“Vores mål er, at vi går ind og gør hele finansverdenen mere transparent, mere effektiv og, allervigtigst, forsøger at forhindre fremtidige finansielle kriser ved at sætte mere ind mod global systemisk risiko," lyder det fra stifter og CEO Rune Christensen.

Startup bag ny kryptovaluta har fået 75 mio. i funding: Nu skal hovedkvarteret ligge i Danmark

Rune Christensen er stifter af en kryptovaluta, han vil gøre Danmark til frontløber på blockchain-teknologi, og han vil give den tredje verden borgerløn. Et amerikansk investorsyndikat har givet ham 75 millioner kroner til at føre de planer ud i livet.

Rune Christensen og hans amerikansk baserede virksomhed MakerDAO har lige har fået en sæk venture-penge med over 75 millioner kroner til at videreudvikle en digital valuta, som næsten ingen bruger.

Det lyder i sig selv ret vildt. Den unge danskers planer for virksomheden, som egentlig ikke er en virksomhed men en decentraliseret autonom organisation, er lige så vilde.

I startup-branchen er idéens niveau af nyskabelse ofte omvendt proportional med, hvor solid businesscasen er. Meget tom luft kommer ud som sorte bogstaver i pressemeddelelser og white papers.

Rune Christensens svar på den kritik var at sende mig kontooplysninger, der viste, at MakerDAO har likviditet for omkring en kvart milliard danske kroner. Udover pengene har de lige nu 30 fuldtidsansatte, men hvad er i centrum for det hele? Hvorfor har en stor amerikansk fond skudt store tocifrede millionbeløb ind i et startup baseret på en valuta, ingen kender (eller bruger)?

Bæredygtig Bitcoin

I centrum for hele historien er den nye valuta DAI. Det er en kryptovaluta baseret på kode, som Bitcoin, men den adskiller sig især på den måde, at DAI er bundet på den amerikanske dollar. Én DAI er lig med én amerikansk dollar.

Man kalder det en ‘stablecoin’, en stabil mønt, fordi den ekstreme volatilitet, der er i kryptovalutaer som Bitcoin, forsøges fjernet.

Det er helt centralt for kryptovalutasystemet, at der skabes stabile valutaer, der kan bruges til dag-til-dag-betalinger og -transaktioner. Det giver sig selv, at det ikke er optimalt at betale med en mønt som bitcoin, der kan være 1.000 dollars værd en dag og 10.000 dollars den næste.

Det er et problem, som ofte adresseres af folk i finanssektoren. Vitalik Buterin, skaberen af Ethereum-platformen, hvis kryptovaluta Ether har en markedsværdi på 85 milliarder dollar i skrivende stund, anerkender, at valutaer som Bitcoin og Ether er alt for volatile. På Twitter anbefaler han, at onlinebutikker tager imod den nye dansk-startede kryptovaluta.

En vild lancering

Jeg har aftalt at mødes med Rune i midten af København, men han aflyser i sidste øjeblik, da han, som han selv formulerer det, bliver nødt til at slukke ildebrande.

Han skriver kort tid efter, at jeg kan komme til Roskilde samme eftermiddag og mødes med ham, ellers går der en måned, før han har tid. For han er på vej til Kina. Men kan vi så tale i telefon, får jeg spurgt. “Ja, hvad med nu?” svarer han, og to minutter senere ringer jeg ham op.

Rune har haft et par travle dage, siden DAI blev lanceret to dage tidligere. På cirka samme tid som lanceringen rammer Bitcoin nogle af sine mest dramatiske værdifald nogensinde, og en lang række kryptovalutaer følger med. Blandt andet MakerDAOs egen valuta MKR, som fungerer som sikkerhed for DAI. Den falder næsten 50 procent i værdi på fire dage.

Deres nye stablecoin bliver sat under maksimalt pres fra første dag på markedet. DAI holder sig næsten konstant på 1 dollar, og i skrivende stund holder DAI en kurs på 0,999 US Dollar. Første store test er bestået.

 Teknologien er som et huslån

Den såkaldt stabile mønt, DAI, er bygget på Ethereum-blokkæden, og den bygger på et avanceret system af sikkerhed og ‘intelligente kontrakter’.

Stifteren af et kryptostartup i USA har forsøgt at forklare teknologien bag med en analogi, så man ikke skal være blockchain-ekspert for at forstå systemet.

Han forklarer DAI som et lån i friværdien i ens hus. Du går til banken, og med dit hus som sikkerhed får du udbetalt et lån. Hvis dit hus taber værdi, skal du betale dit lån tilbage, og hvis din bolig taber al sin værdi, mister du huset.

I denne analogi er Ethereums kryptovaluta, Ether, huset, softwaren bag, som MakerDAO kalder ‘smarte kontrakter’, er banken, og DAI er lånet. Mere om teknologien her.

I de fleste kryptovalutaer vil pludselige og drastiske fald gøre, at du kan miste store formuer på meget kort tid.

For at undgå, at du ‘mister huset’, altså at du mister den sikkerhed, du har stillet for at få dit lån (DAI), har MakerDAO lavet et system, hvor det er de mennesker, som investerer i den volatile MKR-valuta, der stiller sikkerhed, så køberne af DAI ikke er udsat for den samme risiko.

“Pengene betyder ikke rigtigt noget”

I en verden, hvor alle kan skabe sin egen personaliserede valuta, er det måske ikke så overraskende, at de, der “laver” pengene, får et lidt alternativt forhold til penge.

MakerDAO har meget hurtigt fået meget stor likviditet i virksomheden, og det vigtigste for Rune Christensen ved den store amerikanske ventureinvestering, der er kommet ind i organisationen, er derfor ikke pengene.

“Pengene betyder ikke rigtigt noget, for vi har masser af penge i forvejen. Til gengæld vil vi gerne bruge især Andreessen Horowitz og Polychain til at tilføje nogle kompetencer til organisationen,” siger Rune Christensen.

Der er i alt otte investorer, som er en del af investeringen i MakerDAO, og i spidsen står Andreessen Horowitz, som også kaldes a16z. Det er en amerikansk VC-fond, der blev stiftet i 2009 og har tjent store summer på deres tidlige investeringer i virksomheder som Instagram, Skype og Oculus VR.

Polychain Capital, som Rune Christensen også nævner, er en hedgefond, som primært har investeret i blockchain-startups.

Investorerne har skudt de 75 millioner ind i virksomheden ved at købe virksomhedens kryptovaluta, MakerDAOs mønter, i en ICO. De amerikanske fonde har ikke fået indflydelse til gengæld for pengene.

“Det er en del af aftalen om fundingen, at de ikke får nogen indflydelse i virksomheden. Så de 75 millioner kroner, de skyder ind, kommer, fordi de virkelig tror på holdet og teknologien bag,” siger Rune Christensen.

Hovedkontoret skal ligge i Danmark

Som så mange andre startups har MakerDAO hovedkvarter i USA. Kontoret i Santa Cruz beskæftiger et par håndfulde mennesker, og hver uge ansætter man 1-2 nye, fortæller Rune Christensen.

MakerDAO har også et kontor i Kina, men i virkeligheden vil virksomheden helst flytte til Danmark.

“Vi er blevet overraskede over, hvor langt fremme Danmark er på Blockchain. Desuden er selskabsskatten lav, og den danske lov om nonprofits er god, så det hele passer godt,” siger stifteren.

Det med skatten er vigtigt, for lige nu har virksomheden hovedparten af sine indtægter fra de penge, som mennesker har investeret i virksomhedens volatile valuta MKR. Og der er ikke betalt en krone skat endnu.

“Lige nu har vi store mængder penge i skattely, men vi forbereder os på at tage til et ordentligt land og betale skat af dem, og det er en af de helt store ting, vi regner med, kan ordnes af danske myndigheder. De vil kunne se, det er en stor potentiel skatteindtægt,” siger Rune Christensen.

Kryptovaluta som borgerløn?

Når DAI kommer op at køre, og MakerDAO får lov til at drive sin forretning og “får lov” til at betale skat et sted, skal teknologien finde sit output. For hvad skal man bruge mønten til?

Rune Christensen har adskillige idéer. Én er borgerløn eller ‘Universal Basic Income’ (UBI), som længe har været et buzzword i tech-verdenen. Blandt andet fordi Mark Zuckerberg har talt varmt og længe om emnet.

På dele af venstre- og højrefløjene rundt omkring i verden advokeres der for UBI, og i både USA, Finland og i tredjeverdenslande eksperimenteres der med de offentlige udbetalinger uden krav om modydelser. MakerDAO ser en mulighed for at blive både værktøj og bidragsyder.

“Vi er interesseret i at understøtte Universal Basic Income og se, hvordan vi kan bruge Maker til at sætte et langtidsbæredygtigt system op, som understøtter UBI,” siger Rune Christensen.

Da MakerDAO sigter efter at blive mere eller mindre nonprofit, er planen, at et eventuelt overskud på salget af coins skal bruges på udvikling eller på velgørenhed.

Han nævner, at en mulighed kan være, at man arbejder sammen med regeringer især i tredjeverdenslande om at distribuere borgerløn direkte til deres borgere. Men for at sørge for, at der ikke opstår misbrug eller korruption i sådan et projekt, vil MakerDAO igen vende sig mod blokkæden.

“Enten arbejder vi sammen med en stat, og vi stoler på, at de har styr på de forhold. Eller også er der også mange innovative løsninger, der er kommet ud af hele Ethereum-økosystemet. Det kunne være, at man laver en fuldstændig unik identitet på personer baseret på deres biometri, så man kan bruge det til at garantere, at man kun udbetaler én gang per person,” lyder det optimistisk fra frontmanden.

“Vi skal ikke lave revolution”

Selvom der allerede i 90’erne blev eksperimenteret med digitale valutaer, kickstartede finanskrisen i 2008 en ny og politisk motiveret bevægelse for at decentralisere pengeskabelsen i samfundet.

Den bevægelse er MakerDAO og Rune Christensen i høj grad inspirerede af. Men de er ikke anarkister, der tror, at alt i de nuværende finansielle systemer er korrupt og dårligt.

“Jo mere vi har tænkt over, hvordan fremtiden skal se ud, er vi blevet mere og mere overbeviste om, at vi absolut ikke vil lave en revolution i finansverdenen og den politiske verden. Vi vil reformere. Så vores mål er at støtte regeringerne, støtte de finansielle institutioner og fjerne alle de dårlige elementer i dem og så booste alle de gode elementer,” siger han.

Ifølge Rune Christensen er der nemlig ekstremt meget god eksisterende infrastruktur i regeringer og bankvæsenet, hvilken er sofistikeret og i stand til at opretholde den nuværende verdensøkonomi, som “jo er spektakulær sammenlignet med på noget andet tidspunkt i historien,” som han formulerer det.

DAI skal forhindre finanskriser

Der er en snert af skepsis fra MakerDAO over for mange af de andre kryptovalutaer, der lige nu flyver afsted i raketfart. Til gengæld tror de, at blockchain-projekter kan samarbejde med de nuværende finansielle institutioner om at gøre bankvæsenet og finanssektoren bedre for slutbrugeren.

“Vores mål er, at vi går ind og gør hele finansverdenen mere transparent, mere effektiv og, allervigtigst, forsøger at forhindre fremtidige finansielle kriser ved at sætte mere ind mod global systemisk risiko, for problemet lige nu er, at man stadigvæk ikke ser en enkel global økonomi, der skal reguleres, selvom det 100 procent er dét, der er tilfældet,” siger Rune Christensen.

Selvom MakerDAO ikke er cyberanarkister, har folkene bag et meget idealistisk forhold til, hvorfor blockchain og kryptovaluta er en vinderteknologi. Om projektet bliver en omkalfatring af finanssystemet eller et luftkastel, der sprænger mellem hænderne på en generation af idealistiske IT-nørder, er stadig uvist.

Men MakerDAO har en stor tiltro til, at kryptovaluta kan bidrage til at forhindre de værste negative konsekvenser af kommende finanskriser.

“Fremtidens finanskrise skal kun gå ud over de allerrigeste, som er allermest spekulerende og risikovillige, mens de fattige og helt normale mennesker, der ikke har været ude at spekulere vanvittige beløb, ikke på nogen måde skal tage nogen tab. Det er grundidéen.”