gælder Microsoft, Google og Nvidia. Men de er nu sjældent, de er frontrunners oppe hos Microsoft i Seattle. På DI Digitals årsdag var jeg indlagt til et foredrag af Nicole Herskowitz, VP MS Teams, der hed Empowering everybody. Jeg blev ikke empoweret af at genopleve Second Life med min avatar. Den kan håndtere morgenmøder, så jeg ikke behøver vise mig ubarberet. Jeg vil gerne møde det rigtige menneske, fx som jeg så på et morgenkald i ugen, at krigskommentator Peter Viggo Jakobsen, Forsvarsakademiet har et kæmpe kukur, som fra en alpehytte, hængende derhjemme.

Men metaverset bliver stort – og ikke bare til gaming- og koncertoplevelser. Tag fx uddannelse – du kan føre dine kurister fra havets dyb til det gamle Athen, fra madlavning til at opleve alle verdens kunstsamlinger. Om det så bliver realiseret som store åbne web3 allemandseje eller mere big techs internetudgave? Det er et godt spørgsmål, som det hedder i de debatpaneler på Folkemødet, som bl.a. Meta/Facebooks dygtige Martin Ruby holder om tech

 

Det digitale twin

Noget af det bedste ved metaverset kender vi allerede fra VR/AR. Det er det med at simulere alt muligt. Fx hvordan mit nye køkken skal indrettes. Det er jo meget godt at kunne gå rundt i det først, føle på overflader, og se, hvordan det hele spiller. Det gør det også lettere at forny slidte enkeltdele mere cirkulært, at de er specificeret.

Den type simulering med digital twin kan jeg også se stor anvendelse for industrielt. Bjarne Lykke Sørensen, CEO i Siemens Danmark, har ved møder i DI’s forskningsudvalg fortalt mig om den industrielle 4.0 anvendelse af digitale twins. Alle processer kan optimeres i hele forløbet, fordi alt foreligger digitalt, så justeringer kan simuleres først og medarbejderne kan trænes osv., før selve robotterne og andet maskinel går i gang. Produktionen leverer så data tilbage, så det hele yderligere kan raffineres. Så metaverset nede på jorden som digital production er én af de anvendelser, der bliver ikke bare meta, men mega.

 

Få 4 mio. i opstartslån! Er det den ny accelerationsmodel?

Ny vækstmodel skaber boom i dansk life science, skrev Økonomisk Ugebrev i går. Det handler om inkubatoren Bio Innovation Institute (BII) på Nørrebro, som finansieres af Novo Nordisk Fonden med 3,6 mia. kr. over 10 år. Novo Nordisk Fonden er verdens næstrigeste fond, så guldet flyder. BII kan stille 4 mio. kr. til rådighed som lån. Og BII konverterer lånet til aktier på founder-friendely vilkår, hvis startups skaffer anden kapital inden for 3 år. Men ikke nok med det. ”I en senere fase kan virksomhederne komme ind i et accelerator-forløb, hvor de tilbydes yderligere 10 mio. kr. i konvertible lån, så de i alt tilføres 14 mio. kr. på lempelige vilkår”. Direktør Jens Nielsen kan dermed sikre, at succesraten er 60-70 % mod normalt 20% for life sceince. Det er svært at sige andet, end at modellen er Sørens perspektivrig og værd at tale meget mere om. Den rejser vel også et par spørgsmål. Hvor skal de massive pengemængder dog komme fra til andre brancher? Og risikerer Novo-familien ikke en vis Novo-polisering af Life Science-økosystemet?

 

Grosen, Donner og den rituelle kritik af dansk vækstkapital

“Det er et meget nationalt økosystem, vi har i Danmark – investorerne er overvejende nationale, startups er nationale, og mange af dem når ikke længere, end at kunderne også er nationale,” konstaterer Steen Donner, DTU Science Park i sit oplæg til en af folkemødets mange debatter. Ugens investor her på Bootstrapping, Mia Grosen, Canute sagde det samme med disse ord: ”I Danmark er skalering lig med internationalisering. Startups i Danmark kan typisk ikke vokse sig særlig store, før de bliver nødt til at kigge på det internationale marked.”

De udsagn om vores begrænsede hjemmemarked havde jeg i hovedet, da jeg i ugen læste journalist Casper Nørregaard, Cleantech Watch, skrive, at ”Som det ser ud nu, investerer de af Vækstfonden forvaltede fonde DVK I, II og III, alt i alt, knap halvdelen af sine midler i udenlandske fonde. Dansk Vækstkapital bør i langt højere grad satse på unge, danske virksomheder, for der er ikke penge nok til rådighed, lyder det fra både Dansk Biotek og IT-Branchen.” Nu er målet med DVK jo også at få pensionskasser til at investere tidligt, og der vil de nok med ind og bestemme. Men bortset fra det, er det et meget provinsielt synspunkt. Dels får vi kun kompetence og markedsadgang, hvis vi har udenlandsk kapital med ind. Dels bunder det i en opfattelse af, at det er en masse guld, der ikke får investeringer. Jeg tør godt påstå det modsatte: Det er cirka som med det antal bøger der årligt udgives i Danmark. De er snarere for mange end for få, for lokale end for internationale. Få virkeligt gode startups med skaleringsmulighed overses – herunder af Innovationsfonden og Vækstfonden. Send gerne eksempler ind på stærke startups, der til nu burde have fået funding, men ikke fik det. Det er nu, for snart kan der faktisk blive nogen, der mangler

 

Key Man clauses

Der er et pænt spænd i terms mellem det, der kan stå på et lokumspapir og så Vækstfondens vildt detaljerede 30 siders. Sådan starter Frederik B. Hasling, Manzanti når han skal fortælle nye investorer, hvad der er founderfriendly og mindre founderfriendly. Jeg kender til spændet og foretrækker køkkenrulle. For der er noget, der er værd at sikre sig. Og lige nu er tiden med. Det ene er, at der er warrants nok til at incentivere. For uden de dygtigste nøglemedarbejdere, ingen ordentlig rejse. Det andet er at sikre, at en eller flere founders ikke bare forlader skuden, når den vipper i høj sø. Men det er ikke specielt for startups. Jeg har altid syntes, man skal beskytte den eksisterende fortsættende virksomhed. Det skal være godt at klø på, mindre godt, uden at være helt elendigt, at gå fra borde. Jeg har altid gjort det ved, at de, der forlod skuden meget forsinket, fik deres andel ud og ofte til en fastsat relativt lav multipel. Også fordi konkurrenceklausuler er noget besværligt skidt. Så hellere det andet.

 

Rørvig missede 25 års uret

En Key Man i Nordea’s service for startups er Mikkel Rørvig. Han har sørme været 21 år i banken, siden han blev bankelev som 18-årig. Og altså senest som ansvarlig for Nordea Startup & Growth. Mikkel agerer fx i vores North Star netværk for founders meget mere som en startup innovatør end som bankelev, selv om han nok kan sit kredithåndværk. I nabobanken var det jo vejen til toppen: Tage Andersen (1980-1990), Knud Sørensen (1990-98) og Peter Straarup (1998-2012) startede vist alle som lokale bankelever. Hvor ender Mikkel? Det vil jeg ikke røbe i dag, men han skal nok blive et sted i det økosystem, der så meget er ham.

 

Klaus for Konservative

Klaus Nyengaard er serie-iværksætter (Just Eat m.m.) og med i økosystemet i mange år (TechBBQ og Danske Tech Startup). Men han er ikke serie-investor (dog med i Nordic Makers) ”- for det ord hader jeg. Det bliver for populistisk, og så er jeg væk” siger han til Jyllands-Posten. Nu stiller Klaus op som kandidat for Det Konservative Folkeparti i Randers-kredsen til det snart forventede valg, hvor populistiske smædekampagner allerede er i gang. Klaus’ politiske ambition er ingen overraskelse. Det har længe været på vej, og Klaus er god på en talerstol. Mona Juul fra Århus-kredsen gør det godt i Erhvervsudvalget for iværksættere og erhvervsliv, så nu er de to i gruppen.

 

Tomorrow er Yesterday. Carolines fest forbi

Caroline Søeborg Ahlefeldt, vi i dot.com-perioden kendte for MouseHouse og Space Invaders og senere var i bestyrelsen af bl.a. Lego, Coop, Vækstfonden og Donkey Republic, har de seneste år arbejdet med en bæredygtighedsplatform ”Tomorrow Festival”. Den har hun nu har erklæret konkurs. Tomorrow var for mig en miniudgave af den Heartland festival, Caroline også stod med bag – bare henlagt til mindre charmerende Valby-parken. Caroline siger selv »Vi har oplevet stor interesse og opbakning alle vegne fra – og stor succes med vores premiere i 2021 med plus 9000 gæster og begejstrede partnere – men grundet tidernes ugunst er beslutning om involvering i Tomorrow i 2022 blevet udskudt.« På mig virkede Tomorrow desværre allerede halvdød og uden ret mange besøgende de to dage, jeg var der sidste år. Men vejret var fint. I al fald: Det er helt symbolsk, at 2021 var et festår, mens fester her i 2022 lukkes ned.

 

Journalistik om startups, når den er bedst

Jonas Rimer Hansen får næppe nogensinde kollegernes Cavling pris. Men den fortjener han. For han har lavet et reelt vedholdende graverarbejde i en sag, der ikke er pseudo og spilfægterier om ord, men har virkelige konsekvenser for vores startup e-handelsmiljø og dets ry og rygte. Gennem fire år og i over 30 artikler har han fulgt Mark Haugaard, Halfdan Harring og slæng. 100 skiftende web-shops har de kørt som karruseller med værdiløse, defekte og potentielt farlige kopivarer. Jonas Rimers artikel onsdag i Berlingske fortalte, at der er anmeldt 25 mio. kr. efter drengene i kurators bo, og efter mange år er der nu faldet dom i bare én af sagerne. Den handler om holdningskorrigerende tøj solgt med et tidsbegrænset tilbud ved hjælp af et nedtællingsur, der dog aldrig blev korrigeret, kun gentaget. Der skal betales 400.000 tilbage. Penge ingen nogensinde ser, spår Jonas. De er for længst brugt på amerikanerbiler og champagne på Ruths hotel. Ser du de to startup-svindlere i Skagen i sommer, så …

 

Sahra-Josephines Hjorts og journalistik om startups når den er værst

Sahra-Josephine Hjorth har været yndet mål for graverjournalister i Ekstra Bladet og i mindre omfang Berlingske. Som jeg før har beskrevet i Startup i Qvortrups kløer, er intet sikkert helt sort/hvidt, men nogen substans ud over, at her er en ambitiøs kvindelig founder, som udlandet og Obama har øje på (og ambitiøse startups er vel hvad vi fremelsker) er svær at finde.

I onsdags på hendes LinkedIn profil gav hun sine top 6 værste oplevelser med pressen. De er desværre sigende og sjove, så her i min forkortede udgave:

1. En række amerikanske konspirations-sider hævdede i weekenden, at Obama og jeg forsøger at censurere internettet med den hensigt, at der ikke skal være et frit internet efter 2024.
2. Netop som jeg gik op på scenen for at levere min tale til (eks-)præsident Obama og publikum, lægger et dansk tabloidmedie et billede af mig og mine to børn på nettet (vel at mærke uden samtykke). Og ja, det var et lille billede med dårlig pixelering, men hvor går grænsen?
3. I sidste uge blev jeg genvalgt i DI Digital’s bestyrelse. Jeg kan så læse på forsiden af et tabloidmedie, at jeg er ”FÆRDIG”. Det er jo dejligt, at jeg er genvalgt, for DI er et dejligt sted med mange dejlige mennesker, som bare gerne vil tilsikre at Danmark bibeholder den digitale førertrøje. (…) Hvad bliver det næste? At jeg er FÆRDIG i ungernes forældrebestyrelse?
4. For et par uger siden sad familien ved Flyvergrillen og grinede af en historie i tabloid mediet om, at vores kontor var lukket. Den var snuppet direkte fra mit eget LinkedIn-opslag (…) Ungerne starter skole i den anden ende af København og pendlertiden er for lang.(…) Så falsk nyhed.
5. “Solen skinner, så hun har hængt sin frakke af hvid pels på ryggen af stolen…” Sådan beskrives jeg i starten af et “portræt” i en avis. (…). Jeg ejer ikke en hvid pels, men jeg får som svar fra nyhedschefen at “Det er inden for vores journalistiske ret at beskrive virkeligheden, som vi ser den”
   
6. Senest er der en interesse for mit bachelorstudie i USA. Jeg har læst BA i knap 4 år i USA, og det har studienævnet godkendt som meritgivende til at læse en kandidat på Aalborg Universitet. Hvordan kan man dog få en ’CV-svindel historie’ ud af det helt normale forløb, der førte til min færdige kandidat?

 

Sol over Gudhjem

Nu mangler jeg kun lige, at der kommer en tjener med Sol over Gudhjem inkl. en Svaneke øl og måske en snaps for, at verden er perfekt. Noget af det sjove ved i mange år at have været på folkemødet er, at innovation, tech og startups i dag fylder i samfundsbilledet og det politiske billede. For ti år siden var det nærmest helt fraværende. Det er rigtig godt, men forpligter os også til at have dialog med ’folket’ og til at kunne forklare og etisk kunne forsvare vores teknologier og forretningsmodeller. Skål, og glæd dig til en herlig weekend på og uden for klippeøen.