Kilde: Fårehyrden

Dramatisk venture-nedtur? Nej! – Jobskabelse forbi? Nej! – AI død? Nej! – Startupstart forbudt? Nej! – Metaverset dødt? Nej! – Århus død? Slet ikke!

Jesper Højberg Christensen jesper@bootstrapping.dk 14. oktober 2022, kl. 11:44
0 kommentarer

Nej, nej, nej! Vi skal turde sige nej, siger modepsykologen Svend Brinkmann, der selv siger ja til at medvirke i og navnlig mene noget om det meste. Så det prøver jeg lige af i dag: nej, nej og atter nej. Foreløbig går det så godt, som var jeg et forkælet lille barn. Men har startups også været forkælede? Og er vi nu ved at blive udsultet? Nej, ingen af delene. Her ved voksenbordet vil vi med jer læsere vurdere, hvad der skulle siges nej til i en uge, hvor vi skal fra Pleo til Tame, fra ny venturefonde til gamle børsselskaber, fra mega Århus-event til Metaverset og fra Carmen Curlers innovation til Rigets destruktion.

 

Ventureinvesteringer i dramatisk Q3 nedtur? Nej!

I det førende internationale tech-medie Tech Crunch hed en rubrik i ugen “Global VC Pullback Is Dramatic In Q3 2022”. Antallet af investeringer i startups daler dramatisk, lyder det, og det er til at se – ifølge tal fra Crunchbase tæller venturefinansiering for tredje kvartal i år $81 milliarder, et fald på $90 milliarder eller 53 % i forhold til 2021.

Det er jo givet rigtigt, når de tæller sammen og sammenligner med all time high. Usikkerheden i markedet er stor, og ligesom med alt andet venter man med at investere, til prisen på grisen er endnu lavere. Men det fik mig også til at tænke: Det betyder ikke, at alt er gået i stå. At tro det er jo en fejltagelse af Putin-dimensioner!

Lad mig forklare. Anna Libak beskrev i Weekendavisen, hvordan Putin tager fejl af Vesten, fordi han ikke forstår vores måde at diskutere på og vores clickbait-nyhedsstrøm. Når russiske medier ’loyalt’ refererer, at hver 6. tysker over 65 kan havne i fattigdom (Die Welt), at europæernes tålmodighed med en kold vinter lakker mod enden (Bloomberg), og at bare et sprænghoved er nok tik at udslette Washington eller London (Sky News), så er det, Libak kan konkludere, at ”de vestlige (og derfor) de russiske medier er fælles om at holde dommedag over Vesten hver eneste dag”. Så ikke mærkeligt, at Putin tror, han let kunne køre frem mod Ukraine uden modstand fra Vesten. Og vi skal nok se de mange rubrikker om dommedag for startups og investeringer med samme et gran salt. Så bare for at sige: Der er kapital, der skal placeres. Det bliver ikke med løs hånd. Men den er der.

Særligt er jeg imponeret over ikke bare nye fonde, men alle de førstegangs venturefonde, som det faktisk lykkes at rejse til trods for, at LP’s reallokerer og rebalancerer. (De kan reallokere til mere sikre havne som guld, eller de kan mere positivt rebalancere, så de indhenter deres tab i næste optur, fx på de startupvækstaktier, der nu er billige). I al fald, bare for at tage hvad vi på det seneste har gengivet her på Bootstrapping: Bastian Larsen, forrige ugens investor, er på banen med GreenWood Ventures, og det samme er Rune Hven og Andreas Green med Ugly Duckling Ventures – begge godt bakket op af især tunge private investorer. Laurits Bach Sørensen, Nordic Alpha Partners og deres for den grønne omstilling vigtige næste green tech-fond rejser kapital. Vi har tidligere været rundt om nye impact-fonde. Morten Halborg med Climentum, Anne-Louise Thon med VÅR ventures, Kring brødrene med Speedbooting, Michael Bjørnlund med Rockstart og forventeligt snart ser vi vel Tommy Ahlers og Nicolai Reffstrups kommende DLUV-klimafond.

Og det er jo ikke sådan, at danske startups ikke får investeringer hver eneste uge. Nok til lavere værdisætninger, men ikke ydmygende. Nok lidt færre runder med mere udpindede milepæle og downside beskyttelse. Nok i væsentlig længere forløb. Men det er ikke forskelligt fra det, vi så år tilbage. Så når vi læser denne slags overskrifter, er det værd at tænke på dem, der før har handlet overgearet på Vestens nyhedsstrøm, og i stedet slå lidt koldt vand med isterninger i blodet.

 

Er det rigtigt, at vi ikke fylder, ikke skaber jobs? Nej!

Skaber startups rigtige jobs? Det spørgsmål hører man ofte – og aktuelt i en valgkamp. Og med ugens vismandsforudsigelse om, at 100.000 mennesker vil være nødt til at finde vej til jobcentrene (hvis de da ikke er nedlagt) i de næste 2-3 års recessionskrise, er det ekstra aktuelt. Nu 2021-tallene er inde, kan vi se, hvordan det faktisk står til globalt og lokalt. Og det er selvfølgelig godt!

Tal udarbejdet for Europakommissionen viser, at antallet af jobs i tech-startups i Europa samlet er steget 43 % fra 2016 til 2020 og forventes at udgøre 3,2 mio. i 2025. Det gør, at vi er den hurtigst voksende jobskaber i Europa. I gennemsnit beskæftiger hver europæisk startup 17 personer, og unge virksomheder skaber jobs med en hastighed på 10 % år for år. Startups er altså vigtige for at drive økonomisk genopretning og ansvarlig vækst og er en katalysator for økonomisk vækst både globalt og lokalt. Den værdi, som startups skaber, er næsten på niveau med BNP i en G7-økonomi, og i 2021 oversteg startup finansiering 600 milliarder dollars (World Economic Forum, 2022).

Lokalt ser vi samme billede. I København er godt 30.000 mennesker ansat i startups, og nordiske startups ansætter i alt godt 400.000 mennesker i ind- og udland, svarende til hele arbejdsstyrken i København! Nordic startups are significant job providers for the region and beyond som det hedder i den rapport fra Danske Bank, vi har refereret de seneste uger: ”. Til billedet hører dog, at der i 1H var et fald på 28 % i antallet af ledige jobs sammenlignet med 2021.

Kunne vi så skabe endnu flere jobs? Det mener ugens investor Thomas Black-Petersen, FBV. Han har opgjort jobskabelsen hos vores dusin unicorns og kan konkludere: Ingen af de mange danske unicorns stiftet siden år 2000 har skabt mange danske arbejdspladser. Det er faktisk kun Lunar, som har skabt over 500 danske arbejdspladser. Thomas’ forklaring på det er vores skattesystem og aktiesparekonto er underudviklet i forhold til nabolande. Derfor står vi ikke som i gamle dage med FLSmidth, Rockwool, Coloplast og AP Møller med børsnoteringer, der hjælper med at forankre store jobskabende vækstvirksomheder. Thomas provokerer nok nogen ved at sige, at ”venturevejen betyder også, at man mister kontrol, og at virksomheden oftest ender med at blive solgt, inden den når at vokse sig stor og forankre sig i Danmark.”

Så vi er vigtige, gør det godt, og kunne gøre det endnu bedre. Startups er vigtige aktører til at skabe fremtidens jobs, herunder givet vis ikke mindst til at inspirere og innovere corporates. Vi har store samfundsudfordringer, der skal løses. Valgkampens hovedspørgsmål i ugen var, om man må tage tørklæde på på arbejde. Imens arbejder vi videre og skaber jobs.

 

Er det svært for startups at skaffe SW-udviklere? Nej, måske ikke!

I den danske IT-branche var der, før vi gik på sommerferie, 104.872 medarbejdere, og det er 6.385 flere end året før, en stigning på 6,5 procent. Det har Natasha Friis Saxberg fra IT-Branchen opgjort. Derfor er jeg særlig overrasket over, at Morten Petersen, CEO for Worksome, ikke har problemer med at skaffe arbejdskraft i Danmark. Det sagde han i et portræt i Børsen om Worksome, platformen, der hjælper virksomheder med at finde freelancere og administrere deres løn, tilladelser osv. Han er “faktisk glad og tilfreds med det system, vi har”.

En af forklaringerne bag Morten Petersens positive oplevelse kan være, at Worksome med sine 111 medarbejdere er på fasttrack-listen hos Siri (Styrelsen for International Rekruttering og Integration), der gør det nemmere og hurtigere at hente udenlandsk arbejdskraft til Danmark. (For at komme på listen skal en virksomhed have over 20 medarbejdere og en beløbsgrænse på 448.000. Det bliver snart nedsat til henholdsvis 10 og 375.000 kr.). Men Jeppe Rindoms Pleo (i øvrigt lige nomineret til prisen som Årets Leder) har jo unægtelig samme adgang! Og Jeppe har – ligesom alle organisationer, der repræsenterer IT-arbejdspladser – mange, mange gange sendt advarselsråb om det svære ved at få arbejdskraft, herunder især udenlandsk arbejdskraft til landet. (Jeppes seneste trussel i september om at rykke ud af Danmark drejede sig dog om, at Pleo som fintech også var omfattet af Arne-skatten på finanssektoren).

Nu er Morten Petersen jo i branchen, som beskæftiger sig med rekruttering af udenlandsk arbejdskraft i flere lande. Så opleves den nok som lettere at skaffe, selvom Worksome med deres vækst på 350 % i 2021 har brug for nok så mange softwareudviklere mm. På den anden side vil alle, der har stået i en amerikansk lufthavn, jo nok tænke: Det er bestemt ikke lettere at få ting igennem hos myndigheder i nok så liberale USA.

Er det en illusion, at landskabet ser meget smukkere ud, når vi ser ud ad vores vindue, og at det er svært at kravle ind af? Det kunne her være dejligt, hvis læsere ville bidrage med egne erfaringer. For vi kan jo ikke blive ved med at fremføre fortællingen om det problematiske i at få udenlandsk arbejdskraft til Danmark, hvis Morten har ret i, at det i virkeligheden ikke er et større problem.

 

Er det dumt at starte sin startup nu? Nej!

At grundlægge en startup er en risikabel affære. Og i en tid med krig, knaphed og krisealvor på tærsklen til en ”fattigdomsvinter” virker risiko endnu mere afskrækkende end før. Som vi gengav sidste uge, er antallet af konkurser steget med 35 % sidste måned. Men skal vi tro amerikanske techinvestor Bill Gurley, er der ingen grund til bekymring. “If you’re going to build from scratch, this might be as good a time as you’ve had in a decade”, sagde han i McKinseys The Quarterly Interview: Provocations to Ponder. Ulogisk eller ej, det skal nok passe. Hvis ideen er god nok, skal den nok stige til tops. Gurley anfører, at makroforhold ikke påvirker founders mere, end at de kan give lidt angst, som det rette team og og den gode ide hurtigt skal få rystet af sig. Krisetider ender, og på den anden side er der nogen med bedre løsninger, som skal tage over efter de, der måtte slå op i banen. Det var efter, IT-boblen sprang, at virksomheder som Google og Amazon er blevet de giganter, de nu er. Bill Gurley giver mange flere gode grunde. Og selvom de er hentet fra amerikanske forhold, er det nok stadig sandt, at det ikke er blevet mere eller mindre relevant at tage den risiko. Men jeg vil nu sige, at ikke kun vejen til traction er skærpet. Også innovationshøjden. Du skal nok ikke pitche endnu en Tinder app eller en e-handel for ure.

 

Er AI dødt? Nej!

Jeg læste i ugen en analyse af en startups software, der anvendte forskelligt standard AI. Det fik mig til at tænke på rigtigt selvudviklet AI fx det i Abzu. CEO og, i mine amatørøjne, rigtig AI ekspert Casper Wilstrup, gav i en debat på TechBBQ om AI-hypen, et nej, ja et rungende nej, til, at AI går af mode. Men vi er nok stadig i den situation, at 40 % af europæiske AI-startups fejlagtigt smykker sig med AI-begrebet: ”Nearly half of the companies in Europe that call themselves AI start-ups don’t in fact use artificial intelligence” hed det i en undersøgelse fra det engelske venturekapitalfirma MMC Ventures. Det ændrer ikke på, at virksomheder, som vi har dyrket på Bootstrapping som Corti og Abzu, foregriber og løser store problemer, der ofte rækker langt ind i fx sundhedsvæsenet.

Her melder etiske spørgsmål sig, når vi opdager, hvad AI kan. Danmark har verdens bedste sundhedsdata, som sammen med private kunne nyttiggøre forebyggelse og behandling med lysår. Men jo også misbruges. For som Casper Wilstrup retorisk spurgte salen om til TechBBQ: “Hvem sætter grænsen, og hvor ligger den, når jeg har adgang til kæmpe mængder medicinaldata, som alle mulige ikke har, fordi jeg driver en lovende startup?“. Dét er et spørgsmål, der rækker ud over, hvad et simpelt ja/nej kan besvare.

 

Er metaverset dødt? Nej!

Det er ikke godt at vide, hvad Mark Zuckerberg tænker, men hvis hans idé er at ændre den offentlige dagsorden fra Facebooks misinformation og polarisering og til metaverset, er det lykkedes. Og med hans 500 mia. kr. til at investere i udviklingen, bliver det jo til noget. Men til hvad, hvad skal vi bruge det til?, er det ene store spørgsmål. Det andet er, om Zuckerbergs Meta er dét nye internet, eller vi skal have et mangfoldigt decentralt web3.

Da jeg sidst besøgte Peter Hartzbechs hos iMotions, kunne jeg ”gå rundt” i meget realitetsnær VR rumindretning i min nye bolig. En usecase, der er uden for den mere glamourøse i gaming og underholdning, hvor anvendelsen selvsagt bliver enorm. For ikke at tale om tøjbranchen, som sjovt belyst i ugens Techtopia 255. Det samme gælder, når Patrick Theander fra The Adventures i en kommende #3 i vores serie om web3 skriver om, hvordan ID og svindel med foldboldbilletter eller greenwashing i en supply chain vil kunne elimineres. Jeg læste i ugen i The Information om Microsofts team for industrielt metavers, “that plans to help customers create immersive new software interfaces for operating the industrial control systems behind electrical power plants, industrial robotics and transportation networks.” Det at arbejde med digitale twins er allerede stort i producerende virksomheder, og vi vil over tid se mange af den slags praktiske anvendelser.

Det mest hidsige debatemne vil stå, om Meta vil ”monopolise user data and revenues from social media,” som frygtet af Herman Narula fra Improbable (der selv kalder sig the metaverse technology company og lige har lukket en 750 mio. kr. runde). Hans fine beskrivelse i Sifted i ugen bekræfter den stadig store frygt i et startup-miljø, der klart går efter et decentralt web3 med demokratisk ejerskab fra brugerne. Men dødt er metaverset i hvert fald ikke.

 

Er det sandt, at VC’er går for meget efter unicorns? Nej!

Simon Eklund, foudner af Legal Desk, udtalte i ugen, at ”SMV’er uden umiddelbart enhjørningepotentiale er blevet overset” af investorer, uden at det skulle forstås som en kritik af venture- og kapitalfonde. Det ville i så fald heller ikke være rimeligt. For i venturefondes forretningsmodel er nu engang indbygget, at de skal gå efter startups med mindst 10X-potentiale. For har de ikke nogen af dem i hver af deres fonde, kan de ikke efter 10 år betale deres LP-investorer rimeligt tilbage. Så enkelt er det. Og der er masser af business engle og private investorer af alle arter, der er lykkelige for 3X. Jeg oplever ikke, der de seneste år har været nogen egentlig tidlig dødens dal. Vi har haft en udvandringens dal med scaleups i første generation, hvor alle, der ville blive unicorns, måtte søge ud. Den har vi ikke lukket endnu med accelerationskapital. Men det bliver givet bedre de kommende år. Ellers kan vi glemme den grønne omstilling, jf. artiklen Når industriel GreenTech skal skaleres.

 

Tips, Tricks & Transaktioner

 

Social Foodies’ istid og Jasenko’s nej til AWOL

Jeg har gentagne gange sammenlignet situationen og forskelle i tackling af nedturen hos Tame, Tattoodo og Simple Feast. Og jeg har skrevet, at de er under rekonstruktion, altså er i en fase af betalingsstandsning, hvor muligheder afsøges. Jasenko Hadzic har så skrevet til mig, at Tame faktisk efter 6,5 år er under afvikling. Det er ikke relevant muligt at sælge Tame. Jasenko synker på LinkedIn ”den bitre pille” og takker flot de 12 busines angels, byFounders og Vækstfonden for opbakning og slutter “There’s no fake “exit” or a PR article about a “sale” to hide behind. More of these stories need to come out, as many startups tend to go AWOL (Absent without Leave, altså gå uden at fortælle det, red.)when closing down”. Din tilgang er værdsat Jasenko!

Social Foodies stiftet af Thor Thorøe ville være et socialt og bæredygtigt koncept, der tog hele værdikæden alvorligt fra projekter i Afrika til 7 cafeer i Danmark, inklusive webshop, flødebollekursus og god samvittighed. Jeg skriver i datid, for Nicolai Dyhr fra Horten udtalte den anden dag til FødevareWatch: ”Der har været arbejdet på at lave en tvangsakkord, hvor man ville betale kreditorerne en dividende på 40 pct., mens alle lønmodtagere og andre skulle dækkes i sin helhed, og arbejdspladserne reddes. Den løsning har der ikke været tilstrækkelig kreditoropbakning til.” Vi er kun ved begyndelse af enden, kun ved begyndelsen af mange udgange på en nedtursproces, der skal gribes hurtigst muligt.

 

Carmen Curlers eller Riget? Innovations- eller vanvidsfabrik

Det pumper ud med TV-serier på alle abonnementsplatforme. To spritnye danske serier er sjove at sammenligne, nemlig Carmen Curlers om 60’er tech-miraklet, og Riget Exodus, Lars von Triers efterfølger til den prisvindende Riget fra 90’erne. Jeg kan fint huske, da min mor og to storesøstre skiftede fra papillotter og mange timer under hårtørrer til Carmen Curlers. En ægte 60’er tech-innovation. Serien udruller først og fremmest et fint, socialt bevidst samtidsportræt, hvor motoren er Arne Bybjergs determinerede iværksættergen på tværs af alt og familie for at skabe sin succes. Altså den driftige mand, der tror på sin ide og overkommer al startup modgang. Riget er modfortællingen om, hvordan vi render vanvittige og rationelt-irrationelt rundt i cirkler som hovedløse høns uden at komme nogen vegne. Den ene altså om succes og vækst, den anden galskab og nedbrydelse. Carmen Curlers er en god dansk serie. Riget Exodus er drama i verdensklasse. Tilsammen siger de noget om arbejdspladser. Opbygning og nedrivning, innovation og destruktion. Sikke et magepar.

 

Tjek Startinfo.dk. Ordjyden og Hans Peter fra Lønstrup

Min hustru (selv nordjyde) siger, at jeg egentlig kun er ”ordjyde”, hvilket jeg dog synes er bedre end uldjyde. Men Hans Peter er i al fald rigtig nordjyde og bor i Lønstrup. Allerede der starter min bias og sympati, da Lønstrup, ligesom min egen Svinkløv/Fosdal, ligger på høje, grønne skrænter ud til det rå Vesterhav. Hans Peter Wolsing har lavet Startinfo.dk, der gratis annoncerer store som små events landet rundt fra Mariagerhallen til Greve skole. Hans baggrund, skriver han, er 4 startups, 30 års erfaring og rådgivning af 3000 iværksættere. Af den lange række eventtilbud fik jeg særligt lyst til at komme til et arrangement i Århus med Jeppe Graversen. Jeppe er ordblind, så næppe ord-jyde, men i al fald en god iværksætter. Han har skabt virksomheden Sky-work med over 100 ansatte og stor succes i både ind- og udland. Ordblinde er ifølge indbydelsen ”langt mere succesfulde som iværksættere end ikke-ordblinde. Så kom og lær af deres metoder”. Jeg blev nysgerrig. Måske blev du det samme. Jeppe Graversen vandt iværksætterprisen i 2022.

 

De 11 mest lovende danske startups

Det engelske Sifted spørger hvert år nogle danske ventureinvestorer om, hvilke danske startups der er værd at holde øje med. Det blev lagt ud her til morgen og de 11 nævnte er :

Tine Marie Kjærgaard Lindgreen, SEED Capital peger på:

Fiona Pathiraja, Crista Galli Ventures (Health Tech i London og København) fremhæver:

Søren Møller, Novo Seeds fremhæver:

Casper Bjarnason, byFounders er på banen med:

  • Embla (data-klinik for vægttab
  • Meduse (e-commerce løsning)
  • Synq (data management system)

 

She Loves Tech og Digital Tech Summit

She Loves Tech er et fed titel på The Nordics Summit med pitching finale for “amazing women-led and women-impact start-ups” Det er lige om lidt, nemlig den 19. oktober.

Ugen efter kan du komme i Bella Center og opleve tech. Danmarks otte universiteter er gået sammen med IT-Branchen, Dansk IT, DIREC, DI Digital, Dansk Erhverv og Teknologiens Mediehus om Digital Tech Summit 2022 den 25. og 26. oktober. Tema er ’Building European Tech Resilience’ – hvordan kan AI, kvantecomputere og andre teknologier løse vores udfordringer?

 

JA-hatten går til Århus

Fra noget der mest har mindet om en bar mark og en å, er Århus virkelig kommet på den internationale tech-scene. Blandt 100 byer der har ansøgt, valgte Slush så Århus til vært for det nye SLUSH’D koncept, der næste år også skal være i fire andre byer. 1700 var på plads til 3 scener i filmbyen, hvorfor det heller ikke skortede på effekter. 350 måtte ærgre sig på ventelisten. Der var nye spændende talere og gode gamle fra Vivino-Heini til Ahlers. I SLUSH´D-kamp, hvor fire startups skulle battle i kategorierne tactics, strategy og confidence, vandt Canari, der så også havde øvet sig på en pitch event hos DanBAN måneden før. Lad os lægge NEJ-hatten for denne uge og sende en JA-hat til Århus, mens vi ser frem til en efterårsferie med eller uden regnhat og sydvest. Vi ses igen på den anden side!