Der var meget at tale om på TechBBQ. Mere at samle op nu bagefter! Så dagens læseliste i det smukkeste septembervejr er:

• TechBBQ var magisk. Hvad kan vi bruge det til?
• Brug 130 % superfradraget. Men gør det klogt!
• Mikkel er ”out and about” – men Nordea og banker opruster på startups   
• Diversitet – Stines dilemma med at få nok BA’er, der er kvinder
• Vores Magnificent 7: Gubra, Veo – men nok ikke Mette Reissmann
• DVK. Og verdens værste pensionskasser – og bedste universiteter
• Bellabeat smykket – og femtech i sin vorden
• Fra Klarna til Northvolt. Scaleup-ikonerne falmer?
• Sundhedsreformen. Glæd jer, Health Techs – nu er kuren digital
• Ka’ Draghi rykke EU til innovation og vækst?
• MATR Food og hvordan vil DI og CBS booste CVC’s?
• EIFO brandet. Peder Lundquists hemmelighed

 

Brug dog superfradraget. Men gør det klogt!

Advokat Claus Pilgård, Nielsen Nørager, vandt i foråret en skattekreditsag med Eikonice i Landsskatteretten, og Claus udgav i Bootstrapping i ugen en slags miniguide til, hvordan du søger skattekredit. Og husk også at overveje superfradraget af dine udviklingsomkostninger! Inklusive administrationsomkostninger. For omkostninger i 2021/22 (som du stadigvæk kan nå at ændre!) kan du få 130 % fradrag og 108 % i 2023-25. Mit take away er, at du alt andet lige skal søge – hvis du ellers udvikler software og har styr på papirerne. Skattestyrelsen har jo gang på gang afsløret deres afgrundsdybe uvidenhed om softwareudvikling. De er givet dygtige og spidsfindige jurister – ikke nørdede softwareudviklere. Det sammenstød mellem to verdener betyder, med Pilgårds ord, at ”mange udviklere begår den fejl at bruge for meget tid på tekniske redegørelser om produktets opbygning. I stedet bør du fokusere på teknologiens egenskaber og, vigtigst af alt, hvilke konkrete problemer det løser. Sammenlign offensivt med dine konkurrenter og gør det tydeligt, hvad dit produkt kan, og hvad deres ikke kan.” 

Apropos Eikonice spurgte jeg founder Jørgen Bødker på TechBBQ, om han så har fået sine penge tilbage fra SKAT efter sagen. Gæt selv svaret. Vi opkræves år tilbage med renters rente. SKAT selv har ingen hast, men skal søge i Gældsstyrelsen osv. SKAT er så bange for at lave fejl og udbetale til forkerte, at denne herlige ordning, der skulle fremme dansk innovation, ender med at straffe den! Nu skal ordningen ifølge iværksættereformen efterses – af hvem?

I øvrigt forstår jeg det sådan, at SKAT nu strammer op på at dække 50 % af regningen for, at altid likviditetsfattige founders kan få dækket halvdelen af deres sagsomkostninger, når der er tvist efter kontrolsager. Har du hørt om det, så tip os, vi er vist kun lige i begyndelsen af uendelig kamp med SKAT om den danske udgave af skattekreditordningen.

 

TechBBQ var magisk. Hvad kan vi bruge det til?

Incredible. Magnificent. Awesome. Det skorter ikke på superlativer på sociale medier fra deltagerne på TechBBQ. Og vi medgiver gerne: TechBBQ var ret magisk i år. Af mange grunde, men især fordi man oplever at få essensen af den internationale tech-verden samlet og smidt i hovedet midt i København. En federe vibe end ellers. Federe fester end i en mørk kælder på Slush. Og faktisk også mange fede debatoplevelser.

Tag et af de tre hovednavne, vi pegede på, Adam Cheyer. Vi oplevede ham til en for-session, som Peakon-founder Kasper Hulthin havde lavet, hvor Cheyer fortalte historier, så det gøs i en, fx om hvordan Steve Jobs lige op til sin død havde forudset AI-revolutionen. Og så naglede han lige, hvad den går ud på sådan cirka sådan: AI er ikke bare en af flere nye teknologier, men radikalt ny, fordi den kan se og løse problemer på tværs af specialiserede fagfelter og finde løsninger, vi ikke ellers kunne opnå. Den AI-sunami gør hele startup-landskabet forvirret, for hvordan få succes i det miljø med platforme, hvor du skal finde ud af, at du er AI plus what?

Cheyer havde solgt sit seneste startup til Airbnb. Hvorfor dog? Han fortalte om en tre timers samtale med founder Brian Chesky, der ikke handlede om at optimere rejseapp’en, men om at bruge AI til at skabe tilllidsfulde relationer i verden, og kurere ensomhed. Det er meget amerikansk, og foreløbig tømmer Airbnb vel mere storbyrum for lokalbefolkninger. Men historien reflekterer et gennemgående træk ved årets ’Leap Forward’-tema. Ikke teknologifascination i sig selv, men fascination af at kunne løse nogle af de store problemer, verden står over for. Alt i en københavneratmosfære af nysgerrighed, åbenhed og uformelt samvær på højt plan.

Det der med at vores andedam bliver spejlet af de mange internationale deltagere, er utrolig vigtigt. Allerede i for-møderne for LP-investorer og venturefonde op til TechBBQ kunne man mærke, at København og vores tech og life science er attraktiv og interessant. De kommer – og de synes, det er værd at komme. Og ikke kun fordi København er fed ud på natten, når det ikke lige styrtregner.

Og der er – tak for det Avnit & co – blevet helt anderledes styr på logistik og køerne til kaffe, mad, osv. Nogle vil græde de næste tre år, hvor Bellacenters kølige beton erstatter Lokomotivværkstedets skønne råhed. Men det bliver også rart at slippe for enten for kolde eller for varme telte, vandpytter i grus og muddergræs og risikoen for en rotte under scenen.

På et tiår har TechBBQ udviklet sig fra mest selvbekræftende grillhygge for en inderkreds til en meget bredere magnet og et fantastisk samlet udstillingsvindue for dansk innovation. Ikke bare de mange internationale aktører tog hatten af, det samme gjorde danske ministre og politikere. Men som vi ved: Skal vi være blandt verdens bedste iværksætternationer, bliver det os selv, der skal tage det leap forward.

Nu nævner vi alle de ovenud positive ting. I ugen gik vi lidt dybere ned i, hvad det betyder på godt og ondt at Tech BBQ er kommet en hylde højere op. Og andre gode arrangementer fortjener også opmærksomhed. Allerede i næste uge går det løs, når Nordic Fintech Week løber af stablen med +2000 deltagere og over 200 speakers. Bootstrapping er mediepartner, og du får 25 % rabat, hvis du skriver rabatkoden “bootstrapping” ved køb af billet.

 

Mikkel er ”out and about” – men Nordea og banker opruster på startups

Var det en rævekage, Mikkel lavede ved udgangen i tirsdags? I al fald speciel kommunikation af Mikkel Nielsen, afgående head i Nordea Startup & Growth. For ud over at beskrive sine meriter – og ja, Mikkel & Mikkel, Rørvig & Nielsen har gjort det godt – sammenlignede Mikkel Nielsen sig med founders, der har skabt en ”unik succes”, men alligevel har måttet lukke. Så troede alle vi LinkedIn-følgere og dagbladet Børsen, at ikke bare Mikkel var ”out and about”, men at Nordea lukkede og slukkede for startups!

Næ nej, bankdirektører er ikke bange for at lave strukturændringer, herunder rydde chefer, og slet ikke erhvervsdirektør Helene Bløcher. Helene har besluttet at lægge startup & growth-enheden sammen med corporate advisory-enheden, der beskæftiger sig med vækstvirksomheder, finansiering af kapitalfonde og ESG. Og i spidsen for den nye større enhed kommer Rasmus Holm frisk ind med firetoget fra Advisory i Esbjerg. Så Helene Bløcher pointerer, at det er ”en styrkelse af indsatsen” og at ”der er rigtig mange synergier i det nye setup.”

Det lyder ærlig talt også langt mere logisk! For alle banker, fx også Sydbank og Jyske Bank, opprioriterer på startup-feltet. Nu er det ikke bare for at brande sig, men fordi vi er nutidens kunder. Stadig er der i Danmark pænt langt for alle banker op til markedsleder Danske Bank. Det at job- platformen The Hub kom ud i armslængde, har kun frigivet endnu flere ressourcer til initiativer, se fx Klavs Hjorts nylige artikel her om, hvilke lånetyper Danske Bank nu kan være med på til scaleups. Så Nordea – der fylder på Slush i Helsinki som var Nordea eneste bank i Norden – skal oppe sig her i lille Danmark. Nordeas startup brand matcher bare ikke omfanget af bankens samlede forretning. Så velkommen Rasmus!

 

Vores Magnificent 7: Gubra, Veo … – bare ikke støttet af Mette Reissmann

Får vi nogensinde selskaber, der kan præstere vækst og kursstigninger som The Magnificent Seven? Næppe, men en stigning i kursen på 339% sidste børsnoteringen af Gubra er flot. De laver teknologi, der sætter speed på den tidlige udvikling af medikamenter. Så Gubra blev kåret som årets dansk børsselskab på Årsmødet for Foreningen af Børsnoterede Vækstvirksomheder. Gubra fra Hørsholm er noteret på Nasdaq i København, men mange andre danske biotechs er i Stockholm. Sverige har 55 % af alle børsnoteringer i Norden, Danmark kun 10 % og under 4 % af den rejste IPO-kapital. Og ingen IPO i syne i år på de danske børser. En del er så nok klar med næste års bedre skatteforhold og ideelt seks andre punkter, jeg vender tilbage til.

Henrik Teisbæk, Veos dygtige founder filosoferede dagen efter på Nordic IPO + Stock Market Day om at vælge IPO- eller venturekapitalvejen alt efter ens højvækstappetit, og alt efter om det er amerikanske eller danske investorer. Der er altid fordele og ulemper at afveje. Men set med nationale briller er der ingen tvivl: Aktionærkredsen bliver mere spredt eller demokratisk via børser. Måske vigtigere endnu er, at hovedkvarter og ejerstyring bliver på danske hænder. Det sker bare sjældent på den succesfulde venturerejse. Forstår politikerne betydningen af det, herunder for finansiering de green tech-fabrikker, der skal bære den grønne omstilling? Ja, Mona Juul (C) og Steffen W. Frølund (LA) gjorde i debatten. Men de er i opposition. 

Jeg tør med stor sikkerhed sige, at forståelsen ikke omfattede Socialdemokratiets erhvervsordfører Mette Reissmann, da jeg skulle interviewe hende. Og ud over hun som alle socialdemokrater mener, at iværksættereformen mest handler om diversitet – hvilket afspejles i retorik, men hverken i reformens midler eller initiativer – mener hun ikke, at det at vi stadig er i top på aktieskat i OECD, betyder noget. Hun benægter med andre ord, at kapital søger derhen, hvor den får størst risikojusteret afkast. CBS burde tilbagebetale den bestyrelsesuddannelse, hun ifølge sit CV har fået. Med S ved magten er det svært at forestille sig en børsmarkedsreform.

Det ville ellers være godt, for den er en vital del af de 7 ’magnificent’ ting, der skal til, før vi for alvor kan tage syvmileskridt mod succes med danske (vækst)børser. I min optik: 

1. Selskabernes kvalitet, modenhed og størrelse skal højnes for at de får adgangsbillet.
2. De institutionelle – Mark Jessen, ATP m.fl. er allerede i stilling – skal tage endnu mere ansvar.
3. Staten skal sænke aktieskatten til OECD-niveau.
4. Alternativt tage noget af den tidlige risiko både fra institutionelle og retail investorer.
5. Aktiesparekontoen skal have samme gode vilkår som i øvrige Norden.
6. Det skal være billigere at notere, fx som i Italien med 500.000 Euro i tilskud til IPO omkostninger.
7. Og så skal renten selvfølgelig, som allerede indpriset, være nede i ’25, for at vi accelererer. 

Vi ser som i Bibelen frem til de 7 fede år!

 

Diversitet – Stine’s dilemma med at få nok BA’er, der er kvinder

Hvordan får vi flere investorer, der er kvinder? Det er jo dronningevejen frem til flere investeringer i ditto founders. Stine Jersie Olsen stillede det som dilemma i en Diversity Commitment-session på TechBBQ. Stine har fået 201 Danske Bank Elite-kunder igennem deres Academy-uddannelse til business angels, hvoraf 54 har været kvinder. 25 % er jo flot, tænkte jeg, når Thomas Marschall fra DanBAN i samme session kunne berette om det halve. Thomas kunne så – ud over at gratulere Angella Invest med at få omkring 100 nye ind i systemet – bemærke, at i Estland, der jo ellers er forbillede for meget digitalisering, er repræsentationen kun 2 %. Vejen frem for DanBAN er bl.a. et mixed investeringsteam, der kan sikre mere varieret dealflow. Lidt samme pointe om gatekeepers gælder for EIFO, hvor Anne Almind Vind kunne fortælle, at de håndplukker, så de har 20 business angels ud af deres knap 100 godkendte. Og hun kunne tilføje, at BA-kvinderne er markant mere aktive med at investere end mændene! Det samme gjaldt så for Stine i Danske Bank, hvor der var kvinder, der deltog i 10 af 12 syndikater. Så det bevæger sig. Kvinder er bedre og højere uddannet, vinder frem i flere sektorer, fx Health Tech. Og ingen kan jo lide at se forkerte ud, når Stine Colding og Zenia W. Francker kommer med næste Diversity Comitment rapport! Jeg gik fortrøstningfuld fra den debat.

 

DVK-casen – og verdens værste pensionskasser og bedste universiteter

Fund of funds-konstruktionen Dansk Vækst Kapital (DVK) med fond I, II, III fra 2011 har været en kæmpe succes med en IRR omkring de 18-20 %. Både for danske kapitalfonde og venturefonde. Seed, Heartore, byFounders osv. havde ikke haft samme funding og dermed de samme investeringsmuligheder uden. Og en succes i den forstand, at der her – endelig – er kommet danske pensionspenge ned i vores venturemiljø.

Meget snart får vi afgjort, hvem der skal føre fondene videre og endnu vigtigere lave fond IV, V osv. For EU statsstøtteregler omkring buy out-fonde gør, at DVK ikke længere må bo hos EIFO. Der er givet mange ting at få på plads. Hver fond I, II, III har en i egne øjne selvstændig bestyrelse, der nok mener, de bestemmer. Der er sikkert en del økonomi i de fonde, der skal håndteres og medarbejdere med carry, der skal med over osv. osv. Men mens hundene gør, drager karavanen videre, og snart får vi resultatet af processen. Det bliver spændende at se, om et nyt brand og en ny operatør kan gå til pensionskasserne og løfte endnu flere midler ud til så gode investeringer i ventures!

Det er dog næppe bare at få løftet lidt af pensionsselskabernes over 4.000 mia. kr. ud til danske ventures. PensionDanmarks nye CEO Peter Mørch har lige allokeret én af 350 mia. kr. til ventureinvesteringer, ifølge Børsen. Jeg skælder jo tit ud over, at de stort set ser bort fra afkastet, DVK har bevist, og i stedet finder utallige undskyldninger for ikke at investere i deres medlemmers kommende vækst og arbejdspladser. På LP-formøde til TechBBQ fik jeg dog den erkendelse, at jeg måske skal se det halvfulde glas i stedet for det tomme! Finnen Samual Siren fra venturefonden Redstone fremlagde en analyse af nationale forskelle. De tyske pensionskasser er endnu mere stokkonservative. I tyske venturefonde kommer 1 % af kapitalen fra tyske institutionelle – 15 % kommer fra USA. Og det gælder så selvsagt også nede i vækstselskaberne. Tag det tyske FlixBus-selskab startet i München i 2011 og nu globalt. 1 % af aktierne er ejet af tyske pensionskasser, 27 % af amerikanske. Redstone mener nærmest, tyske pensionister snydes for gevinsten og konkluderer: ”Thus, German pensioners hardly benefit from the growth of new innovative companies, although both German and European venture capital firms are extremely successful in selecting emerging technology stars, so-called Unicorns.” Sidst jeg med mit fodboldhold rumlede til Berlin i en FlixBus, oplevede jeg det ikke ligefrem som emerging tech. Men så meget lettere at forstå for tyske pensionskasser. 

Danske lønmodtagere burde møde op på deres pensionskasses generalforsamlinger og spørge til, hvorfor det er USA, der skal høste frugterne af europæisk vækstdrive. Fx de anderledes ejede og formuende amerikanske universiteter. Yale Endowment Fund investerer således 24 % af formuen i venturefonde, 24 % i hedgefunde og 18 % i private equite fonde. Samuel Sirens Redstone har så også lavet et ”University Startup Index: Europe’s Trillion Euro Opportunity”, I det index får CBS og DTU lige møvet sig op i top 20 i deres kategorier. Men hovedpointen er, at de 457 undersøgte universiteter i EU på et tiår kunne spinne 157.00 flere startups ud med et BNP potentiale på 2,6TN €, svarende til hele det franske BNP. Lige nu gør danske universiteter og universitetshospitaler, hvad de kan, for bare med småpenge at få lov at være med til at medinvestere i de forskere, der vil lave startups. Se også Jens Damsgaard, Science Ventures artikel fra ugens Magasin. Overalt skal vi have løftet mulighederne for at investere i innovation og vækst!

 

Bellabeat – og femtech i sin vorden

Der er flere trillion-muligheder i tech. Og hvem vil gå glip af ”The $1 Trillion Opportunity”? Ikke jeg. Så sessionen med den titel joinede jeg på TechBBQ. Jeg har før i Berlin hørt Ida Tin fortælle om hendes menstruationscyklus- og fertilitetsapp Clue. Men det er en stadig en flot rejse og Ida coinede faktisk for 9 år siden selve termen femtech. Og jeg kunne bl.a. høre Charlotte Ersbøll, Ferring fint opridse kvinders særlige sundhedsudfordringer. På vej ud fra Femtech Studio sessionen, spurgte en venturefonds manager mig så til den ellers mest guldrandede danske femtech investering, nemlig Bellabeat: Hvordan får man dog kvinder til at gå med sådan et grimt Bellabeat smykke?

Heller ikke i mine øjne er Bellabeats Leaf og Ivy æstetiske åbenbaringer, så det formodede mega salg – der eksternt er meget svært at spore – kan kun forklares ved, at det at kunne følge egen cyklus og andre sundhedsindikatorer selvsagt er vigtigt. Ud fra anmeldelser er det så mit indtryk, at mange købere lægger smykket i skuffen, fordi det ikke har virket ret godt. Investorerne kan være ret ligeglade med smykkerne, for vi må forstå på Nordic Eyes Anders Kaasgaard, at 80 % af Bellabetas milliardomsætning ikke kommer fra smykke-hardwaren, men fra apps. Altså webapps. Det forstår jeg heller ikke helt. Men der er meget andet at undre sig over. En dag må jeg forsøge at samle op på den store danske femtech-satsning, der har fået så mange mænd i økosystemet op at køre. Imens kan vi glæde os over, at den personaliserede tilgang til sundhed vil kunne hjælpe mange andre grupper.

 

Går vores grønne Northvolt ikon snart sydover?

Først var det Klarna, Europas engang mest værdifulde startup, der kom i krise. Nu går det bedre, og børsnoteringen venter for køb-nu-betal-senere app’en. Et børspleaser-argument er, at AI-chatten ifølge Sebastian Siemiatkowski skal kunne erstatte 2000 medarbejdere. Vores andet svenske ikon, Northvolt, foundet af Tesla batteriudbryderne, er til gengæld nu i en krise. Og den så mørkegrøn som de dybe svenske skove. Der er ellers ikke den delegation danskere, der ikke har været oppe og blive imponeret, mig selv inklusiv. Vi var stolte. Jim Hagemann Snabe var bestyrelsesformand. ATP storaktionær med 2,3 mia. kr. ud af de rekordsættende 60 mia. kr. rejst. Og især det med på rekordtid at give den grønne omstilling virkelig industriel skala. Jävla svenskere, de gør det godt! Vi sender jo selv alt fra Seaborg til Re-Match (der logisk nok lige har udskiftet dansk direktør med en hollansk) derhen, hvor der er vilje og vej, vækstkapital og green tech industrialisering. 

Men så startede nedturen sidste år med mystiske dødsfald og manglende evne til at producere oppe i Skellefteå. I sommer aflyste ordrer fra BMW mm. Nu kommer fyringer og fabrikslukninger. Vil de store investorer gå til muffen med nye milliarder? VW, der ejer over 20 %, har problemer nok i forvejen, så de vil næppe lege med. Du kan læse mere detaljeret om de 5 faktorer, der afgør, om Northvolt går konkurs, hos vores svenske søstermedie Breakit. Det store spørgsmål for os andre er vel dels, hvad vi nu gør, hvor den grønne transition globalt har tabt et vist momentum. Dels om hele EV, altså elbilsindustrien, er ved at blive underbudt af og dermed rykke til Kina? Er det ikke bare Danmark, men hele EU der tømmes for industriel green tech?

 

Glæd jer, Health Techs – nu er kuren digital!?

Der er mange forslag i regeringens nye oplæg til en sundhedsreform, faktisk er oplægget i to dele. Men læs side 30 og 42-43 i Del 1. Vi danske borgere skal have ret til et digitalt sundhedstilbud. ”Borgere, der kan og vil, skal have ret til at vælge et digitalt tilbud frem for et fysisk, når det giver mening i forhold til den konkrete behandling.” 80 % af os danskere har lejlighedsvis rygsmerter. Tænk, hvad den ret principielt kan have af potentiale for Søren Klebergs Selfback app? Den havde vi til at pitche i Vejle i går for det Novo-initierede netværk af Health-, Med- og Biotech investorer. Det er jo nok rekrutteringsbesvær og omkostningsstyring i sundhedsvæsenet, der er driveren for digitaliseringen. Men reformen åbner altså for mange salgsmuligheder til det offentlige! Det er nemlig den helt store barriere for mange startups, som Stine Mølgaard og Marie Lommer Bagger udfoldede i Bootstrapping Podacst inden sommer. 

Du vil nok indvende: Riskerer vi ikke for mange lokale løsninger med for få skaleringsmuligheder? Jo, og derfor er den anden måske fine fornyelse, at regeringen vil oprette et nationalt center for sundhedsinnovation, Digital Sundhed Danmark. Det skal ”styrke udviklingen og udbredelsen af innovative sundhedsløsninger”. Hvis det bemandes klogt, bliver de 2 mia, kr., regeringen prioriterer til udbredelse af nye digitale løsninger, også et løft for den helt nødvendige innovation og tech i den danske sundhedsjungle. Vejen ud af junglen skitseres nemlig: ”en fælles dataplatform for hele sundhedsvæsenet, så lægen og sygeplejersken kan få adgang til relevante oplysninger om borgere i forbindelse med behandling”. Så gyser jeg dog lidt, for hvad har vi ikke set af den slags nationale projekter fra Datacentralen over KMD til Netcompany? Så Lars Løkke: Gør det nu så smart og klogt denne gang, som du hævder hele reformen er!

 

Ka’ Draghi rykke EU til innovation og vækst?

Kina kæmper med en ret så voldsom boligboble og et lavt fødselstal. USA med et enormt betalingsbalanceunderskud. Man skulle tro, EU kunne rykke. Men den rigtig kronisk syge er nok Europa. Vi fremstår gammeldags og har mest med drift mod at bevare alt fra landbrug til bilindustri som i fordums storhed. Hvad skal Ursula von der Leyens nye EU-kommission – herunder Ekaterina Zaharieva fra Bulgarien, der får ansvaret for europæiske startups, forskning og innovation, og Finland’s Henna Virkkunen, der overtager Margrethe Vestagers rolle for tech policy – dog gøre?

Ja, der kom Mario Draghi så veltimet med rapporten The future of EU competitiveness. Den er drønspændende, så få ham lige herop eller i en online konference. Men sådan kort fortalt vil han have massive investeringer – 6000 mia. kr. om året!! – for at lukke det tech- og produktionsgap, vi står med i forhold til Kina og USA. De summer kræver aktivering af ikke mindst af pensionskassernes midler. Så sådan lidt populært oversat vil det især kræve en EU kapitalmarkedsunion med forskellige former for funds of funds. Især med vækstfonde, der kan investere i grøn industriel hardware. Derfor skal EU tage noget af risikoen af – ligesom i øvrigt i sin tid med Dansk Vækst Kapital, jf ovenfor. Det vil også kræve børsreformer, så vi får en helt anden grad af noteringer og bred aktiekultur. Og det vil kræve omstilling af universiteter så de kan skabe spinouts på niveau med USA. Og en masse andet, fx afregulering. Nogle i EU har snakket om et “28th regime”, så startups kan agere under pan-europæisk corporate regulering i stedet for de gammeldags, hæmmende nationale.  

Alt er i en skala aldrig før set. Så når bare de største venturefonde som fx Niklas Zennström Atomico lige har rejst over 8 mia. kr. til to nye fonde og Balderton lidt mindre, er det godt. Men Draghi snakker altså om 6000 mia. kr. om året! Nu er det så op til Draghis kolleger. Og det er der, man bliver lidt ængstelig. Draghi rettede Italien op. Men inden var han også leder af den europæiske centralbank – ikke partipolitiker. Nu har vi i hvert fald et diskussionsgrundlag. Vi ved, hvad der skal til!

 

MATR Food og hvordan DI og CBS vil booste innovation med corporates

Danmark og EU har faktisk stort et potentiale til at udvikle en masse spændende teknologier, fx i biosolutions: Bæredygtigt landbrug, carbon capture, PtX og novel food. Et eksempel på det sidste er Matr Foods, som vi havde Randi Wahlsten og Claus Meyer til at tale om som ugens startup. Matr trives ude på det Novo Nordisk Fonden finansierede BioInnovation Institute (BII) og har lige rejst de 150 mio. kr., som de for et år siden fortalte i Bootstrapping, at de gik efter. 

Missionen er lykkedes via lån fra Den Europæiske Investeringsbank (EIB). Med EIB’s lån tager MATR det første skridt i retning af det, der typisk p.t. er svært for novel food: Storskalaproduktion af 3.000 tons ‘kød’. Udfordringen er ikke kun industriel med at skaffe og lave produktionsfaciliteter til fermenteringen, men også regulatorisk. En fast track proces for biosolutions vækstvirksomheder kunne virkelig hjælpe! Den er nævnt i iværksætterreformen og ovenfor i Draghi-rapporten. Så kom nu!

Hvis man ikke lige kan få enten industrifaglig know how eller EIB eller anden bankfinansiering, kan det være en overvejelse værd at have en industriel partner. På 1. dag af TechBBQ lancerede både DI og CBS rapporter om feltet. Det er enormt vigtigt, at startups innovation er med til at løfte hele erhvervslivet – og omvendt at kunne tage corporate erfaringer ind. Men jeg har altid været lidt skeptisk eller snarere erfaringsramt i forhold til corporate venture-enheder. For kommer en ny CEO, og er der lidt krise oppe i koncernen, så er intet trick billigere end at overbevise en bestyrelse om besparelsen og fokuseringen i at lukke ned for den slags futuristiske biprojekter. Og det sker så, senest fx i Mærsk. 

Men der er jo mange mere logiske argumenter for. Og begge rapporter stabler dem op. Associate professor på CBS, Francesco Di Lorenzo har fulgt 32 corporates med venture-investeringer. Skal jeg være lidt kritisk, kan jeg ikke se, der kommet noget frem, mange andre rapporter om CVC-samspillet ikke allerede har fortalt. Så er rapporten ”Potential and Opportunities for Innovation in Denmark” fra Sine Linderstrøm, DI og Mette Tønnesen, The Link, sjovere, fordi den handler om CSC, altså Corporate-Startup Collaboration bredt, altså også uden investeringer. Der er ud over statistik, velvalgte cases og stor åbenhed om pittfalls.

 

EIFO brandets balancegang og Peder Lundquists hemmelighed

Er EIFO-brandet lykkedes med at etablere sig? Det kan godt være selve acronymet, de 4 bogstaver for (Danmarks) Eksport- og Investeringsfond, er et markant dårligere navn end EKF og især Vækstfonden. Men set fra vores økosystems andedam, hvor både founders og venture investorer er storforbrugere, er det etableret, brugt og langt hen accepteret. Derfor er det lidt sjovt, når CEO Peder Lundquist i et langt interview i Berlingske beskriver, at fusionen har været tumultarisk og kalder EIFO for ”landets største, velbevarede hemmelighed”. Men det skal nok passe, at alt fra stillingsbesættelser til seneste fyringsrunde har været svær, og at mange SMV’er fra landmænd til smedevirksomheder ikke kender EIFO’s muligheder for garantier og vækstlån.

En nok så interessant og formentlig uundgåelig konsekvens af fusionen er en accentforskydning fra bankforretning mod policy-enhed. EIFO skal og kan rumme begge. Men første opbygger og CEO Christian Motzfeldt samlede bankfolk, der fik carry, om sig og spurgte nu engang altid først til afkast af investeringerne. Og det trods ’opdragelsen’ hos Michael Dithmer i Erhvervsministeriet, der nu er EIFO-formand, og først og sidst suveræn policy-maker. Jeg oplever så faktisk Peder Lundquist, trods den finansministerielle topkarriere, udvise engagement, fx aktuelt i investering i droner der kan smadre russiske tanks for nu at udtrykke det på jysk. Men der er nok ’gamle’ medarbejdere i Vækstfonden, der godt kunne drømme om mere ren bank- og investeringsdrift. Sådan bliver det ikke! Den ene dag defense-fond, den næste dag AI-initiativ osv. EIFO er et politisk instrument, og jo mere alle stater går over til investering, regulering og beskyttelse af egen innovation, desto tydeligere vil det være, at det kommercielle og det politiske balanceres. Lev med det. For sådan er det jo.  

 

Lyt til Rendemanns opkøbseventyr

Karsten Rendemann har bygget Cookie Information til at være en af de hurtigst voksende vækstvirksomheder i Europa. Ser man bort fra Google, var Karsten allerede i ´21 med sin cookie-samtykke løsning den virksomhed, der stod for mest internettrafik herhjemme. Hans bootstrappede rejse, understreger, at der er andre veje til at erobre et marked end venturevejen. Rendemann købte Piwik PRO – en virksomhed, der var over dobbelt så stor. Det med tidligt at foretage M&A opkøb og dermed konsolidere en ny branche har langt fra alle vækstvirksomheder prøvet. Men der er meget læring i det. Du kan fx høre, hvordan det kun tog Kirk Kapital lige omkring 30 minutter at vurdere, om de ville bakke op om et køb. Og det skulle også gå meget stærkt, for EIFO at stille et lån på over 100 mio. kr. Ellers ville opkøbet gå i vasken. Dramaet kulminerede med at Rendemann tog til Warszawa med en mia. uden at vide, om han var købt eller solgt. Det er en fin historie i det seneste afsnit af Bootstrapping Podcast, som jeg – helt unbiased – vil anbefale, at du går på weekend på …

 

Av, denne fredag blev der ikke plads til de korte nyheder. Sådan kan det gå. Kom ellers frit og gerne med dine tips til jesper@bootstrapping.dk. Her lever vi ikke med vores gode læsere, men af jer. Nu venter en lang, dejlig weekend. Og så ses vi måske til Nordic Fintech Week i næste uge. Ha’ det så herligt så længe!