Nvidia – og anden AI-båren tech – er på vild optur, andre er på downrunde nedtur. Vi tager det sure med det søde og ser i dag på de vigtigste aktuelle temaer. Som fx:

• Er downrunder dagens dinner?
• Nvidia og AI overalt
• Hvad skal du som founder have i løn?
• Fremtiden er fed. Men hvad med vægttabsdillen?
• Elon-X-Musk hykler, lyver og er på stoffer …
• Founderfriedliness og likviditetspræferencer
• Fra Health Tech til Olde Tech
• Krypto-Katie – hvor er kryptomarkedet?
• TechBBQ – we can’t wait to come

 

Skal vi til højbords. Eller er downrunder dagens dinner?

Hvad venter os? Står det kommende år på smalhans eller den store grønne menu? Det er som at spørge, om du vil høre den gule eller grønne tale. Jeg hørte Tue Østergaard, H.C. Andersen Capital give et indlæg hos Foreningen af Børsnoterede Vækstvirksomheder, FBV, om at 2024 nok skal blive et helt fantastisk år for vækstaktier. For inflationen er under kontrol, og så vil renterne hurtigt falde i ’24, var Tue’s spådom. Jo, lever man af vækstaktier, ønsker man dem den vej. Men man kan unægtelig være bekymret for, at det høje renteniveau vil blive fastholdt. Måske varsler FED’s årlige Jackson Hole-møde i eftermiddag endda flere rentestigninger. Det vil fortsat holde LP-kapital tilbage fra at investere i startups og scaleups. Hvorfor ikke blive i statsobligationer med garanteret positivt afkast, tænker LP’s vel?

Jeg har før skrevet om fintech investeringsspiralen fra 9,5 mia. kr. investeret i Norden i 2021 til 3,1 mia. kr. i ’22 – og bestemt ingen bedring i første halvår ’23. Jeppe Klausen, founder og CEO hos Penni.io, hvor Seed Capital er storinvestor, var et eksempel i ugen. Ifølge Jeppe i FinansWatch kom de ud af 2022 med 37 mio. kr. i røde tal og har skåret ned fra 50 til 10 medarbejdere for ikke skal skulle ud i en downrunde. Hvad der så også bekræfter det, jeg skrev med at værdisætningerne holdes oppe af, at downrunder udskydes. En udskydelse, der næppe kan anbefales alment. Det hele handler om, at du skal kunne se vejen til at blive cash positiv med din nuværende knap så Joakim von And dimensionerede pengetank. Jeg kan tilføje, at ed-tech også har haft det laveste niveau for kapital i 2. kvartal i år.

Investeringer flest bliver med små tickets og early stage, blandt de seneste fx Taxhelper, Jabbr og Unioo i omegnen af 4-5 mio. kr. Billedet er det samme i hele Europa, som det fremgår at seneste Pitchbook rapport. (Selvfølgelig med undtagelser som Norhtvolt green tech batterifabrik, der lige har rejst knap 10 mia. kr. i en convertible note). Så business angels og VC’s kører med lav risiko og overskuelige forpligtelser, når de spreder lidt af deres kapital. Lidt. Jeg spurgte i ugen Tommy Andersen, byFounders på det gode skib Christian Radich om, hvor mange nye investeringer, de har lavet i året. Svaret var én! Corti, Abzu, Uizard og jeg skal give dig i porteføljer som byFounders skal nok få. Men ellers kan panderynkerne godt indfinde sig. I al fald er de det hos Sine Linderstrøm, chef for SMV og Iværksætter i DI. Hun er ved at spørge startups i DI om deres situation – og det er rettidig omhu. Er vi nu, som ved corona, på vej ind i, at der skal politisk hjælp til? Lad svaret blæse i vinden og tip os gerne om dit, alt efter om du mener gule eller grønne taler, skal afløse min så grågrumset, som vejret denne fredag morgen.

 

Hvad skal du som founder have i løn?

Christoph Janz er serieiværksætter og nu fra BA- blevet VC-investor I Berlin. Han var taler på Danske Tech Startups Townhall i juni og skrev på Medium i juli artiklen “How much should I pay myself?” Og det er jo et godt spørgsmål. For hvor der er fagforeningstariffer og opgørelser (altid med bedste sample) for alle typer lønjobs, har jeg ikke set noget for founders. Jeg har selv været ude for et spænd fra founders, der bare fortsatte på SU, til et brødrepar, der ville starte op med 130.000 pr. mdr. i løn – hvilket for dem var en nedgang! Så der er god plads i bukserne. Men Christoph har lavet lidt research engang og nu opdateret den med en “ simple model that calculates what a typical founder salary might look like based on a few input factors.” Og resultatet i euro i Europa fra Pre-Seed til Serie C kan du se her:

Der er også et lille 10 stk. dataset alene for founders i København efter serie A. Er det så Morten Strunge i Podimo og Jeppe Rindom i Pleo, vi taler om, eller 28-årige Jesper Theil Thomsen i Soundboks? Det ved vi ikke, men snittet efter serie A er altså på én mio. kr. i København. Så der er pænt op til CEO’s i Novo og Carlsberg. Men skalerer startups nok, er ejerandelen unægtelig mere interessant. Så lønnen vil altid være helt uden for DJØF’s skala. Og som selvstændig founder kan arbejdet på visse stræk opleves som at bære lønnen i sig selv. Det gør det i al fald på bootstrapping.dk! I øvrigt er lønningerne for kvinder, der er founders, i det samlede sæt 3-7 % lavere. I forhold til de ubalancer vi er vant til, kunne jeg have frygtet det større.

 

Bødskovs halvanden milliard – også til founders, der er kvinder

”Regeringen vil hjælpe kvindelige iværksættere med ny milliardstrategi”, skrev Politiken med flammeskrift i går. Berlingske havde fokus på den sandhed, at vi har ventet 1000 dage på milliarderne! Det var første udmelding på, at regeringen nu har nikket til Morten Bødskovs strategi og til at de 300 årlige mio. kr. afsat i Regeringsgrundlaget var for lidt. Og når det ikke var nok, skyldes det ikke bare Bødskovs salgstale om andelen af kvindelige iværksættere. Men især at strategien også skal tackle to andre strukturelle hovedudfordringer:

• Vi har for få, der omsætter innovativ viden, typisk fra universiteter, til at stifte startups.
• Vi har få af dem, der virkelig skalerer og bliver længere i Danmark efter A-runden.

Skal det løses, er der skatteregler omkring kapitalbeskatning, medejerskab, lagerbeskatning ved børsnoteringer m.m., der skal løftes. Der skal skabes private fonde, så vi kan skalere også med dansk kapital efter serie A. For nu at nævne noget af det dyre. Og derfor skulle Morten Bødskov, som før beskrevet i Bootstrapping, ud på intern markedsføringskampagne for at rejse udfordringerne først. Det er så lykkedes. Rigtig godt! Nu er næste markedsføringskampagne i gang, og det er så den, Politiken fik første skud af med de kvindelige iværksættere. De halvanden milliard kommer ved at lægge de årlige 450 mio. kr. sammen frem til 2027. Og det er altså beløb til hele paletten, kvinder som mænd af alle køn, som skal ind i efterårets politiske forhandlinger i erhvervsudvalget. Flertalsregeringen kan køre deres forslag igennem, men Bødskov er til brede forlig. Så som før sagt: Skub på hvor du kan!

 

Fremtiden er fed. Men hvad med vægttabsdillen?

 

Nvidia, Arm og regeringens nye valuta. Fra Health Tech til Olde Tech

Er chips den nye valuta? Ugen i det store udland har som sagt handlet om AI-chips fra Nvidia, der kan sætte et nyt tech aktie-rally i gang. Og om søster-virksomheden Arm, der er klar til største notering på Nasdaq i flere år. Herhjemme er vi mere nede på jorden. Regeringens valuta-enhed er ikke digitale innovationer men fysisk arbejdskraft. Regeringen har – formentlig efter møde i foråret med ATP’s Martin Præstegaard og et 19 siders ATP-notat – fundet ud af, at det kræver mere arbejdskraft at opretholde velfærden. ”Den nye tids valuta i dansk politik er ikke penge, for dem har vi mange af – det er, at vi ikke kan bruge pengene, hvis der ikke er tilstrækkeligt med medarbejdere”, sagde Frederiksen, Løkke og halvt genopstandne Ellemann i sidste uge.

Vi er meget tæt på nu at have 3 mio. lønmodtagere på arbejdsmarkedet, skrev Børsen i ugen. Om vi kan holde dampen oppe, ved vi som sagt ikke. Men strukturelt har vi et kæmpe problem med en aldrende befolkning. I 2030 er over 425.000 over 80+ år, hvor vi i dag har 304.000. Dem kan vi ikke passe sådan bare, og vi kan ikke blive ved at udvikle og producere uden nye faglærte og nye højviden-medarbejdere. Så vi skal have udviklet Health Tech, ja kald det bare ældre- eller Olde Tech. Alle må være digitalt selvhjulpne. Alle må leve med at betjenes online. Situationen er nærmest et kald til startups for at hjælpe med at løse problemet. Få det offentlige marked i sving, og få løsningerne rullet ud. Her kan sundhedsminister Sophie Løhde hjælpe. Hun og regeringen vil ifølge Berlingske ”investere i et nyt superværktøj, der skal være med til at løse manglen på sundhedspersonale. Svaret er ai.” Historien er fra Køge sygehus og består i at en ”supercomputer kommer med konkrete forslag til behandlingsforløb ud fra tusindvis af datapunkter. Det har resulteret i, at kun én ud af 112 patienter er blevet genindlagt.” Normalt ville det ifølge Berlingske være 10-12. Ok, alt lidt komisk formuleret, men så er vi i gang.

Der er så også to andre ting, der skal til: Der skal importeres mere udenlandsk arbejdskraft fra tredjelande. Og hvad er problemet? Min hustru var til migræneundersøgelse i ugen – lægen var fra Mexico, og det var muy bueno. Og så det åbenbart mest kontroversielle: Vi, der får råd, må betale for vores ældrepleje, ligesom vi vælger at betale for lønsikring, arbejdsløshedssikring, sundhedssikring osv. Lars Løkke Rasmussen og andre har sagt det længe, Socialdemokratiets politiske ordfører Christian Rabjerg Madsen har luftet det samme i sommer og fået tæsk for det. Men det hele kommer. Det er kun et spørgsmål om tid.

 

Elon-X-Musk hykler, lyver og er på stoffer …

Er du udråbt som genial, innovativ verdensmester i at skabe tech-virksomheder, så kan du være sikker på, at de modsatte historier også vil blive fortalt. Elon Musk er som type en af dem, der nærmest beder om modhistorierne. Der findes faktisk et helt site med hans offentlige pralerier og småløgne samlet op (Som for Donald Trump, men for nørder, som de skriver).

Farverig er Elon Musk bestandig med historier som:

• Den gamle om, hvordan han ville overtale en stewardesse til sex oppe i luften mod at hun fik en hest.
• Wall Street Journal‘s omtale af hans misbrug af ketamin (der bl.a. bedøver heste og giver mennesker hallucinationer) i et Silicon Vally miljø af ekstraordinære, der tager ekstraordinære stoffer.
• Seneste variant af Dieselgate med overdreven rækkevidde af Tesla’er eller hans evige løfter om selvkørende biler næste år
• Hans flirt og ifølge The New Yorker vennesamtaler med Putin samtidig med, at Ukraine er helt afhængig af hans Starlink system
• Og hans seneste publicity stunt med at udfordre Marc Zuckerberg til brydekamp som en slags måde at afgøre kampen mellem X og Threads på.

Uagtet det: Nogen helt lille forretningsmand er han ikke. Selv om man fx godt kan more sig over Elon’s Fascination With X, hvilket er titlen på et læseværdigt blogindlæg af Dan Bowyer, SuperSeed. Elon Musk startede med at ville lave en startup X.com i 1999, der skulle lave total finansiel service. Det vil han nu sikkert gentage med X-brandskiftet. Dengang blev Musk, mens han var på bryllupsrejse, kuppet af Peter Thiel, for X.com var på katastrofekurs.

Givet er, at Musk ikke er nogen forbilledlig demokrat, uagtet hvad han selv bilder sig ind om at være den store friheds fortaler. Washington Post for nylig afsløret, at Musk nedsætter tempoet på trafik fra X til websites, han har været i konflikt med fra The New York Times til Facebook. Som Jessica E. Lessing kommenterer seneste afsløring i The Information “The leader who bought the website to preserve, in his own words, “free speech” has been doing exactly what people have been afraid tech leaders were doing—impeding access to sites that contain content he often dislikes. Absent blocking them outright, he couldn’t have mustered a more direct attack on the free speech principle he has championed.” 

 

Founder friendliness og likviditetspræferencer. To modsætninger?

Jeg har altid tænkt, at likviditetspræferencer var investors lidt uappetitlige forsøg på at sikre sig broderparten af kagen, når boet en dag skal gøres op. Det er heller ikke helt forkert. Efter at have læst den super spidse Bootstrapping-artikel Kompleksitet ved Kapitalrejsning har Konsekvenser af Peter Hede, Nordic Eye, blev jeg klar over, at de præferenceaktier faktisk også er noget rigtigt skidt for de tidlige investorer. Så det handler – også i det her marked, hvor du som investor tramper dem igennem overfor sagesløse founders – om at ”undgå nye anparts- og aktieklasser, så længe det overhovedet er muligt” . Så det er, som Peter skriver, ”ikke bare ”founder-friendly”adfærd, det er også rationel adfærd for de danske investorer, der som oftest ender et sted midt i præference-stakken”,altså når virksomheden endelig har en udenlandsk exit. Det er kun sidste investor, der skummer fløden af præferencer, og det er ”altid lettere at afvise nye investorers krav om nye aktieklasser, hvis tidligere runders investorer har accepteret at investere ind til samme aktieklasse som founders.” Så Peters konklusion er: ”har man som selskab først krydset Tryggevælde å og indladt sig på et eventyr, der omhandler forskellige aktieklasser, særstillinger og asymmetrier m.m., er der sjældent nogen farbar vej ud af det igen”. Men en sensommertur ned til Stevns og Tryggevælde å efter fisk og elverfolk fraråder han dog ikke.

 

Krypto Katie – eller hvor er krypto markedet?

Blockchain er en herlig teknologi, der skal udvikles. (Der er Nordisk Blockchain konference i København 6.-7. september). Men nu rendte tiden ud for NFT’er (Non-Fungible Tokens). Og ved du hvad, den slags ikke-kunst iscenesat som evigt værdifuld, digital kunst til millionbeløb var dog noget af det meste stupide, Silicon Valley har frembragt. Kollektionen ’Aber der keder sig’ (nogle rædselsfulde, dårligt udførte tegneserie-aber) er på lidt over ét år røget fra 3 mio. kr. i salgsværdi til stadig højt satte, men dog mere retvisende, 400 kr.!

Krypto er jo relevant, om end FTX’s fallit har sat hypen år tilbage. Et symbol er Katie Haun, der efter at have været statsanklager blev den første kvindelige general partner i førende venturefond a16z (Andreessen Horowitz). Hun startede der i 2018 en kryptofond på et par milliarder kroner og gik i 2022 ud og lavede sin egen ditto i sigte og størrelse. Og dermed den største kapitalrejsning af en solo kvinde til dato. Hvordan går det så for hende, der gerne ville i medierne og nok derfor fik prædikatet ”kryptodronning”? Ja, det vil hun ikke fortælle til Fortune. Men de har researchet på det, og konklusionen på rapporten er, at Katie Haun handler meget mere forsigtigt. Placerer halvdelen i kryptovaluta, den anden del i startups i feltet og meget langsommere. ”Haun’s LPs don’t seem too worried about the firm’s pacing. Her investors are massive firms, including the sovereign wealth fund of Saudi Arabia, taking a flier on crypto: “If this goes to zero, like, it’s not going to crush our portfolio.” Men LP’s betaler et par procent i administration og vil gerne have pay-back. Og uanset om de har penge som sand i den arabiske ørken, vil de en dag meget gerne høre historien om, hvordan det gik med deres kapital. Ellers bliver det nat med Haun Ventures.

 

Kan din VC rejse næste fond?

 

Ansæt en ældre. Hvad siger CEO’s i Contractbook og Reduced til det?

 

Tips, tricks – personer & transaktioner

 

Nvidia’s procenter og børsens hysteriske mænd

Generativ AI i skikkelse af Nvidia er talt op i aktiehimlen. Ugen startede med forventning om 65 % vækst på toplinjen og endte med 101 % for seneste kvartal i forhold til samme året før. (Ritzau og danske medier snakker om 843%, men der er overskuddet, der kom fra et meget lavt niveau. Af store tal er markedsværdien på 7500 mia. kr. så mere interessant!) Parallel-virksomheden på mobilsiden Arm får snart en IPO, hvis mage vi næppe har set længe. Softbank har her haft en heldig investering, da de i 2016 lagde $32 mia. på bordet. Arm’s GPU er i 99 % af alle mobiltelefoner. Tilsvarende kan kun få endnu levere Nvidia’s niveau af GPU’er i forhold til AI-træning. Men den slags innovation har det jo med ikke at vare ved. Du udvikler en ny teknologi. Men du ejer den ikke forever. Nvida’s H100 og H200 vil få konkurrence fra Meta’s open source llama 2 og fra Amazon Web Services, Intel og fra mindre startups, der laver andre løsninger. Sådan er det heldigvis i tech. Så Nvidia-himlen er ikke noget safe heaven. I øvrigt: De 104 selskaber, der er nynoterede på børser i 2023, er i snit 9 % nede. Så Nvidia, Microsoft, Meta, Tesla, Apple, Alphabet og Amazon har trukket aktiemarkedet op i forårets tech-rally. Men ikke alt er med.

 

Better Collective’s Nvidia vækstrate

Jesper Søgaard & co’s betting startup fra 2004 Better Collective tjente i andet kvartal 216 mio. kr. En vækst på 135 % i forhold til samme kvartal året før! Altså vækst på Nvidia-niveau. Det er også super for hele den danske spilbranche. Måske også for Jesper Søgaards senere venturefond Dreamcraft med investeringer i feltet. Men hvis jeg hed Jesper, ville jeg nu nok bruge tiden på Better Collective.

 

Hvorfor er det så vigtigt med avanceret tech?

Hvis du er i tvivl, så skal du se denne her 9 minutters video med Josh Wolfe, founder at Lux Capital, der taler til den amerikanske kongres. Især om hvad forskning, tech og investeringer i nye virksomheder betyder for vores demokratisk grundlag – op mod Kina. Herhjemme kan vi sole os i at være EU’s innovative leder ifølge EU-komissionen. Men kriterierne vægter forskningssamarbejde. Havde EU spurgt til, hvad der så kommer ud af praktisk innovation af alle de artikler, ville svaret desværre være et andet.

 

Find de kvinder, der er eksperter i AI

Barbara Myhre Isaksen inviterer til at lade sig skrive op som AI-ekspert på Women in AI Denmark: ”So if you are interested in being found as a speaker, moderator, expert on the topics under the artificial intelligence umbrella, we hope you will add your name to the list”.

 

Tjek Lars Tvedes SuperTrends

Nu er SuperTrends platformen officielt i luften. Pointen er i kraft af AI med større granularitet at koble de teknologiske trends med forretningsmæssige implikationer. Lars ville sige det mere underholdende. Jeg har kun lige været inde i Tvede-universet , men du kan selv tjekke det ud her.

 

Er kapitalfonde grådige gribbe?

Det indtryk har pressen formidlet i årtier, som vi fx så ved Goldman Sachs’ investering i DONG. Dengang ville Berlingske nok have forklaret, hvor meget mere værdiskabende virksomheder bliver med et kapitalfonds-ejerskab. Det prægede så ikke lige ugens Berlingske serie om ”kapitalfonds-kongerne”, dvs. hvad de herrer Frigast, Hummelmose, Kühl osv. tjener. Skal jeg sige det pænt, er erhvervsstoffet i Berlingske i al fald ikke tantet længere. En pointe i de lange artikler er vigtig. Robert Spliid, tidligere Nykredit og forfatter til bogen ”Kapitalfonde – rå pengemagt eller aktivt ejerskab” sagde i ugen, at der er et ulige forhold mellem risikoen for tab og muligheden for gevinst i kapitalfondsinvesteringer. ”Partnerne i kapitalfonde investerer typisk et meget lille beløb, som så giver dem mulighed for at tjene en kæmpe sum penge.” Til det er vel at sige, at LP’s så sørme må sætte deres krav hårdere igennem! Markedet er til det nu. Diskussionen er parallel med den om det vanvittigt høje niveau af CEO-lønninger. Det kan management heller ikke bebrejdes. Men det kan kapitalen bagved.

 

MeeW-nyt

Før sommer samlede jeg i artiklen MeeW-skandalen. Hvad lærte vi? op på den katastrofale sag. Forrige uge kom kurators rapport, der førte til en lang repetition af casen i Børsen med fokus på hvordan Armin Kavousi pustede værdierne i sine startups op ved at lade moderkonsulentfirmaet levere fiktive ydelser. Repetition, for der er ikke noget substantielt nyt under solen. Men hvis det fremmer forståelsen – og forebygger gentagelser – er det fint.

 

Good people, food and fun mixed with a free bar

Ret simpel agenda og succesopskrift fra den statslige Innovationsfond til Innofounder Summer Get-together. Det går løs på CBS fra kl. 17 den 7. september, og inviteret er alle mentorer, investorer og startups, der har været en del af Innofounder programmet – ca. 400 founders! Nordisk Blockchain konference i København 6.-7. september har jeg allerede nævnt, og der er Nordic Fintech Week 27.-28. september. A lot of fun!

 

Vi skal da til Lviv, Ukraine

Det er let nok at sidde og smile til Zelenskyj i en gammel F16. Men hvem skal hjælpe de gode iværksættere og programmører i Ukraine med ny tech? Det skal vi! Så skal vi ikke have arrangeret en tur til Lviv – en fin gammel by lige op til Polen med 717.000 indbyggere? Det skal være de tre dage fra 29. september til 1. oktober, hvor IT Arena på 10. år samler 5000 deltagere. Esben Gadsbøll har lige været i Kyiv for Danske Tech Startups, men vi skal have mange founders og investorer til Ukraine. Og Lviv kunne være en start. Giv det en tanke.

 

TechBBQ 1. Scaleup-founders præmieres

Lars Sødergaard, Ethan Partners har fortalt mig, at vi på TechBBQ skal fejre vores mest talentfulde scaleup ledere. Det synes The Hub og Nordea åbenbart også, og det gode initiativ kan følges her.

 

TechBBQ 2. Silicon Vikings pitcher

Hvem i Google har mon fundet på termen Silicon Vikings? Well, 10 tidlige danske startups pitcher om 40.000 kr. og kan gå videre til nordisk finale. De 10 der kommer på TechBBQ scenen er: All.u.me, Codigy, Completion, Dropla, Exo360, Flexpenser, FlexThor, Klu, Tryp.com – og Voovoo.

 

TechBBQ 3. Over 10 år – og vi er lige i gang

Ja, den 13.-14. september mødes vi til tech & hygge. Vi står altid i kø for at komme ind første morgen. Men det er også ret sindssygt, så meget TechBBQ er vokset på 11 år. Avnit Singh, direktøren for hele den store eventstab, har altid ment, han havde for få penge. Men det er nok vendt, for nu har Industriens Fond, Novo Nordisk Fonden, Realdania og andre gode kræfter med interesse i startup miljøet såsom HSBC Innovation Banking, Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og Københavns Kommune tilsammen spyttet 30 millioner i kassen. Det betyder, at TechBBQ fortsat kan gi’ den gas for startup miljøet i Danmark og Norden de næste tre år.

 

TechBBQ og alle sideevents er vores store udstillingsvindue, både til at tiltrække kapital og brande vores startups. Og vi glæder os allerede som de små børn, vi også er. Her i vores lille vindue mod økosystemet udstiller vi på tirsdag igen nytænkende startups og spændende investorer. Ha’ nu først en herlig weekend.