Highfive …

… til alle motiverende, inspirerende og modige rollemodeller. Dem er årets Kvinder i tech-liste fuld af. Også highfive til alle andre, der tænker diversitet som en naturlig del af at lede en virksomhed – startup som scaleup. Mand som kvinde, dansker som udlænding, ung som gammel. Og husk, at pro-kvinder ikke betyder anti-mænd!

Linjerne er delvist lånt fra en af de mange kommentarer, som årets liste over kvinder i tech har kastet af sig. Tak for hver og en – og for en sober og god debat.

Der er brug for den, debatten. For hvis robotter og kunstig intelligens kun skabes af en lille del af befolkningen, går vi både glip af potentiale og trækker verden mere skæv, end den allerede er. Og der er skævheder. Det dokumenterer bl.a. årets Iværksætterbarometer:

Bagsiden af medaljen

Stifter og CEO i VR-startuppen Konfront sad den ene dag i et toppanel med fuld medvind. Den næste dag måtte hun sige farvel til sin egen løn, da seks måneders investering var brugt på den halve tid. Tredje del af serien om iværksætter Anne Kristine Schwartzbach.

Robotter og investorer

Diversitet er også på agendaen i den danske robotklynge, hvor kvinderne stadig er fraværende på C-level-niveau. Men de er på vej.

30 venturefonde har tilsluttet sig den nye globale platform og bevægelse #MovingForward. byFounders er den første danske venturefond, som bakker bevægelsen op.

Under radaren og boblerne

Ugens podcast fra Techtopia handler om de glemte nørder, der var en central del af internettets skabelseshistorie.

Verdens største designpris, Index, har stiftet en impactfond. Designprisen udgør nemlig en oplagt pipeline for en venturefond. Bag står bl.a. Gregers Kronborg, Flemming Lindeløv, Jens Wittrup Willumsen og Silja Nyboe Andersen.

God læselyst