Certainly not – konkurs! – Primdahls opsang – Diversitet år 2 – Hvorfor hader P-kasser os? – AI & AI – EIFO har midlerne! – Last North? – Iværksætterpolitik & FM23

Jesper Højberg Christensen jesper@bootstrapping.dk 9. juni 2023, kl. 10:58
0 kommentarer

Så gik Certainly (tidligere BotXO) konkurs med 40 mand og kendte investorer som våde mus. Mange andre startups har det heldigvis godt. Men for flere startups, der skal rejse kapital nu og afdrage på (covid 19) lån, er situationen anspændt. Vejen til kapital er igen blevet lang og dyr, værdisætninger er mindst halveret siden sidst. Py-ha siger vi i heden, der lige er ved at være hed nok. Blandt dagens mange hotte emner og overskrifter er der:

  • Certainly not! Er det nu, alarmklokkerne for konkurs ringer?
  • Er investorers forhold til founders blevet bedre eller værre?
  • 25 kvindelige iværksættere hurtigst op ad trapperne
  • Stine, Zenia og diversitet år 2
  • Derfor hader pensionskasser at investere i startups og venturefonde
  • Elsker pensionskasser så First North? Eller er vækstbørsen Last North?
  • Morten 1. Kom nu – for Danmark. Morten Primdahls opsang
  • Morten 2. Morten Bødskov og hans iværksætterspor
  • AI: Mette Frederiksens ChatGPT tale. Og Casper Wilstrups.

 

Certainly not! Er det nu, alarmklokkerne for konkurs ringer?

Certainly, tidligere BotXO, er en af vores største startups. Eller var. For i sidste uge gik den konkurs. Hvordan kan det ske? Hjemmesiden er stadig oppe og fortæller upfront kun om ”The number one AI chatbot platform using conversations to maximize profits and boost efficiencies for ecommerce brands? Certainly.” Så på papiret kan det da ikke blive meget mere AI-hot. I 2020 rejste Certainly senest 29 mio. kr. med det karismatiske tidligere Kashmir-medlem Henrik Fabrin som co-founder og CEO; og for 2 år siden udtalte han, at de nærmest vadede i kunder og sigtede mod at hente 150 mio. kr. inden en børsnotering.

Der er nok prominente investorer at spørge om hvad der gik galt. Ulla Brockenhuus Schack har med Seed Capitals gode stempel lagt 15 mio. kr., mens Vækstfonden har udlånt 14 mio. kr. Super iværksættere og investorer har præget bestyrelsen. Fx Esben Gadsbøll, formand for Danske Tech Startups, der har været med fra 2017. Lars Brammer, formand for MapsPeople, Tricent m.fl. Jesper Theill Eriksen, CEO i Templafy, New York. Og Jesper Lindhardt med CCO erfaring fra Trustpilot, Labster, Ocean.io, som bestyrelsesformand for Dreamdata og senest Certainly. Alt fra allerøverste hylde. Nu er der nogle beløb at afskrive både for BA’erne, der var med fra 2017, og for de senere fonde.

Alle – i al fald mig selv – har det nu engang lettere ved at tale om opture end downture. Min tolkning efter diverse samtaler er, at den primære grund skal findes i pivoteringen og rebrandingen fra BotXO som generel chatbot, til med Certainly at identificere kunde-afgang/tilgang for e-shops i modeindustrien. Den transition tog længere tid end beregnet og er dyr, når du har over 40 ansatte. Vi taler så tit om succesfulde pivoteringer, måske skal vi også se på dem, der ikke lykkes. Når Certainly så alligevel pludselig ender i konkurs, må det i min optik være fordi, de eksisterende aktionærer enten ikke har fået tid til at rejse den nødvendige finansiering. Eller ikke har tillid til ledelsens håndtering af et selskab i krise. Eller begge dele. Det får vi næppe at vide.

For mig er det lidt en mini-udgave af Simple Feast-katastrofen. Det er ikke nok at være visionær og brænde for sin ide. En startup skal have et founderteam, hvor der også er nogen, der skal følge tallene og turde rebe sejlene, mens tid er. Og man skal være helt transparent overfor sine investorer. Ellers falder hammeren så sikkert som certainly. Nu bliver den gode software med kunder der har været på som fx Tiger of Sweden, Booking.com, Carlsberg, Trustpilot og Shopyfi formentlig samlet op til spotpris. Imens kan investorerne rive sig i håret og måske også kigge sig rundt efter syndebukke. For selv om bestyrelsen nok har været ret så sagesløs, er det ikke altid sådan, at alle aktionærer uden for deler den opfattelse.

Til alle andre vil jeg bare gentage det, jeg senest hørte igen-igen i tirsdags på et DanBAN-møde om konkurser hos Poul Schmidt/Kammeradvokaten: Kom nu i god tid, når der er problemer! Og som jeg lige skrev om i oversigtsartiklen ”Ventureland på optur eller nedtur” bliver Certainly, certainly not the last one. Også selv om brancheaktører i Sifted i ugen spåede en optur for VC-investeringer i efteråret.

 

Er investorers forhold til founders blevet bedre eller værre?

”Vi havde en tidlig investor, der sagde “your companies are your children, your investments are your grandchildren” og det synes jeg rammer meget godt”. Ja, for os der har prøvet begge dele er det, Morten Primdahl , co-founder af Zendesk her siger som ugens investor, meget rigtigt. Pulsen er høj, når man selv knokler med sin baby. Senere er det også fint mere at stå på sidelinjen og følge vækstfaserne. Og vi har heldigvis mange succesfulde første generations founders som Morten, der nu investerer tid og midler i at være gode bedsteforældre.

Jeg læser imidlertid, at børn anyway mistrives en del, hvad enten der er overdreven opmærksomhed eller overdreven skærmbrug. I al fald er relationen med børn og børnebørn og forholdet mellem forældre og bedsteforældre blevet mere udfordret. Ligesom investorer afviser at lege med nye og kører markant hårdere på at se bundlinje hos de startups, de har. Det er, som når bedsteforældrene fortæller, at børn i dag er blevet for forvænte og forkælede. Så nu skal der siges fra! Og det gælder så også i kæden fra oldeforældrene. LP’s er tilbageholdne, og det gør det meget sværere at rejse nye fonde. De vil godt lige se afkastet fra dem, de har. Og så har de andre steder at placere midler med det høje renteniveau. Så der er spændinger i hele familie-kæden. Alligevel synes jeg, vi generelt har fantastisk gode, åbne og tillidsfulde relationer her i landet!

Bonus-info: Hvor går man så hen, når man som startup skal have næste runde? Jeg har hørt det rygte – og det er et rygte – at nogle venturefonde sender deres selskaber ind til ventureenheden i superfonden (EIFO). For de har en milliard liggende, der skal fyres af. Netop de medarbejdere har carry af investeringerne, så de brænder dog næppe statspenge hovedløst af som forsvaret op til nytår.

 

25 kvindelige iværksættere hurtigst op ad trapperne

Der er meget at beundre ved founders, der er kvinder. De er nu engang oppe imod særligt mange barrierer. Men de er seje og klarer det oftere end mænd. Det tænkte jeg i tirsdags, mens jeg iagttog den detalje: I stilethæle hurtigt og i stegende sol at et bevæge sig op ad brostenstrappen foran Christian den IV’s børsbygning. Øverst stod nemlig Dansk Erhvervs direktør Brian Mikkelsen sammen med Morten Bødskov og præmierede 25” iværksætterhelte”, som en god dommerkomite havde udvalgt for Dansk Erhverv. Vi bragte i tirsdags det første uddrag med portræt af Ida Boesen, Agreena; Bibi Blomqvist, Cogo og Anna Riis Hedegaard, The 0-Mission. Og du kan også på Bootstrapping læse en del af publikationen ”25 kvindelige iværksættere du bør kende”.

Selv om der kun er 6.190 kvindelige iværksættere mod 16.243 mandlige, er den positive historie, at kvinderne også i overført betydning er hurtigere oppe ad trapperne, trods forhindringerne. For den procentvise stigning i antal siden 2014 er for kvinder på 20 %, kun på 5 % for mænd. Samtidig kan virksomheder med kun kvindelige founders generere en omsætning, der er 25 % højere pr. investeret krone, end virksomheder med kun mandlige founders. Sådan. Der er så mange dårlige tal på det her diversitetsfelt, at ligesom med de 25 positive forbilleder er det også engang imellem rart med nogle forbilledlige tal. Så tak til Jasmina Pless og team i Dansk Erhverv for også at synliggøre dem her på Bootstrapping.

 

Stine, Zenia og diversitet år 2

I går eftermiddags landede rapporten The Diversity Commitment Year Two om, hvor langt økosystemet er fremme med kønsdiversitet. På Matrikel 1 fik vi torsdag eftermiddag de vigtigste fund fra Zenia Francker og Stine Colding Alstrup præsenteret. Konklusionen må være, at vi kan stille os tilfreds med udviklingen, men ikke resultatet. Altså meget i stil med Dansk Erhvervs rapport omtalt ovenfor. Når max 80 % af nye investeringer i porteføljen hos de 13 partner-virksomheder bag Commitment, må gå til rene-mandlige teams (tallet i år 1), ser det positivt ud, at raten her i år 2 er faldet til 72 %. Ikke mindst fordi den i år 0 var helt oppe på 95 %. Så det går den rigtige vej. Godt!

Men kigger vi lidt under overfladen, kan vi se, det også er et spørgsmål om, hvor på vækstrejsen vi zoomer ind. Er det Grants eller BA-investeringer eller VC-investeringer? Mens 30,88 % af den investerede kapital fra Innovationsfonden gik til founder-teams kun med kvinder, var tallet i den sene ende fx 4,46 % hos Seed Capital. Det peger alt andet lige på, at den impact, man har på kønsdiversitet, er ret afhængig af ,hvor early stage man er – og måske hvis penge man råder over. Antler, en af de 13 partnere, er et godt eksempel på det første. Deres 120 investeringer gør dem til den VC med flest (og de mindste) investeringer i Norden. De går ind så tidligt, at de sætter founder-teamet. En model der gør, at hele 28 % af kapitalen går til founder-teams kun med kvinder. 

En paneldebat med hovedpersoner fra 6 af de 13 partnere pegede på, at den positive udvikling blandt andet skyldes, at man forpligter sig til at jagte de mål, man har sat. Men selvom man fx “tvinges” til at kigge ind i nye investeringsområder, så er der nogle strukturelle (nedslående) realiteter, der – som tingene er nu – hele tiden vil skævvride billedet. Det handler, som Christian Vintergaard, Fonden for Entreprenørskab, sagde, om at finde ud af, hvad der gør, “at iværksætteri er mere tiltalende for mænd end kvinder“. For selvom Mikael Wiatr, med Antlers model, har alle forudsætninger for at bane vej for diversitet – og langt hen af vejen gør det i forhold til køn – så må han alligevel konstatere, at Antler stadig kun er i stand til at tiltrække 30 % kvinder. De uundgåelige barrierer gør det svært at nå 50/50 (hvis det er målet). Og alene italesættelsen af dét mål viser, at vi måske kan misse skoven for bare træer i diversitets-debatten. For der er så meget mere end køn.

 

Derfor hader pensionskasser at investere i startups og venturefonde

Få kender nok Institutional Investment Partners Denmark, IIP, der står for pensionskassen PKA´s investeringer i unoterede aktier. Men en god del kan nok huske ret så festlige investment manager Frederik Ploug, der tog dertil fra Keystones. Frederiks CEO og managing partner Anette Eberhard har i Økonomisk Ugebrev forklaret det, vi godt ved, nemlig at pensionskasser gør, hvad de kan for at undgå at investere i danske ventures. Inden jeg sammenfatter Eberhards rene tilståelsessag, skal jeg måske sige, at vi nok har verdens bedste og relativt stærkeste pensionskassesystem. Det skal vi være glade for – i al fald i den 3. alder. Og det er ok, at det primært sker til lav risiko og i sikre papirer, selv om hverken value aktier eller obligationer er spor sikre længere. Og da slet ikke de alternativer, fx vindmøller, kasserne de seneste år har yndet at investere i.

Men jeg er ofte ude med riven efter pensionsselskaberne i forhold til fremtidens virksomheder. Og især nok der, hvor vi mest mangler kapital: Efter serie A og især til dem, der er kapitalintensive, fx de grønne med hard tech anlæg. For kunne pensionskunderne selv bestemme, ville de nok godt være med på, at nogle procent blev investeret fremtidens arbejdspladser i deres (demokratisk medejende) næste generations vækstvirksomheder. Altså forstået som i porteføljer med spredning. Eberhard angiver 7 grunde, primært vedrørende kapitalfonde, men de gælder også venturefonde, og i min sammentrængning lyder de:

  • Vi har for mange penge til at investere småbeløb på under 350-500 mio. kr.
  • Danske fonde er unge, tit førstegangsfonde, og hvorfor skal vi bære den risiko – de kan så normalt heller ikke levere samme afkast som de internationale fonde
  • Danske fonde er oftest generalistfonde, men vi vil hellere have specialiserede, ligesom vi gerne ser managers, der har været direktører i den branche, vi investerer i.

Med al respekt for sektorens fælles synspunkter, så ser politikerne og skiftende erhvervsministre gerne, at pensionskasser investerer mere gennem danske kapital- og venturefonde. Morten Bødskov lagde i ugen særligt pres på ATP, der jo er ejet af staten og overenskomstparterne. Jeg er her lidt spændt på, hvad EIFO, der vel stadig er i gang med sin McKinsey strategiproces, ender ud med. EIFO formandskabet består jo af tre nu tidligere top-pensionskasse-direktører Torben Möger Pedersen, Bo Foged og Dorrit Vanglo. Og ét af flere scenarier kunne være at dreje halsen om på egeninvesteringerne i ventures. Det er ganske vist dér, EIFO tjener rigtig meget. Omvendt har pensionssektoren jo ikke knuselsket Dansk Vækstkapital I-III trods et IRR omkring 20 %. Når pensionskasser skal investere i unoterede, vil de helst selv, som i Anette Eberhards IIP.

For mig er det et paradoks, at vi har 4.000 mia. kr., som alle danskere, der har arbejdet, er medejere af. De kan og skal tænke langsigtet, og skal give et afkast på vel 7 %. Hvorfor må nogle flere af dem ikke komme i spil fra fremtidens virksomheder? For alle Anette og kollegers nævnte grunde, kan tackles. Hvis viljen er der.

 

Elsker pensionskasser så vækstbørser som First North?

Det vil være noget af en overdrivelse. Men de tog det i al fald med ret så stoisk ro, da dagbladet Børsens Simon Kirketerp og Stig Emil Pedersen i forgårs breakede en forside om dette års vækstbørs-elendigheder. Nemlig at 17 af 18 selskaber noteret fra 2020 til 2021 havde underperformet på Nasdaq First North i forhold til de forventninger, de havde udstukket. Ja, det gælder jo reelt også unoterede, hvor værdisætninger i snit mindst er halveret!

Louise Jørring Gev, aktiechef Akademikerpension, er åben for at deltage i nynoteringer med selskaber, der er modne og fokuserede, og ”er helt klar over, at der er risici forbundet ved enhver investering, og at små virksomheder kan møde store udfordringer, der kan forskyde og ændre i fremtidsplaner, kapitalbehov og afkastforventninger”. ATP’s investeringsdirektør Mikkel Svenstrup, en herre der ellers er svær at begejstre, siger, at “ATP er fortaler for, at børsnoteringer – både på vækstbørser og hovedbørser – i højere grad tager udgangspunkt i selskabets stadie og langsigtede rejse, frem for kortsigtet maksimering af aktiekursen. Det kræver, at alle aktører rykker sammen i bussen og bidrager til en positiv udvikling. Det vil ATP gerne være en aktiv spiller i.” Ja, det handler om at underpromise, but over deliver som FOM Technologies dygtige CEO Michael Stadi altid siger. Og konklusionen er stadig den samme: Vi skal være efter de umodne og useriøse. Men vi bør have et aktivt vækstbørs-miljø i København som i Stockholm.

 

Morten 1. Kom nu – for Danmark. Morten Primdahls opsang

Co-founder af Zendesk, Morten Primdahl var som nævnt ugens investor her på Bootstrapping, og han sagde til os med klare ord meget af det, der burde siges af vores erhvervspolitikere. Nemlig at udgangspunktet er der både i forhold til talent og nu også i forhold til kapital. ”Alt i alt er vi på rette spor til at få det rette grundlag”. Men vi kløjs alligevel i det. ”Vi spænder ben for os selv, når vi ikke arbejder for at få eftertragtet arbejdskraft til Danmark. Vi takker nej til selv unikt talentfulde danske statsborgeres familier, hvis partneren er udenlandsk. Og vi mister tilliden til systemet, når det tillader dygtige, ihærdige og helt igennem sobre iværksættere at ende i livslang skattegæld på baggrund af urealiserede værdiansættelser.” Som gode Morten siger, så ved vi alle, hvad der skal til. ”Men når handlingen på de mest kritiske punkter udebliver fra politisk side, fra blå regering såvel som rød, så kommer det nok heller ikke som en overraskelse, hvis effekten bliver derefter. Det er sund fornuft hvad der skal til. Kom nu. For Danmark.”

 

Morten 2. Morten Bødskov og hans iværksætterspor

En af mine gode kolleger i økosystemet syntes min artikel i tirsdags ”Vikaren” Morten Bødskov og hans 7 spor for iværksættere” var så rammende, at han sendte den til nogle af folketingets erhvervspolitikere. Det var jo en dejlig aktivistisk læserros! Så nu er artiklen åben for alles læsning her. Jeg behøver derfor ikke gengive indholdet af Morten Bødskovs 7 spor i ”Iværksætteri i Danmark”, men to af dem flugter faktisk med navnebror Morten Primdahls pointer oven for om mere udenlandsk talent og afskaffelse af den del af lagerbeskatning, der rammer succesfulde startup ejere.

Og så er ”Iværksætteri i Danmark” dejlig klar på to andre basiserkendelser: Vi skal skabe flere iværksættere. Og især skal vi have flere, der vokser sig virkelig store. Rapporten nævner fx det faktum, at efter 5 år er 64 % af de nystartede danske virksomheder forsvundet fra jordens overflade. I Sverige er det kun er 37 %, der er udåndet! Og at vi ligger under OECD’s snit på virksomheder med +10 medarbejdere, der vokser over 10 % årligt over 3 år. Samt at der ”i 2022 blev noteret 22 virksomheder på de svenske mini-børser, og kun to på de danske”. Derfor skal der frem for alt investeres mere fra private, både tidligt og med accelerationskapital. Det siges direkte. Og det er godt. Men alt det og især at få ændret på skattesystemet, der straffer startup investeringer, kræver meget mere end 300 mio. kr. Og det kræver, at andre ministerier, især Skatteministeriet, ikke arbejder lodret imod.

Men frem for alt skal regeringens moderparti overbevises. Venstre og Tommy Ahlers har før haft 23 forslag til 1,2 mia kr., og Moderaterne er givet med. Så når Bødskov kommer med sin analyse nu, er det formentlig fordi, at problemudrulningen med de 7 spor skal være med til at bane vejen for, at Mette Frederiksen og Nicolaj Wammen (i al fald den sidste endnu herboende!) i koordinationsudvalget senere kan nikke til et større beløb end 300 mio. kr. Derfor skal vi hjælpe Morten Bødskov! Der skal varmes op, argumenteres og rejses et politisk markant ønske om handling. Som du selv kan læse både hos den ene og anden Morten, har vi langt hen grundlaget. Nu skal der handling til. Kom nu. For alle Danmarks Morten’er m/k!

 

Tips, Tricks og gode personer

 

AI 1: Mette Frederiksens ChatGPT tale. Og Casper Wilstrups.

“Det har været en ære og en udfordring at lede en bred regering i det seneste folketingsår. Vi har arbejdet hårdt for at samarbejde på tværs af partier og sikre en stærk og bæredygtig fremtid for Danmark”. Sådan startede Mette Frederiksen sin tale ved Folketingets afslutningsdebat, inden hun afslørede, at taleskriveren var ChatGPT. Hun blev dog hurtigt sig selv; den statsminister, der er bedst til at tale sig selv op som vores beskytter mod frygt og kriser, hvorfor NATO, hvor der er krise ”morgen, middag aften til tid og evighed” måske passer endnu bedre til hende, som Timme Bisgaard skrev i Politiken i sidste uge.

“Kunstig intelligens vil forandre vores samfund i et omfang, som vi slet ikke forstår endnu”, sagde statsministeren. Og sandt at sige tager man det også alvorligt i Silicon Valley. Flere af techgiganterne selv plæderer for en gang skyld for regulering. Og nogle AI-forskere erklærer ligefrem som doomers, at kunstig intelligens vil udgøre en eksistentiel risiko for menneskeheden: ”Mitigating the risk of extinction from AI should be a global priority alongside other societal-scale risks such as pandemics and nuclear war”. Nu har super intelligens sjældent været lig med stor magt i den virkelige verden. Jeg synes, det er mere spændende at høre på de doers, der i årevis har arbejdet med AI. Hvad er deres erfaringer og refleksioner over de transformative muligheder. Vi bringer fx på tirsdag betragtninger fra Casper Wilstrup, founder af Abzu, om hvordan AI-fremtiden ser en hel del lysere ud, hvis vi forstår at bygge AI, der som forskere frem for orakler, leverer forklaringer før svar. Det kan du glæde dig til.

 

AI 2. Du er too late til at investere i NVIDIA m.fl.

Kunstig intelligens er på alles læber, hvor sprogmodeller med generativ evne og en uset hastighed gør os alle til en klon af de græske orakler. Det er GPU’erne, der giver hastighed til AI, og er dermed det, økonomer kalder et derived demand. GPU-producenten Nvidia’s aktiekurs er på himmelflugt og er på ingen tid blevet er et af verdens mest værdifulde selskaber. Og sådan vil værdi rykke til AI-feltet. Men det er altså priset ind i fx NVIDIA’s aktiekurs. Så vær ikke misundelig på dem, der nåede opturen (nvidia er det græske ord for misundelse). Du og jeg nåede den bare ikke. VC fonden SuperSeed har en fin artikel om emnet.

 

Hede, Warnøe og kronede dage for secondaries

Forleden lancerede Nordic Eyes deres Liquidity Fund I, hvor Peter Hede og Peter Warnøe fortalte potentielle investorer, at deres 2,5-4x forventning, faktisk var ret konservativ. Altså taget de dealflow-muligheder, markedet pludselig har åbnet op for, i betragtning. For attraktive startups skal bruge kapital, og vil gerne have den uden at skulle ud og melde en downrunde, hvilket sammen med uenighed om værdisætningen ofte er grunden til, at der er et marked for secondaries. Peter Hede excellerede i de mange dilemmaer omkring likvidations præferencer, cap-table, warrant-programmer osv. Mon ikke vi får ham til at gå i detaljer med det i Bootstrapping.

 

Næste bølge af bøger om vækstiværksættere

Vi kan ikke klage over antallet af bøger, der skrives af og om iværksættere. Op til din sommerferielæsning kommer der to, som vi nok også skal prøve omtale og bringe uddrag af. Den ene hedder ”Den store succes”, hvor ”20 succesfulde iværksættere afslører deres mest fatale fejl og giver gode råd til nye iværksættere”. Det er fra Rainmaking m.fl. kendte Martin Bjergegaard og broderen Anders, der i dag har deres VC-fund, der er forfattere.

Mads Vaczy Krag er direktør på Erhvervshus Sjælland og har, også i denne uge, udgivet en bog med titlen Iværksættertyper. Han har skrevet den for at påpege, at alle ikke er ens; der er stor diversitet på alder, geografi, køn, etnicitet mv. blandt iværksætterne.

 

Pernille vandt hos KPMG

Der var tæt konkurrence på KPMG Global Tech Innovator konkurrence 1. juni, hvor præmien for founder var en tur til mega Websummit. Ifølge sidste års vinder Emil Højlund-Nielsen fra Cphnano var konkurrencen tættere end året før. Pernille Ollendorff Hede vandt med Healthycrop.world, der vil hjælpe korndyrkende landbrug fri af pesticider. Christel Piron fra dommerkomiteen begrundede valget i forhold til skalerbarhed, patentbeskyttelse, funding , valdering med kunder – og at Pernille gør noget bedre for verden.

 

”Kvinder kan jo ikke regne”

Det er træls på jysk med de historier om mandlige investorer, der behandler kvindelige founders diskriminerende. Planet Nusa founders fortalte til Politiken 30. maj en oplevelse, hvor en investor låste døren og bl.a. førte sig frem med at ”kvinder jo ikke kan regne”. Vi var nogen, der var glade for, at det i al fald ikke var et DanBAN-medlem. Det er også godt, hvis debatten i ikke-erhvervsmedier som Politiken kommer op over det niveau. Hvorfor? Fordi det jo bare styrker kvinder i at de ikke skal starte op og slet ikke søge investeringer i en mandeverden.

 

Founder-kvinder bydes dog velkommen på forsiden

I al fald i Ekstra Bladet, og det er vist sjældent, måske aldrig, for det gode. Den ene, jeg har bemærket i ugen, er ”Kendis skomærke i modvind: Taber millioner”. Det handler om Frederikke Schmidt, Roccamore, hvis 2022-regnskab viser 3,3 mio. kr. underskud pga. etableringen i Oslo. Egenkapitalen er over 10 mio. kr. Altså en ikke-historie. Det er lidt trist for dansk presse, at vi ikke har en Elizabeth Holmes med virkelig Fake It Til You Make It svindler-historie af format. Den har vi da også selv på Bootstrapping svælget i til skræk og advarsel. Elizabeth Holmes stiftede som 19-årig blodprøve-laboratoriet Theranos, der var en ren Potemkin-kulisse. Hun rejste ikke desto mindre 9 mia. kr. fra alle førende kendisser og VC-fonde, der lod sig forblænde uden at lave produkt due dilligence. Anledningen til Ekstra Bladets genfortælling er, at Holmes nu er blevet kendt skyldig i 4 af 11 anklager, skal 11 år i fængsel og prøve at betale 3 mia. kr. tilbage.

 

Bedre work/life-balance og 4-dages ugen

Ugens startup Zoios handler om et nyt digitalt HR-værktøj, der måler medarbejdertilfredshed langt oftere end normalt, og dermed kan forebygge fx ”quiet quitting” og sikre bedre work/life-balance. Et andet greb kan være at indføre 4-dages ugen. COO for Panzerglass, Casper Aaen, fortalte om deres globale udrulning til Børsen i ugen.

 

Din nye Apple-brille – “Vision Pro”

Jeg kan stadig blive småirriteret over folk, der taler højt i mobil på gaden, samtidig med at de cykler eller løber. Nu kan du surfe på dit internet samtidig med alt det andet, du laver. Det der startede som Google Glass, har Apple nu gjort til Vision Pro. Din næste Apple gadget koster 25.000 kr. og virker som et meget bedre bud på et mix af brille og virtual reality-headset. I al fald bedre end hvad Meta til nu er kommet med. Som Martin Peers skriver i The Information: ”Mark Zuckerberg had hoped AR and VR would be a new computing platform that would free Meta from Apple’s power. It will certainly be a new computing platform, but Apple is well positioned to dominate this one too.” Stadig har jeg det lidt svært med de mulige konsekvenser af, at vi lukker os endnu mere om vores egen indre internet verden, sådan det allerede sker med vores ( i al fald min!) bestandige kiggen i apps og mobiler. Skulle vi og vores børn ikke i stedet mere gå ud i solen og snakke 1-1 med hinanden?

 

Ses i sol

På Bootstrapping skal vi i al fald have solbrillerne på denne uges femte arbejdsdag. Næste tirsdag er der – ud over Townhall for Danske Tech Startups med allerede dagens ofte nævnte Morten Primdahl som hovedtaler – folkemødet, #FM23, i Allinge med masser af startup-events. Vi er ved at lave en guide over de mest relevante arrangementer for dig som Bootstrapping-medlem. Men ha’ det nu herligt til vi ses IRL.