Startups i løbehjulskapløb

Hvis du har kort afstand til og fra arbejde, cykler eller går du sikkert i dag. Men fra 1. januar bliver det – på forsøgsbasis – lovligt at hoppe på et el-løbehjul og indtage de danske cykelstier. El-løbehjulsstartups står på spring til at indtage det danske marked for mikromobilitet. Se, hvem de er, og hvordan de vil konkurrere med dansk cykelkultur.

4.000 dage fra mål

Problemer er der nok af. Men heldigvis bugner det også med løsninger fra danske startups på, hvordan vi når FN’s verdensmål. Se, hvem du skal holde øje med. Og læs, hvordan årets startup på DTU vil gøre en af de mest forurenende brancher bæredygtig, og hvordan en anden startup bruger en 25 år gammel teknologi til at sikre rent drikkevand, hvor det ellers er umuligt. Impact-temaet er lavet i samarbejde med Udenrigsministeriets magasin 360 grader.

Danmarks nye celeb-par

E-sport og robotter matcher hinanden så godt, at man i Odense har tiltrukket 30.000 besøgende til den netop afholdte industri-expo ODINCON og ESL Pro League-finalen. Vores spilanmelder var med, og han tror på det umage par.

It’s a white man’s world

Ugens podcast fra Techtopia dykker ned i den seneste rapport om tilstanden i europæisk tech, der – som vi skrev i sidste uge – går forrygende, men som har alvorligt ondt i ligestillingen.

Iværksætterhistorier fortæller i deres podcast denne gang om Icebreaker Nordic, hvor stifteren var 13 år undervejs med sin idé og nåede at opsige alle sine ansatte, før hans startup fik medvind.

Politisk tilbageslag og dyrbare råd

Læs, eller genlæs desuden debatindlægget fra formand i DanBAN, Jesper Jarlbæk, der går hårdt til Socialdemokratiets nye forslag om blandt andet forhøjet kapitalindkomstskat.

Og investor, rådgiver og stifter af Letz Sushi, Louise Ertman Baunsgaards blogindlæg om hvorfor, det er en rigtig god ide at søge rådgivning selv i de tidligeste faser af iværksætterrejsen.

God læselyst.