”Der er ingen tvivl om, at robotbranchen stadig er domineret af hvide mænd over 40, der i øvrigt ligner hinanden i uddannelse og tilgang til forretning." Sabine Kethelz.

Kvinder gider godt robotter – men de gider ikke teknologi for teknologiens skyld

Den danske robotsektor står stærkt på verdensplan. Der er dog kun få kvinder på de teknisk tunge dele af branchen og stolesæderne på C-level. Men diversiteten skabes også på andre niveauer – og kvinderne i robotvirksomhederne peger selv på, at de kan se interessen stige, som robotter bliver et middel til et større formål frem for blot ny teknologi.

Sabina Kethelz har sin egen virksomhed, hvorfra hun operationelt går ind i andre virksomheder. Navnlig robotvirksomheder. Hun har blandt andet været interim CEO hos CP Robotics, Head of Sales hos Nordbo Robotics, hun har haft salgs- og rådgivningsopgaver hos Shape Robotics, og så sidder hun med en større internationaliseringsopgave for klyngeorganisationen Odense Robotics.

Der er ikke mange kvinder i Danmark med hendes profil; kvinder i toppen af robotvirksomhederne, som er en branche, Danmark er stolt af og høster international anerkendelse på.

Halter på diversitet

Selvom danskerne godt kan lide historien om ligestilling, fejrer Kvindernes Kampdag med pomp og pragt og har diskuteret kvoter i årevis, så halter robotbranchen bagefter mange andre brancher.

Måske fordi den er forholdsvis ny, måske fordi de tekniske uddannelser, hvorfra de (mandlige) stiftere af de danske robotsucceser først nu er begyndt at tiltrække en bredere målgruppe.

Det tænker Sabina Kethelz lidt over, nu hun selv sidder, faktisk som uddannet humanist, i toppen af meget teknisk tunge virksomheder.

”En af tingene, der kan åbne op for flere kvinder og andre fagligheder her, er, når vi tænker anvendelse og ikke kun teknologi for teknologiens skyld. Hvis vi tænker i applikationer og formål, og hvordan vi kan være med til at sætte retningen for teknologien og ikke blot lade os styre af den, så er der brug for, at kvinder også melder sig på banen. Vi repræsenterer trods alt halvdelen af jordens befolkning og er derfor i lige så høj grad nuværende og kommende brugere af robotteknologier,” siger hun.

Formål skubber på kvinders lyst til at arbejde med teknologi

I Odense ser de blandt andet på, om internationaliserings- og eksportaktiviteter kan øges ved at arbejde mere konkret med FN’s 17 verdensmål som løftestang for større afsætning af danske robotter og robotteknologier.

Det er udfordringer på globalt plan, som dansk robotteknologi kan være med til at afhjælpe, og så snart snakken om de større formål kommer på bordet, er ansøgerfeltet et helt andet.

Jeg ser flere og flere kvinder, som kommer ind – også i ledende stillinger, fordi man i branchen er ved at få øjnene op for, at skal man kunne sælge teknologien og skalere

”Der er ingen tvivl om, at robotbranchen stadig er domineret af hvide mænd over 40, der i øvrigt ligner hinanden i uddannelse og tilgang til forretning. Der er nok en tendens til, at når det er dem, som spiller de mest centrale roller i virksomhederne, har vi en stereotyp af, at det er den type, som arbejder med robotter. Det bliver selvopfyldende, når det er historien, vi fortæller. Men jeg ser flere og flere kvinder, som kommer ind – også i ledende stillinger, fordi man i branchen er ved at få øjnene op for, at skal man kunne sælge teknologien og skalere, så skal der brugerforståelse og stærke relationer til,” siger Sabina Kethelz.

Brobyggeren

Det er den funktion, hun har nu i Odense Robotics. Brugerne er nogle andre i Kina og USA end i Danmark. Hun tager ud og undersøger applikationsmulighederne og med sin baggrund i kommunikation, kan hun nemmere stille de ”dumme” spørgsmål og bygge bro mellem robotvirksomhederne og nye og flere internationale slutbrugere af robotter.

Det er i samspillet og diversiteten, at vi kan spille hinanden gode og hurtigere nå de mål, vi sætter os

Samtalen med brugerne bliver en anden, når de ikke skal forsøge at forstå ingeniørkunsten bag, men tør gøre sig til eksperter på, hvad de har brug for.

“Jeg tror i bund og grund ikke på, at det har så meget at gøre med køn. Jeg tror, at det vigtigste for at komme til at spille en ledende rolle i robotindustrien, hvis man ikke matcher industriens stereotyp, er, at man tør sætte sine faglige og personlige styrker i spil. Når jeg ser på robotteknologierne såvel som på de potentielle brugere af dem, ser jeg ofte andre muligheder, end mine kolleger, der har en anden faglighed og erfaring med sig. Og det er det stærke. Det er i samspillet og diversiteten, at vi kan spille hinanden gode og hurtigere nå de mål, vi sætter os”, siger hun

Brugervenlige robotter

En af de kvinder, som tidligere arbejdede ude i laboratorierne, hvor robotter har stor anvendelsesmulighed, og hvor der arbejder mange kvinder, er Charlotte Rossmeisl. Hun er i dag CCO hos Flow Robotics.

Charlotte Rossmeisl, Flow Robotics.

Hendes baggrund er kemiingeniør, og i mange år har hun arbejdet i laboratorier i eksempelvis Novo Nordisk, hvor hun har været leder i en årrække.

”Jeg faldt første gang over Flow Robotics, da jeg var på udkig efter smartere løsninger, som kunne hjælpe folkene i laboratorierne med belastende, håndholdte opgaver. De var nytænkende i måden at se fleksibiliteten i robotten fra brugernes synspunkt. Jeg har i mange år været frustreret over, at de robotter, som fandtes, var svære at bruge, fordi man enten skulle kunne programmere i Python eller være ekstremt mekanikorienteret. Flows tilgang var, at det skulle fungere for alle. Den brugerorienterede tilgang kunne jeg rigtig godt lide,” siger hun.

Skal vi skalere, skal der styr på diversiteten

Hos Flow Robotics er der ansat 30 procent kvinder. For Charlotte Rossmeisl er diversiteten vigtig, især når det kommer til at cementere Danmarks styrkeposition og vækst i udlandet – men kompetencerne kommer først.

”Vi står allerede stærkt, og det er meget dygtige iværksættere, som har startet de forskellige robotvirksomheder. De har så været mænd, fordi det er stadig er sådan, at flest mænd kan lide mekanik og software. Men det er godt for virksomhederne at tænke diversitet ind. Det skal der til, når man vokser; både køn, etnicitet og faglig baggrund,” siger hun.

Det er et større krav i dag, at man har brugeren med i produktudviklingen

Hun er ikke nervøs for, at løsningerne, som er udviklet, bærer præg af, at de er udviklet af en lille del af demografien. Ikke så længe hun ved, de tænker brugerne med ind. Gjorde de ikke det, ville de slet ikke nå så langt.

”Flere og flere får brugerperspektivet med ind fra start. Laver man en robot til et plejehjem, tager man derud og finder behovet der. Det er et større krav i dag, at man har brugeren med i produktudviklingen, og man taler om det med sine kolleger i andre afdelinger med andre baggrunde eller med sin kone eller familie. Generelt er vi rigtig gode til brugerdesign i Danmark,” siger hun.

Ligestilling på vej

Derfor findes der også en del kvinder i robotbranchen. De sidder blot oftere i HR, salg og design. Men det begynder at ændre sig, siger Christina E. Wanscher, netværksleder i RoboCluster. Hun er én af blot i alt 17 netværksledere i Danmark, som driver de 17 innovationsnetværk. En stilling, som hun er stolt af med ansvar for et budget på 28 millioner kroner.

”Vi ser ikke vildt mange kvinder inden for robotverdenen. Det er en naturlig konsekvens af, at uddannelserne inden for maskiner eller som ingeniør i dag hovedsageligt er befolket af mænd. Det reflekteres i arbejdslivet. Men man begynder nu at få øjnene op for de andre kompetencer, robotbranchen også har brug for,” siger hun.

Christina E. Wanscher, netværksleder i RoboCluster.

Selv er hun cand.mag. af baggrund, og før hun startede i robotverdenen, var hun inden for digital sundhed.

”Der var få kvinder, og vi var en meget lille gruppe, når vi tog til konferencer rundt om i Europa. De få, der var, kendte hinanden. Det var omkring 2003 og 2004. I dag er vægtningen langt bedre, og jeg tror på, at om et årti vil det også vende for robotbranchen, som vi får mere fokus på at sammensætte uddannelserne og får mere fokus på de mange forskellige kompetencer, der er brug for inden for robotics, og flere rollemodeller, som tør stille op på konferencer og ændre kønssammensætningen, så begynder der at ske noget. Kvinderne er allerede på vej,” siger hun.