Superfonden – Danmarks Eksport- og Investeringsfond (DEIF) – har fuld damp under fusionen. Turen er nået til mellemledere, der nu har søgt egen stilling. Kigger de opad i Vækstfonden må det give en vis rysten-i-bukserne som del af adventsforventningen. Den chef vil være væk, som de havde historik med og formentlig havde det fint med, da Vækstfonden i sammenligning med fx statslige styrelser var meget mindre corporat.

Et er den interne stoleleg, noget andet Vækstfondens vitale rolle for økosystemet, hvorfor der også snakkes meget om fusionens berettigelse. Selve det at fusionen sker hurtigt, er nu svært at kritisere. Konstruktionen skitseret med to selvstændige selskaber med egne bestyrelser samlet i et paraplyselskab var nu engang var en politisk kompromis skrivebordsøvelse på 112 sider af de mere håbløse. Men hvor den langsomme fremmarch mellem sensommer 2021 og 2022 var til for at forsikre EKF baglandet om, at deres kreditcirkus kunne køre videre, er det nu helt omvendt. De der – nu med recession ekstra kritisk – har brug for Vækstfonden, er bekymrede.

Hvorfor det? Af flere grunde. For det første sker der nu et enormt vidensdræn. Hele direktion og det meste af øverste cheflag er decimeret i håndevending, som Elon Musk dårligt kan leve op til med Twitter. Kun ganske få chefer med allermindst erfaring fra Vækstfondens lån til startups og vækstvirksomheder er tilbage. For det andet: Hvor EKF er vant til store kreditter til de store eksportvirksomheder, der relativt smidigt kan eksekveres, er de tidlige lån til småvirksomheder, noget der skal nurses. Lige nu spørger startups med for kort runway fx til hensættelse, rentenedsættelse osv. Bliver der så – over tid – rum og forståelse for den slags ’småforretninger’? For det tredje, som jeg har skrevet mange gange, sidder de ultimative strategiske beslutninger hos et superkompetent triumvirat af et formandskab – men også et, hvis diversitet på kapitalforvaltning skal bevise sig. For Torben Möger Pedersen, Bo Foged og Dorrit Vanglo er toperfarne pensionskasseforvaltere. Og hvad investerer pensionskasser i og hvordan ser de på investeringer? I hvert fald ikke med beviselig god erfaring eller appetit på vores forretningsmodeller. For det fjerde vil nogen også frygte at laserskarp fokus hos Torben og Bo på Danmarks absolut største politiske erhvervsudfordring og vigtigste infrastruktur, den grønne energiomstilling, bliver et enefokus. For den udgør dog kun en delmængde af hvad startups innoverer radikalt på, og af hvad vi samlet set skal leve af i fremtiden.

Katastrofalt få kvinder stifter startups. Og gør de det, er det oftere onlinehandler med mode, kosmetik mm. end egentlig dybt tech-baseret. I al fald ifølge kvindelige founders, jeg taler med. En af de allervigtigste forudsætninger for at ændre det, er radikalt bedre barselsvilkår for founders. Mange, herunder Maria Flyvbjerg Bo og nu forperson i Vækstfonden Camilla Ley Valentin har skrevet om det i vores serie om diversitet og kvindelige founders. Og det hjælper. Med barselsfonden for startups og selvstændige kan man ligesom lønmodtagere få op til cirka 14.000 kroner om måneden oven i barselsdagpengene. Og det er muligt at gå på deltidsbarsel og arbejde op til 50%.Du kan se mere på barsel.dk.

Vækstfonden har i deres diversitetsprogram nu gjort det muligt dels at få afdragsfrihed på lån under barsel og dels at få medfinansieret lønudgift til en midlertidig direktør. Lån er stadig lån, der skal tilbagebetales, som nogen åbenbart ikke helt vidste med Covid-19-lånene, og det kan sagtens afskrække. Men alt i alt er det i dag lidt bedre, end det var. Stadig er der god vej op til Sverige, hvor der er helt andre muligheder for founders, der er på barsel.

Kan man i Sverige også få barselsorlov fra fængsel? I så fald vil Theranos’ founder, Elizabeth Holmes, nok gerne flyttes dertil. Hun fik 11 år og 3 måneder for sin gigantiske startup-svindel. Og ved dommen sidste fredag var det mest opsigtsvækkende, at Holmes er gravid – ikke at det lader til at have formildet dommerne.

 

Hvor er Sahra-Josephine og CanopyLAB?

I går eftermiddag var jeg til Intech Founders pitch event hos Nordea med blandt andre Farmbrella (der allerede har DanBAN investorer), Cheetah AI, SkillPickr og Karva. Og så fik jeg sørme øje på ”Tech Dronningen” og ”Obama-Darlingen”. Sidst jeg så founder Sahra-Josephine Hjorth, CanopyLAB, var på TechBBQ med tidligere Ekstra Blads-graverjournalister i hælene helt til bagindgangen. Hun skulle afsløres som den danske Elizabeth Holmens, og hendes mand vel nu som Sam Bankman-Fried. Efter måneders graverarbejde er graveriet foreløbig endt i et stort tomt hul, uden andet end lidt småfnuller, hvis ikke lige regnskabet for 2021 på et af fem selskaber ikke var afleveret til tiden af revisor.

For lige at repetere. Ingen har skrevet om det gode demokratiske 3. verdens formål (det er nok det Obama’s fond ser). Ingen om softwaren i den her edtech, men 3. parter har før fortalt mig, at Damvad Analytics og andre har nikket til den. Ingen har interesseret sig for forretningsmodellen med Freemium i flere selskaber i flere lande – hvad dog ikke hindrer, at jeg også synes gælden er stor. Fokus har været på en irriterende velklædt og rapkæftet – jeg var lige ved at skrive ’kælling’, hvilket nu ville være meget upassende – med de unicorn-ambitioner, vi kræver af startups. Men som åbenbart kun er accepteret internationalt. Jeg kan på sociale medier følge hendes rejser, senest til konference med Daniel Sachs, Alex Soros, Ben Rhodes og Obama himself i New York, som alle åbenbart fortsat bakker fuldt op om ”Obama-Darlingen”.

Men hvordan går det med forretningen? Hvad er status?, lød mit lidt rustne spørgsmål i går. Jo, det går rigtig fint med kundeopgaver og investorinteresse ude i verden. Genoprettelsen af det ene selskab, som var sendt til tvangsopløsning, blev godkendt af Erhvervsstyrelsen 15. november, men der kører endnu en kontrolrunde inden 4. januar 2023. De er ved at give selskabstrukturen et eftersyn, og tilsikre man har selskaber de relevante steder. (Formentlig, gætter jeg, fordi myndighederne ved at her bliver der hele tiden bedt om aktindsigt, så embedsjurister er meget påpasselige). Ekstra Bladet har fået påtale i Pressenævnet. Det fremgår faktisk også af CanopyLABs hjemmeside. Alt lød kort sagt mestendels som daglig trummerum – og demokratikonferencer på den store klinge.

Lunar bank låner foreløbig nogle få millioner ud til danske kunder. Som andre banker før har Finanstilsynet set på, om der er procedurer til at sikre, at nogle kunder ikke burde modtage lån. Efter kort proces med Finanstilsynet har Lunar så genoptaget sin mikroskopiske låneforretning. Det er jo ikke nogen historie. Men det kan såkaldte finansjournalister på Børsen jo ikke leve med. Så de oversatte i sidste uge “påbud” og “fortsat overholdelse” til “lovbrud” og spørger de sædvanligt intetanende ’nyttige idioter’, dvs. såkaldte eksperter. Og de har selvfølgelig ”aldrig set noget lignende”. Det er nu ellers sket fire gange det sidste års tid. Alt dette sagt, bare for at du ikke skal tro, Børsen kun er galt afmarcheret, når det gælder vækstbørser. Og at du heller ikke automatisk tror på alt, hvad Børsen skriver. Og hvis Lunars bankforretning også her i efteråret vokser med den vante ekspresfart, er det forventeligt set med pressebriller. Og interesserer derfor næppe.

Nogle steder går det langsomt, og man tager sig god tid. Fx i regeringsforhandlingerne, som Henrik Sass Larsen, Aktive Ejere havde sine 6 forslag til her i ugen. Andre steder, som hos Elon Musk, går det som en hvirvelvind. Er man til tech, er kreativ innovation nok det, man associerer med Musk. Er man orienteret efter ledelse og persontyper, er manisk, dominerende selvfremstilling måske mere relevant. Og her har vi nok den aktuelle udfordring for verdens rigeste mand og vilde founder af PayPal-forløber, Tesla og SpaceX: Han kan skabe og skalere nye tech-virksomheder, men det med at overtage ledelsen af en etableret New Yorker-kultur, hvor tidens nye sårbare ledelsesstil hersker, burde han nok have holdt sig fra. Han vil givet rette forretningen Twitter tiltrængt op. Men hans ledelsesstil med 120 km/t, 120 timer om ugen og brutale dur/dur-ikke diktatur – der ville gøre Mærsk McKinney til en blød børnehaveleder – dur næppe for og med de eksisterende Twitter-medarbejdere. Især fordi de næppe kan se en anden Twitter 2.0 vision end at tjene investeringen hjem for Elon. Musks udmeldinger om et åbent internet er diffuse i deres tiltrækning af hadtale og afskrækkelse af aktuelle brugere og annoncører. Selv Donald Trump holder sig væk, på trods af at hans profils suspendering fra 2021 er blevet hævet. En afstemning blandt Twitters brugere viste, at 52 % gerne så han kom tilbage til platformen.

Bootstrappings Nikolaj Andersen har været på turne på fire danske universiteter, og vi har bragt mange gode eksempler på spin-outs til startups og på innovationssamarbejder med corporates. Senest i ugen fra Aalborg Universitet med Morten Dahlgaard med spin-outs som fx Gomspace, Acarix og Lyras. Godt det går fremad. Men for langsomt i forhold til de milliarder vi bruger på forskning. Meritering foregår med massiv fokus på passiv forskning, der mest ender i tidsskrifter. Det er stadig som om Jes Broeng’s Open Entrepreneurship, der endda er midlertidigt finansieret, er eneste rigtige eksempel på, at universiteter, corporates og startups kan finde produktivt sammen.

Særlige muligheder må der være i life science feltet. Her har vi forskning i verdensklasse med potentiale for mange startups fx på Københavns Universitet, SUND med prodekan Trine Winterø i spidsen. Og vi har stærke virksomheder med Novo Nordisk som flagskib. Et af de fine initiativer i året var UCPH ventures hvor forrige uges skribent om forskning, innovationsdirektør Kim Brinckmann, er i bestyrelsen. UCP kan medinvestere i KU’s egne i spin-outs på ryggen af investeringer fra Stephan Christgau og EIR Ventures. Foreløbig er der ikke investeret. Men det kommer vel.

Shape Robotics er på First North og på vej til hovedbørsen. Så skal alle lære, det er edtech leg og læring med robotter, ikke industrielle robotter. Og vigtigere, at der ikke kun er røde flag på vækstbørser.