Året der gik i Startup
Glædelig jul! Inden vi skriver 2019, får du et skarpt, skævt og kritisk tilbageblik på året, der gik.
Techlash og impact
2018 var et vildt og sjovt år for iværksætteri både politisk og økonomisk og både indenlands og udenlands. Vi lærte ord som micromobility, SDG-washing og techlash.
Og med ny erhvervsfremme, nye fundingmuligheder og ny teknologi kan 2019 sagtens blive vildere. Timme Bisgaard ser på trends og tendenser, som for alvor vil slå an i det nye år.
Her i nyhedsbrevet får du også de fem mest læste artikler på Bootstrapping i vores første år, og så har Techtopia udgivet en julepodcast, hvor der tales om bæredygtig business, som bare vil blive større.
God læselyst og godt nytår!
De 5 mest læste artikler i 2018
Bootstrapping gik sammen med en flok af de dygtigste kvinder i dansk tech og iværksætteri om at nominere en liste af kvindelige rollemodeller. Det blev vores mest læste artikel.
Sådan spurgte daværende formand for Iværksætterpanelet og angel-investor Tommy Ahlers til en konference om fremtidens erhvervsfremme på Christiansborg. Bootstrapping skrev en reportage fra konferencen, og ikke lang tid derefter var Ahlers minister.
Vi interviewede den nye startup Penstable om, hvordan deres pensionsløsning kunne hjælpe med at indfri verdensmålene, og det syntes I så godt om, at det blev den tredjemest læste artikel. Siden har Penstable skiftet navn til Matter, men målet er det samme.
Vi interviewede stifter og CEO i MakerDAO, Rune Christensen, om hans mål om at lave en stabil kryptovaluta. Siden interviewet har MakerDAO fået samarbejdspartnere som Tradeshift og Ripio, og det har fået endnu en investeringsrunde fra Andreessen Horowitz.
Som et fast format har vi løbende forsøgt at give vores læsere et indblik i, hvordan forskellige private og institutionelle investorer tænker om danske startups og kommende trends. I denne artikel talte vi med Peter Warnøe, Nordic Eye, der fortalte, at man havde opgivet at være en ren nordisk venturefond.
Comments